Læs hele rapporten her.

Hvidvasksekretariatet har udgivet en temarapport, der dykker ned i problematikken omkring hvidvask med kontanter i Danmark. Dette er ikke et nyt fænomen, men Hvidvasksekretariatet identificerer det som en af de største nationale sårbarheder for hvidvask, da kontanter er svære at spore og dermed understøtter anonymiteten for kriminelle aktører.

Rapporten beskriver tre tiltag på kontantområdet, som potentielt påvirker, hvordan kriminelle aktører opererer: Danske pengeinstitutter er tilbageholdende med at modtage danske kontanter fra udenlandske institutter, Nationalbankens udfasning af 1.000-kronesedlen, og en nedsættelse af kontantforbudsgrænsen fra 20.000 til 15.000 kroner.

Nøglepunkter fra rapporten inkluderer:

• Kontantparadokset: Danskerne bruger færre kontanter, men mængden af kontanter i cirkulation er ikke faldet tilsvarende. Kriminelle miljøer efterspørger stadig kontanter, hvilket kan forklare den relative stabilitet.

• Estimater: Hvidvasksekretariatet estimerer, at mellem 24-28 milliarder kroner i kontanter indgår i den kriminelle økonomi i Danmark, svarende til 25-29% af den samlede kriminelle økonomi.

• Hvidvaskmetoder: Kriminelle anvender forskellige metoder, herunder transport af kontanter og investering i højværdivarer, til hvidvask.

• Afledte effekter af tiltag: Rapporten forudser øget efterspørgsel efter euro, brug af transportable varer som erstatning for kontanter, og større behov for hvidvaskservices.

• Mistænkelig adfærd: Der er en stigning i underretninger relateret til kontanter, hvor mistænkelig adfærd observeres, herunder mistanker om skatteunddragelse og hvidvask.

• Kriminalitetsformer: Narkotikakriminalitet og skatteunddragelse dominerer kontantbaseret kriminalitet, mens andre former for kriminalitet benytter kontanter til hvidvask.

Rapporten konkluderer, at selvom Danmark er digitaliseret, spiller kontanter stadig en central rolle i den kriminelle økonomi. Kriminelle aktører benytter forskellige metoder til hvidvask, herunder opbevaring af kontanter i virksomheder og brug af valutavekslingsvirksomheder. Hvidvasksekretariatet understreger behovet for øget opmærksomhed på mistænkelig kontantadfærd for at bekæmpe hvidvaskeffektivt.

KONTANTER FORLADER DANMARK

Kriminelle bruger valutavekslingsvirksomheder til at hvidvaske udbytte fra kriminalitet og til investering i kriminalitet. Disse virksomheder tillader kriminelle at ombytte danske kontanter til andre valutaer, og de bruges især til hvidvask af penge fra narkotikakriminalitet og skatte- og momssvindel. For at transportere kontanterne ud af Danmark og integrere dem i den legale økonomi i andre lande, benytter kriminelle pengekurerer. Disse netværk hjælper med at indsamle, transportere og placere kontanter i det traditionelle banksystem.

I større kriminelle netværk opretholder organiserede kriminelle en omfattende undergrundsøkonomi, der hjælper med at skjule deres kriminelle aktiviteter. Denne undergrundsøkonomi inkluderer undergrundsbanker, der faciliterer betaling for illegale varer og tjenester og hjælper med hvidvask af udbytte fra kriminalitet. Internationale undergrundsbanker, som hawala-netværk, spiller en central rolle i transaktioner på tværs af landegrænser og i hvidvaskprocessen.

Kriminelle benytter også lande med svagere hvidvasklovgivning til at hvidvaske kontanter fra kriminalitet ved at indsætte kontanter i udenlandske pengeinstitutter eller købe ejendomme uden at redegøre for kontanternes oprindelse. Transport af kontanter ud af Danmark kan også ske for at udligne cash-pools i cash-controller-netværkene.

Selvom det er lovligt at transportere penge ind og ud af Danmark, skal pengebeløb over 10.000 euro deklareres ved grænsekrydsning ifølge toldloven og EU-lovgivningen. Gennemgang af kontantdeklarationer viser en tendens til, at flere kontanter deklareres til Danmark end ud af landet, hvilket indikerer en potentiel underrapportering af kontanter, der forlader Danmark.

Pengeoverførselsvirksomheder udgør en særlig risiko, da de ofte udfører kontanter til lande som De Forenede Arabiske Emirater, der har en høj grad af kontantbaseret økonomi og svagere hvidvaskforanstaltninger. Selvom disse kontanter ikke nødvendigvis vækker mistanke i destinationen, kan de potentielt blive integreret i den legale økonomi, omsat til højværdigenstande eller investeret i ejendomme.

Skattestyrelsen rapporterer, at pengeoverførselsvirksomheder ikke længere rejser ud med danske kontanter, men i stedet veksler dem til euro eller amerikanske dollars inden eksport. Dette ændrer ikke nødvendigvis den hvidvaskrisiko, da kontanter stadig transporteres ud af landet i andre valutaer.