Med over 3,4 milliarder spillere verden over og en årlig omsætning på næsten 190 milliarder USD er den globale spilindustri blevet et massivt økonomisk og socialt fænomen. Men hvor spillene tiltrækker millioner af underholdningssøgende brugere, udnyttes platformene også i stigende grad af terrorister og ekstremister – både til at sprede propaganda og skaffe finansiering.
Det amerikanske sikkerheds-medie Lawfare, en del af Lawfare Institute, sætter i en ny artikel videospil i forbindelse med hvidvaskning og terrorfinansiering.