En ny analyse fra Finanspolisen viser, at virksomheder i stigende grad anvendes som centrale redskaber i omfattende hvidvaskordninger. Analysen, der er offentliggjort i februar 2026, bygger på et stort efterretningsmateriale om mistænkelige transaktioner og selskabsstrukturer og giver et detaljeret indblik i, hvordan kriminelle miljøer udnytter virksomheder til at integrere ulovlige midler i den legale økonomi.

Rapporten peger på, at virksomheder er attraktive for kriminelle aktører, fordi de giver en facade af legitimitet og samtidig gør det muligt at skjule eller sammenblande kriminelle og lovlige pengestrømme. I mange tilfælde indgår virksomheder som en central del af større hvidvasksystemer, hvor transaktioner flyttes hurtigt gennem flere selskaber og jurisdiktioner for at gøre sporingen vanskelig.

To typer virksomhedsanvendelse

Ifølge analysen anvendes virksomheder i hvidvask typisk på to forskellige måder.

Den første model er en langsigtet anvendelse, hvor et eller flere selskaber indgår i et mere permanent setup, som kan fungere i mange år. Her kan der være reel forretningsaktivitet, men hvor enkelte transaktioner eller pengestrømme indikerer hvidvask.

Den anden model er kortvarig brug af såkaldte slusselskaber, hvor virksomheder oprettes eller overtages med det ene formål at flytte kriminelle midler videre. Disse selskaber fungerer som forbrugsvare i et større setup: de bruges i en kort periode, tømmes for midler og ender ofte i konkurs.

De fleste af de identificerede virksomheder er små aktieselskaber med få ansatte og relativt begrænset omsætning. Samtidig peger analysen på, at nogle selskaber er såkaldte “historik-selskaber”, der overtages med eksisterende bankkonti og skatteregistreringer, hvilket gør dem attraktive i hvidvaskordninger.

Særligt udsatte brancher

Analysen viser, at visse brancher går igen i mistænkelige hvidvasksager. Det gælder især tjenesteintensive brancher som:

• byggeri
• restaurationsbranchen
• bilhandel
• transport
• engroshandel

Derudover ses også kapitalintensive sektorer som ejendom og finans i flere af sagerne.

Fælles for mange af virksomhederne er, at de enten har begrænset reel aktivitet eller driver en virksomhed, hvor det er relativt let at forklare store eller komplekse pengestrømme.

Internationale transaktioner og neobanker

Grænseoverskridende transaktioner indgår næsten altid i storskalig hvidvask gennem virksomheder. I mange tilfælde flyttes midler hurtigt til konti i andre europæiske lande.

Særligt konti i udenlandske neobanker fremhæves som en central kanal til at føre midler ud af Sverige. Transaktioner ses blandt andet til lande som Danmark, Holland, Tyskland, Polen, Spanien, Estland og Irland, mens transaktionsforgreninger mod Litauen og Belgien forekommer hyppigt.

Når midlerne først er flyttet ud af landet, vurderer Finanspolisen, at de ofte sendes videre til andre jurisdiktioner eller konverteres til andre aktiver.

Kompleks transaktionsstruktur og falsk dokumentation

Et centralt kendetegn ved mange af hvidvaskordningerne er brugen af komplekse og hurtige transaktionskæder. Midler flyttes gennem flere selskaber i hurtig rækkefølge og ofte med tilsyneladende legitime forklaringer.

Transaktioner forklares eksempelvis som:

• lån mellem selskaber
• tilbagebetaling af lån
• aktionærtilskud

Samtidig anvendes ofte falsk eller manipuleret dokumentation såsom fakturaer, kontrakter eller lønsedler for at legitimere betalingerne.

Et andet udbredt mønster er cirkelfakturering, hvor flere selskaber fakturerer hinanden for fiktive ydelser. Metoden kan både bruges til at flytte midler mellem selskaber og til kunstigt at øge omsætningen – eksempelvis for at opnå større kreditfaciliteter hos banker.

Kryptovaluta indgår i flere hvidvaskordninger

Analysen peger også på en stigende sammenhæng mellem virksomhedsbaserede hvidvaskordninger og kryptovaluta. I flere tilfælde indgår både kontanter, banktransaktioner og kryptotransaktioner i samme setup.

Kryptotransaktioner kan dog sjældent kobles direkte til svenske virksomheder eller virksomhedskonti. En forklaring kan være, at midlerne først flyttes ud af landet gennem banktransaktioner, før de konverteres til kryptovaluta i andre jurisdiktioner.

Stråmænd og identitetsmisbrug

Adgangen til stråmænd er en afgørende komponent i mange hvidvaskordninger. Slusselskaber registreres ofte med personer, der formelt indgår i bestyrelsen, men som i praksis ikke har kontrol over selskabet.

Disse personer kan være socialt udsatte og modtage mindre betalinger for at stille deres identitet til rådighed. I mange tilfælde skiftes bestyrelsen flere gange på kort tid, hvilket gør det vanskeligt for myndigheder og finansielle institutioner at opnå et klart overblik over selskabets reelle kontrolstruktur.

En udfordring for AML-systemet

Rapporten understreger, at virksomheder fortsat er underrepræsenteret i indberetninger om mistænkelig hvidvask. På trods af betydelige risici er virksomhedskunder i mange tilfælde genstand for færre indberetninger end privatpersoner.

For aktører omfattet af hvidvaskreglerne betyder det, at der fortsat er behov for at styrke overvågningen af virksomhedskunder – særligt når det gælder komplekse selskabsstrukturer, koncerninterne transaktioner og grænseoverskridende betalinger.

Ifølge Finanspolisen vil en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask i virksomhedssektoren kræve bedre gennemsigtighed omkring ejerskab, mere detaljeret information om koncernforhold samt en styrket rapportering af mistænkelige aktiviteter fra banker og andre rapporteringspligtige virksomheder.