Finans Danmark udgav tidligere i dag deres rapport, Forebyggelse og Bekæmpelse af Økonomisk Kriminalitet – Status 2023. Her gennemgår Finans Danmarl indsatsen på AML og CTF-området i det forgangne år, samt hvilke sager der vil fylde i 2024.

Læs hele rapporten fra Finans Danmark her.
Rapporten fra Finans Danmark fremhæver, at der årligt modtages over 65.000 hvidvask-underretninger fra banker til myndighederne. Stigning i indberetninger understreger vigtigheden af at dele oplysninger for at bekæmpe kriminalitet.
Finans Danmark opfordrer derfor til fortsat og forbedret samarbejde mellem banker og myndigheder for at styrke denne indsats.
Samarbejdet er allerede udvidet gennem ODIN, som fokuserer på deling af information og overvågning af mistænkelige transaktioner. Dog er der stadig barrierer for oplysningssamling mellem banker på grund af EU- og nationale regler, der begrænser delingen af oplysninger om mistænkelige kunder.
Den nye AML-pakke fra EU giver håb om ændringer, der kan lette denne deling, men det kræver definerede rammer, der respekterer databeskyttelsesreglerne.
Derudover fokusere Finans Danmark på retten til at have en konto. Her vil regeringen nemlig gennemføre en lovændring, der indebærer, at foreninger og erhvervsdrivende kan få en nemmere adgang til en basal betalingskonto.
En sådan adgang kan blive en udfordring for pengeinstitutterne, som kan risikere ikke at kunne leve op til deres ansvar på hvidvaskområdet.
Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2024.


Skriv et svar