Norge befinder sig i en markant mere krævende sikkerhedssituation. Spændingerne mellem Rusland og Kina på den ene side og Vesten på den anden er steget markant det seneste år og forventes at eskalere yderligere i 2025. Det internationale samarbejdsklima er blevet forværret, hvilket har intensiveret eksisterende konflikter, forstærket våbenkapløbet og øget terrortruslen.

Det skriver den norske efterretningstjeneste i deres årlige rapport Fokus 2025.

Ruslands Strategiske Prioriteter og Sabotagetrusler

Rusland har endnu ikke opnået et gennembrud i krigen i Ukraine, men afslutningen af krigen på russiske betingelser er fortsat en central prioritet. Vestlig våbenstøtte til Ukraine er en hindring for Ruslands mål, og Rusland søger at lægge pres på Vesten gennem blandt andet sabotagemissioner, som også kan ramme Norge.

Vestlige sanktioner har sat Ruslands forsvarsindustri under pres, hvilket har tvunget landet til at bruge civil teknologi i militære programmer. Russiske aktører forsøger at omgå eksportrestriktioner gennem komplekse anskaffelsesnetværk, der benytter legitime europæiske virksomheder som mellemled. Norge er særligt sårbart på grund af sin avancerede maritime teknologi samt kommunikations- og navigationsudstyr, som Rusland efterspørger til militære formål.

Skyggeflåden og Energisanktioner

Ruslands økonomi afhænger af energiindtægter fra en såkaldt “skyggeflåde”, der transporterer olie, petroleumsprodukter og flydende naturgas uden om internationale sanktioner. Dette er en betydelig udfordring for Norge, da skyggeflåden ofte opererer i nærområdet og udgør en risiko for miljøulykker samt konkurrenceforvridning.

Efter udvisningen af russiske efterretningsofficerer fra flere europæiske lande har Rusland intensiveret sine skjulte operationer i Europa via stedfortrædere. Disse aktører står bag politisk destabilisering, sabotage og indhentning af information. I 2024 rekrutterede russiske efterretningstjenester europæiske statsborgere via digitale platforme og betalte dem for at udføre sabotagehandlinger, herunder brande og hærværk.

Samtidig gennemfører prorussiske hacktivistgrupper jævnligt tjenestenektangreb (DDoS) mod norske virksomheder og institutioner. Der forventes en fortsat cybertrussel mod Norge i 2025, hvor russiske aktører vil forsøge at infiltrere beslutningsorganer, kritisk infrastruktur og teknologisektoren.

Kinas Øgede Interesse for Europæisk Teknologi

De amerikanske eksportrestriktioner på teknologi har øget Kinas fokus på europæiske teknologivirksomheder. Kinesiske aktører har intensiveret deres investeringer i blandt andet elbilindustrien i Europa for at omgå restriktionerne. Kinesiske efterretningstjenester understøtter disse strategiske investeringer og forsøger at skjule deres formål gennem komplekse økonomiske mekanismer.

Truslen fra Terrorgrupper

Politiske omvæltninger og konflikter i Mellemøsten og Afrika har skabt grobund for terrorgrupper som Islamisk Stat (IS) og al-Qaida. Disse grupper udnytter Gaza-konflikten til at radikalisere og rekruttere nye medlemmer. I 2024 steg antallet af islamistiske terrorangreb i Vesten til samme niveau som i 2017, og truslen forventes at stige yderligere i 2025.

IS har særligt øget sin aktivitet i Europa via personer og netværk, der allerede befinder sig på kontinentet. IS’ gren i Afghanistan, Islamisk Stat i Khorasan-provinsen (ISKP), udgør den største terrortrussel mod Europa og har forsøgt at gennemføre flere angreb de seneste år.

Højreekstrem Trussel i Europa

Den højreekstreme terrortrussel i Europa stammer primært fra soloaktører med enkle angrebsmidler. Fraværet af organiserede højreekstreme terrorgrupper begrænser deres evne til at gennemføre komplekse angreb, men truslen fra enkeltpersoner og internetbaserede netværk er fortsat høj.

Den sikkerhedsmæssige situation i 2025 vil være præget af øget stormagtsrivalisering, cybertrusler og en stigende terrortrussel. Norge skal være forberedt på et mere ustabilt internationalt landskab, hvor både statslige og ikke-statslige aktører udgør en stadig større trussel mod landets sikkerhed og interesser.