FATF’s nye rapport Investigating Professional Money Laundering, Underground Banking, and the Use of Hawala and Other Similar Service Providers fra september 2026 viser, at professionel hvidvask gennem hawala og andre uformelle værdioverførselssystemer er et globalt og voksende problem. Samtidig peger rapporten på en stigende professionalisering, digitalisering og integration med det formelle finansielle system.

FATF konstaterer desuden, at næsten 90 % af de adspurgte jurisdiktioner har identificeret underground banking-systemer eller hawala-lignende tjenesteudbydere på deres territorium. Selvom disse systemer også anvendes til legitime formål, udnyttes de i stigende grad af professionelle hvidvaskere til at flytte og skjule udbytte fra kriminalitet.

FATFs rapport kan læses i sin fulde længde her.

Professionelle hvidvasknetværk i vækst

Rapporten viser, at undergrundsbanker og hawala-lignende tjenesteudbydere ikke længere primært forbindes med narkotikahandel og smugling. De fungerer i dag som hvidvaskinfrastruktur for en bred vifte af kriminalitet, herunder bedrageri, cyberkriminalitet, korruption, skatteunddragelse, terrorfinansiering, ulovligt spil og organiseret kriminalitet.

FATF identificerer samtidig en ny generation af professionelle hvidvasknetværk, som opererer efter forretningsmæssige principper med specialiserede roller, controller-funktioner, internationale samarbejdspartnere og avancerede digitale værktøjer. Flere netværk tilbyder komplette hvidvaskløsninger til kriminelle grupper på tværs af landegrænser og fungerer som selvstændige serviceudbydere i den kriminelle økonomi.

Digital hawala skaber nye udfordringer

Et af rapportens mest markante fund er fremkomsten af såkaldt “digital hawala”. FATF beskriver, hvordan krypterede kommunikationskanaler, betalingsplatforme, mobile wallets, virtuelle IBANs og i stigende grad virtuelle aktiver anvendes til at koordinere og afvikle transaktioner.

Digitaliseringen spænder fra brugen af krypterede beskedtjenester som WhatsApp, Telegram og Signal til anvendelse af stablecoins, fintech-løsninger og digitale betalingsinfrastrukturer. Udviklingen gør det muligt at gennemføre hurtigere grænseoverskridende afvikling, øger kompleksiteten i hvidvaskkæderne og reducerer myndighedernes muligheder for at rekonstruere pengestrømme.

FATF fremhæver også fremkomsten af såkaldte “hawala-apps”, hvor krypteret kommunikation, cloud-tjenester, sociale medier, virtuelle aktiver og digitale betalingsløsninger kombineres i sammenhængende økosystemer.

Mobile money og regionale hvidvaskmodeller

Rapporten identificerer samtidig tydelige regionale mønstre. Særligt i Afrika og Asien ses en voksende integration mellem hawala-systemer og mobile money-løsninger, hvor mobiltelefonbaserede betalingssystemer anvendes som kundegrænseflade for uformelle værdioverførsler.

I Afrika fungerer mobile wallets i stigende grad som ind- og udgangspunkter for transaktioner, mens den underliggende afvikling fortsat kan ske gennem kontanter, handel eller andre uformelle mekanismer. I Asien peger FATF på, at mobile betalingsløsninger ofte anvendes sammen med betalingsinstitutter, fintech-platforme og virtuelle aktiver som led i mere komplekse hvidvaskstrukturer.

Rapporten beskriver desuden regionale knudepunkter, hvor Europa og Vestafrika i høj grad fungerer som områder for generering af kriminelle midler, mens dele af Asien og Mellemøsten spiller en central rolle i afvikling og international værdioverførsel.

Det formelle finansielle system udnyttes aktivt

Et centralt tema i rapporten er den voksende integration mellem uformelle værdioverførselssystemer og det regulerede finansielle system. Professionelle hvidvasknetværk anvender i stigende grad banker, betalingsinstitutter, fintech-platforme, onlinebanker, virtuelle IBANs, prepaid-kort og digitale wallets som ind- og udgangspunkter i hvidvaskcyklusser.

Undergrundsbankerne fungerer som den skjulte afviklingsmekanisme, mens det regulerede finansielle system anvendes til placering, lagdeling og integration af midler. FATF beskriver blandt andet brugen af stråmænd, pengemuldyr, skuffeselskaber, import- og eksportvirksomheder samt komplekse selskabsstrukturer.

Samtidig ses en stigende konvergens mellem hawala, handelbaseret hvidvask, kryptovaluta, ejendomme, ædelmetaller og andre værdibærende aktiver.

Professionelle AKTØRER spiller en central rolle

FATF fremhæver også den voksende betydning af professionelle aktører. Advokater, revisorer, finansielle rådgivere, notarer, ejendomsmæglere og virksomhedsformidlere kan bidrage til etablering af selskabsstrukturer, skjul af reelt ejerskab og opbygning af komplekse finansielle konstruktioner.

Rapporten beskriver en stigende involvering af professionelle rådgivere i avancerede hvidvaskordninger, hvor lovlige virksomheder og professionelle tjenester anvendes som en integreret del af hvidvaskinfrastrukturen.

Terrorfinansiering fortsat en væsentlig risiko

FATF vurderer, at hawala og lignende tjenesteudbydere fortsat udgør en central metode til terrorfinansiering, særligt i konfliktområder, grænseområder og regioner med begrænset adgang til formelle finansielle tjenester.

Store terrororganisationer og lokale terrorceller anvender fortsat disse systemer til at modtage donationer, flytte midler mellem regioner og understøtte aktiviteter i konfliktzoner. Rapporten peger samtidig på, at terrorfinansiering i stigende grad kombineres med andre metoder, herunder kontantsmugling, misbrug af non-profit organisationer, handelbaseret terrorfinansiering og digitale betalingsløsninger.

Betydning for AML-arbejdet

FATF’s analyse viser, at professionel hvidvask i stigende grad foregår gennem hybride strukturer, hvor uformelle værdioverførselssystemer kombineres med banker, betalingsinstitutter, fintech-løsninger, mobile money og kryptovaluta.

For finansielle virksomheder kan følgende indikatorer være relevante:

• Hyppige overførsler til eller fra områder med stærke diaspora- og remittance-korridorer uden en klar økonomisk forklaring.
• Import- og eksportvirksomheder med omfattende internationale betalinger, der ikke stemmer overens med virksomhedens størrelse eller aktivitet.
• Anvendelse af flere bankkonti, betalingsinstitutter, fintech-løsninger eller virtuelle IBANs til samme økonomiske aktivitet.
• Gentagne betalinger mellem privatpersoner og virksomheder uden en klar forretningsmæssig relation.
• Store mængder indgående og udgående transaktioner på nyligt etablerede konti.
• Omfattende brug af pengemuldyr, tredjepartsbetalinger og nomineestrukturer.
• Hyppig veksling mellem fiat-valuta, stablecoins og andre virtuelle aktiver.
• Betalingsmønstre med mulige tegn på trade-based money laundering eller clearing gennem tredjeparter.
• Uforklarlige transaktioner involverende professionelle rådgivere, valutavekslere, import- og eksportvirksomheder eller kontantintensive brancher.

FATF understreger samtidig, at moderne hvidvasknetværk i stigende grad udnytter grænsefladen mellem det regulerede og det uregulerede finansielle system. Kundekendskab bør derfor ikke alene fokusere på kunden, men også på ejerstruktur, handelsaktivitet, anvendte betalingskanaler, professionelle forbindelser og den samlede økonomiske adfærd.

FATF’s rapport viser, at professionel hvidvask gennem hawala og lignende tjenesteudbydere udvikler sig mod mere digitale, globale og kommercielt organiserede strukturer. Samtidig bliver forbindelserne til banker, betalingsinstitutter, fintech-virksomheder og virtuelle aktiver stadig tættere.

Udviklingen betyder, at uformelle værdioverførselssystemer ikke længere kan betragtes som parallelle finansielle netværk uden for det regulerede system. Tværtimod fungerer de i stigende grad som integrerede komponenter i komplekse internationale hvidvaskstrukturer, hvilket øger kravene til overvågning, kundekendskab og tværgående AML-kontroller.