Økokrim i årsrapporten for 2025 et tydeligt billede: Trusselsbilledet inden for hvidvask, terrorfinansiering og sanktionsomgåelse bliver mere komplekst – og mere professionelt organiseret. For aktører med ansvar for AML, CTF og sanktionsovervågning er der flere udviklingstræk, som kalder på skærpet opmærksomhed.

Hele rapporten kan læses her.

Kontanter og værdigenstande: Klassiske metoder i nyt omfang

Selv i et højt digitaliseret samfund spiller kontanter fortsat en central rolle i hvidvask. Efter indførelsen af restriktioner for hjemførsel af norske kontanter i 2023 er kontantindskuddene igen steget og stabiliseret sig på et højere niveau. Ifølge Økokrim indikerer det, at kontanter i stigende grad integreres i den legale økonomi via norske finansielle institutioner.

Samtidig ser myndighederne en øget anvendelse af guld og andre let omsættelige værdigenstande. Handelsbaseret hvidvask med guld er særligt attraktivt på grund af høj værdi, global anerkendelse og nem transport. Kombinationen af kontanter, guld og fiktive fakturaer eller kvitteringer peger på en klassisk, men effektiv metode til at sløre midlers oprindelse – ofte med afsæt i skatte- og afgiftskriminalitet eller arbejdsmarkedskriminalitet.

En konkret sag fra 2025 viser, hvordan en detailhandler med usædvanlig høj kontantom­sætning blev centrum i et netværk, hvor midler med fra potentielt kriminelle netværk blev hævet kontant eller kanaliseret direkte til forretningen. Sagen illustrerer vigtigheden af sektorforståelse, transaktionsmønstre og effektiv indberetning af mistænkelige forhold.

vIBANs og fragmenterede pengestrømme

Virtuelle IBAN-numre (vIBANs) anvendes i stigende grad som redskab til svindel og hvidvask. En vIBAN ligner en almindelig IBAN, men fungerer kun som transitkonto: Midler overføres automatisk videre til en skjult hovedkonto. Det gør det vanskeligt for både afsender og rapporteringspligtige at identificere den reelle slutmodtager.

Økokrim observerer primært vIBANs med udenlandske landekoder, men understreger, at brugerne ikke nødvendigvis befinder sig uden for Norge. For compliance-funktioner betyder det, at klassiske KYC- og transaktionsmonitoreringsværktøjer skal kunne håndtere komplekse, kædede betalingsstrømme på tværs af jurisdiktioner.

Professionalisering og rådgivning i hvidvask

Kriminelle netværk råder over betydelige midler og har i stigende grad behov for at “industrialisere” hvidvasken. Professionelle tilrette­læggere – herunder rådgivere og personer i betroede stillinger – sælger deres kompetencer til at strukturere og integrere ulovlige midler.

Samtidig anvendes korruption og insidere i både privat og offentlig sektor som strategisk værktøj. Økokrims etablering af en særskilt antikorruptionsenhed viser, at forbindelsen mellem økonomisk kriminalitet, organiserede netværk og systemisk sårbarhed anses som en væsentlig samfundsrisiko. For virksomheder betyder det øget fokus på tredjepartsrisici, interessekonflikter og interne kontrolmiljøer.

Ikke-finansielle tjenester og terrorfinansiering

En markant udvikling i 2025 er stigningen i overførsler til ikke-finansielle tjenester – eksempelvis sociale platforme som TikTok. Disse aktører er typisk ikke underlagt hvidvasklovgivningens rapporteringspligt, og myndighederne har begrænset indblik i transaktionsdata.

FIU vurderer, at sådanne platforme kan anvendes som led i både hvidvask og terrorfinansiering. Transaktionskæderne kan helt eller delvist falde uden for de etablerede kontrolmekanismer, og dokumentation for formål og reelle slutmodtagere er ofte mangelfuld. Mønstret med privatpersoner, der modtager midler fra flere afsendere og derefter viderefører beløbene via ikke-finansielle tjenester, indikerer også risiko for uregistreret betalingsformidling og hawala-lignende strukturer.

Særligt bemærkelsesværdigt er stigningen i indberetninger relateret til pengestrømme til konfliktområder. Over 10 procent rapporter med mistanke om terrorfinansiering i 2025 vedrørte overførsler med relation til situationen i Gaza. Parallelt hermed peger Politiets sikkerhetstjeneste (PST) i sin trusselsvurdering på en vedvarende og bekymrende radikalisering blandt unge. FIU ser tilsvarende en faldende gennemsnitsalder blandt personer knyttet til terrorfinansieringsmistanker.

For AML- og CTF-ansvarlige betyder det øget fokus på indsamlinger, NGO-strukturer, private betalingsstrømme og proportionalitetsvurderinger i humanitære kontekster.

Sanktionsomgåelse og strategisk økonomisk påvirkning

Sanktionsområdet fylder markant mere i 2025. Økokrim har modtaget over 350 rapporter om potentielle sanktionsrelaterede forhold. Mere end 60 procent vedrører sanktionerne mod Rusland og Belarus, mens sager om Iran primært knytter sig til finansielle restriktioner mod det iranske bank- og finanssystem.

Analyserne viser, at det ofte er vanskeligt at adskille klassisk hvidvask fra målrettet sanktionsomgåelse eller eksportkontrolbrud. I visse tilfælde kan transaktioner og investeringer – herunder ejendomskøb med strategisk betydning – indgå i en bredere udenlandsk stats økonomiske virkemiddelbrug. Motivationen kan være flerdelt: økonomisk gevinst, påvirkning og understøttelse af geopolitiske mål.

For rapporteringspligtige virksomheder betyder det, at sanktionsscreening ikke kan stå alene. Der er behov for helhedsorienterede risikovurderinger, der integrerer AML-, CTF- og sanktionsperspektivet – herunder vurdering af reelle ejere, komplekse ejerstrukturer og indirekte eksponering mod højrisikojurisdiktioner.

En samlet konklusion

Årsrapporten fra Økokrim viser, at grænserne mellem hvidvask, terrorfinansiering, korruption og sanktionsomgåelse i stigende grad flyder sammen. Metoderne bliver mere sofistikerede, aktørerne mere professionelle, og anvendelsen af både klassiske og nye kanaler intensiveres.

For den finansielle sektor og øvrige rapporteringspligtige indebærer det et fortsat – og stigende – behov for datadrevet monitorering, styrket sektorforståelse og tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. AML-indsatsen handler ikke alene om compliance, men om at beskytte finansiel stabilitet og samfundets sikkerhed i en tid med øget geopolitisk og sikkerhedspolitisk usikkerhed.