FNs sikkerhedsråds afdeling for anti-terrorisme (CTED) udgav i november deres rapport CTED Trends Tracker: Evolving Trends in the Financing of Foerign Terrorist Fighters’ Activity: 2014-2024. I rapporten fremstiller CTED udviklingen og tendenserne for fremmedkrigere i nogle af verdens brandpunkter for terrorisme.

Hele rapporten kan læses her.

I september 2014 vedtog FN’s Sikkerhedsråd enstemmigt resolution 2178, som adresserede den stigende trussel fra udenlandske terroristkrigere (Foreign Terrorist Fighters, FTF’er), især dem rekrutteret af grupper som Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL eller Da’esh) og andre al-Qaida-relaterede organisationer. Sikkerhedsrådet udtrykte bekymring over den øgede brug af kommunikationsteknologi til at finansiere og lette FTF’ers rejser og aktiviteter, og understregede behovet for at afbryde finansieringsstrømme, samtidig med at man respekterer international lovgivning om menneskerettigheder, flygtninge og humanitær ret.

2011-2016: Rekordstor strøm af FTF’er til Irak og Syrien

I perioden fra 2014 til 2016 rejste over 42.000 personer fra mere end 120 lande for at slutte sig til terrororganisationer. Finansieringen i denne periode var præget af selvfinansiering via personlige opsparinger og traditionelle pengeoverførselsmetoder. Mange FTF’er brugte deres midler til rejseomkostninger og udstyr, ofte med synlige finansielle spor ved grænseområder, hvor der blev benyttet hæveautomater og lokale pengeoverførselsagenter.

2018 og frem: Spredning og diversificering

Efter 2018 skiftede fokus fra store strømme af FTF’er til Irak og Syrien til mere decentraliseret rekruttering og finansiering i forskellige regioner, herunder Afrika og Centralasien. Mobile pengeoverførsler og virtuelle aktiver blev mere udbredte, mens traditionelle metoder som hawala og kontante kurérer fortsat blev brugt. Terrorgrupper som ISIL-K begyndte at oprette netværk, der forbinder Centralasien og Europa, og der blev rapporteret om rekruttering af FTF’er i Afrika, især i Somalia.

Finansielle strategier og teknologisk udvikling

Terrororganisationer har tilpasset sig øget international overvågning med mere sofistikerede finansieringsmetoder. Tidligere afhængighed af personlige midler og traditionelle bankoverførsler er gradvist blevet suppleret med brug af kryptovalutaer, falske bankkort og crowdfunding via sociale medier. ISIL har eksempelvis udnyttet mobilbetalinger og hawala-netværk til at overføre midler mellem regioner, mens decentraliserede finansieringsmodeller har gjort det vanskeligere at opdage og stoppe finansielle netværk.

Skiftende behov og udgifter

Fra at finansiere rejse- og leveomkostninger i konfliktzoner er midler nu ofte rettet mod reintegration af tilbagevendte FTF’er, bestikkelse af lokale embedsmænd og opbygning af nye netværk. Derudover bruges midler på at udvikle sikre kommunikationsværktøjer og teknologisk infrastruktur, hvilket understøtter terrorgruppernes evne til at operere globalt.

Fremtidige tendenser

1. Decentralisering: Terrorgrupper bliver mere decentraliserede, hvilket gør det sværere at opdage deres finansieringsmetoder.
2. Teknologiske fremskridt: Øget brug af kunstig intelligens og nye finansielle teknologier kan komplicere overvågning yderligere.
3. Krydsning med organiseret kriminalitet: Finansieringsaktiviteter bliver ofte sammenflettet med transnational organiseret kriminalitet.
4. Blandet brug af metoder: Kombinationen af traditionelle og moderne finansieringsmetoder, som kryptovaluta og kontante kurérer, skaber nye udfordringer.

Vejen frem

For at imødegå den udviklende trussel vil FN’s Counter-Terrorism Executive Directorate (CTED) fortsætte med at overvåge og analysere tendenser i FTF-finansiering. Dette arbejde understøtter medlemsstaternes indsats for at tilpasse deres modforanstaltninger til den konstant skiftende trussels- og finansieringslandskab.