I 2023 blev der registreret 120 terrorangreb i syv EU-medlemslande, hvoraf 98 blev gennemført, ni mislykkedes, og 13 blev forhindret. Dette markerer en stigning i forhold til tidligere år, ifølge Europols rapport om terrortruslen og -tendenser i EU for 2024. Angrebene fordelte sig på flere forskellige typer terrorisme, herunder separatistisk, venstreorienteret, jihadistisk og højreorienteret terrorisme.

Læs hele rapporten her.

Separatistiske terrorister stod for det største antal angreb med 70 fuldførte handlinger, hvilket understreger den vedvarende trussel fra grupper som Fronte di Liberazione Naziunale Corsu (FLNC) og Ghjuventù clandestina Corsa (GcC) i Korsika. Disse grupper fortsatte med at udføre angreb, mens Partiya Karkerên Kurdistanê (PKK) var aktiv med fundraising, rekruttering og propaganda i flere EU-lande.

Jihadistisk terrorisme udgjorde den mest dødelige trussel med seks dræbte og tolv sårede som følge af fem fuldførte angreb. Denne form for terrorisme var også ansvarlig for det højeste antal anholdelser, da 334 personer blev arresteret for jihadistisk terrorrelaterede forbrydelser. Dette repræsenterer en betydelig stigning i arrestationer sammenlignet med 2022.

Den 7. oktober 2023 udførte Hamas et omfattende terrorangreb mod Israel, som efterfølgende førte til en militær modreaktion i Gaza. Denne konflikt har skabt global opmærksomhed og givet grobund for yderligere radikalisering. Terrorgrupper har udnyttet situationen til at opfordre til vold, rekruttere nye medlemmer og samle midler. I den bredere regionale kontekst skaber den voksende konfrontation mellem Hezbollah og Israel bekymring for EU’s sikkerhed. Hezbollah, en shiamuslimsk organisation med tætte bånd til Iran, har været aktiv i rekruttering af sårbare grupper og organiseret kriminalitet for at udføre voldelige angreb, også på europæisk jord.

Højreorienterede terrortrusler var primært drevet af accelerationistiske ideologier, hvor unge individer spillede en stadig større rolle som propagandaskabere, rekrutter og organiserere af angreb. To højreorienterede angreb blev forhindret. Venstreorienterede og anarkistiske grupper fortsatte med at mobilisere omkring anti-statslige og klimaorienterede narrativer, hvor solidaritet med fængslede anarkister fungerede som en vigtig drivkraft bag voldelige handlinger.

Teknologisk udvikling og nye trusler

Terrorgrupper og voldelige ekstremister udnytter i stigende grad moderne teknologi som kunstig intelligens (AI) og 3D-print til at fremme deres mål. AI anvendes blandt andet til at sprede propaganda, skabe falske identiteter og undgå myndighedsovervågning. AI bruges også til at omgå indholdsmoderering og sprede desinformation. Samtidig udgør virtuelle træningsmiljøer og metaverset en ny risiko, hvor ekstremister kan simulere angreb og træne i realistiske omgivelser.

Yderligere, søger trusselaktører online materialer og manualer til fremstilling af våben, droner og kemiske midler.

Unge og sårbare som mål

En bekymrende tendens er involveringen af unge voksne og mindreårige i terroraktiviteter. Disse grupper tiltrækkes ofte af ekstremistiske ideologier online og viser en stigende villighed til at anvende vold. Ensomme aktører er sjældent isolerede, men indlejret i online-fællesskaber, der fremmer vold.

I 2023 var flere unge involveret i planlægning af angreb, produktion af propaganda og opfordring til vold. Mange af disse unge er ikke knyttet til specifikke grupper, men er en del af virtuelle fællesskaber, der fremmer vold. Terrororganisationer retter sig strategisk mod unge, da de er mere påvirkelige og hurtigere til at handle. Desuden tilpasser ekstremistiske grupper deres budskaber til unges præferencer ved at bruge korte videoer, musik og billeder.

De forhindrede angreb illustrerer den voksende trussel fra såkaldte “lone actors”, ofte unge mænd, der agerer alene, men som er stærkt påvirket af højreekstremistisk propaganda online. Disse individer kombinerer typisk ideologier som nynazisme, racisme, antisemitisme og anti-islamisme med konspirationsteorier og anti-etablissement-retorik. De blander også nye narrativer som øko-fascisme og incel-ideologier, hvilket skaber en kompleks og voldelig ideologisk blanding.

Mange højreekstremister er ikke tilknyttet faste grupper, men søger ligesindede i onlinefællesskaber. Her udsættes de for voldelig propaganda, der ofte glorificerer tidligere angreb og angribere, som bliver hyldet som “helte” eller “helgener”. Angrebsmetoder, som inkluderer våbensmugling og produktion af propaganda, fremhæves og deler plads med incitamenter til at udføre voldelige handlinger.

Gamingplatforme og sociale medier er også blevet arenaer for rekruttering, hvor unge bliver eksponeret for højreekstremistiske budskaber, der ofte appellerer til deres fælles sprog og interesser. Denne generation er kendetegnet ved en evne til at blande klassiske højreekstreme temaer med populistiske og antiglobaliserende narrativer.

Finansiering og organisatoriske forbindelser

Kryptovalutaer bruges fortsat til finansiering af terrorisme, hvor der ses en bevægelse fra Bitcoin mod mere stabile kryptovalutaer. Derudover er der observeret forbindelser mellem terrorisme og organiseret kriminalitet, om end disse primært er opportunistiske. Samarbejde om finansiering, våbenhandel og logistik er eksempler på, hvordan de to miljøer overlapper.

Jihadistiske grupper finansierer deres aktiviteter gennem en kombination af ulovlige og lovlige midler. Midler fra bedrageri, tyveri, narkotikasalg og frivillige donationer blev brugt til at støtte IS-tilhængere og lette FTF-bevægelser i og omkring nordøstlige Syrien. Landene omkring konfliktzoner, som Tyrkiet, fungerede gentagne gange som transitpunkter for terrorfinansiering.

Højreekstremistiske grupper finansierer deres aktiviteter via både lovlige og ulovlige kanaler. Donationer, medlemsgebyrer, musik- og sportsarrangementer samt salg af merchandise med højreekstreme budskaber udgør en væsentlig del af deres indtægter. Onlinebetalinger, kryptovaluta og crowdfunding er også i vækst som finansieringskilder. Midlerne bruges blandt andet til juridisk bistand, finansiering af demonstrationer og produktion af propagandamateriale.

Flere personer i højreekstremistiske miljøer har en kriminel baggrund og forbindelser til organiseret kriminalitet, som giver adgang til våben og andre ulovlige varer. Undersøgelser har afsløret forbindelser mellem højreekstremistiske grupper og kriminelle netværk, hvilket udgør en ekstra sikkerhedstrussel.

Der er rapporteret tilfælde, hvor materiale om seksuelt misbrug af børn er blevet fundet hos mistænkte i højreekstremistiske miljøer i EU. Dette viser, hvordan højreekstremistiske netværk også kan være knyttet til andre alvorlige former for kriminalitet.

Terrorisme i Europa 2023: Et overblik

I 2023 blev der registreret 120 terrorangreb i EU. Ud af disse blev 98 angreb fuldført, 9 mislykkedes, og 13 blev forhindret. De fleste angreb fandt sted i Frankrig (80) og Italien (30), efterfulgt af Tyskland (3), Spanien (3), Belgien (2), Grækenland (1) og Luxembourg (1). Dette repræsenterer en markant stigning sammenlignet med 2022 (28 angreb) og 2021 (18 angreb).

De fleste angreb (70), som alle blev gennemført, blev tilskrevet separatistiske terrorgrupper i Korsika, Frankrig. Derudover blev 32 angreb forbundet med venstreorienteret og anarkistisk terrorisme. Heraf blev 23 gennemført, 8 mislykkedes, og 1 blev forhindret. Størstedelen af disse angreb fandt sted i Italien, med enkelte tilfælde i Grækenland og Spanien.

I 2023 blev der registreret 14 jihadistiske terrorangreb i EU, sammenlignet med 6 i 2022. Fem angreb blev gennemført, heraf to i Frankrig og ét i henholdsvis Belgien, Tyskland og Spanien. Jihadistisk terrorisme var den mest dødelige form for terrorisme med 6 dræbte og 12 sårede.

To højreorienterede terrorangreb blev forhindret i Luxembourg og Frankrig, hvilket markerer et fald i forhold til 2022 (4 angreb) og 2021 (6 angreb).

Mål og metoder

Når målene blev rapporteret, var kritisk infrastruktur (15 tilfælde), private virksomheder (7), civile (4) og politibetjente (3) de primære mål. De mest anvendte metoder var brandstiftelse (20 tilfælde), bomber (8), hærværk (6), knivangreb (6) og skyderier (5).

Arrestationer og retssager

I alt blev 426 personer arresteret for terrorrelaterede forbrydelser i 22 EU-medlemslande, hvilket er en stigning fra 380 i 2022 og 388 i 2021. Flest arrestationer fandt sted i Spanien (84), Frankrig (78), Belgien (75) og Tyskland (51).

De fleste arrestationer var relateret til jihadistisk terrorisme (334), hvilket er en markant stigning fra 266 i 2022. Arrestationer for højreorienteret terrorisme faldt til 26 fra 45 i 2022, mens arrestationer for venstreorienteret og anarkistisk terrorisme (14) også faldt en smule. Separatistisk terrorisme stod for 25 arrestationer, hvilket var højere end i 2022 (18).

De primære årsager til arrestationer var medlemskab af en terrororganisation (120 tilfælde), planlægning eller forberedelse af angreb (65 tilfælde) og finansiering af terrorisme (42 tilfælde).

Af de arresterede var 85 % mænd (351 personer) med en gennemsnitsalder på 20 år, mens de 64 arresterede kvinder havde en gennemsnitsalder på 27 år. Størstedelen (221 personer) var EU-statsborgere, mens 147 var ikke-EU-borgere.

I lande som Kroatien, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Rumænien og Sverige førte alle retssager vedrørende terrorforbrydelser til domfældelser. I andre medlemslande blev nogle af de tiltalte, der blev frikendt for terrorrelaterede forbrydelser, dømt for andre kriminelle handlinger såsom ulovlig våbenbesiddelse og deltagelse i organiseret kriminalitet.

Internationale forbindelser og netværk

Identificerede terrorceller i EU har ofte transnationale forbindelser til Centralasien og Kaukasus. Islamisk Stat Khorasan-provinsen (ISKP) er blevet en central aktør med voksende indflydelse og potentiale for at koordinere angreb i EU. Samtidig blev der registreret bevægelser af udenlandske terrorister (FTF’er), der forsøgte at komme ind i EU med falske dokumenter eller gennem menneskesmuglere.

EU’s fremtidige udfordringer

Med stigende kompleksitet og forskelligartede terrortrusler kræver EU’s sikkerhedssituation øget samarbejde på tværs af medlemslandene. Fokus bør rettes mod forebyggelse, teknologisk overvågning og imødegåelse af radikalisering, især blandt unge.

Terrortruslen i EU er en realitet, der kræver vedvarende opmærksomhed og tilpasning for at sikre borgernes sikkerhed.