Kryptovaluta er ikke længere et nicheværktøj for teknologisk interesserede kriminelle. I 2025 er digitale valutaer blevet en integreret del af organiseret kriminalitet i Latinamerika – og udviklingen udfordrer myndighedernes evne til at bekæmpe hvidvask og finansiel kriminalitet.

Det skriver hjemmesiden insightcrime.org, som hovedsageligt har fokus på kriminalitet i Mellem- og Sydamerika, i artiklen GameChangers 2025: Cryptocurrency Is Now in the Criminal Mainstream.

Fra eksperiment til mainstream

For blot ti år siden eksperimenterede latinamerikanske kriminelle grupper forsigtigt med kryptovaluta. I dag er situationen markant anderledes. I 2025 har virtuelle valutaer for alvor vundet indpas i den kriminelle økonomi – fra spektakulære digitale bankrøverier til avancerede og næsten uigennemskuelige hvidvaskmetoder.

Samtidig er den globale kokainhandel eksploderet. Traditionelle, hierarkiske kriminelle organisationer er i stigende grad blevet erstattet af løst sammensatte, modulære netværk, som investerer målrettet i teknologi og innovation. I dette nye kriminelle økosystem spiller kryptovaluta en stadig større rolle – og meget tyder på, at udviklingen vil fortsætte.

Det attraktive kryptomarked

Kryptovaluta deler mange af de egenskaber, der tidligere gjorde kontanter attraktive i kriminalitet – især anonymitet. Men digitale valutaer har en afgørende fordel: betalinger kan gennemføres uden fysisk tilstedeværelse.

Det er særligt attraktivt i globale kriminelle markeder som narkotikahandel, hvor der årligt omsættes for milliarder af kroner, når kokain transporteres fra Andes-regionen til resten af verden.

Selv ved brug af kendte kryptovalutaer som bitcoin, hvor alle transaktioner registreres på en offentlig blockchain, forbliver de reelle aktører bag transaktionerne ofte skjult. Identiteten bag en wallet er som udgangspunkt anonym.

Regulering halter efter

Nogle lande – herunder Brasilien og Chile – har forsøgt at imødegå udviklingen ved at integrere kryptovaluta i det formelle finansielle system og indføre skærpede KYC-krav (Know Your Customer). Disse regler forpligter udbydere til at verificere brugernes identitet, før de kan handle med kryptovaluta.

Men mange lande i regionen er fortsat langt bagefter. Selv hvor regulering eksisterer, formår kriminelle ofte at omgå reglerne ved hjælp af kreative strukturer, stråmænd og grænseoverskridende løsninger.

Brasilien oplevede i 2025 en markant vækst i den digitale kriminelle økonomi. Specialiserede cyberbander anvender malware til at overtage bankkonti og omsætter derefter de stjålne midler til kryptovaluta for at sløre pengestrømmene.

Kriminelle udnytter både blockchainens anonymitet og den hastighed, hvormed digitale transaktioner kan flyttes gennem mange konti og wallets på få sekunder.

Store brasilianske kriminelle grupper – herunder Primeiro Comando da Capital (PCC) og Comando Vermelho – har i stigende grad taget kryptovaluta til sig. Begge grupper begyndte som fængselsbander og bankrøvere, men har gennem det seneste årti opbygget betydelige indtægter gennem kokainhandel.

Kryptovaluta i narkotikahandel og kemikalieforsyning

Udviklingen rækker langt ud over Brasilien. I Mexico er kryptovaluta nu blevet den foretrukne betalingsform i forsyningskæden for præcursor-kemikalier – især i forbindelse med fentanylproduktion.

I maj 2025 beslaglagde myndighederne 5,5 millioner dollars fra et netværk med tilknytning til mexicanske kriminelle grupper, som havde anvendt kryptovaluta til betalinger til kinesiske leverandører.

Myndighederne kæmper for at følge med

Flere lande i Latinamerika og Caribien har iværksat nye tiltag mod cyberkriminalitet og digital hvidvask. Alligevel har retshåndhævende myndigheder svært ved at følge med den teknologiske udvikling og de kriminelle aktørers innovationskraft.

Regeringer har forsøgt at regulere det digitale “vilde vesten” gennem øget sporbarhed og skærpede KYC-krav. Målet er at beskytte finansielle institutioner mod hvidvask, korruption og bedrageri.

Men fremskridtene bremses ofte af strukturel korruption, manglende specialiserede efterforskningsressourcer og begrænset teknisk kapacitet.

Tumblere og grænseoverskridende transaktioner

En særlig udfordring er brugen af såkaldte kryptotumblere – tjenester, der blander kryptovaluta fra mange kilder, før midlerne sendes videre. Dette gør det ekstremt vanskeligt at spore pengenes oprindelse.

Kombineret med, at kryptovaluta kan overføres på tværs af landegrænser på få sekunder, står myndighederne over for en kompleks og hurtigt foranderlig trussel.

Udsigten til 2026

Mange lande kæmper allerede med at opdage og efterforske traditionel hvidvask. Selv med specialiseret cybertræning risikerer myndighedernes metoder hurtigt at blive forældede, fordi kryptomarkedet konstant udvikler sig.

Alt tyder på, at organiseret kriminalitet i øjeblikket vinder kapløbet om kryptovaluta. Hvis retshåndhævelse og regulering ikke formår at tilpasse sig hurtigere, vil 2026 sandsynligvis byde på en fortsat professionalisering af digital kriminalitet – med alvorlige konsekvenser for den globale indsats mod hvidvask.