I marts 2025 offentliggjorde Europol sin European Union Serious and Organised Crime Threat Assessment (EU SOCTA), som giver et detaljeret billede af de nuværende trusler mod EU’s sikkerhed og økonomi. En af de mest alarmerende tendenser, der bliver fremhævet i rapporten, er det voksende fænomen af sanktionsomgåelse, som på trods af øgede håndhævelsesindsatser fortsat forbliver fragmenteret og præget af en ufuldstændig efterretningsindsamling. Sanktionsomgåelse udgør ikke kun en økonomisk trussel, men har også betydelige geopolitiske konsekvenser, især i lyset af den russiske aggression mod Ukraine, som har ændret den globale sikkerhedsdynamik.

Her følger en gennemgang af fjerde del, som omhandler sanktioner.

Du kan læse hele rapporten samlet her.

Sanktionsomgåelsens Karakteristika og Metoder

Sanktionsomgåelse er en praksis, hvor økonomiske aktører søger at omgå internationale sanktioner for at fortsætte handel med lande eller aktører, der er underlagt restriktioner. Dette fænomen er ikke blot et økonomisk problem, men en trussel mod den geopolitiske stabilitet, da det kan styrke sanktionerede økonomier og dermed støtte regimer, der er under internationalt pres. Som Europol påpeger, er det ikke kun en handelsteknisk problematik, men også et spørgsmål om hybride trusler, der kan udnytte sanktionerede økonomiers ressourcer til at opnå militære og strategiske fordele.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har EU styrket sit sanktionsrammeværk og intensiveret håndhævelsen af sanktioner. Dette har dog ikke været tilstrækkeligt til at stoppe de kriminelle netværk, der udnytter smuthuller til at fortsætte deres ulovlige aktiviteter. Ifølge Europol er der en klar koncentration af efterretningsindsamling på kontrol af handel og varer, mens efterforskningen af de finansielle forbindelser og relationer til hybridtrusler stadig er begrænset.

Den Kriminalitetsdrevede Infrastruktur Bag Sanktionsomgåelse

Sanktionsomgåelse hviler i høj grad på et “crime-as-a-service”-model, hvor kriminelle faciliteter spiller en central rolle i hele forsyningskæden af varer og aktiver, der transporteres eller overføres illegalt for at omgå sanktioner. Denne model kræver et tæt samarbejde mellem kriminelle aktører fra flere lande, som håndterer forskellige opgaver som anskaffelse, forsendelse, dokumentfalskneri og finansielle transaktioner.

En af de mest bekymrende tendenser er brugen af kryptovaluta, blockchain-teknologi og krypteret kommunikation til at skjule finansielle transaktioner og gøre det sværere for myndighederne at spore og stoppe ulovlige pengeoverførsler. Dette giver de kriminelle netværk mulighed for at operere på en global skala med relativ anonymitet og fleksibilitet, hvilket gør det vanskeligere for EU og andre internationale organisationer at forhindre sanktionsevasion.

Infiltration af Legitime Virksomheder

En anden central aspekt ved sanktionsevasion er infiltrationen af legitime virksomheder, som spiller en afgørende rolle i forsyningskæden. Kriminelle aktører bruger lovlige forretningsstrukturer til at maskere deres ulovlige aktiviteter og sikre, at varer og aktiver kan flyttes over landegrænser uden at blive opdaget. Det kan inkludere oprettelse af frontfirmaer i sektorer som detailhandel, import/eksport, transport og finans, som i virkeligheden fungerer som mellemled for at transportere sanktionerede varer.

Denne infiltration udgør en alvorlig trussel mod den økonomiske integritet af medlemslandene, da den kan føre til korruption og underminering af legitime erhvervslivet. Sanktionsomgåelse er således ikke blot et spørgsmål om ulovlig handel, men også et spørgsmål om at underminerer de grundlæggende værdier og strukturer, som de europæiske økonomier er bygget på.

Geografiske Dimensioner af Sanktionsomgåelse

Geografisk set varierer sanktionsevasionen afhængigt af, hvilke lande og aktører der er underlagt sanktioner. I den nuværende geopolitiske kontekst, hvor Rusland og Belarus er underlagt omfattende internationale sanktioner, har den Eurasisk Økonomisk Union og Caucasus-regionen spillet en central rolle i transshipment af strategiske varer og aktiver til disse sanktionerede lande.

Sanktionsomgåelse involverer også kriminalisering af almindelige handelsruter, hvor lande og selskaber, der normalt er en del af den legitime økonomi, bliver infiltreret af kriminelle grupper for at lette ulovlige transaktioner. Dette skaber en kompleks og dynamisk geopolitisk situation, hvor kriminelle netværk tilpasser sig de ændrede sanktioner og udfordringer for at opretholde deres operationer.

Den Hybridtrussel ved Sanktionsomgåelse

Sanktionsomgåelse har ikke kun økonomiske konsekvenser, men udgør også en hybrid trussel mod EU’s sikkerhed. Ved at opretholde økonomiske forbindelser til sanktionerede stater kan disse netværk muligvis støtte militære trusler gennem spredning af strategiske varer som teknologi, militært udstyr og andre ressourcer, der er nødvendige for at opretholde og udbygge en aggressiv militær kapacitet.

I denne sammenhæng bliver sanktionsevasion ikke blot en økonomisk kriminel handling, men også en mulig vej til destabilisering af geopolitiske forhold, hvilket gør det til et væsentligt element i de hybride trusler, der præger den moderne globale sikkerhedspolitik.

Sanktionsomgåelse er en kompleks og transnational trussel, der kræver et globalt og tværsektorielt svar. Europol’s rapport understreger, at EU, på trods af betydelige fremskridt i håndhævelsen af sanktioner, stadig står over for enorme udfordringer i forhold til at stoppe denne kriminelle praksis. Kriminelle netværk udnytter de nyeste teknologier, komplekse ejendomstrukturer og infiltration af legitime virksomheder for at fortsætte deres aktiviteter og undergrave de internationale sanktioner.

For at bekæmpe denne trussel er det nødvendigt med tættere samarbejde mellem medlemslandene, styrket retshåndhævelse og efterretningsindsamling, samt en klar forståelse af, hvordan sanktionsevasion hænger sammen med bredere hybride trusler. Sanktionsevasion er ikke kun en økonomisk trussel, men en trussel mod den globale orden, og det kræver, at EU og det internationale samfund arbejder sammen for at sikre, at de kriminelle netværk, der udnytter sanktionerne, bliver identificeret og straffet.