Dyrelivskriminalitet fortsætter med at være en alvorlig global udfordring, trods to årtiers internationale og nationale bestræbelser på at bekæmpe den. En ny rapport fra FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC), World Life Crime Report 2024, kaster lys over de vedvarende trusler mod tusindvis af dyrearter på verdensplan. Denne type kriminalitet er drevet af ulovlige markeder, der ikke kun skader miljøet, men også har dybtgående samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Rapporten kan læses her.

Rapporten fremhæver flere kritiske udfordringer i kampen mod dyrelivskriminalitet. Et af de mest fremtrædende problemer er korruption, som underminerer lovgivning og retsforfølgelse, hvilket gør det lettere for kriminelle netværk at operere uhindret. Teknologiske fremskridt har desuden gjort det muligt for de kriminelle netværk, at udvide aktiviteter til globale markeder, hvilket stiller større krav til en modernisering og harmonisering af retsforfølgelsen fra oprindelseslande til slutmarkeder.

Dyrelivskriminalitet er ofte tæt forbundet med store, magtfulde organiserede kriminelle grupper, især i sårbare økosystemer som Amazonas og Sydøstasiens Det Gyldne Trekant. For at tackle disse komplekse problemer er der behov for en bredere strategi, der ikke kun fokuserer på dyrelivskriminalitet, men også på organiseret kriminalitet generelt.

NØGLEFUND

1. Ulovlig handel med vilde dyr fortsætter på verdensplan trods to årtiers målrettede indsatser på internationalt og nationalt niveau—hurtigere og mere målbare fremskridt kunne opnås, hvis indsatserne blev informeret af stærkere videnskabelig evidens.
2. Med tusindvis af dyrearter påvirket og en bred vifte af forskellige markeder, der driver flere miljømæssige og samfundsmæssige skader, skal indsatser for at reducere ulovlig handel med vilde dyr prioriteres og gøres mere strategiske.
3. Korruption underminerer regulering og håndhævelse, mens teknologi øger smuglernes kapacitet til at nå globale markeder—reaktioner fra strafferetssystemet bør moderniseres, styrkes og harmoniseres fra kilde til slutmarkeder.

Selvom der er gjort fremskridt for visse ikoniske arter som elefanter og næsehorn, er der ingen klare tegn på, at dyrelivskriminalitet som helhed er blevet markant reduceret. Dyrelivskriminelle viser sig at være yderst tilpasningsdygtige og ændrer løbende deres metoder i takt med nye lovgivninger og markedsudviklinger. Derfor kræver en effektiv bekæmpelse af dyrelivskriminalitet en sammenhængende indsats på tværs af hele handelskæden.

Korruption er en central faktor i naturkriminalitet og svækker i mange tilfælde forvaltningen af naturressourcer og retshåndhævelsen. Det skaber en ond cirkel, hvor ulovlig handel med vilde dyr og planter ikke kun truer biodiversiteten, men også økonomierne i de lande, der rammes hårdest. Ifølge Verdensbanken mister regeringer globalt mellem 7 og 12 milliarder USD årligt i potentielle skatteindtægter som følge af ulovlig skovhugst, fiskeri og handel med vilde dyr. Disse tab har alvorlige konsekvenser for de nationale økonomier, især i udviklingslande, hvor naturressourcerne er en vigtig indtægtskilde.

Ulovlig handel med vilde dyr genererer enorme indtægter, hvoraf en betydelig del hvidvaskes for at skjule deres ulovlige oprindelse. En rapport fra Financial Action Task Force (FATF) fra 2020 fremhævede specielt forbindelserne mellem hvidvaskning af penge og ulovlig handel med vilde dyr. Desværre er finansielle efterforskninger inden for denne sektor stadig begrænsede, hvilket betyder, at både den private og offentlige sektor har ringe indsigt i, hvordan disse ulovlige indtægter bevæger sig gennem det finansielle system.

FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling understreger behovet for at reducere ulovlige grænseoverskridende pengestrømme som en prioritet for at skabe fredelige samfund globalt. Dette kræver, at både nationale og internationale aktører styrker deres indsats for at modvirke de korrupte strukturer, der muliggør naturkriminalitet.

Korruption i naturkriminalitet tager mange former og udvikler sig over tid. Den kan manifestere sig som bestikkelse af embedsmænd for at få adgang til information, sikre licenser eller undgå inspektioner af ulovlige forsendelser. Denne type korruption er et nøgleelement i hele handelskæden og forværrer skaderne på både miljøet og de økonomier, der afhænger af bæredygtig forvaltning af naturressourcer.

UNODC’s rapport understreger behovet for et stærkere internationalt samarbejde og en målrettet indsats for at modernisere retsforfølgelsen. Det er afgørende at forstå de faktorer, der driver mennesker til at deltage i ulovlig indsamling af vilde dyr og planter, og at tackle korruptionen, der gør denne form for kriminalitet mulig. Kun ved at adressere disse udfordringer kan vi effektivt bekæmpe den komplekse og vidtrækkende trussel, som dyrelivskriminalitet udgør for både miljøet og samfundet.