PET udgav tirsdag deres årlige redegørelse for 2023. Her roser PET samarbejdet med underretningspligtige virksomheder og andre myndigheder.
Læs redegørelsen her.
Danmark står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation siden af slutningen af den kolde krig. Det skriver PET i deres Årlig Redegørelse 2023, som blev udgivet tirsdag.
Ruslands krig mod Ukraine, Kinas målrettede indsats for at opnå en større global indflydelse, og eskaleringen af konflikten mellem Israel og Palæstina, har stor betydning for både den sikkerhedspolitiske situation for og terrortruslen mod Danmark.
PET fremhæver Rusland som den største trussel mod Danmark, men konstaterer samtidig at Kina, Iran, Tyrkiet og Saudi-Arabien undertiden udfører efterretningsaktiviteter i Danmark.
Med henblik på de sanktioner, som Rusland er underlagt grundet krigen mod Ukraine, konstateres det at russiske aktører har forsøgt at anskaffe danskproducerede produkter og teknologi, som kunne indgå i Ruslands militærprogrammer.
Ligeledes bemærkes det, at fremmede staters myndigheder i nogle tilfælde har været i tæt kontakt med de lokale diasporaer i Danmark. Dette i form af kontakt til foreninger, programmer og økonomisk støtteordninger.
SKÆRPET TERRORTRUSSEL
Terrortruslen fra militante islamister mod Danmark og danske interesser i udlandet var i 2023 forsat i niveauet alvorlig. Dette skyldes blandt andet et markant fokus på korananskændinger i Danmark.
Hvad angår terrortruslen fra højreekstremister, var niveauet i 2023 generel. Truslen var i følge PET fortsat domineret af især unge, der blev radikaliseret og rekrutteret i virtuelle fora. Samtidig blev truslen for venstreekstremisme vurderes til niveauet minimal.
FREMHÆVET SAG OM TERRORFINANSIERING
Sag om støtte til terrorsammenslutningen Islamisk Stat
Seks personer blev anholdt den 27. april 2021 efter længere tids efterforskning. Retten i Aarhus idømte den 16. november 2022 en mand fem års fængsel for at have fremmet Islamisk Stat i juli 2014, forsøgt at tilslutte sig Islamisk Stat i april 2015 samt for terrorfinansiering og forsøg herpå i perioden 2013-2017 (straffelovens § 114 e, § 114 c, stk. 3, jf. § 21, og § 114 b, jf. til dels § 21). En anden mand blev idømt halvandet års fængsel for sammen med den første mand at have fremmet Islamisk Stat i juli 2014 (straffelovens § 114 e). Sagen blev anket til landsretten fsva. disse to mænd. Herudover blev tre mænd idømt fængsel i hhv. seks og ni måneder for at have medvirket til den første mands terrorfinansiering og forsøg herpå (straffelovens § 114 b, jf. § 23 og til dels § 21). Den sidste mand blev frifundet.
Den 4. september 2023 afgjorde Vestre Landsret ankesagen mod de to mænd. Den ene blev dømt for terrorfinansiering og forsøg herpå og for at have fremmet Islamisk Stat (straffelovens § 114 b, jf. til dels § 21 og § 114 e). Han blev frifundet for forsøg på at tilslutte sig Islamisk Stat (straffelovens § 114 c, stk. 3, jf. § 21). Straffen blev som følge heraf nedsat fra 5 års fængsel til 3 års fængsel. Den anden blev frifundet for at have fremmet Islamisk Stat (straffelovens § 114 e).
PET fremhæver den taktiske og strategiske indsats for at forebygge og bekæmpe terrorfinansiering. Her bliver det bemærket, at samarbejdet mellem myndigheder og underretningspligtige virksomheder og personer fortsat bliver stærkere. Her bliver der især lagt vægt på de centrale koordinerende fora, HvidvaskForum og HvidvaskForum+, som afgørende.
Slutteligt PET arbejder på og forventer at udgive en risikovurdering om profilirationsfinansiering i 2024.


Skriv et svar