En ny analyse fra Hvidvasksekretariatet afslører, at danske fakturafabrikker i stigende grad benytter udenlandske konti og virtuelle IBANs – såkaldte vIBANs – når de modtager betalinger for fiktive fakturaer. Udviklingen gør det vanskeligere for danske myndigheder at følge pengestrømmene og afsløre hvidvask og skatteunddragelse.

Betalingerne flytter til udlandet

Analysen viser, at omkring 75 procent af alle fiktive fakturaer i 2024 blev betalt via udenlandske udbydere af betalingstjenester. Denne tendens fortsætter ind i 2025.
Tidligere blev betalingerne typisk gennemført via danske pengeinstitutter, men fakturafabrikkerne vælger nu i stigende grad konti hos udenlandske fintech- og betalingsvirksomheder, hvor danske myndigheder har begrænset indsigt.

Ifølge Hvidvasksekretariatet skyldes det blandt andet, at vIBAN-teknologien gør det muligt for udenlandske udbydere at tilbyde kontonumre, der tilsyneladende ser danske ud, men i virkeligheden hører hjemme i udlandet.

Kort levetid og velkendte brancher

Den typiske fakturafabrik har i dag en levetid på under halvandet år, hvilket er et markant fald siden 2020.
Fakturafabrikkerne registreres oftest i brancher som byggeri, rengøring, transport og vikartjenester – områder med stort behov for arbejdskraft og hård konkurrence på pris. Det samme gælder deres kunder, der typisk befinder sig i de samme brancher.

Top 10 brancher blandt fakturafabrikker:

1. Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed
2. Kombinerede serviceydelser
3. Almindelig rengøring i bygninger
4. Opførelse af bygninger
5. Vejgodstransport
6. Gennemførelse af byggeprojekter
7. Forberedende byggepladsarbejder
8. Andre post- og kurertjenester
9. Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed
10. Vikarbureauer

Milliardbeløb i fiktive fakturaer

Analysen omfatter 190 formodede fakturafabrikker og deres 5.200 kunder i perioden 2017–2024.
Tilsammen har disse virksomheder udstedt næsten 50.000 fiktive fakturaer for i alt 6,1 milliarder kroner – og kreditnotaer for yderligere 1,2 milliarder kroner.
Hvidvasksekretariatet vurderer, at det reelle omfang sandsynligvis er langt større.

Virtuelle konti skjuler pengenes vej

Et vIBAN (virtuelt IBAN) fungerer som en kanal, der videresender betalinger til en primær konto. For virksomheder kan teknologien være praktisk, men for kriminelle er den en gave.
Transaktionerne ligner danske overførsler, men pengene sendes i virkeligheden til udlandet – ofte gennem flere led af udbydere. Dette gør det vanskeligt for myndighederne at identificere den reelle kontoejer og følge pengestrømmen.

Udenlandske udbydere af betalingstjenester er ikke underlagt de danske hvidvaskregler og har derfor ingen pligt til at indberette mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet. Det gør vIBAN-systemet særligt attraktivt for kriminelle, som ikke kan få – eller ikke ønsker – en konto i et dansk pengeinstitut.

Nye mønstre i hvidvask

Hvidvasksekretariatet peger på, at fakturafabrikker i stigende grad indgår i mere komplekse hvidvaskkonstruktioner – eksempelvis i forbindelse med kontantfri handel med narkotika.
Her bruges betalingsterminaler og fiktive fakturaer til at flytte penge digitalt, så kontanter helt undgås. Det gør transaktionerne sværere at spore og efterforske.

Samtidig identificerer Gældsstyrelsen et simplere modus operandi, hvor fakturafabrikker selv skaffer kontanter ved at købe varer i udlandet og videresælge dem kontant i Danmark. Dermed skaber de deres egen kontantbeholdning til brug i hvidvaskkæden – uden at skulle hente sorte penge fra andre kriminelle netværk.

Formidlere og falske erhvervskonti

Hvidvasksekretariatet peger også på en voksende branche af formidlere, der tilbyder danske virksomheder hjælp til at oprette ”danske” erhvervskonti – som i virkeligheden ligger hos udenlandske udbydere af betalingstjenester.
Disse formidlere markedsfører sig ofte som legitime konsulent- eller it-virksomheder og er ikke underlagt Finanstilsynets kontrol, da de blot formidler kontakten mellem kunden og den finansielle udbyder.

Resultatet er, at virksomheder – både danske og udenlandske – kan få konti, der ser danske ud, men hvor pengene i virkeligheden placeres i udlandet.

Stigende udfordring for danske myndigheder

Selv om transaktionerne flytter ud af landet, foregår skatteunddragelsen fortsat i Danmark.
Hvidvasksekretariatet vurderer, at hovedparten af fakturafabrikkernes kunder stadig har danske konti, hvilket gør det muligt at følge dele af pengestrømmene. Men hvis også kunderne begynder at bruge udenlandske betalingstjenester, vil myndighedernes indsigt falde markant.

Allerede i første kvartal af 2025 har Hvidvasksekretariatet observeret handel med fiktive fakturaer for knap 40 millioner kroner, hvoraf omkring 90 procent er betalt via udenlandske udbydere – hovedsageligt gennem vIBANs.

Et internationalt hvidvasksystem i udvikling

Udviklingen viser, hvordan globaliseringen af betalingssystemer og den stigende brug af fintech-tjenester skaber nye muligheder for misbrug.
Som Hvidvasksekretariatet konkluderer, er det i dag lettere end nogensinde at skjule pengenes vej – og sværere end nogensinde for myndighederne at følge den.