Det skriver Global Initiative i deres rapport Gangsters at War – Russia’s use of organized crime as an instrument of statecraft. Hele rapporten kan læses her.

Finansielle motiver og statslig kriminalitet

Organiseret kriminalitet har længe spillet en rolle i Ruslands økonomi, men sanktionerne, der blev indført efter annekteringen af Krim og intensiveret i 2022, har skubbet kriminelle netværk ind i en endnu mere central rolle. Disse netværk fungerer som instrumenter til at omgå sanktioner, skaffe midler til operationer og sikre adgang til vitale ressourcer.

Russisk organiseret kriminalitet er ikke blot begrænset til Rusland, men har et globalt fodaftryk. Netværk i Europa, Mellemøsten og Asien faciliterer smugling af varer og pengeoverførsler gennem grå markeder og ulovlige kanaler. Eksempelvis har salg af køleskabe og andre husholdningsapparater med avancerede mikrochips i lande som Kasakhstan og Armenien skabt en ny forsyningskæde, der understøtter Ruslands militære kapacitet.

Sanktionernes utilsigtede konsekvenser

De omfattende vestlige sanktioner mod Rusland har skabt et vakuum, som organiseret kriminalitet udnytter. Smugling af alt fra biler til avanceret teknologi er blevet en lukrativ forretning. Ifølge estimater har Rusland siden invasionens start i 2022 importeret mikrochips og andre sanktionerede varer for næsten 4 milliarder dollars gennem grå markeder, ofte med hjælp fra stater som Tyrkiet, UAE og Serbien, der enten ignorerer eller tolererer denne handel.

Den russiske stats afhængighed af organiseret kriminalitet for finansielle operationer og sanktionsovergange er blevet tydelig. Kriminelle netværk bruges som pengemænd, der sikrer ulovlige transaktioner og muliggør import af kritiske varer til det russiske marked. Dette inkluderer alt fra medicin til militære komponenter, ofte via komplekse pengestrømme, der involverer skatteparadiser som Cypern og Liechtenstein.

Kryptovalutaens rolle

Mens Rusland længe har været skeptisk over for kryptovalutaer, er de blevet et nødvendigt redskab til at omgå finansielle sanktioner. Kryptovalutaer muliggør overførsel af store beløb udenom traditionelle bankkanaler og spiller en afgørende rolle i finansiering af både statslige og kriminelle aktiviteter.

Strategiske anbefalinger

Den finansielle rolle, som organiseret kriminalitet spiller for Rusland, kræver en skærpet international respons:

1. Stram kontrol med finansielle strømme
   Fokus på at stoppe ulovlige pengetransaktioner er afgørende. Inspireret af anti-terror-finansieringsprogrammer bør vestlige stater intensivere deres jagt på russiske penge. Dette inkluderer strengere overvågning af banker og betalingssystemer, der letter russiske operationer.
2. Pres på samarbejdsvillige stater
   Lande, der muliggør eller tolererer russisk kriminalitet, skal mødes med økonomisk og diplomatisk pres. For eksempel kan lande som Cypern, Israel og Tyrkiet pålægges sanktioner, hvis de fortsætter med at fungere som transitlande for ulovlige varer og penge.
3. Målrettet bekæmpelse af kryptovaluta-misbrug
   Internationale samarbejdsinitiativer bør strammes for at identificere og lukke kryptovalutabørser, der anvendes til hvidvaskning af russiske midler, som det var tilfældet med Bitzlato i 2023.
4. Styrket retshåndhævelse
   Vestlige retshåndhævende myndigheder bør intensivere indsatsen mod russiske organiserede kriminelle netværk i deres respektive jurisdiktioner og fokusere på at afskære deres forbindelser til Kreml.

Kampen mod organiseret kriminalitet som et redskab for den russiske stat er en kompleks udfordring, der kræver samarbejde på tværs af landegrænser og sektorer. Ved at gå efter de finansielle nerver og dæmme op for ulovlige pengestrømme kan Vesten effektivt modvirke Ruslands anvendelse af kriminalitet som en del af dets geopolitiske strategi.

Læs hele rapporten her.

Ruslands invasion af Ukraine har understreget vigtigheden af at begrænse landets evne til at føre krig. En af de største udfordringer for den russiske forsvarsindustri er dens afhængighed af udenlandske teknologier, især computerstyrede maskiner (CNC-maskiner). Disse maskiner er essentielle for produktionen af præcisionsudstyr som styrede missiler og flydele, og Ruslands forsvarsindustri har historisk været afhængig af importerede CNC-maskiner fra lande, der nu støtter Ukraine. På papiret har dette gjort det muligt for Ukraines allierede at begrænse Ruslands adgang til nye CNC-maskiner og deres komponenter gennem sanktioner og eksportkontrol. Men på trods af disse foranstaltninger fortsætter Ruslands våbenproduktion ufortrødent, hvilket rejser spørgsmål om effektiviteten af disse restriktioner.

Hvordan Ruslands forsvarsindustri omgår sanktionerne

C4ADS har gennemført en undersøgelse af Ruslands forsyningskæder for CNC-maskiner efter geninvasionen af Ukraine i februar 2022. Resultaterne viser, at Rusland bruger en række metoder til at omgå sanktioner og eksportkontrol, især ved at udnytte mellemled i tredjelande. Disse mellemled, som findes i lande som Kina, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater, spiller en central rolle i at levere både nye og brugte CNC-maskiner til Rusland, på trods af at deres oprindelseslande officielt har indført sanktioner.

Taktikker for unddragelse

Russiske virksomheder benytter sig af to hovedmetoder til at omgå sanktioner:

1. Dattervirksomhed-orienteret unddragelse: Russiske datterselskaber af udenlandske virksomheder får adgang til produkter fremstillet af deres moderselskaber, selv efter at moderselskabet angiveligt har forladt det russiske marked.
2. Distributør-orienteret unddragelse: Uafhængige russiske distributører importerer CNC-maskiner og reservedele, både nye og brugte, uden om de formelle sanktioner.

C4ADS identificerede adskillige eksempler, hvor disse metoder blev anvendt til at fortsætte leveringen af CNC-maskiner til Rusland, ofte gennem brug af tredjelandsmellemled. Dette omfatter tyrkiske virksomheder, der har eksporteret tyskfremstillede skæreværktøjer til Rusland via frihandelszoner som Mersin Free Zone.

Konsekvenser og anbefalinger

For at forhindre Rusland i at omgå sanktioner og eksportkontrol, er det nødvendigt med en kombination af skærpede regler, bedre håndhævelse og internationalt samarbejde. Det betyder, at regeringer skal give de relevante myndigheder flere ressourcer til at afskrække tredjelandsmellemled fra at bryde eksportkontrollen, og private virksomheder skal investere i deres egen overholdelse af sanktioner.

Finansielle institutioner spiller også en vigtig rolle i at overvåge deres kunders aktiviteter for at sikre, at de ikke bidrager til omgåelse af sanktionerne. Dette kræver, at banker udvikler nye due diligence-procedurer, der kan identificere risici forbundet med eksportkontrolunddragelse, og at de systematisk gennemgår handelsdata for at opdage mistænkelige transaktioner.

Afslutning

Kampen mod hvidvask af teknologi er afgørende for at begrænse Ruslands evne til at føre krig i Ukraine og potentielt andre steder. Det kræver en samlet indsats fra både den offentlige og private sektor, hvor skærpede sanktioner, øget kontrol og et tættere internationalt samarbejde kan lukke de huller, som Rusland udnytter i dag.

Læs hele rapporten her.

Mens våbenhandel og brug af våben blandt kriminelle i Europa historisk set har været relativt begrænset, har de sjældne tilfælde af våbenvold som angrebene på Charlie Hebdo og Bataclan i 2015 sat fokus på problemstillingen.

I flere årtier er de fleste våben til organiseret kriminalitet i Europa kommet fra militære lagre fra Jugoslavien-krigene og plyndrede albanske våbendepoter. Men udbuddet har diversificeret sig over årene. Flere masseskyderier, såsom i Prag i 2023 og Erfurt i Tyskland i 2002, har involveret våben erhvervet lovligt, og kriminelle har fundet lovlige smuthuller til at skaffe deaktiverede våben og gas- eller startpistoler fra Østeuropa og Tyrkiet, som kan ombygges til skarpe våben.

I 2023 etablerede GI-TOC et overvågningsprogram for at spore våbenstrømme fra Ukraine til Europa. Dette program indsamlede priserne på våben på det sorte marked både i Ukraine og Europa for at forstå udbud og efterspørgsel. Data blev indsamlet fra kriminelle netværk og respektive myndigheder, samt gennem kvalitative interviews med forskellige kilder.

Hovedfundene fra rapporten

1. Begrænset våbenhandel fra Ukraine til EU: Der har endnu ikke været bekræftede tilfælde af organiseret våbenhandel fra Ukraine til EU-lande. De våben, der er beslaglagt og solgt på det sorte marked i Ukraine, er hovedsageligt sovjetiske eller russiske våben, taget som krigsbytte eller fra våbendepoter.
2. Øget våbentilgængelighed i Ukraine: Der har været en betydelig stigning i antallet af ulovlige våben i Ukraine siden den russiske invasion. Over 200.000 våben er blevet mistet eller stjålet. Efterspørgslen er dog variabel, og selvom organiseret kriminalitet allerede har tilstrækkelige arsenaler, kan våben fortsat spredes blandt civile og tidligere soldater.
3. Lave priser og høj risiko: Priserne på våben er lave, især tæt på frontlinjen, og risikoen forbundet med våbenhandel er høj, da Ukraine har gjort våbenkontrol til en politisk prioritet. Sammenlignet med narkotika er våbenhandel mindre attraktivt for kriminelle.
4. Fremtidige risici: Selvom der ikke er nogen større systematisk våbenhandel fra Ukraine i øjeblikket, kan fremtidige ændringer i krigen ændre dette billede. Monitor vil fortsætte med at overvåge situationen og udgive regelmæssige opdateringer.
5. Anden våbenhandel i Europa: Ukraine er ikke den eneste kilde til ulovlige våben i Europa. Våben fra Balkan og konverterede våben fra Østeuropa og Tyrkiet er fortsat populære blandt kriminelle. Der er mange forskellige illegale våbenmarkeder i EU, hver med sine egne karakteristika og dynamikker.

Rapporten understreger, at våbenhandel i Ukraine primært er opportunistisk og ikke systematisk organiseret. De fleste ulovlige våben stammer fra slagmarker eller våbendepoter og sælges af enkeltpersoner eller små grupper. Økonomiske faktorer og risikovurderinger vil spille en afgørende rolle i fremtidige våbenhandelsmønstre, og krigen i Ukraine vil fortsat have betydning for den europæiske sikkerhedssituation.

Stigende problemer i Sverige

I de seneste år har Sverige oplevet en markant stigning i brugen af skydevåben og sprængstoffer forbundet med organiseret kriminalitet. I 2022 blev der registreret 60 dødsfald på grund af våbenvold, hvilket er det højeste antal nogensinde, og yderligere 53 mennesker blev dræbt i 2023.

I 2022 var mordraten med skydevåben per capita i Stockholm cirka 30 gange højere end i London, og i 2023 havde Sverige den næsthøjeste dødsrate forårsaget af skydevåben i Europa.

Ifølge en kommende rapport fra GI-TOC har våbenvolden i Sverige udviklet sig i takt med ændringer i landskabet for organiseret kriminalitet. Siden 2000’erne er der opstået gadebander, især i indvandrerkvarterer i Sveriges største byer. Narkotika er blevet en stor kriminel økonomi, hvilket har ført til konflikter om territorier og magt.

Børn under 15 år, som ikke kan fængsles for alvorlige kriminelle handlinger ifølge svensk
lov, bliver i stigende grad rekrutteret af bander til at udføre deres beskidte arbejde.

Denne situation, kombineret med en glorificering af gangsterkulturen i Sverige, har ført til en øget efterspørgsel efter skydevåben og sprængstoffer. De fleste våben kommer fra andre europæiske lande og Vestbalkan, hvor balkaneske våbensmuglere bosat i Sverige spiller en central rolle i at facilitere handlen.

Håndvåben er de mest konfiskerede våben, men der er også stor efterspørgsel efter angrebsrifler og granater. Konverterede gas- og blankvåben er også blevet mere populære siden midten af 2000’erne. Når disse våben først er i Sverige, bliver de ofte handlet inden for kriminelle organisationer og mellem venner.