Læs hele rapporten her.

Cyberkriminaliteten er blevet mere sofistikeret og omfatter en bred vifte af angrebsmetoder. Nogle af de mest bemærkelsesværdige trusler inkluderer:

• Ransomware-angreb: De fortsætter med at være en alvorlig trussel og er blevet sværere at spore på grund af fragmentering af ransomware-grupper og spredning af nye varianter.
• Online børnemisbrugsmateriale (CSAM): En markant stigning i både selv-genereret og AI-assisteret børnemisbrugsmateriale skaber nye udfordringer for myndigheder og organisationer.
• Bedrageri: Phishing, investeringssvindel og digital skimming er stadig blandt de mest udbredte angreb mod privatpersoner og virksomheder.

Kunstig intelligens som kriminelt værktøj

AI og machine learning har revolutioneret cyberkriminelle operationer. AI-teknologier bliver nu brugt til at:

• Forbedre social engineering-angreb og phishing, hvor kriminelle kan efterligne stemmer og skikkelser gennem deepfakes.
• Fremstille AI-genereret børnemisbrugsmateriale (CSAM), hvilket er en voksende trussel.
• Automatisere og effektivisere cyberangreb gennem crime-as-a-service (CaaS).

Kryptovaluta

Brugen af kryptovaluta i kriminelle handlinger, særligt pengehvidvask og investeringssvindel, er steget i 2023. Bitcoin er stadig den mest anvendte kryptovaluta blandt kriminelle, men alternative valutaer som stablecoins og privacy coins (f.eks. Monero) vinder også indpas. Anvendelsen af swapping-tjenester til at konvertere kryptovalutaer gør det sværere at spore transaktioner, mens kryptovaluta-debetkort og underground banking vinder frem som metoder til at skjule ulovlige aktiviteter.

Hovedpunkter:

1. AI’s stigende rolle i cyberkriminalitet gør det sværere for både myndigheder og virksomheder at beskytte sig mod angreb.
2. Online børnesikkerhed er en presserende prioritet med en stigning i selv-genereret CSAM og AI-assisterede overgreb.
3. Ransomware-grupper reorganiserer sig konstant for at undgå opdagelse, hvilket komplicerer efterforskningen.
4. Kryptovaluta bliver i stigende grad brugt til pengehvidvask, med altcoins og stablecoins som populære værktøjer til at undgå opdagelse.
5. Menneskelig fejl forbliver det svageste led i cyberforsvar, hvilket gør awareness-træning afgørende for virksomheder.

Konklusion

Rapporten understreger behovet for stærkere regulering, teknologiske løsninger og bedre uddannelse inden for cybersikkerhed. Kriminelle bruger avancerede teknologier til at undgå opdagelse, hvilket gør bekæmpelsen af hvidvask og cyberkriminalitet stadig mere kompleks. Det er afgørende, at virksomheder og myndigheder styrker deres kapacitet til at modstå de voksende trusler, især når det kommer til kunstig intelligens og kryptovaluta.

Læs hele rapporten her.

Interpool udgav i slutningen af maj rapporten “Financial Fraud Assesment”.

Rapporten identificerer forskellige former for svindel, såsom identitetstyveri, investeringssvindel, kærlighedssvindel og forskudsbetaling, som de mest udbredte trusler. Disse svindelmetoder er særligt bekymrende, da mange ofre er tilbageholdende med at rapportere dem, hvilket fører til en mørketal af kriminalitetens reelle omfang og konsekvenser.

Ifølge INTERPOL’s Global Crime Trend Report fra 2022 udgør finansiel svindel en af de største trusler blandt medlemslandene. En stor del af de adspurgte forventer, at finansielle forbrydelser vil stige betydeligt de næste tre til fem år. Svindel har ofte en transnational karakter, hvor individer oftere rammes end virksomheder.

I 2023 støttede INTERPOL Financial and Anti-Corruption Centre (IFCACC) over 700 sager, der involverede omkring 1,2 milliarder USD. Blandt de mest rapporterede typer af svindel var BEC (Business Email Compromise) og investeringssvindel, efterfulgt af identitetstyveri, forskudsbetaling, kærlighedssvindel og phishing.

Teknologi spiller en central rolle i mange af disse forbrydelser. Brug af AI, store sprogmodeller og kryptovalutaer gør det muligt for kriminelle at eskalere deres aktiviteter med minimal investering. Nye metoder, som deepfakes, anvendes i stigende grad til online svindel, og tilgængeligheden af kriminalitet-som-en-service (CaaS) åbner mulighederne for nye cyberkriminelle.

INTERPOL har også identificeret en tendens til menneskehandel med henblik på tvungen online svindel. Ofre rekrutteres ofrene gennem falske jobannoncer og tvinges til at begå svindel fra såkaldte “scam centre”. Disse centre er dukket op i flere regioner, herunder Sydøstasien, Latinamerika og Afrika. Disse aktiviteter understreger kompleksiteten og den internationale karakter af moderne finansiel svindel.

Rapporten fremhæver også brugen af kryptovalutaer som Bitcoin, Tether og Etherum i forskellige svindelordninger. Tjenester fra Virtual Asset Service Providers (VASPs) som Binance og Skrill udnyttes ofte til at facilitere disse svindelnumre, især i Afrika, Asien og Europa. Kriminelle opretter også falske investeringsapps og spejler anerkendte investeringsplatforme for at narre ofre til at investere flere penge.

INTERPOL advarer om, at svindel med AI-genereret indhold og avancerede teknologier vil fortsætte med at stige. Svindlere bruger AI til at skabe overbevisende falske billeder og profiler, hvilket gør det sværere for ofre at opdage svindel. Derudover gør modeller som CaaS og Phishing-as-a-Service det lettere for mindre erfarne kriminelle at udføre sofistikerede svindelkampagner.

På europæisk plan udgør finansiel svindel en alvorlig trussel mod individer, virksomheder og offentlige institutioner. Over 80% af rapporterede svindelsager i nogle lande er cyber-relaterede. Svindlere udnytter krisesituationer, såsom konflikten i Ukraine og jordskælvet i Tyrkiet, til at narre ofre til at donere penge til falske humanitære formål.

Svindeloperationer er også knyttet til andre former for organiseret kriminalitet, herunder narkotikasmugling og handel med forfalskede varer. Disse kriminelle netværk udnytter teknologiske fremskridt og samarbejder på tværs af landegrænser for at maksimere deres indtægter fra svindel.

INTERPOL’s data og analyser viser, at finansiel svindel er en hurtigt voksende trussel, der kræver internationalt samarbejde og avancerede teknologiske løsninger for at blive bekæmpet effektivt. Som teknologi udvikler sig, vil også truslerne fra finansiel svindel blive mere komplekse, hvilket kræver løbende opmærksomhed og ressourcer fra retshåndhævende myndigheder verden over.

Læs hele rapporten fra Økokrim her.

Økokrims årsrapport for 2023, fokusere på myndighedens aktiviteter, resultater og mål for det forgangene år. Således etablerede Økokrim i 2023 en enhed dedikeret til det forebyggende arbejde mod svindel og hvidvask. I løbet af 2023 gennemførte enheden 28 forebyggende tiltag inden for områder som bedrageri, hvidvask, miljøkriminalitet, fiskerikriminalitet og dyrevelfærd. Flere af disse tiltag er baseret på information fra efterretninger.

Størstedel af rapporten omhandler forebyggelse af kriminalitet, som er en central strategi i Økokrims arbejde.

Økokrim fremhæver specielt et initiativ om at udvikle tiltag mod spoofing og smishing rettet mod norske borgere.

Økokrims årsrapport viser også en stigning af underretninger sammenlignet med året før. Det bliver bemærket at økonomisk kriminalitet, specielt bedragerisager, udgør størstedelen af underretningerne. Således er der tale om en stigning på over 800 underretninger, hvor af mange er relateret til bedrageri.

FREMHÆVEDE SAGER

I deres årsrapport fremhæver Økokrim et par sager, som har fyldt i 2023.

En af dem er en bedragerisag, som omhandlede mindst 400 ofre. Efterforskningen var omfattende og kompliceret da bedrageriet bredte sig ud over flere politikredse, samt at gerningsmændene var operationelt dygtige til at skjule sig. Blandt andet blev midlerne hævet i kryptovaluta ligesom der blev brugt falske identiteter.

En mand fra Moss blev idømt fem-et-halvt-års fængsel for bedrageri af 54 millioner norske kroner. Manden blev ligeledes idømt at betale erstatning på 60 millioner norske kroner, samt retten til at drive virksomhed i fem år. De 77 ofre troede, at de investerede i bygningsprojekter, men i virkeligheden brugte manden pengene privat på luksusvarer.

Læs den fulde trusselsvurdering her

Organiseret kriminalitet er to ord, som går igen blandt de europæiske myndigheder og Norge er ikke en undtagelse. I Politiets Trusselvurdering 2024 vurderer de norske myndigheder, at truslen fra organiseret kriminelle netværk er betydelig og øget, blandt andet på grund af øget professionalisme og samarbejde mellem de kriminelle aktører. Samarbejde hvor kriminelle køber og sælger tjenester, opgaver og specialiserede kompetencer af hinanden.

Ligeledes fremhæver norsk politi, at de ser flere kriminelle netværk som har direkte eller indirekte kontrol over selskaber, og at der benyttes professionelle aktører og stråmænd til at skjule kriminelle handlinger og ejerskab.

Samtidig ses der en voldsom stigning i antallet af bedragerier i Norge. Ifølge trusselsvurderingen genererer bedrageri et stort udbytte, som bliver brugt til at finansiere ny kriminalitet. Således kan flere sigtede i bedragerisager knyttes til organiserede kriminelle netværk, som også er involveret i narkotika- og voldskriminalitet.

KRIMINALITET SOM HANDELSVARER

Kriminelle netværk, som mangler kendskab eller kompetencer til at få udført specifikke handlinger kan nu købe sig til en løsning. Her er hvidvaskning af penge især en ”handelsvare”.

Ifølge norsk politi kræver hvidvaskning og pengeoverførsler kompetencer og aktiviteter, som kan involvere aktører både på den legale og illegale side af pengestrømmen. Således er smugling af kontanter og uregistreret betalingsvirksomhed en attraktiv tjeneste til at hvidvaske og sikre illegale midler.

Yderligere fremhæver de norske myndigheder, at kriminelle aktører bruger revisorer til at legitimere selskaber, som anvendes til økonomisk kriminalitet. Norsk politi har således informationer om, at enkelte revisorer tilbyder hvidvaskning, fiktiv fakturering, skatte- og momsunddragelse mm. Dette gøres blandt andet ved at oprette komplicerede virksomhedsstrukturer.

HØJRISIKOBRANCHER

Ikke overraskende udnævner politiet ejendomssektoren og fiskeri som to brancher, der benyttes af organiserede kriminelle til økonomisk kriminalitet. Kontantbaserede brancher giver nemlig en mulighed for at kombinere legale og illegale midler.

Her fremhæver norsk politi især ejendomssektoren, da værdistigninger og godt afkast over mange år har gjort sektoren til et attraktivt sted at placere både norsk og udenlandsk kapital. Det betyder at kriminelle kan investere store beløb i ejendomme og på den måde integrere illegale midler i den legale økonomi.

Ifølge trusselsvurderingen er fremgangsmåden at købe ejendomme med illegale midler. Herefter bruges der stråmænd eller skalselskaber for at sløre midlernes oprindelse. Ejendommen renoveres efterfølgende ved brug af ulovlig arbejdskraft, som betales kontant. Det samme gælder materialerne, som ligeledes betales med illegale midler. Dermed bliver midlerne hvidvasket gennem sort aflønning af arbejderne, mens ejendommens værdi øges og giver et større udbytte.

Kontantnetværk

Som i så mange andre tilfælde, så fylder kontanter en del i politiets trusselvurdering.

Politiet fremhæver, at de har informationer om at kontanter og varer, som krydser den norske grænse kan kobles til internationale kriminelle netværk.

Hvert år deklareres der mellem otte og ti millioner norske kroner i kontanter ved indrejse til Norge. Beløber som deklareres ved udrejse er markant lavere. Det tyder derfor på, at der bliver smuglet et stort antal kontanter ud af Norge. Norsk politi har tidligere udgivet rapporten ”Nå er det NOK” hvor i det nævnes, at 24,7 millioner norske kroner hver dag bliver fragtet ud af Norge.

Cirkulationen af norske kontanter sker via mange forskellige aktører. Transporten sker f.eks. via pengekurérer, sammen med legal varetransport, eller i personbiler. Ifølge norsk politi er aktørerne som fragter kontanterne ud af Norge ofte en del af et større internationalt vekselnetværk.

Norske Økokrims Enheten for Finansiell Etterretning (EFE) udgav i slutningen af marts deres årsrapport for 2023. Rapporten viser, at EFE modtager stadig flere underretninger med 23.703 nye underretninger i 2023. Samtidig har enheden modtaget 22.383 informationer fra andre landes Financial Intelligence Units (FIU).

Rapporten ligger vægt på, at de mange underretninger giver et billede af, at de kriminelle er mere organiseret og bruger flere innovative metoder. Her nævnes både brugen af nye betalingstjenester og professionel rådgivning. To metoder, som NSK ligeledes havde fokus på i Den Nationale Risikovurdering i 2023.

Samtidig fremhæver EFE at verden er ”blevet mindre”, hvilket fører til at kriminaliteten i større stil krydser landegrænser. Men det er ikke kun via betalingstjenester, at penge fra kriminalitet flyttes ud af Norge. EFE’s analyser viser således at 27 millioner norske kroner i kontanter forlader Norge hver eneste dag.

Nøgleord

• Nye betalingstjenester øger kompleksiteten af undersøgelsen af hvidvask
• Ulovligt optjente midler placeres i køb af ejendom eller værdigenstande
• Køb og salg af ejendomme i udlandet, samt placering af midler i udlandet, slører midlernes oprindelse
• Kryptobørser udnyttes i større grad til hvidvaskning
• Flere sager med professionelle rådgivere indblandet

Hvidvask

I gennemgangen af året, fremhæver EFE flere modus indenfor hvidvask, som har vist sig i underretninger i løbet af 2023.

Her fremgår det, at hvidvaskningsmetoderne bliver mere komplekse og kreative. EFE lægger vægt på, at kompleksiteten består i at der benyttes flere led og organiserede metoder for hvidvask. Her under igennem nye betalingstjenester og stråmænd eller stråselskaber.

Betalingstjenester, både norske og udenlandske, benyttes oftere end tidligere. Det betyder i stigende grad, at pengene krydser landegrænser hvilket besværliggør gennemskueligheden af en transaktion.

Ligeledes ses der modus, hvor midlerne placeres i udlandet eller i Norge via køb af ejendom eller værdigenstande. Dette gør sig især gældende i sager med større skatteunddragelse, hvor hvidvaskningen sker via en overførsel fra en udenlandsk konto til køb af ejendom eller værdigenstande i Norge. Ofte med professionel rådgivning indblandet.

EFE beskriver også en betydelig stigning i antallet af underretninger i forbindelse med kryptovaluta. Her ses der især et modus, hvor nordmænd i større grad benytter kryptobørser til mistænkelige transaktioner – ofte gennem udenlandske kryptobørser med manglende tilgang til kundekendskab. I samme ombæring fremhæves det, at kriminelle aktører i større grad bruger udenlandske neobanker til at lave overførslerne til kryptobørserne.

I 2023 så EFE også flere sager, hvor professionelle rådgivere har hjulpet til hvidvask. Således har EFE i 2023 haft flere sager, hvor det mistænkes at bankansatte har modtaget penge og misbrugt deres stilling til hjælp med hvidvask.

Terrorfinansiering

EFE gennemgår ligeledes modus for terrorfinansiering i 2023.

Her viser flere af EFEs analyser, at pengestrømmene i sager med mistanke om terrorfinansiering er gået fra eller gennem norske selskaber eller foreninger, før de sendes til modtagere i udlandet. Ligeledes ses der ifølge EFE en væsentlig øgning i brugen af indsamlinger og køb via sociale onlineplatforme, som Tiktok, Twitch, m.fl..

EFE fremhæver, at terrororganisationer som Islamist Stat (IS) aktivt har anvendt sociale onlineplatforme, for at nå bredt ud i forsøget på at indsamle midler til terrorfinansiering.

Yderligere fremhæver EFE at en tredjedel af de underretninger, som omhandler terrorfinansiering, har bedrageri som modus. Her bliver dele af udbyttet fra bedrageri ført ud af Norge via kryptovaluta, som ikke kan afvises at ende som terrorfinansiering.

Læs den fulde årsrapport fra NCIK her

Nationalt Center for ItKriminalitet (NCIK) har onsdag udgivet deres årsrapport for 2023.

Årsrapporten indeholder de officielle tal fra NCIK om it-relateret økonomisk kriminalitet, samt en oversigt over anmeldelserne på alle NCIKs sagsområder.

Og ikke overraskende kan myndighederne melde om en markant stigning i antallet af anmeldelser om it-relateret kriminalitet. Der er nemlig tale om en rekordstor stigning på hele 30 procent i forhold til 2022.

Nøgletal

• NCIK modtog 35.254 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet i 2023. Det er det højeste antal anmeldelser nogensinde og en stigning på 30 procent i forhold til 2022
• Samhandel er stadig NCIKs største sagsområde og udgør ca. 35 procent af anmeldelserne
• Der er samlet set sket en stigning på 42 procent i antal anmeldelser fra 2019 til 2023
• Anmeldelser om misbrug af kortoplysninger er steget med 70 procent fra 2022 til 2023
• Der er registeret et fald på 20 procent i sager om kontaktbedrageri mod virksomheder
• Samtidig er der registeret et markant fald på 40 procent i antallet af anmeldelser om kreditbedrageri
• Der er sket en stigning i antallet af anmeldelser med sms som kontaktform på 130 procent i forhold til 2022
• Det rapporterede tab i telefonsvindelssager er opgjort til over 103 millioner kroner
• Kvinder over 70 år er den aldersgruppe, der hyppigst udsættes for telefonsvindel
• Aldersfordelingen blandt forurettede i smishinganmeldelserne fordeler sig jævnt mellem 20-70-årige, hvilbet betyder, at personer i alle aldersgrupper er sårbare over for svindlen
• Københavns Politikreds modtager flest anmeldelser (6.728), mens det er Nordsjællands Politikreds der modtager flest anmeldelser pr. 1.000 indbyggere (7,7)

_{Kilde: NCIK: Årsrapport om It-relateret Økonomisk Svindel}

Det fremgår af rapporten, at NCIK oplever, at det beløb den enkelte borger har mistet er begrænset. Tilgengæld ses der ofte gerningspersoner, der udsætter flere borgere for den samme tyoe bedrageri.

Samtidig fremhæver NCIK samhandel som fortsat værende den form for bedrageri, som udgør det største sagsområde i 2023. Ligeledes ses der en stor stigning på hele 70 procent i antallet om anmeldelser om kortoplysninger fra 2022 til 2023. Dette skyldes i følge NCIK, at implementering af tekniske løsninger for at beskytte danskere mod indbrud i netbank har ført til, at kriminelle retter deres fokus på misbrug af kortoplysninger.

Et område der ikke tilgengæld ikke fylder så meget er CEO-fraud, samt datingsvindel. Førstnævnte skyldes, i følge NCIK, at der har været stort forebyggelses. og mediemæssigt fokus på CEO-fraud i løbet af 2023.

Selvom der på nogle punkter er fald i antallet af sager med it-relateret kriminalitet, så ændrer det ikke på den samlede stigning på 30 procent. Netop derfor fremhæver NCIK også, at det kræver endnu sttørre fokus på forebyggelse og analyse af it-relateret økonomisk kriminalitet, samt en effektiv og skarp prioritering af sagerne ude i politikredsene.