Rapporten peger på, at virksomheder er attraktive for kriminelle aktører, fordi de giver en facade af legitimitet og samtidig gør det muligt at skjule eller sammenblande kriminelle og lovlige pengestrømme. I mange tilfælde indgår virksomheder som en central del af større hvidvasksystemer, hvor transaktioner flyttes hurtigt gennem flere selskaber og jurisdiktioner for at gøre sporingen vanskelig.

To typer virksomhedsanvendelse

Ifølge analysen anvendes virksomheder i hvidvask typisk på to forskellige måder.

Den første model er en langsigtet anvendelse, hvor et eller flere selskaber indgår i et mere permanent setup, som kan fungere i mange år. Her kan der være reel forretningsaktivitet, men hvor enkelte transaktioner eller pengestrømme indikerer hvidvask.

Den anden model er kortvarig brug af såkaldte slusselskaber, hvor virksomheder oprettes eller overtages med det ene formål at flytte kriminelle midler videre. Disse selskaber fungerer som forbrugsvare i et større setup: de bruges i en kort periode, tømmes for midler og ender ofte i konkurs.

De fleste af de identificerede virksomheder er små aktieselskaber med få ansatte og relativt begrænset omsætning. Samtidig peger analysen på, at nogle selskaber er såkaldte “historik-selskaber”, der overtages med eksisterende bankkonti og skatteregistreringer, hvilket gør dem attraktive i hvidvaskordninger.

Særligt udsatte brancher

Analysen viser, at visse brancher går igen i mistænkelige hvidvasksager. Det gælder især tjenesteintensive brancher som:

• byggeri
• restaurationsbranchen
• bilhandel
• transport
• engroshandel

Derudover ses også kapitalintensive sektorer som ejendom og finans i flere af sagerne.

Fælles for mange af virksomhederne er, at de enten har begrænset reel aktivitet eller driver en virksomhed, hvor det er relativt let at forklare store eller komplekse pengestrømme.

Internationale transaktioner og neobanker

Grænseoverskridende transaktioner indgår næsten altid i storskalig hvidvask gennem virksomheder. I mange tilfælde flyttes midler hurtigt til konti i andre europæiske lande.

Særligt konti i udenlandske neobanker fremhæves som en central kanal til at føre midler ud af Sverige. Transaktioner ses blandt andet til lande som Danmark, Holland, Tyskland, Polen, Spanien, Estland og Irland, mens transaktionsforgreninger mod Litauen og Belgien forekommer hyppigt.

Når midlerne først er flyttet ud af landet, vurderer Finanspolisen, at de ofte sendes videre til andre jurisdiktioner eller konverteres til andre aktiver.

Kompleks transaktionsstruktur og falsk dokumentation

Et centralt kendetegn ved mange af hvidvaskordningerne er brugen af komplekse og hurtige transaktionskæder. Midler flyttes gennem flere selskaber i hurtig rækkefølge og ofte med tilsyneladende legitime forklaringer.

Transaktioner forklares eksempelvis som:

• lån mellem selskaber
• tilbagebetaling af lån
• aktionærtilskud

Samtidig anvendes ofte falsk eller manipuleret dokumentation såsom fakturaer, kontrakter eller lønsedler for at legitimere betalingerne.

Et andet udbredt mønster er cirkelfakturering, hvor flere selskaber fakturerer hinanden for fiktive ydelser. Metoden kan både bruges til at flytte midler mellem selskaber og til kunstigt at øge omsætningen – eksempelvis for at opnå større kreditfaciliteter hos banker.

Kryptovaluta indgår i flere hvidvaskordninger

Analysen peger også på en stigende sammenhæng mellem virksomhedsbaserede hvidvaskordninger og kryptovaluta. I flere tilfælde indgår både kontanter, banktransaktioner og kryptotransaktioner i samme setup.

Kryptotransaktioner kan dog sjældent kobles direkte til svenske virksomheder eller virksomhedskonti. En forklaring kan være, at midlerne først flyttes ud af landet gennem banktransaktioner, før de konverteres til kryptovaluta i andre jurisdiktioner.

Stråmænd og identitetsmisbrug

Adgangen til stråmænd er en afgørende komponent i mange hvidvaskordninger. Slusselskaber registreres ofte med personer, der formelt indgår i bestyrelsen, men som i praksis ikke har kontrol over selskabet.

Disse personer kan være socialt udsatte og modtage mindre betalinger for at stille deres identitet til rådighed. I mange tilfælde skiftes bestyrelsen flere gange på kort tid, hvilket gør det vanskeligt for myndigheder og finansielle institutioner at opnå et klart overblik over selskabets reelle kontrolstruktur.

En udfordring for AML-systemet

Rapporten understreger, at virksomheder fortsat er underrepræsenteret i indberetninger om mistænkelig hvidvask. På trods af betydelige risici er virksomhedskunder i mange tilfælde genstand for færre indberetninger end privatpersoner.

For aktører omfattet af hvidvaskreglerne betyder det, at der fortsat er behov for at styrke overvågningen af virksomhedskunder – særligt når det gælder komplekse selskabsstrukturer, koncerninterne transaktioner og grænseoverskridende betalinger.

Ifølge Finanspolisen vil en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask i virksomhedssektoren kræve bedre gennemsigtighed omkring ejerskab, mere detaljeret information om koncernforhold samt en styrket rapportering af mistænkelige aktiviteter fra banker og andre rapporteringspligtige virksomheder.

Læs hele rapporten her.

Forandringer i trusselsbilledet

I løbet af 2023 blev trusselsbilledet mod Sverige gradvist forværret, og i august samme år blev terrortrusselsniveauet hævet fra forhøjet til højt. Især voksede truslen fra voldelige islamistiske miljøer, hvilket blandt andet skyldtes reaktioner på de meget omtalte koranafbrændinger. Disse hændelser udløste en desinformationskampagne, der fremstillede Sverige som et islamfjendtligt land og medførte, at Sverige blev specifikt udpeget som mål i propaganda fra internationale islamistiske terrororganisationer.

I 2024 er Sverige igen blevet betragtet som et legitimt mål for terrorangreb, på linje med andre vestlige lande. Dog har internationale terrororganisationer flyttet fokus mod den igangværende konflikt mellem Israel og Hamas.

Truslen fra ekstremistiske miljøer

Säkerhetspolisen vurderer, at terrortruslen hovedsageligt kommer fra enkeltpersoner eller mindre grupper, der er drevet af enten en voldelig islamistisk ideologi eller en voldelig højreekstremistisk ideologi. Disse aktører benytter ofte simple midler til at ramme let tilgængelige mål.

Truslen fra organiserede højreekstremistiske miljøer er dog aftagende, da deres tidligere eksklusive narrativer og budskaber nu i stigende grad er blevet normaliseret i bredere kredse, blandt andet via sociale medier. Samtidig observeres en voksende tendens blandt unge højreekstremister, hvor evnen til at begå voldshandlinger er til stede, men ikke nødvendigvis med en klar politisk eller ideologisk motivering.

Udenlandsk indflydelse og organiseret kriminalitet

En ny og bekymrende udvikling er, at fremmede magter i stigende grad står bag trusler og voldshandlinger i Sverige. Dette sker ofte gennem ombud, såsom kriminelle netværk, der bliver brugt til at udføre attentater eller andre former for voldelige handlinger. I visse tilfælde er disse handlinger ikke direkte rettet mod Sverige, men snarere en forlængelse af internationale eller regionale konflikter, der spredes til svensk jord.

Terrorfinansiering

Finansiering af terroraktiviteter i Sverige fokuserer primært på at støtte terrororganisationers operationer frem for at finansiere specifikke angreb i landet. Penge indsamles typisk via donationer, kriminelle aktiviteter eller misbrug af velfærdssystemet. Terrororganisationer som PKK har velorganiserede strukturer til at indsamle betydelige summer i Sverige, ofte gennem trusler og afpresning.

Derudover har terrorfinansiering til organisationer i Mellemøsten været stigende det seneste år som følge af de pågående konflikter i regionen. Pengene overføres via traditionelle banksystemer, valutavekslingskontorer, hawalaforretninger og i stigende grad kryptovaluta. Al-Qaida er blandt de grupper, der har intensiveret brugen af kryptovaluta til finansiering.

Russisk, kinesisk og iransk indflydelse

Säkerhetspolisen påpeger, at Rusland aktivt arbejder for at underminere NATO-sammenholdet og Vestens støtte til Ukraine. Dette indebærer både forsøg på teknologisk indhentning og brug af Sverige som transitland for at omgå sanktioner.

Den kinesiske indflydelse i Sverige er hovedsageligt rettet mod den kinesiske diaspora, oppositionelle og minoritetsgrupper. Kina bruger blandt andet cyberangreb for at opnå viden og teknologi fra svenske forsvars- og teknologivirksomheder. Derudover kan Kinas teknologiske indhentning potentielt understøtte Ruslands militære kapacitet, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for Sveriges sikkerhed.

Iran har intensiveret sine aktiviteter i Sverige, herunder anvendelse af kriminelle netværk til at udføre voldshandlinger mod israelske interesser og oppositionelle grupper. Desuden er Iran interesseret i at anskaffe teknologi og viden fra Sverige og at omgå de internationale sanktioner mod landet.

Læs hele rapporten her.

Finanspolisens risikofaktorer og indikatorer for hvidvask kan ses sidst i artiklen.

Omfattende netværk af virksomheder

Finanspolitiets dybdegående analyse, der bygger på hundredevis af underretninger og supplerende information, kortlægger et sofistikeret system af pengevask. Rapporten beskriver et hierarkisk organiseret netværk af virksomheder, der fungerer som redskaber for kriminaliteten. Mere end 300 virksomheder er blevet identificeret som centrale aktører, og de omsætter tilsammen for hundreder af millioner kroner. Store beløb overføres til udlandet via svenske banker, hvilket vanskeliggør opklaringen.

Virksomhederne er ofte oprettet eller overtaget med det ene formål at være redskaber for pengevask. Mange af dem opererer kun i kort tid, typisk under seks måneder, inden de afvikles for at undgå opmærksomhed fra myndigheder og banker. Nye virksomheder står dog klar til at erstatte de nedlagte, hvilket sikrer en kontinuerlig drift af de kriminelle aktiviteter.

Byggebranchen: Et hotspot for kriminalitet

Byggebranchen er et primært mål for denne type kriminalitet. Brancheaktører benytter ofte de kriminelle netværks tjenester til at hvidvaske indtægter fra ulovlig arbejdskraft og unddrage skatter. Kundekredsen omfatter dog også andre sektorer og netværkskriminelle.

Pengetransaktionerne sker via falske fakturaer, hvor virksomheder betaler for ydelser, der aldrig er leveret. De falske fakturaer tilpasses kundens behov for at reducere risikoen for opdagelse. Indtægterne sluses derefter gennem flere led af virksomheder, ofte kontrolleret via misbrugte identiteter, og pengene overføres til sidst til udlandet.

Identitetsmisbrug som nøgleelement

Misbrug af identiteter er centralt i de kriminelle netværks operationer. Ved hjælp af stjålne eller udnyttede identiteter kan netværket opnå adgang til bankkonti og gennemføre transaktioner, som ellers ville være svære at udføre. Identiteterne anvendes til at placere personer i formelle roller i de virksomheder, der fungerer som sluseled i pengevasken.

Fakturafabrikker og kontantbetalinger

En anden central del af modus operandi er brugen af såkaldte fakturafabrikker. Disse fungerer som administrative centre, hvor falske fakturaer og andre dokumenter produceres for at legitimere de illegale transaktioner. Mange af disse fabrikker drives fra udlandet, eksempelvis Baltikum.

Netværket tager en provision for deres tjenester og leverer som regel de resterende beløb tilbage til kunderne i kontanter. Disse kontanter kan eksempelvis fremskaffes gennem salg af biler, handel med kryptovaluta eller kontantudtag.

Konsekvenser for samfundet

Kriminalitetens konsekvenser er omfattende og skadelige for det svenske samfund. Ud over tabte skatteindtægter og misbrug af velfærdssystemet fører det til en skævvridning af konkurrenceforholdene. Legitime virksomheder tvinges ofte ud af markedet, og byggesektorens konkursrate er næsten dobbelt så høj som gennemsnittet for alle aktieselskaber i 2024.

Finanspolitiets anbefalinger

Rapporten understreger behovet for en styrket indsats fra både myndigheder og erhvervsliv. Virksomheder og tilsynsorganer opfordres til at intensivere deres indsats mod pengevask og styrke kontrolmekanismerne for at opdage og forebygge denne type kriminalitet tidligt.

Selvom kriminaliteten har eksisteret i mange år, håber Finanspolitiet, at rapportens dybdegående analyse kan bidrage til at bryde de kriminelle netværks strukturer og minimere deres negative indflydelse på samfundet.

Risikofaktorer og indikatorer for hvidvask

Generelle risikofaktorer:

• Passiv virksomhedsbankkonto, der pludselig bliver aktiv.
• Hyppige udskiftninger af bestyrelsesmedlemmer.
• Bestyrelsesmedlemmer med flere poster i lignende virksomheder.
• Misbrug af identiteter i bestyrelsen eller som fuldmagtsindehavere.
• Repræsentanter fra russisktalende lande eller med tilknytning dertil.
• Virksomhedens adresse afviger fra bestyrelsesmedlemmernes bopæl.
• Deling af adresse eller postboks med flere andre virksomheder.
• Ændringer i virksomhedsbeskrivelse eller firmanavn.
• Virksomhed relateret til byggebranchen eller kontant- og tjenesteintensive sektorer.
• Manglende reel forretningsaktivitet.
• Købt via selskabsformidlere.
• Nystartet virksomhed uden transaktioner (afventer aktivering).
• Kort levetid for virksomheden.
• Omsætning, der ikke matcher forretningsprofil, årstider, transaktionsmønstre mv.
• Transaktioner uden klar forretningsmæssig sammenhæng.
• Kanaliserede transaktioner til andre virksomheder.
• Bankkonti med internationale transaktionsmuligheder.
• Omsætningsstigning efter bestyrelsesskift, ofte gennem store transaktioner.
• Fakturaer fra fakturafirmaer med fejl, ens layout uanset firma.

Identitetsmisbrug:

• Flere registreret på samme adresse (individer og virksomheder).
• Nylig ind- eller udvandring fra et østeuropæisk land.
• Hyppige adresseændringer.
• Mange bestyrelsesposter eller erhvervsengagementer.
• Kontante hævninger.
• Registrering som ejer af mange køretøjer.
• Mange BankID knyttet til samme adresser eller enheder.

Andre tegn på mistænkelig aktivitet:

• Biltransaktioner, f.eks. fiktivt salg eller eksport til udlandet.
• Forespørgsler om kunder fra andre myndigheder.
• Ind- og udbetalinger i samme beløb.
• Overførsler fra private konti markeret som “løn” eller “lån”.
• Lønmodtagelse fra flere forskellige virksomheder.
• Transaktioner, der ikke stemmer overens med indkomst registreret hos skattemyndighederne.
• Kontofuldmagt uden synlig tilknytning til virksomheden.
• Lav saldo kombineret med høj omsætning på kontoen.
• Deling af bogførings- eller regnskabskontorer.

Rapporten kortlægger de mest udbredte svindelmetoder og identificerer sårbarheder i de nordiske lande. Samtidig giver den anbefalinger til, hvordan samfundet kan bekæmpe denne trussel i fællesskab.

Læs hele rapporten her.

Tillid som svaghed

De nordiske lande er kendt for deres høje niveau af tillid – både mellem borgere og til offentlige institutioner. Denne tillid fremmer nemme og sikre økonomiske transaktioner, men det gør også befolkningen sårbar over for udnyttelse af svindlere. Nordens velstand og åbne økonomier, der er afhængige af international handel, øger også risikoen for svindel, især i takt med digitaliseringen af både arbejds- og privatliv.

I 2023 blev næsten 260.000 svindelsager anmeldt til politiet i de nordiske lande, hvilket resulterede i en anslået gevinst på 828 millioner euro for svindlere. Mange tilfælde går dog uanmeldt, hvilket gør det samlede tab endnu større.

De mest udbredte svindelmetoder

Rapporten fremhæver fem af de mest udbredte svindelmetoder i Norden:

1. Banksvindel: Svindlere udgiver sig ofte for at være IT-support, politi eller bankansatte og narrer ofre til at give adgang til deres bankkonti gennem social manipulation.
2. Investering i kryptovaluta: Svindlere opbygger tillid over tid og overbeviser ofre om at investere i fiktive kryptovalutaplatforme via sociale medier eller datingapps.
3. Business Email Compromise (BEC): Her målrettes virksomheder gennem social manipulation. Svindlere udgiver sig ofte for at være en direktør og får derved virksomheder til at overføre penge til falske konti.
4. Romantisk svindel: Svindlere opbygger langsomt en relation med offeret via datingapps eller sociale medier, inden de beder om penge.
5. E-handelssvindel: Svindlere annoncerer varer online, modtager betaling, men leverer aldrig varen.

Svindlerne og deres metoder

Mange svindlere opererer på tværs af grænserne i Norden, og flere har tilknytning til organiseret kriminalitet. En stor del af svindlerne er unge mænd med nordisk statsborgerskab, og deres metoder bliver stadig mere sofistikerede, ofte takket være let tilgængelige teknologiske værktøjer.

Svindeloperationerne sker ofte uden for politiets rækkevidde, da pengene hurtigt flyttes udenlands via komplekse transaktioner. Det gør det både dyrt og tidskrævende at efterforske sagerne, hvilket ofte resulterer i, at svindlerne slipper ustraffet.

Forebyggelse og fremtidige tiltag

Flere nordiske lande har iværksat tekniske foranstaltninger for at bekæmpe svindel. I Island har banker ændret funktionaliteten af Google Pay og udenlandske overførsler for at forhindre hackere i at få adgang til kundernes konti. Finland har indført tekniske filtre i deres telekommunikationsinfrastruktur, hvilket gør det sværere for svindlere at gennemføre falske opkald.

De nordiske lande har også afholdt oplysningskampagner for at øge bevidstheden om svindel. Mens nogle initiativer har haft succes, som f.eks. faldet i CEO-svindel i Danmark og Island, har andre, som Sveriges postkortkampagne til ældre borgere, haft begrænset effekt.

Teknologiske og juridiske udfordringer

Den teknologiske udvikling skaber både muligheder og udfordringer. Svindlernes kreative metoder ændrer sig hurtigt, og politiet kæmper for at følge med. Der er behov for mere automatisering i politiets processer og et bedre samarbejde på tværs af grænserne. Desuden er der behov for lovændringer, der muliggør bedre informationsdeling mellem banker, telekommunikationssektoren og politiet.

Nordens veludviklede velfærdssystem og den store mængde offentligt tilgængelig information om borgere og virksomheder gør regionen sårbar over for manipulation. Samfundet må styrke sine forsvarsmekanismer mod svindel og fremtidssikre det mod den teknologiske udvikling, der kan øge kompleksiteten af online svindel.

Derudover bør der lægges pres på teknologigiganter, der tjener penge på annoncer, der fremmer svindel, såsom falske investeringsmuligheder. Dette kan ske gennem lovændringer, der tvinger platformene til at kontrollere annoncer før offentliggørelse.

Svindel i Norden er en voksende trussel, og det kræver en koordineret indsats for at beskytte borgerne mod denne form for kriminalitet.

Rapporten fremhæver, at neobanker, på grund af deres teknologiske løsninger og hurtige kundetilmeldingsprocesser, kan være attraktive for kriminelle aktører. Tjenester som hurtig kontoåbning og anonymitet gør dem sårbare over for misbrug. Der er eksempler på neobanker, som er blevet brugt til hvidvaskning af penge fra skattesvindel og sort arbejde, og de er også dukket op i politiets efterforskninger af organiseret kriminalitet.

Læs hele rapporten her.

En af de centrale problemstillinger i rapporten er, at neobanker ofte har færre kontrolmekanismer sammenlignet med traditionelle banker, hvilket øger risikoen for, at de kan blive brugt til kriminelle formål. De tilbyder ofte både fysiske og virtuelle betalingskort, som kan udstedes, inden kundens identitet er fuldt verificeret. Dette skaber en potentiel sikkerhedsrisiko og gør det sværere at efterforske ulovlige aktiviteter.

Finanspolisen og andre svenske myndigheder har påpeget, at neobanker ofte er involveret i komplekse hvidvaskningsnetværk, hvor store summer flyttes via mange transaktioner. Dette gør det sværere at spore midlerne, især når virtuelle IBAN-numre (vIBAN) bruges, hvilket kan koble flere konti til samme nummer. Derudover giver nogle neobanker mulighed for handel med kryptovalutaer, hvilket yderligere komplicerer sporingen af midler.

Neobankernes tjenester bruges også i stigende grad i skatteunddragelse. Byggeri og handelssektoren er særligt udsatte, hvor arbejdstagere fra andre EU-lande modtager løn gennem neobankkonti, uden at der betales skat.

Säkerhetspolisen har bemærket en stigende anvendelse af neobanker blandt personer mistænkt for terroraktiviteter. Neobankernes anonymitetsmuligheder og deres internationale rækkevidde gør dem attraktive for aktører, der finansierer terrorisme. Der har været tilfælde, hvor mistænkte har overført penge gennem neobankkonti til personer i risikoområder.

Rapporten konkluderer, at neobanker repræsenterer en betydelig risiko (vurderet som 3 ud af 4) for hvidvaskning af penge og terrorfinansiering. Denne risiko stammer fra både interne sårbarheder i bankernes kontrolsystemer og eksterne trusler fra kriminelle aktører, der udnytter disse tjenester. Manglende fysisk tilstedeværelse, hurtige og nemme transaktionsmetoder samt en mindre streng kundekontrol gør dem til et mål for ulovlige aktiviteter.

For myndighederne udgør denne risiko en udfordring, idet mange neobanker er registreret i andre EU-lande og dermed falder uden for svensk tilsyn. Det betyder, at kvaliteten af tilsynet afhænger af udenlandske myndigheder. Derudover kan neobanker have begrænset viden om svenske forhold, hvilket øger risikoen for, at risikokunder kan skjule sig i systemet.

Som reaktion på denne risiko opfordrer myndighederne til øget samarbejde mellem landene og en forbedring af neobankernes interne kontrolsystemer, så de i højere grad kan modvirke kriminalitet og opretholde tilliden til det finansielle system.

Læs pressemeddelsen her.

Et samarbejde mellem flere af Sveriges myndigheder, herunder Säkerhetspolisen, Tullverket, Kustbevakningen, Försvarsmakten, Kronofogden, Europol, samt det danske politi førte i forrige uge til beslaglæggelsen af omkring 20 millioner svenske kroner.

I følge svensk politi transporteres der årligt milliarder af svenske kontanter ud af landet, for at blive hvidvasket og geninvesteret i kriminelle forhold. Målet med aktionen var netop at forhindre svenske kontanter i at forlade landet.

“Når svenske kontanter er havnet i udlandet, opstår der til sidst et behov for at komme af med dem. Kontanterne kan videresælges mellem finansielle aktører i udlandet og dermed hvidvaskes i flere etaper. Endelig opkøbes kontanterne af internationale banker, der sender pengene tilbage til Sverige gennem lovlige kontanthåndteringsfirmaer,” fortæller Lena Palmklint, Leder af Finanspolisesektionen

I følge Säkerhetspolisen er der tydelige sammenhæng mellem organiseret kriminalitet og terrorfinansiering. Dette gælder også i Sverige, hvor organisationer laver omfattende indsamling til terrororganisationer. Her har Säkerhetspolisen tidligere beskrevet PKK (Kurdistans Arbejderparti) som en sådan organisation.

“Vi arbejder med dette hver dag, alle årets dage, men i løbet af den sidste uge har vi styrket ressourcerne og arbejdet mere sammen med andre myndigheder. Når vi samarbejder og deler oplysninger mellem myndigheder, styrker vi hele vores samfund og vores grundlæggende mål om at gøre SVerige trygt og sikkert,” siger Sofie Holmqvist, souschef i efterforskningsenheden, Noa.