Financial Action Task Force (FATF) udgav i starten af marts rapporten Targeted report on Stablecoins and Unhosted Wallets. Den fulde rapport kan læses her.

Stablecoins er i dag blandt de mest anvendte virtuelle aktiver, og deres samlede markedsværdi overstiger flere hundrede milliarder dollars. Særligt fiat-baserede stablecoins som Tether og USD Coin dominerer markedet. Deres stabilitet, høje likviditet og evne til at fungere på tværs af forskellige blockchains gør dem attraktive for både finansielle institutioner, virksomheder og private brugere. Netop disse egenskaber er imidlertid også årsagen til, at stablecoins i stigende grad anvendes af kriminelle aktører.

Ifølge rapporten er stablecoins blevet det foretrukne virtuelle aktiv i en stor del af de ulovlige kryptotransaktioner. De indgår sjældent alene, men anvendes som en integreret del af mere komplekse hvidvaskstrukturer, hvor midler flyttes gennem flere led for at sløre deres oprindelse og destination. Transaktionerne kan hurtigt bevæge sig på tværs af jurisdiktioner og platforme, hvilket gør det vanskeligt for både finansielle institutioner og myndigheder at følge pengestrømmene.

En central sårbarhed i denne udvikling er brugen af såkaldte unhosted wallets. Her har brugeren fuld kontrol over sine midler uden involvering af en reguleret mellemmand. Når stablecoins overføres direkte mellem sådanne wallets via peer-to-peer-transaktioner, sker det uden for de traditionelle AML/CFT-rammer. Selvom transaktionerne teknisk set er synlige på blockchainen, er de pseudonyme, og det kan være yderst vanskeligt at fastslå, hvem der reelt står bag. Dette skaber et betydeligt kontrolhul, som i stigende grad udnyttes.

Rapporten peger også på, at stablecoins spiller en voksende rolle i terrorfinansiering og sanktionsomgåelse. Terrororganisationer som Islamisk Stat og Al-Qaeda har taget teknologien til sig og anvender stablecoins til både indsamling og overførsel af midler. Samtidig har statslige aktører under sanktioner intensiveret deres brug af virtuelle aktiver. Særligt Nordkorea har gennem grupper som Lazarus Group systematiseret brugen af stablecoins som led i omfattende hvidvaskoperationer efter cyberangreb. Også Iran anvender stablecoins til at understøtte aktiviteter, der omgår internationale sanktioner, blandt andet via Islamic Revolutionary Guard Corps.

Stablecoins anvendes desuden bredt i en række kriminalitetstyper, herunder investeringsbedrageri, cyberkriminalitet og narkotikahandel. De giver mulighed for hurtige, grænseoverskridende betalinger og kan indgå i avancerede hvidvaskprocesser, hvor midler opdeles, flyttes mellem forskellige blockchains og senere samles igen. Denne fleksibilitet gør det muligt for kriminelle at tilpasse deres metoder og udnytte svagheder i både regulering og tilsyn.

For den finansielle sektor skaber udviklingen en række nye udfordringer. Banker og andre finansielle institutioner risikerer indirekte eksponering mod ulovlige aktiviteter gennem kunder, samarbejdspartnere eller transaktioner, der involverer stablecoins. Samtidig bliver det stadig vanskeligere at gennemføre effektiv kundekendskabs- og transaktionsovervågning, når en væsentlig del af aktiviteten foregår uden for regulerede miljøer. Variationer i compliance-niveauet blandt aktører i økosystemet – særligt i jurisdiktioner med svag regulering – forstærker denne problematik.

FATF fastholder derfor, at stablecoins skal underlægges de samme krav som øvrige virtuelle aktiver. Det indebærer blandt andet krav om licens og tilsyn med udbydere, implementering af effektive AML/CFT-foranstaltninger samt overholdelse af finansielle sanktioner. Samtidig understreges behovet for en risikobaseret tilgang, hvor særligt eksponeringer mod unhosted wallets og peer-to-peer-transaktioner vurderes nøje.

Rapporten fremhæver også, at teknologiske værktøjer som blockchain-analyse spiller en stadig vigtigere rolle i bekæmpelsen af finansiel kriminalitet. Disse værktøjer kan bidrage til at identificere mistænkelige transaktionsmønstre og spore midler på tværs af netværk, men deres effektivitet afhænger af datakvalitet og metodiske forskelle mellem udbydere. Samtidig peges der på potentialet i programmérbare kontroller i stablecoins, hvor udstedere eksempelvis kan fryse midler eller blokere bestemte adresser.

Samlet set tegner der sig et billede af et finansielt økosystem i hastig forandring, hvor stablecoins både repræsenterer innovation og øget risiko. Kombinationen af global rækkevidde, høj likviditet og begrænset regulering i visse dele af markedet gør dem til et effektivt redskab for kriminelle aktører. For både myndigheder og den finansielle sektor bliver det afgørende at følge udviklingen tæt og løbende tilpasse kontrol- og complianceindsatser, hvis de nye risici skal håndteres effektivt.