Rapporten fremhæver, at neobanker, på grund af deres teknologiske løsninger og hurtige kundetilmeldingsprocesser, kan være attraktive for kriminelle aktører. Tjenester som hurtig kontoåbning og anonymitet gør dem sårbare over for misbrug. Der er eksempler på neobanker, som er blevet brugt til hvidvaskning af penge fra skattesvindel og sort arbejde, og de er også dukket op i politiets efterforskninger af organiseret kriminalitet.

Læs hele rapporten her.

En af de centrale problemstillinger i rapporten er, at neobanker ofte har færre kontrolmekanismer sammenlignet med traditionelle banker, hvilket øger risikoen for, at de kan blive brugt til kriminelle formål. De tilbyder ofte både fysiske og virtuelle betalingskort, som kan udstedes, inden kundens identitet er fuldt verificeret. Dette skaber en potentiel sikkerhedsrisiko og gør det sværere at efterforske ulovlige aktiviteter.

Finanspolisen og andre svenske myndigheder har påpeget, at neobanker ofte er involveret i komplekse hvidvaskningsnetværk, hvor store summer flyttes via mange transaktioner. Dette gør det sværere at spore midlerne, især når virtuelle IBAN-numre (vIBAN) bruges, hvilket kan koble flere konti til samme nummer. Derudover giver nogle neobanker mulighed for handel med kryptovalutaer, hvilket yderligere komplicerer sporingen af midler.

Neobankernes tjenester bruges også i stigende grad i skatteunddragelse. Byggeri og handelssektoren er særligt udsatte, hvor arbejdstagere fra andre EU-lande modtager løn gennem neobankkonti, uden at der betales skat.

Säkerhetspolisen har bemærket en stigende anvendelse af neobanker blandt personer mistænkt for terroraktiviteter. Neobankernes anonymitetsmuligheder og deres internationale rækkevidde gør dem attraktive for aktører, der finansierer terrorisme. Der har været tilfælde, hvor mistænkte har overført penge gennem neobankkonti til personer i risikoområder.

Rapporten konkluderer, at neobanker repræsenterer en betydelig risiko (vurderet som 3 ud af 4) for hvidvaskning af penge og terrorfinansiering. Denne risiko stammer fra både interne sårbarheder i bankernes kontrolsystemer og eksterne trusler fra kriminelle aktører, der udnytter disse tjenester. Manglende fysisk tilstedeværelse, hurtige og nemme transaktionsmetoder samt en mindre streng kundekontrol gør dem til et mål for ulovlige aktiviteter.

For myndighederne udgør denne risiko en udfordring, idet mange neobanker er registreret i andre EU-lande og dermed falder uden for svensk tilsyn. Det betyder, at kvaliteten af tilsynet afhænger af udenlandske myndigheder. Derudover kan neobanker have begrænset viden om svenske forhold, hvilket øger risikoen for, at risikokunder kan skjule sig i systemet.

Som reaktion på denne risiko opfordrer myndighederne til øget samarbejde mellem landene og en forbedring af neobankernes interne kontrolsystemer, så de i højere grad kan modvirke kriminalitet og opretholde tilliden til det finansielle system.

Læs den fulde trusselsvurdering her

Organiseret kriminalitet er to ord, som går igen blandt de europæiske myndigheder og Norge er ikke en undtagelse. I Politiets Trusselvurdering 2024 vurderer de norske myndigheder, at truslen fra organiseret kriminelle netværk er betydelig og øget, blandt andet på grund af øget professionalisme og samarbejde mellem de kriminelle aktører. Samarbejde hvor kriminelle køber og sælger tjenester, opgaver og specialiserede kompetencer af hinanden.

Ligeledes fremhæver norsk politi, at de ser flere kriminelle netværk som har direkte eller indirekte kontrol over selskaber, og at der benyttes professionelle aktører og stråmænd til at skjule kriminelle handlinger og ejerskab.

Samtidig ses der en voldsom stigning i antallet af bedragerier i Norge. Ifølge trusselsvurderingen genererer bedrageri et stort udbytte, som bliver brugt til at finansiere ny kriminalitet. Således kan flere sigtede i bedragerisager knyttes til organiserede kriminelle netværk, som også er involveret i narkotika- og voldskriminalitet.

KRIMINALITET SOM HANDELSVARER

Kriminelle netværk, som mangler kendskab eller kompetencer til at få udført specifikke handlinger kan nu købe sig til en løsning. Her er hvidvaskning af penge især en ”handelsvare”.

Ifølge norsk politi kræver hvidvaskning og pengeoverførsler kompetencer og aktiviteter, som kan involvere aktører både på den legale og illegale side af pengestrømmen. Således er smugling af kontanter og uregistreret betalingsvirksomhed en attraktiv tjeneste til at hvidvaske og sikre illegale midler.

Yderligere fremhæver de norske myndigheder, at kriminelle aktører bruger revisorer til at legitimere selskaber, som anvendes til økonomisk kriminalitet. Norsk politi har således informationer om, at enkelte revisorer tilbyder hvidvaskning, fiktiv fakturering, skatte- og momsunddragelse mm. Dette gøres blandt andet ved at oprette komplicerede virksomhedsstrukturer.

HØJRISIKOBRANCHER

Ikke overraskende udnævner politiet ejendomssektoren og fiskeri som to brancher, der benyttes af organiserede kriminelle til økonomisk kriminalitet. Kontantbaserede brancher giver nemlig en mulighed for at kombinere legale og illegale midler.

Her fremhæver norsk politi især ejendomssektoren, da værdistigninger og godt afkast over mange år har gjort sektoren til et attraktivt sted at placere både norsk og udenlandsk kapital. Det betyder at kriminelle kan investere store beløb i ejendomme og på den måde integrere illegale midler i den legale økonomi.

Ifølge trusselsvurderingen er fremgangsmåden at købe ejendomme med illegale midler. Herefter bruges der stråmænd eller skalselskaber for at sløre midlernes oprindelse. Ejendommen renoveres efterfølgende ved brug af ulovlig arbejdskraft, som betales kontant. Det samme gælder materialerne, som ligeledes betales med illegale midler. Dermed bliver midlerne hvidvasket gennem sort aflønning af arbejderne, mens ejendommens værdi øges og giver et større udbytte.

Kontantnetværk

Som i så mange andre tilfælde, så fylder kontanter en del i politiets trusselvurdering.

Politiet fremhæver, at de har informationer om at kontanter og varer, som krydser den norske grænse kan kobles til internationale kriminelle netværk.

Hvert år deklareres der mellem otte og ti millioner norske kroner i kontanter ved indrejse til Norge. Beløber som deklareres ved udrejse er markant lavere. Det tyder derfor på, at der bliver smuglet et stort antal kontanter ud af Norge. Norsk politi har tidligere udgivet rapporten ”Nå er det NOK” hvor i det nævnes, at 24,7 millioner norske kroner hver dag bliver fragtet ud af Norge.

Cirkulationen af norske kontanter sker via mange forskellige aktører. Transporten sker f.eks. via pengekurérer, sammen med legal varetransport, eller i personbiler. Ifølge norsk politi er aktørerne som fragter kontanterne ud af Norge ofte en del af et større internationalt vekselnetværk.

Norske Økokrims Enheten for Finansiell Etterretning (EFE) udgav i slutningen af marts deres årsrapport for 2023. Rapporten viser, at EFE modtager stadig flere underretninger med 23.703 nye underretninger i 2023. Samtidig har enheden modtaget 22.383 informationer fra andre landes Financial Intelligence Units (FIU).

Rapporten ligger vægt på, at de mange underretninger giver et billede af, at de kriminelle er mere organiseret og bruger flere innovative metoder. Her nævnes både brugen af nye betalingstjenester og professionel rådgivning. To metoder, som NSK ligeledes havde fokus på i Den Nationale Risikovurdering i 2023.

Samtidig fremhæver EFE at verden er ”blevet mindre”, hvilket fører til at kriminaliteten i større stil krydser landegrænser. Men det er ikke kun via betalingstjenester, at penge fra kriminalitet flyttes ud af Norge. EFE’s analyser viser således at 27 millioner norske kroner i kontanter forlader Norge hver eneste dag.

Nøgleord

• Nye betalingstjenester øger kompleksiteten af undersøgelsen af hvidvask
• Ulovligt optjente midler placeres i køb af ejendom eller værdigenstande
• Køb og salg af ejendomme i udlandet, samt placering af midler i udlandet, slører midlernes oprindelse
• Kryptobørser udnyttes i større grad til hvidvaskning
• Flere sager med professionelle rådgivere indblandet

Hvidvask

I gennemgangen af året, fremhæver EFE flere modus indenfor hvidvask, som har vist sig i underretninger i løbet af 2023.

Her fremgår det, at hvidvaskningsmetoderne bliver mere komplekse og kreative. EFE lægger vægt på, at kompleksiteten består i at der benyttes flere led og organiserede metoder for hvidvask. Her under igennem nye betalingstjenester og stråmænd eller stråselskaber.

Betalingstjenester, både norske og udenlandske, benyttes oftere end tidligere. Det betyder i stigende grad, at pengene krydser landegrænser hvilket besværliggør gennemskueligheden af en transaktion.

Ligeledes ses der modus, hvor midlerne placeres i udlandet eller i Norge via køb af ejendom eller værdigenstande. Dette gør sig især gældende i sager med større skatteunddragelse, hvor hvidvaskningen sker via en overførsel fra en udenlandsk konto til køb af ejendom eller værdigenstande i Norge. Ofte med professionel rådgivning indblandet.

EFE beskriver også en betydelig stigning i antallet af underretninger i forbindelse med kryptovaluta. Her ses der især et modus, hvor nordmænd i større grad benytter kryptobørser til mistænkelige transaktioner – ofte gennem udenlandske kryptobørser med manglende tilgang til kundekendskab. I samme ombæring fremhæves det, at kriminelle aktører i større grad bruger udenlandske neobanker til at lave overførslerne til kryptobørserne.

I 2023 så EFE også flere sager, hvor professionelle rådgivere har hjulpet til hvidvask. Således har EFE i 2023 haft flere sager, hvor det mistænkes at bankansatte har modtaget penge og misbrugt deres stilling til hjælp med hvidvask.

Terrorfinansiering

EFE gennemgår ligeledes modus for terrorfinansiering i 2023.

Her viser flere af EFEs analyser, at pengestrømmene i sager med mistanke om terrorfinansiering er gået fra eller gennem norske selskaber eller foreninger, før de sendes til modtagere i udlandet. Ligeledes ses der ifølge EFE en væsentlig øgning i brugen af indsamlinger og køb via sociale onlineplatforme, som Tiktok, Twitch, m.fl..

EFE fremhæver, at terrororganisationer som Islamist Stat (IS) aktivt har anvendt sociale onlineplatforme, for at nå bredt ud i forsøget på at indsamle midler til terrorfinansiering.

Yderligere fremhæver EFE at en tredjedel af de underretninger, som omhandler terrorfinansiering, har bedrageri som modus. Her bliver dele af udbyttet fra bedrageri ført ud af Norge via kryptovaluta, som ikke kan afvises at ende som terrorfinansiering.

Læs den fulde årsrapport fra NCIK her

Nationalt Center for ItKriminalitet (NCIK) har onsdag udgivet deres årsrapport for 2023.

Årsrapporten indeholder de officielle tal fra NCIK om it-relateret økonomisk kriminalitet, samt en oversigt over anmeldelserne på alle NCIKs sagsområder.

Og ikke overraskende kan myndighederne melde om en markant stigning i antallet af anmeldelser om it-relateret kriminalitet. Der er nemlig tale om en rekordstor stigning på hele 30 procent i forhold til 2022.

Nøgletal

• NCIK modtog 35.254 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet i 2023. Det er det højeste antal anmeldelser nogensinde og en stigning på 30 procent i forhold til 2022
• Samhandel er stadig NCIKs største sagsområde og udgør ca. 35 procent af anmeldelserne
• Der er samlet set sket en stigning på 42 procent i antal anmeldelser fra 2019 til 2023
• Anmeldelser om misbrug af kortoplysninger er steget med 70 procent fra 2022 til 2023
• Der er registeret et fald på 20 procent i sager om kontaktbedrageri mod virksomheder
• Samtidig er der registeret et markant fald på 40 procent i antallet af anmeldelser om kreditbedrageri
• Der er sket en stigning i antallet af anmeldelser med sms som kontaktform på 130 procent i forhold til 2022
• Det rapporterede tab i telefonsvindelssager er opgjort til over 103 millioner kroner
• Kvinder over 70 år er den aldersgruppe, der hyppigst udsættes for telefonsvindel
• Aldersfordelingen blandt forurettede i smishinganmeldelserne fordeler sig jævnt mellem 20-70-årige, hvilbet betyder, at personer i alle aldersgrupper er sårbare over for svindlen
• Københavns Politikreds modtager flest anmeldelser (6.728), mens det er Nordsjællands Politikreds der modtager flest anmeldelser pr. 1.000 indbyggere (7,7)

_{Kilde: NCIK: Årsrapport om It-relateret Økonomisk Svindel}

Det fremgår af rapporten, at NCIK oplever, at det beløb den enkelte borger har mistet er begrænset. Tilgengæld ses der ofte gerningspersoner, der udsætter flere borgere for den samme tyoe bedrageri.

Samtidig fremhæver NCIK samhandel som fortsat værende den form for bedrageri, som udgør det største sagsområde i 2023. Ligeledes ses der en stor stigning på hele 70 procent i antallet om anmeldelser om kortoplysninger fra 2022 til 2023. Dette skyldes i følge NCIK, at implementering af tekniske løsninger for at beskytte danskere mod indbrud i netbank har ført til, at kriminelle retter deres fokus på misbrug af kortoplysninger.

Et område der ikke tilgengæld ikke fylder så meget er CEO-fraud, samt datingsvindel. Førstnævnte skyldes, i følge NCIK, at der har været stort forebyggelses. og mediemæssigt fokus på CEO-fraud i løbet af 2023.

Selvom der på nogle punkter er fald i antallet af sager med it-relateret kriminalitet, så ændrer det ikke på den samlede stigning på 30 procent. Netop derfor fremhæver NCIK også, at det kræver endnu sttørre fokus på forebyggelse og analyse af it-relateret økonomisk kriminalitet, samt en effektiv og skarp prioritering af sagerne ude i politikredsene.