Læs hele rapporten her.

Forandringer i trusselsbilledet

I løbet af 2023 blev trusselsbilledet mod Sverige gradvist forværret, og i august samme år blev terrortrusselsniveauet hævet fra forhøjet til højt. Især voksede truslen fra voldelige islamistiske miljøer, hvilket blandt andet skyldtes reaktioner på de meget omtalte koranafbrændinger. Disse hændelser udløste en desinformationskampagne, der fremstillede Sverige som et islamfjendtligt land og medførte, at Sverige blev specifikt udpeget som mål i propaganda fra internationale islamistiske terrororganisationer.

I 2024 er Sverige igen blevet betragtet som et legitimt mål for terrorangreb, på linje med andre vestlige lande. Dog har internationale terrororganisationer flyttet fokus mod den igangværende konflikt mellem Israel og Hamas.

Truslen fra ekstremistiske miljøer

Säkerhetspolisen vurderer, at terrortruslen hovedsageligt kommer fra enkeltpersoner eller mindre grupper, der er drevet af enten en voldelig islamistisk ideologi eller en voldelig højreekstremistisk ideologi. Disse aktører benytter ofte simple midler til at ramme let tilgængelige mål.

Truslen fra organiserede højreekstremistiske miljøer er dog aftagende, da deres tidligere eksklusive narrativer og budskaber nu i stigende grad er blevet normaliseret i bredere kredse, blandt andet via sociale medier. Samtidig observeres en voksende tendens blandt unge højreekstremister, hvor evnen til at begå voldshandlinger er til stede, men ikke nødvendigvis med en klar politisk eller ideologisk motivering.

Udenlandsk indflydelse og organiseret kriminalitet

En ny og bekymrende udvikling er, at fremmede magter i stigende grad står bag trusler og voldshandlinger i Sverige. Dette sker ofte gennem ombud, såsom kriminelle netværk, der bliver brugt til at udføre attentater eller andre former for voldelige handlinger. I visse tilfælde er disse handlinger ikke direkte rettet mod Sverige, men snarere en forlængelse af internationale eller regionale konflikter, der spredes til svensk jord.

Terrorfinansiering

Finansiering af terroraktiviteter i Sverige fokuserer primært på at støtte terrororganisationers operationer frem for at finansiere specifikke angreb i landet. Penge indsamles typisk via donationer, kriminelle aktiviteter eller misbrug af velfærdssystemet. Terrororganisationer som PKK har velorganiserede strukturer til at indsamle betydelige summer i Sverige, ofte gennem trusler og afpresning.

Derudover har terrorfinansiering til organisationer i Mellemøsten været stigende det seneste år som følge af de pågående konflikter i regionen. Pengene overføres via traditionelle banksystemer, valutavekslingskontorer, hawalaforretninger og i stigende grad kryptovaluta. Al-Qaida er blandt de grupper, der har intensiveret brugen af kryptovaluta til finansiering.

Russisk, kinesisk og iransk indflydelse

Säkerhetspolisen påpeger, at Rusland aktivt arbejder for at underminere NATO-sammenholdet og Vestens støtte til Ukraine. Dette indebærer både forsøg på teknologisk indhentning og brug af Sverige som transitland for at omgå sanktioner.

Den kinesiske indflydelse i Sverige er hovedsageligt rettet mod den kinesiske diaspora, oppositionelle og minoritetsgrupper. Kina bruger blandt andet cyberangreb for at opnå viden og teknologi fra svenske forsvars- og teknologivirksomheder. Derudover kan Kinas teknologiske indhentning potentielt understøtte Ruslands militære kapacitet, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for Sveriges sikkerhed.

Iran har intensiveret sine aktiviteter i Sverige, herunder anvendelse af kriminelle netværk til at udføre voldshandlinger mod israelske interesser og oppositionelle grupper. Desuden er Iran interesseret i at anskaffe teknologi og viden fra Sverige og at omgå de internationale sanktioner mod landet.

Læs hele rapporten her.

Digitalisering kontra kontanter

Selvom brugen af kontanter til daglig betaling falder, viser rapporter fra de nordiske lande en paradoksal stigning i mængden af kontanter i omløb. Store summer indføres i regionen, mens deklarationer om udrejse med kontanter ikke stemmer overens. Dette tyder på, at kontanter fortsat spiller en central rolle i kriminalitet som narkotikahandel, skatteunddragelse og organiseret kriminalitet.

Åbne grænser og geografiske udfordringer

De nordiske lande deler åbne markedsøkonomier og grænser, hvilket gør det let for både lovlige og ulovlige aktiviteter at krydse grænserne. Store menneske- og varestrømme via bil, lastbil, båd og fly gør det udfordrende for myndighederne at opdage og forhindre ulovlige kontanttransporter.

Geografiske forskelle forstærker problematikken. Sveriges tætte forbindelse til Danmark via Øresundsbroen og Københavns Lufthavn i Kastrup er kendte ruter for kontantsmugling. Et eksempel herpå er anholdelsen af 21 svenskere i Kastrup i 2022 med næsten 100 millioner svenske kroner i deres bagage. På samme tid udgør Sveriges lange, tyndt befolkede grænse til Norge en sårbar passage for smugling af kontanter, våben og narkotika.

Island, med sin isolerede placering som ø-nation og en begrænset efterspørgsel efter den islandske króna, oplever færre udfordringer på dette område.

Truslen fra organiseret kriminalitet

En stigende tilstedeværelse af svenske kriminelle organisationer i Norge og andre nordiske lande viser, hvordan kriminalitet i ét land kan påvirke hele regionen. Ifølge det globale indeks for organiseret kriminalitet havde Sverige i 2023 den højeste kriminalitetsscore blandt de nordiske lande. Denne udvikling er tæt forbundet med øgede kontantstrømme ud af Sverige, der bruges til ulovlige aktiviteter som hvidvaskning og investeringer i kriminelle netværk.

Kriminelle benytter sig af både lovlige og ulovlige systemer, herunder hawala-netværk og specialiserede kontanttransportører, til at flytte penge ud af de nordiske lande. EU’s sanktioner mod Rusland har yderligere udfordret myndighederne, da kriminelle finder nye metoder til at omgå restriktionerne.

Pengeflow: Fra Norge til udlandet og tilbage igen

Kriminelle aktiviteter i Norge genererer store mængder kontanter, og de ulovlige pengestrømme følger en kompleks cyklus, hvor penge transporteres ud af landet og senere vender tilbage. Rapporten beskriver de syv trin i denne proces.

Trin 1 – Kriminelle behov for kontanttransport fra Norge

Kriminalitet som narkotikahandel og arbejdsrelateret kriminalitet skaber betydelige kontantmængder. Kriminelle benytter sig ofte af både lovlige og ulovlige hawala-netværk til at overføre penge til udlandet. Selvom hawala-transaktioner ikke fysisk flytter kontanter over grænser, balancerer disse aktører deres regnskaber ved lejlighedsvis at transportere store summer kontanter mellem lande.

Bankernes beslutning i 2019 om at stoppe med at acceptere store kontantindskud har har skabt ændringer i kontantinfrastrukturen og gjort tjenester som Hawala-systemet populært mellem kriminelle. Disse tjenester blev tidligere brugt til at sende bankoverførsler til udlandet, men nu transporterer de ofte kontanter fysisk.

Trin 2 – Transport af norske kontanter ud af Norge

Kontanter transporteres ud af Norge med kurerer, via fly, i biler eller blandt varer i lastbiler. Statistikker viser, at hovedparten af de kontanter, der forlader Norge, ikke deklareres. Selvom dette ikke nødvendigvis betyder, at alle kontanter er smuglet, peger store uoverensstemmelser mellem deklarationer ved indrejse og udrejse på omfattende smugling.

Trin 3 – Veksling af norske kroner i udlandet

De norske kontanter veksles i mange lande, men især Tyrkiet er et populært sted. Perioder med økonomiske amnestier gør det muligt at indføre store kontantbeløb, deklarere dem og indsætte dem på bankkonti uden nærmere spørgsmål. Statistik viser, at NOK og SEK er blandt de mest beslaglagte valutaer på grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet i retning mod Tyrkiet.

Andre lande som De Forenede Arabiske Emirater, Somalia, Polen, Iran og Irak bruges også hyppigt til at veksle norske kontanter.

Trin 4 – Udenlandske finansielle institutioner køber norske kroner

Enkelte udenlandske finansielle institutioner fungerer som knudepunkter for indsamling af norske kontanter. Disse institutioner køber NOK fra valutavekslingsfirmaer og banker rundt om i verden, og de spiller en central rolle som sidste led, inden pengene sendes tilbage til Norge.

Trin 5 – Transport af kontanter tilbage til Norge

En stor del af de kontanter, der er samlet op i udlandet, transporteres tilbage til Norge med fly via de finansielle institutioner. Derudover returneres nogle kontanter med køretøjer.

Trin 6 – Håndtering af kontanter i Norge

Ved ankomsten til Norge leveres kontanterne til private kontantdepoter, der står for effektiv redistribution af kontanter i hele landet. Disse depoter drives af kontanthåndteringsvirksomheder, men selve kontanterne ejes af norske banker.

De udenlandske finansielle institutioner, der sender kontanter til Norge, modtager betaling elektronisk på deres norske bankkonti, når kontanterne er leveret. Pengene flyttes herefter gennem flere konti, inden de lander på institutionernes bankkonti i udlandet.

Trin 7 – Distribution af kontanter til offentligheden

Kontanterne distribueres derefter til offentligheden via hæveautomater, bankfilialer og butikker. Her opsamler forskellige aktører, herunder kriminelle og hawala-netværk, igen store kontantmængder, der skal transporteres ud af landet, hvilket gentager cyklussen.

Denne cyklus viser, hvordan ulovlige kontantstrømme fortsætter trods tiltag for at begrænse hvidvaskning og kontantsmugling. Strammere kontrolforanstaltninger og samarbejde på tværs af landegrænser er afgørende for at bryde denne cyklus og tackle de kriminelle aktiviteter, der ligger bag.

Politiske og juridiske tiltag

For at begrænse kontantrelateret kriminalitet har de nordiske lande implementeret forskellige love. I Danmark er kontantbetalinger over 15.000 DKK ulovlige, mens grænsen i Norge er 40.000 NOK. Sverige tillader handlende at afvise kontantbetalinger, hvis det kommunikeres tydeligt.

Samarbejde er også en vigtig del af indsatsen. Norge og Sverige har oprettet en fælles politistation ved grænsen, og svensk politi har fået støtte fra norske og finske kolleger i kampen mod organiseret kriminalitet.

Sårbarheder og fremtidige risici

Trods de eksisterende tiltag forbliver kontanter vanskelige at spore, og begrænsede deklarationskrav ved grænserne øger sårbarheden. De mange forskelle i lovgivning mellem de nordiske lande gør det lettere for kriminelle at udnytte huller i systemerne.

Rapporter fra Norge og Danmark afslører, at forskelle i deklaration ved ind- og udrejse med kontanter antyder en betydelig ulovlig økonomi. Hvis restriktionerne øges, kan kriminelle skifte til brug af euro eller ty til mere avancerede metoder som handelsbaseret eller servicebaseret hvidvaskning.

Behovet for en fælles indsats

For at imødegå disse udfordringer kræves øget samarbejde på tværs af de nordiske lande. Harmonisering af regler og kontrolmekanismer kan styrke indsatsen mod ulovlige kontantstrømme og gøre det sværere for kriminelle at operere.

Selvom kontanter forbliver en legitim betalingsform, er det afgørende at balancere kriminalitetsbekæmpelse med borgernes rettigheder. Erfaringerne fra de nordiske lande kan fungere som en model for andre regioner, der står over for lignende udfordringer. Samtidig er det nødvendigt at være opmærksom på, hvordan kriminelle aktører konstant tilpasser sig ændringer i lovgivning og kontrolforanstaltninger.

Læs pressemeddelsen her.

Et samarbejde mellem flere af Sveriges myndigheder, herunder Säkerhetspolisen, Tullverket, Kustbevakningen, Försvarsmakten, Kronofogden, Europol, samt det danske politi førte i forrige uge til beslaglæggelsen af omkring 20 millioner svenske kroner.

I følge svensk politi transporteres der årligt milliarder af svenske kontanter ud af landet, for at blive hvidvasket og geninvesteret i kriminelle forhold. Målet med aktionen var netop at forhindre svenske kontanter i at forlade landet.

“Når svenske kontanter er havnet i udlandet, opstår der til sidst et behov for at komme af med dem. Kontanterne kan videresælges mellem finansielle aktører i udlandet og dermed hvidvaskes i flere etaper. Endelig opkøbes kontanterne af internationale banker, der sender pengene tilbage til Sverige gennem lovlige kontanthåndteringsfirmaer,” fortæller Lena Palmklint, Leder af Finanspolisesektionen

I følge Säkerhetspolisen er der tydelige sammenhæng mellem organiseret kriminalitet og terrorfinansiering. Dette gælder også i Sverige, hvor organisationer laver omfattende indsamling til terrororganisationer. Her har Säkerhetspolisen tidligere beskrevet PKK (Kurdistans Arbejderparti) som en sådan organisation.

“Vi arbejder med dette hver dag, alle årets dage, men i løbet af den sidste uge har vi styrket ressourcerne og arbejdet mere sammen med andre myndigheder. Når vi samarbejder og deler oplysninger mellem myndigheder, styrker vi hele vores samfund og vores grundlæggende mål om at gøre SVerige trygt og sikkert,” siger Sofie Holmqvist, souschef i efterforskningsenheden, Noa.