Rapporten peger på, at virksomheder er attraktive for kriminelle aktører, fordi de giver en facade af legitimitet og samtidig gør det muligt at skjule eller sammenblande kriminelle og lovlige pengestrømme. I mange tilfælde indgår virksomheder som en central del af større hvidvasksystemer, hvor transaktioner flyttes hurtigt gennem flere selskaber og jurisdiktioner for at gøre sporingen vanskelig.

To typer virksomhedsanvendelse

Ifølge analysen anvendes virksomheder i hvidvask typisk på to forskellige måder.

Den første model er en langsigtet anvendelse, hvor et eller flere selskaber indgår i et mere permanent setup, som kan fungere i mange år. Her kan der være reel forretningsaktivitet, men hvor enkelte transaktioner eller pengestrømme indikerer hvidvask.

Den anden model er kortvarig brug af såkaldte slusselskaber, hvor virksomheder oprettes eller overtages med det ene formål at flytte kriminelle midler videre. Disse selskaber fungerer som forbrugsvare i et større setup: de bruges i en kort periode, tømmes for midler og ender ofte i konkurs.

De fleste af de identificerede virksomheder er små aktieselskaber med få ansatte og relativt begrænset omsætning. Samtidig peger analysen på, at nogle selskaber er såkaldte “historik-selskaber”, der overtages med eksisterende bankkonti og skatteregistreringer, hvilket gør dem attraktive i hvidvaskordninger.

Særligt udsatte brancher

Analysen viser, at visse brancher går igen i mistænkelige hvidvasksager. Det gælder især tjenesteintensive brancher som:

• byggeri
• restaurationsbranchen
• bilhandel
• transport
• engroshandel

Derudover ses også kapitalintensive sektorer som ejendom og finans i flere af sagerne.

Fælles for mange af virksomhederne er, at de enten har begrænset reel aktivitet eller driver en virksomhed, hvor det er relativt let at forklare store eller komplekse pengestrømme.

Internationale transaktioner og neobanker

Grænseoverskridende transaktioner indgår næsten altid i storskalig hvidvask gennem virksomheder. I mange tilfælde flyttes midler hurtigt til konti i andre europæiske lande.

Særligt konti i udenlandske neobanker fremhæves som en central kanal til at føre midler ud af Sverige. Transaktioner ses blandt andet til lande som Danmark, Holland, Tyskland, Polen, Spanien, Estland og Irland, mens transaktionsforgreninger mod Litauen og Belgien forekommer hyppigt.

Når midlerne først er flyttet ud af landet, vurderer Finanspolisen, at de ofte sendes videre til andre jurisdiktioner eller konverteres til andre aktiver.

Kompleks transaktionsstruktur og falsk dokumentation

Et centralt kendetegn ved mange af hvidvaskordningerne er brugen af komplekse og hurtige transaktionskæder. Midler flyttes gennem flere selskaber i hurtig rækkefølge og ofte med tilsyneladende legitime forklaringer.

Transaktioner forklares eksempelvis som:

• lån mellem selskaber
• tilbagebetaling af lån
• aktionærtilskud

Samtidig anvendes ofte falsk eller manipuleret dokumentation såsom fakturaer, kontrakter eller lønsedler for at legitimere betalingerne.

Et andet udbredt mønster er cirkelfakturering, hvor flere selskaber fakturerer hinanden for fiktive ydelser. Metoden kan både bruges til at flytte midler mellem selskaber og til kunstigt at øge omsætningen – eksempelvis for at opnå større kreditfaciliteter hos banker.

Kryptovaluta indgår i flere hvidvaskordninger

Analysen peger også på en stigende sammenhæng mellem virksomhedsbaserede hvidvaskordninger og kryptovaluta. I flere tilfælde indgår både kontanter, banktransaktioner og kryptotransaktioner i samme setup.

Kryptotransaktioner kan dog sjældent kobles direkte til svenske virksomheder eller virksomhedskonti. En forklaring kan være, at midlerne først flyttes ud af landet gennem banktransaktioner, før de konverteres til kryptovaluta i andre jurisdiktioner.

Stråmænd og identitetsmisbrug

Adgangen til stråmænd er en afgørende komponent i mange hvidvaskordninger. Slusselskaber registreres ofte med personer, der formelt indgår i bestyrelsen, men som i praksis ikke har kontrol over selskabet.

Disse personer kan være socialt udsatte og modtage mindre betalinger for at stille deres identitet til rådighed. I mange tilfælde skiftes bestyrelsen flere gange på kort tid, hvilket gør det vanskeligt for myndigheder og finansielle institutioner at opnå et klart overblik over selskabets reelle kontrolstruktur.

En udfordring for AML-systemet

Rapporten understreger, at virksomheder fortsat er underrepræsenteret i indberetninger om mistænkelig hvidvask. På trods af betydelige risici er virksomhedskunder i mange tilfælde genstand for færre indberetninger end privatpersoner.

For aktører omfattet af hvidvaskreglerne betyder det, at der fortsat er behov for at styrke overvågningen af virksomhedskunder – særligt når det gælder komplekse selskabsstrukturer, koncerninterne transaktioner og grænseoverskridende betalinger.

Ifølge Finanspolisen vil en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask i virksomhedssektoren kræve bedre gennemsigtighed omkring ejerskab, mere detaljeret information om koncernforhold samt en styrket rapportering af mistænkelige aktiviteter fra banker og andre rapporteringspligtige virksomheder.

Hvidvask.nu har her gennemgået den del af rapporten, som tager udgangspunkt i organiseret kriminalitet.

Hele rapporten kan læses her.

Kerneaktiviteter: Det Globale Narkotikamarked

Trods intensiverede indsatser for at bekæmpe narkotikahandel forbliver det globale narkotikamarked en af de mest robuste dele af den skyggeøkonomi. Ifølge FN’s Verdens Narkotikarapport 2024 steg antallet af mennesker, der brugte ulovlige stoffer, til 292 millioner i 2022, en stigning på 20 procent fra 2012. Cannabis, opioider, amfetaminer, kokain og ecstasy var de mest udbredte narkotika.

Kriminelle organisationer fortsætter med at innovere for at sikre deres profit. Eksempelvis er mexicanske karteller begyndt at fremstille egne syntetiske narkotika frem for at importere kemikalierne fra Asien. Samtidig er brugen af ubemandede, selvkørende semi-ubåde til narkotikatransport øget. En voksende bekymring er den stigende forbindelse mellem narkotikahandel, terrororganisationer og visse stater. Syriens Assad-regime har eksempelvis vist sig at drage stor økonomisk fordel af den stigende efterspørgsel på amfetaminlignende stoffet Captagon i Mellemøsten.

Menneskehandel og Illegal Migration

Menneskehandel og illegal migration er stadig centrale for organiseret kriminalitet. Menneskehandel omfatter tvungen transport og udnyttelse af mennesker til slaveri, mens illegal migration indebærer smugling af migranter, der ofte ender i afhængighed af kriminelle netværk. Et voksende problem er ‘forced scamming’, hvor mennesker lokkes til at arbejde under tvang i online svindelcentre, ofte i Asien.

Illegal migration er industrialiseret, hvor kriminelle netværk tjener store summer på menneskesmugling, særligt fra Afrika og Mellemøsten til Europa og fra Sydamerika til Nordamerika. Konflikter, som krigen i Ukraine og Gaza, har forværret situationen, hvor flygtninge udnyttes til menneskehandel eller tvungen militærtjeneste.

Miljøkriminalitet

Miljøkriminalitet er en af de hurtigst voksende former for organiseret kriminalitet. INTERPOL vurderer, at denne type kriminalitet har en årlig værdi på mellem 70 og 213 milliarder dollars. Den ulovlige handel med vilde dyr, skovhugst og mineralsk udnyttelse er blandt de største problemer.

Særligt den stigende efterspørgsel på avocadoer har ført til, at mexicanske karteller har etableret ulovlige avocado-plantager, ofte med voldelige konsekvenser. Ligeledes har ulovlig minedrift, ofte i samarbejde med korrupte embedsmænd, resulteret i omfattende miljøskader og sociale uroligheder.

Våbensmugling og Forfalskning

Den illegale våbenhandel er tæt forbundet med konflikter og ofte drevet af tyveri fra militærdepoter og politistyrker. Organiserede kriminelle grupper udnytter konflikter i regioner som Balkan til at skaffe og sælge våben på det sorte marked.

Forfalskning af varer er en voksende kriminel industri. Ifølge ICAIE udgjorde forfalskede varer 4,5 billioner dollars af det samlede 20 billioner dollars store globale e-handelsmarked i 2023. Ulovlige kopimedicin, reservedele til biler og luksusvarer er blandt de mest udbredte forfalskede produkter.

Nye Vækstområder: Illegal Gambling og Sportsmanipulation

Ulovlig gambling og manipulation af sportsbegivenheder har været i stigning. Operationen SOGA X, som involverede INTERPOL og 28 lande, afslørede mere end 59 millioner dollars i ulovlige bets på Euro 2024. Spanske myndigheder afslørede desuden et netværk, der manipulerede resultater i fodbold, tennis og bordtennis på tværs af 20 lande.

Cyberkriminalitet og Finansiel Svindel

Cyberkriminalitet er en af de hurtigst voksende trusler og opdeles generelt i to hovedkategorier: salg af ulovlige varer på det mørke net og cyberangreb, der har til formål at stjæle eller afpresse penge fra virksomheder og privatpersoner.

En voksende bekymring er det stigende antal sager med seksuel udnyttelse af børn online. Ifølge Internet Watch Foundation blev mere end 275.000 sider med ulovligt materiale identificeret i 2024, en stigning på 8 procent fra 2023.

Finansiel svindel er også eskaleret. I Storbritannien registrerede Financial Ombudsman over 8.700 svindelsager mellem april og juni 2024, en stigning på 43 procent i forhold til 2023. Blandt de mest udbredte svindelmetoder er “Authorized Push Payment”-svindel og “pig butchering”, hvor ofre lokkes ind i falske investeringsordninger gennem romantiske forhold.

Fremtiden for Organiseret Kriminalitet

Organiseret kriminelle grupper fortsætter med at finde nye metoder og sårbarheder at udnytte. Særligt integrationen af organiseret kriminalitet i lovlige markeder, som ulovlig minedrift og landbrug, tegner et bekymrende billede for 2025. Det understreger behovet for intensiverede politimæssige og regulatoriske indsatser for at imødegå denne trussel.

Rapporten fremhæver, at neobanker, på grund af deres teknologiske løsninger og hurtige kundetilmeldingsprocesser, kan være attraktive for kriminelle aktører. Tjenester som hurtig kontoåbning og anonymitet gør dem sårbare over for misbrug. Der er eksempler på neobanker, som er blevet brugt til hvidvaskning af penge fra skattesvindel og sort arbejde, og de er også dukket op i politiets efterforskninger af organiseret kriminalitet.

Læs hele rapporten her.

En af de centrale problemstillinger i rapporten er, at neobanker ofte har færre kontrolmekanismer sammenlignet med traditionelle banker, hvilket øger risikoen for, at de kan blive brugt til kriminelle formål. De tilbyder ofte både fysiske og virtuelle betalingskort, som kan udstedes, inden kundens identitet er fuldt verificeret. Dette skaber en potentiel sikkerhedsrisiko og gør det sværere at efterforske ulovlige aktiviteter.

Finanspolisen og andre svenske myndigheder har påpeget, at neobanker ofte er involveret i komplekse hvidvaskningsnetværk, hvor store summer flyttes via mange transaktioner. Dette gør det sværere at spore midlerne, især når virtuelle IBAN-numre (vIBAN) bruges, hvilket kan koble flere konti til samme nummer. Derudover giver nogle neobanker mulighed for handel med kryptovalutaer, hvilket yderligere komplicerer sporingen af midler.

Neobankernes tjenester bruges også i stigende grad i skatteunddragelse. Byggeri og handelssektoren er særligt udsatte, hvor arbejdstagere fra andre EU-lande modtager løn gennem neobankkonti, uden at der betales skat.

Säkerhetspolisen har bemærket en stigende anvendelse af neobanker blandt personer mistænkt for terroraktiviteter. Neobankernes anonymitetsmuligheder og deres internationale rækkevidde gør dem attraktive for aktører, der finansierer terrorisme. Der har været tilfælde, hvor mistænkte har overført penge gennem neobankkonti til personer i risikoområder.

Rapporten konkluderer, at neobanker repræsenterer en betydelig risiko (vurderet som 3 ud af 4) for hvidvaskning af penge og terrorfinansiering. Denne risiko stammer fra både interne sårbarheder i bankernes kontrolsystemer og eksterne trusler fra kriminelle aktører, der udnytter disse tjenester. Manglende fysisk tilstedeværelse, hurtige og nemme transaktionsmetoder samt en mindre streng kundekontrol gør dem til et mål for ulovlige aktiviteter.

For myndighederne udgør denne risiko en udfordring, idet mange neobanker er registreret i andre EU-lande og dermed falder uden for svensk tilsyn. Det betyder, at kvaliteten af tilsynet afhænger af udenlandske myndigheder. Derudover kan neobanker have begrænset viden om svenske forhold, hvilket øger risikoen for, at risikokunder kan skjule sig i systemet.

Som reaktion på denne risiko opfordrer myndighederne til øget samarbejde mellem landene og en forbedring af neobankernes interne kontrolsystemer, så de i højere grad kan modvirke kriminalitet og opretholde tilliden til det finansielle system.

Hvidvasksekretariatet har udgivet en temarapport, der dykker ned i problematikken omkring hvidvask med kontanter i Danmark. Dette er ikke et nyt fænomen, men Hvidvasksekretariatet identificerer det som en af de største nationale sårbarheder for hvidvask, da kontanter er svære at spore og dermed understøtter anonymiteten for kriminelle aktører.

Rapporten beskriver tre tiltag på kontantområdet, som potentielt påvirker, hvordan kriminelle aktører opererer: Danske pengeinstitutter er tilbageholdende med at modtage danske kontanter fra udenlandske institutter, Nationalbankens udfasning af 1.000-kronesedlen, og en nedsættelse af kontantforbudsgrænsen fra 20.000 til 15.000 kroner.

Nøglepunkter fra rapporten inkluderer:

• Kontantparadokset: Danskerne bruger færre kontanter, men mængden af kontanter i cirkulation er ikke faldet tilsvarende. Kriminelle miljøer efterspørger stadig kontanter, hvilket kan forklare den relative stabilitet.

• Estimater: Hvidvasksekretariatet estimerer, at mellem 24-28 milliarder kroner i kontanter indgår i den kriminelle økonomi i Danmark, svarende til 25-29% af den samlede kriminelle økonomi.

• Hvidvaskmetoder: Kriminelle anvender forskellige metoder, herunder transport af kontanter og investering i højværdivarer, til hvidvask.

• Afledte effekter af tiltag: Rapporten forudser øget efterspørgsel efter euro, brug af transportable varer som erstatning for kontanter, og større behov for hvidvaskservices.

• Mistænkelig adfærd: Der er en stigning i underretninger relateret til kontanter, hvor mistænkelig adfærd observeres, herunder mistanker om skatteunddragelse og hvidvask.

• Kriminalitetsformer: Narkotikakriminalitet og skatteunddragelse dominerer kontantbaseret kriminalitet, mens andre former for kriminalitet benytter kontanter til hvidvask.

Rapporten konkluderer, at selvom Danmark er digitaliseret, spiller kontanter stadig en central rolle i den kriminelle økonomi. Kriminelle aktører benytter forskellige metoder til hvidvask, herunder opbevaring af kontanter i virksomheder og brug af valutavekslingsvirksomheder. Hvidvasksekretariatet understreger behovet for øget opmærksomhed på mistænkelig kontantadfærd for at bekæmpe hvidvaskeffektivt.

KONTANTER FORLADER DANMARK

Kriminelle bruger valutavekslingsvirksomheder til at hvidvaske udbytte fra kriminalitet og til investering i kriminalitet. Disse virksomheder tillader kriminelle at ombytte danske kontanter til andre valutaer, og de bruges især til hvidvask af penge fra narkotikakriminalitet og skatte- og momssvindel. For at transportere kontanterne ud af Danmark og integrere dem i den legale økonomi i andre lande, benytter kriminelle pengekurerer. Disse netværk hjælper med at indsamle, transportere og placere kontanter i det traditionelle banksystem.

I større kriminelle netværk opretholder organiserede kriminelle en omfattende undergrundsøkonomi, der hjælper med at skjule deres kriminelle aktiviteter. Denne undergrundsøkonomi inkluderer undergrundsbanker, der faciliterer betaling for illegale varer og tjenester og hjælper med hvidvask af udbytte fra kriminalitet. Internationale undergrundsbanker, som hawala-netværk, spiller en central rolle i transaktioner på tværs af landegrænser og i hvidvaskprocessen.

Kriminelle benytter også lande med svagere hvidvasklovgivning til at hvidvaske kontanter fra kriminalitet ved at indsætte kontanter i udenlandske pengeinstitutter eller købe ejendomme uden at redegøre for kontanternes oprindelse. Transport af kontanter ud af Danmark kan også ske for at udligne cash-pools i cash-controller-netværkene.

Selvom det er lovligt at transportere penge ind og ud af Danmark, skal pengebeløb over 10.000 euro deklareres ved grænsekrydsning ifølge toldloven og EU-lovgivningen. Gennemgang af kontantdeklarationer viser en tendens til, at flere kontanter deklareres til Danmark end ud af landet, hvilket indikerer en potentiel underrapportering af kontanter, der forlader Danmark.

Pengeoverførselsvirksomheder udgør en særlig risiko, da de ofte udfører kontanter til lande som De Forenede Arabiske Emirater, der har en høj grad af kontantbaseret økonomi og svagere hvidvaskforanstaltninger. Selvom disse kontanter ikke nødvendigvis vækker mistanke i destinationen, kan de potentielt blive integreret i den legale økonomi, omsat til højværdigenstande eller investeret i ejendomme.

Skattestyrelsen rapporterer, at pengeoverførselsvirksomheder ikke længere rejser ud med danske kontanter, men i stedet veksler dem til euro eller amerikanske dollars inden eksport. Dette ændrer ikke nødvendigvis den hvidvaskrisiko, da kontanter stadig transporteres ud af landet i andre valutaer.

Læs hele Europols rapport her.

For første gang har Europol lavet en rapport på de aktive kriminelle netværk, som udgør den største trussel for EU’s interne sikkerhed. Rapporten, som er udarbejdet på baggrund af data fra efterforskninger på tværs af Europa, er baseret på hele 821 kriminelle netværk og over 25.000 personer.

De kriminelle netværk er aktive i en lang række kriminalitetsformer, som narkosmugling, svindel, og menneskesmugling. Analysen viser blandt andet, at 50% af de kriminelle netværk er involveret i narkosmugling, enten som eneste kriminalitetsform eller som en af flere kriminalitetsformer.

I rapporten fremhæver Europol en række egenskaber, som går igen i de forskellige kriminelle netværk. Et af dem er deres evne til at tilpasse sig. Således fremhæver Europol, at netværkene er i stand til at bruge de legale muligheder som tilbydes til deres kriminalitet. Det er nemlig kendetegnende, at de forskellige netværk bruger legale virksomhedskonstruktioner til at facilitere og skjule deres aktiviteter, samt hvidvaske deres midler. Mere om dette senere.

NØGLETAL

• Analysen er baseret på data af de 821 kriminelle netværk vurderet til at være en trussel for EU’s interne sikkerhed på nationalt plan
• Det totale medlemskab af identificerede netværk er over 25.000 personer
• 50% af de kriminelle netværk er involveret i narkosmugling, enten som eneste kriminalitetsform eller som del af en portofolie af kriminalitetsformer
• 86% af de kriminelle netværk bruger legale virksomhedsstrukturer til at facilitere og skjule deres aktiviteter, samt hvidvaske deres midler
• 34% af de kriminelle netværk har været aktive i mere end 10 år
• 112 nationaliteter er repræsenteret i de 821 kriminelle netværk
• 76% af netværkene er til stede eller aktive i to til syv lande
• 82% af netværkene koncentrerer sig om en enkelt kriminalitetsform
• 96% af alle netværkene hvidvasker selv deres midler

Europol fremhæver ligeledes, at de kriminelle aktiviteter ikke er isoleret til en kriminel underverden. De kriminelle netværk skader nemlig EU interne sikkerhed og økonomi, ligesom den enkelte EU-borger. Netop derfor er de kriminelle netværk et stort problem for de Europæiske myndigheder.

BESKRIVELSE AF DE KRIMINELLE NETVÆRK

Europol har i deres rapport forsøgt at tegne et billede af de kriminelle netværk. Men formlen er ikke simpel og det er ikke muligt at skære alle de kriminelle netværk over én kam.

Mens nogle er meget hierarkiske styret, er andre decentraliseret og uformelle. Ligeledes varierer antallet af medlemmer fra helt små grupper med tre til store grupper med over 100 medlemmer.

De mindre netværk opererer oftest på et regionalt eller lokalt plan, og er afhængige medspillere. I modsætning til de større netværk, som opererer på internationalt plan og udfører mere kompleks kriminalitet. Dette kunne for eksempel være menneskesmugling, som ofte er organiseret fra start til slut af en enkelt kriminel gruppe.

De fleste af netværkene er sammensat af flere nationaliteter. 68 procent af de kriminelle netværk har medlemmer fra forskellige nationaliteter. Europol fremhæver dog, at de nationaliteter som går igen er Albanien, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Polen, Spanien, Tyrkiet og Ukraine.

LEGALE VIRKSOMHEDSSTRUKTURER

Rapporten fokuserer en del på, hvordan netværkene bruger legale virksomheder til at udføre deres kriminalitet. Her ligger de vægt på, at de kriminelle netværk enten opretter nye selskaber eller overtager selskaber, som har en sund finansiel og skattemæssig historie. Altså ikke firmaer, som kæmper for overlevelse, som vi har set i Pengejægerne. Ligeledes laves der ofte firmaer, som har navnesammenhæng med allerede eksisterende velfungerende selskaber. Uden de ”rigtige” selskabers viden.

Det er forskelligt hvem selskaberne bliver registeret til. Det er alt fra højtstående medlemmer af netværket, til kernemedlemmer og lavtstående medlemmer. Familiemedlemmer og venner til personer i netværket bliver også brugt som stråmænd.

I byggebranchen bliver selskaberne brugt til at facilitere kriminalitet og hvidvask fra kriminalitetsformer som narkosmugling, afpresning, menneskesmugling, ejendomssvindel, affaldssmugling og våbensmugling. Her fremhæver de, a byggefirmaer bruges til at investere hvidvaskede midler eller kan blive brugt til at leje ejendomme, som kan anvendes til at facilitere kriminaliteten.

I restaurationsbranchen gælder det narkohandel, afpresning, momssvindel og skattesvig, menneskesmugling organiseret ejendomssvindel og våbensmugling. Her udgør natklubber f.eks. en legitim mulighed for hvidvask.

Logistiksektoren bliver ofte brugt til smugling af narko og mennesker, men også i næsten alle andre kriminalitetsformer. Udover at blive brugt til transport af illegale midler på tværs af landegrænser af store transportfirmaer, så fremhæver Europol at taxa-selskaber bliver brugt til at flytte penge mellem bagmænd indenrigs.

41% af netværkene hvidvasker deres midler gennem ejendomshandel. Ejendomshandelen er ofte forbundet til private virksomheder og finansielle eller juridiske rådgivere, som enten deltager aktivt eller uvidende.

Sidst men ikke mindst, så beskriver Europol hvordan finansielle rådgivere er nogle af de vigtigste i hele kæden. Det er finansielle rådgivere, som hjælper med hvidvasken, flytning af midler og til at få midlerne ind i legale foretag.

Ved at skabe et kompleks netværk af selskaber, ofte uden reel aktivitet og med en stråmand i front, bliver pengene sendt gennem flere lande og slører dermed midlernes oprindelse. Ifølge Europol finder hvidvask af kriminelle midler sted i mere end 80 lande i EU.

Læs den fulde trusselsvurdering her

Organiseret kriminalitet er to ord, som går igen blandt de europæiske myndigheder og Norge er ikke en undtagelse. I Politiets Trusselvurdering 2024 vurderer de norske myndigheder, at truslen fra organiseret kriminelle netværk er betydelig og øget, blandt andet på grund af øget professionalisme og samarbejde mellem de kriminelle aktører. Samarbejde hvor kriminelle køber og sælger tjenester, opgaver og specialiserede kompetencer af hinanden.

Ligeledes fremhæver norsk politi, at de ser flere kriminelle netværk som har direkte eller indirekte kontrol over selskaber, og at der benyttes professionelle aktører og stråmænd til at skjule kriminelle handlinger og ejerskab.

Samtidig ses der en voldsom stigning i antallet af bedragerier i Norge. Ifølge trusselsvurderingen genererer bedrageri et stort udbytte, som bliver brugt til at finansiere ny kriminalitet. Således kan flere sigtede i bedragerisager knyttes til organiserede kriminelle netværk, som også er involveret i narkotika- og voldskriminalitet.

KRIMINALITET SOM HANDELSVARER

Kriminelle netværk, som mangler kendskab eller kompetencer til at få udført specifikke handlinger kan nu købe sig til en løsning. Her er hvidvaskning af penge især en ”handelsvare”.

Ifølge norsk politi kræver hvidvaskning og pengeoverførsler kompetencer og aktiviteter, som kan involvere aktører både på den legale og illegale side af pengestrømmen. Således er smugling af kontanter og uregistreret betalingsvirksomhed en attraktiv tjeneste til at hvidvaske og sikre illegale midler.

Yderligere fremhæver de norske myndigheder, at kriminelle aktører bruger revisorer til at legitimere selskaber, som anvendes til økonomisk kriminalitet. Norsk politi har således informationer om, at enkelte revisorer tilbyder hvidvaskning, fiktiv fakturering, skatte- og momsunddragelse mm. Dette gøres blandt andet ved at oprette komplicerede virksomhedsstrukturer.

HØJRISIKOBRANCHER

Ikke overraskende udnævner politiet ejendomssektoren og fiskeri som to brancher, der benyttes af organiserede kriminelle til økonomisk kriminalitet. Kontantbaserede brancher giver nemlig en mulighed for at kombinere legale og illegale midler.

Her fremhæver norsk politi især ejendomssektoren, da værdistigninger og godt afkast over mange år har gjort sektoren til et attraktivt sted at placere både norsk og udenlandsk kapital. Det betyder at kriminelle kan investere store beløb i ejendomme og på den måde integrere illegale midler i den legale økonomi.

Ifølge trusselsvurderingen er fremgangsmåden at købe ejendomme med illegale midler. Herefter bruges der stråmænd eller skalselskaber for at sløre midlernes oprindelse. Ejendommen renoveres efterfølgende ved brug af ulovlig arbejdskraft, som betales kontant. Det samme gælder materialerne, som ligeledes betales med illegale midler. Dermed bliver midlerne hvidvasket gennem sort aflønning af arbejderne, mens ejendommens værdi øges og giver et større udbytte.

Kontantnetværk

Som i så mange andre tilfælde, så fylder kontanter en del i politiets trusselvurdering.

Politiet fremhæver, at de har informationer om at kontanter og varer, som krydser den norske grænse kan kobles til internationale kriminelle netværk.

Hvert år deklareres der mellem otte og ti millioner norske kroner i kontanter ved indrejse til Norge. Beløber som deklareres ved udrejse er markant lavere. Det tyder derfor på, at der bliver smuglet et stort antal kontanter ud af Norge. Norsk politi har tidligere udgivet rapporten ”Nå er det NOK” hvor i det nævnes, at 24,7 millioner norske kroner hver dag bliver fragtet ud af Norge.

Cirkulationen af norske kontanter sker via mange forskellige aktører. Transporten sker f.eks. via pengekurérer, sammen med legal varetransport, eller i personbiler. Ifølge norsk politi er aktørerne som fragter kontanterne ud af Norge ofte en del af et større internationalt vekselnetværk.

Norske Økokrims Enheten for Finansiell Etterretning (EFE) udgav i slutningen af marts deres årsrapport for 2023. Rapporten viser, at EFE modtager stadig flere underretninger med 23.703 nye underretninger i 2023. Samtidig har enheden modtaget 22.383 informationer fra andre landes Financial Intelligence Units (FIU).

Rapporten ligger vægt på, at de mange underretninger giver et billede af, at de kriminelle er mere organiseret og bruger flere innovative metoder. Her nævnes både brugen af nye betalingstjenester og professionel rådgivning. To metoder, som NSK ligeledes havde fokus på i Den Nationale Risikovurdering i 2023.

Samtidig fremhæver EFE at verden er ”blevet mindre”, hvilket fører til at kriminaliteten i større stil krydser landegrænser. Men det er ikke kun via betalingstjenester, at penge fra kriminalitet flyttes ud af Norge. EFE’s analyser viser således at 27 millioner norske kroner i kontanter forlader Norge hver eneste dag.

Nøgleord

• Nye betalingstjenester øger kompleksiteten af undersøgelsen af hvidvask
• Ulovligt optjente midler placeres i køb af ejendom eller værdigenstande
• Køb og salg af ejendomme i udlandet, samt placering af midler i udlandet, slører midlernes oprindelse
• Kryptobørser udnyttes i større grad til hvidvaskning
• Flere sager med professionelle rådgivere indblandet

Hvidvask

I gennemgangen af året, fremhæver EFE flere modus indenfor hvidvask, som har vist sig i underretninger i løbet af 2023.

Her fremgår det, at hvidvaskningsmetoderne bliver mere komplekse og kreative. EFE lægger vægt på, at kompleksiteten består i at der benyttes flere led og organiserede metoder for hvidvask. Her under igennem nye betalingstjenester og stråmænd eller stråselskaber.

Betalingstjenester, både norske og udenlandske, benyttes oftere end tidligere. Det betyder i stigende grad, at pengene krydser landegrænser hvilket besværliggør gennemskueligheden af en transaktion.

Ligeledes ses der modus, hvor midlerne placeres i udlandet eller i Norge via køb af ejendom eller værdigenstande. Dette gør sig især gældende i sager med større skatteunddragelse, hvor hvidvaskningen sker via en overførsel fra en udenlandsk konto til køb af ejendom eller værdigenstande i Norge. Ofte med professionel rådgivning indblandet.

EFE beskriver også en betydelig stigning i antallet af underretninger i forbindelse med kryptovaluta. Her ses der især et modus, hvor nordmænd i større grad benytter kryptobørser til mistænkelige transaktioner – ofte gennem udenlandske kryptobørser med manglende tilgang til kundekendskab. I samme ombæring fremhæves det, at kriminelle aktører i større grad bruger udenlandske neobanker til at lave overførslerne til kryptobørserne.

I 2023 så EFE også flere sager, hvor professionelle rådgivere har hjulpet til hvidvask. Således har EFE i 2023 haft flere sager, hvor det mistænkes at bankansatte har modtaget penge og misbrugt deres stilling til hjælp med hvidvask.

Terrorfinansiering

EFE gennemgår ligeledes modus for terrorfinansiering i 2023.

Her viser flere af EFEs analyser, at pengestrømmene i sager med mistanke om terrorfinansiering er gået fra eller gennem norske selskaber eller foreninger, før de sendes til modtagere i udlandet. Ligeledes ses der ifølge EFE en væsentlig øgning i brugen af indsamlinger og køb via sociale onlineplatforme, som Tiktok, Twitch, m.fl..

EFE fremhæver, at terrororganisationer som Islamist Stat (IS) aktivt har anvendt sociale onlineplatforme, for at nå bredt ud i forsøget på at indsamle midler til terrorfinansiering.

Yderligere fremhæver EFE at en tredjedel af de underretninger, som omhandler terrorfinansiering, har bedrageri som modus. Her bliver dele af udbyttet fra bedrageri ført ud af Norge via kryptovaluta, som ikke kan afvises at ende som terrorfinansiering.

Læs den fulde årsrapport fra NCIK her

Nationalt Center for ItKriminalitet (NCIK) har onsdag udgivet deres årsrapport for 2023.

Årsrapporten indeholder de officielle tal fra NCIK om it-relateret økonomisk kriminalitet, samt en oversigt over anmeldelserne på alle NCIKs sagsområder.

Og ikke overraskende kan myndighederne melde om en markant stigning i antallet af anmeldelser om it-relateret kriminalitet. Der er nemlig tale om en rekordstor stigning på hele 30 procent i forhold til 2022.

Nøgletal

• NCIK modtog 35.254 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet i 2023. Det er det højeste antal anmeldelser nogensinde og en stigning på 30 procent i forhold til 2022
• Samhandel er stadig NCIKs største sagsområde og udgør ca. 35 procent af anmeldelserne
• Der er samlet set sket en stigning på 42 procent i antal anmeldelser fra 2019 til 2023
• Anmeldelser om misbrug af kortoplysninger er steget med 70 procent fra 2022 til 2023
• Der er registeret et fald på 20 procent i sager om kontaktbedrageri mod virksomheder
• Samtidig er der registeret et markant fald på 40 procent i antallet af anmeldelser om kreditbedrageri
• Der er sket en stigning i antallet af anmeldelser med sms som kontaktform på 130 procent i forhold til 2022
• Det rapporterede tab i telefonsvindelssager er opgjort til over 103 millioner kroner
• Kvinder over 70 år er den aldersgruppe, der hyppigst udsættes for telefonsvindel
• Aldersfordelingen blandt forurettede i smishinganmeldelserne fordeler sig jævnt mellem 20-70-årige, hvilbet betyder, at personer i alle aldersgrupper er sårbare over for svindlen
• Københavns Politikreds modtager flest anmeldelser (6.728), mens det er Nordsjællands Politikreds der modtager flest anmeldelser pr. 1.000 indbyggere (7,7)

_{Kilde: NCIK: Årsrapport om It-relateret Økonomisk Svindel}

Det fremgår af rapporten, at NCIK oplever, at det beløb den enkelte borger har mistet er begrænset. Tilgengæld ses der ofte gerningspersoner, der udsætter flere borgere for den samme tyoe bedrageri.

Samtidig fremhæver NCIK samhandel som fortsat værende den form for bedrageri, som udgør det største sagsområde i 2023. Ligeledes ses der en stor stigning på hele 70 procent i antallet om anmeldelser om kortoplysninger fra 2022 til 2023. Dette skyldes i følge NCIK, at implementering af tekniske løsninger for at beskytte danskere mod indbrud i netbank har ført til, at kriminelle retter deres fokus på misbrug af kortoplysninger.

Et område der ikke tilgengæld ikke fylder så meget er CEO-fraud, samt datingsvindel. Førstnævnte skyldes, i følge NCIK, at der har været stort forebyggelses. og mediemæssigt fokus på CEO-fraud i løbet af 2023.

Selvom der på nogle punkter er fald i antallet af sager med it-relateret kriminalitet, så ændrer det ikke på den samlede stigning på 30 procent. Netop derfor fremhæver NCIK også, at det kræver endnu sttørre fokus på forebyggelse og analyse af it-relateret økonomisk kriminalitet, samt en effektiv og skarp prioritering af sagerne ude i politikredsene.