Hele rapporten kan læses her.

Kontanter og værdigenstande: Klassiske metoder i nyt omfang

Selv i et højt digitaliseret samfund spiller kontanter fortsat en central rolle i hvidvask. Efter indførelsen af restriktioner for hjemførsel af norske kontanter i 2023 er kontantindskuddene igen steget og stabiliseret sig på et højere niveau. Ifølge Økokrim indikerer det, at kontanter i stigende grad integreres i den legale økonomi via norske finansielle institutioner.

Samtidig ser myndighederne en øget anvendelse af guld og andre let omsættelige værdigenstande. Handelsbaseret hvidvask med guld er særligt attraktivt på grund af høj værdi, global anerkendelse og nem transport. Kombinationen af kontanter, guld og fiktive fakturaer eller kvitteringer peger på en klassisk, men effektiv metode til at sløre midlers oprindelse – ofte med afsæt i skatte- og afgiftskriminalitet eller arbejdsmarkedskriminalitet.

En konkret sag fra 2025 viser, hvordan en detailhandler med usædvanlig høj kontantom­sætning blev centrum i et netværk, hvor midler med fra potentielt kriminelle netværk blev hævet kontant eller kanaliseret direkte til forretningen. Sagen illustrerer vigtigheden af sektorforståelse, transaktionsmønstre og effektiv indberetning af mistænkelige forhold.

vIBANs og fragmenterede pengestrømme

Virtuelle IBAN-numre (vIBANs) anvendes i stigende grad som redskab til svindel og hvidvask. En vIBAN ligner en almindelig IBAN, men fungerer kun som transitkonto: Midler overføres automatisk videre til en skjult hovedkonto. Det gør det vanskeligt for både afsender og rapporteringspligtige at identificere den reelle slutmodtager.

Økokrim observerer primært vIBANs med udenlandske landekoder, men understreger, at brugerne ikke nødvendigvis befinder sig uden for Norge. For compliance-funktioner betyder det, at klassiske KYC- og transaktionsmonitoreringsværktøjer skal kunne håndtere komplekse, kædede betalingsstrømme på tværs af jurisdiktioner.

Professionalisering og rådgivning i hvidvask

Kriminelle netværk råder over betydelige midler og har i stigende grad behov for at “industrialisere” hvidvasken. Professionelle tilrette­læggere – herunder rådgivere og personer i betroede stillinger – sælger deres kompetencer til at strukturere og integrere ulovlige midler.

Samtidig anvendes korruption og insidere i både privat og offentlig sektor som strategisk værktøj. Økokrims etablering af en særskilt antikorruptionsenhed viser, at forbindelsen mellem økonomisk kriminalitet, organiserede netværk og systemisk sårbarhed anses som en væsentlig samfundsrisiko. For virksomheder betyder det øget fokus på tredjepartsrisici, interessekonflikter og interne kontrolmiljøer.

Ikke-finansielle tjenester og terrorfinansiering

En markant udvikling i 2025 er stigningen i overførsler til ikke-finansielle tjenester – eksempelvis sociale platforme som TikTok. Disse aktører er typisk ikke underlagt hvidvasklovgivningens rapporteringspligt, og myndighederne har begrænset indblik i transaktionsdata.

FIU vurderer, at sådanne platforme kan anvendes som led i både hvidvask og terrorfinansiering. Transaktionskæderne kan helt eller delvist falde uden for de etablerede kontrolmekanismer, og dokumentation for formål og reelle slutmodtagere er ofte mangelfuld. Mønstret med privatpersoner, der modtager midler fra flere afsendere og derefter viderefører beløbene via ikke-finansielle tjenester, indikerer også risiko for uregistreret betalingsformidling og hawala-lignende strukturer.

Særligt bemærkelsesværdigt er stigningen i indberetninger relateret til pengestrømme til konfliktområder. Over 10 procent rapporter med mistanke om terrorfinansiering i 2025 vedrørte overførsler med relation til situationen i Gaza. Parallelt hermed peger Politiets sikkerhetstjeneste (PST) i sin trusselsvurdering på en vedvarende og bekymrende radikalisering blandt unge. FIU ser tilsvarende en faldende gennemsnitsalder blandt personer knyttet til terrorfinansieringsmistanker.

For AML- og CTF-ansvarlige betyder det øget fokus på indsamlinger, NGO-strukturer, private betalingsstrømme og proportionalitetsvurderinger i humanitære kontekster.

Sanktionsomgåelse og strategisk økonomisk påvirkning

Sanktionsområdet fylder markant mere i 2025. Økokrim har modtaget over 350 rapporter om potentielle sanktionsrelaterede forhold. Mere end 60 procent vedrører sanktionerne mod Rusland og Belarus, mens sager om Iran primært knytter sig til finansielle restriktioner mod det iranske bank- og finanssystem.

Analyserne viser, at det ofte er vanskeligt at adskille klassisk hvidvask fra målrettet sanktionsomgåelse eller eksportkontrolbrud. I visse tilfælde kan transaktioner og investeringer – herunder ejendomskøb med strategisk betydning – indgå i en bredere udenlandsk stats økonomiske virkemiddelbrug. Motivationen kan være flerdelt: økonomisk gevinst, påvirkning og understøttelse af geopolitiske mål.

For rapporteringspligtige virksomheder betyder det, at sanktionsscreening ikke kan stå alene. Der er behov for helhedsorienterede risikovurderinger, der integrerer AML-, CTF- og sanktionsperspektivet – herunder vurdering af reelle ejere, komplekse ejerstrukturer og indirekte eksponering mod højrisikojurisdiktioner.

En samlet konklusion

Årsrapporten fra Økokrim viser, at grænserne mellem hvidvask, terrorfinansiering, korruption og sanktionsomgåelse i stigende grad flyder sammen. Metoderne bliver mere sofistikerede, aktørerne mere professionelle, og anvendelsen af både klassiske og nye kanaler intensiveres.

For den finansielle sektor og øvrige rapporteringspligtige indebærer det et fortsat – og stigende – behov for datadrevet monitorering, styrket sektorforståelse og tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. AML-indsatsen handler ikke alene om compliance, men om at beskytte finansiel stabilitet og samfundets sikkerhed i en tid med øget geopolitisk og sikkerhedspolitisk usikkerhed.

Antallet af rapporter om mistænkelige transaktioner (MT-rapporter) er steget markant i perioden 2021-2024 med en gennemsnitlig årlig vækst på 20 %. I 2024 blev der indsendt 30.659 MT-rapporter, og FIU modtog yderligere 3.929 informationer fra udenlandske FIU-enheder. Især banksektoren har øget sin rapportering med 30 % i forhold til 2023, og flere ejendomsmæglere samt revisorer bidrager nu også i højere grad til rapporteringen.

Læs hele rapporten fra Økokrim her.

Forstærket indsats mod hvidvaskning og finansiel kriminalitet

I 2024 modtog det norske FIU 133 forespørgsler fra rapporteringspligtige vedrørende stansning af mistænkelige transaktioner. I løbet af året lykkedes det FIU at standse over 100 millioner kroner i Norge, mens et tilsvarende beløb blev stoppet i udlandet via internationale samarbejder.

Det norske FIU arbejder aktivt med politiet for at forhindre transaktioner med mulig tilknytning til kriminelle aktiviteter. Dette inkluderer særlige situationer, hvor hvidvaskningsloven § 27 anvendes til at forbyde transaktioner. Dette har gjort det muligt at sikre midler til senere konfiskation.

Kompleksiteten i kriminalitetsbilledet stiger

Det norske FIU modtog i 2024 i alt 639 forespørgsler fra politiet, kontrolmyndigheder og udenlandske FIU-enheder. Forespørgslerne omfatter blandt andet hvidvaskning, terrorfinansiering, skatteunddragelse, bedrageri, narkotikakriminalitet og korruption. Der er en stigende tendens til, at sagerne bliver mere komplekse og omfattende, hvilket forventes at fortsætte i 2025.

Kriminelle pengestrømme på tværs af grænser

Ifølge IMF er de grænseoverskridende pengestrømme fra Norge steget kraftigt siden 2021, særligt til skatteparadiser. FIU har registreret en stigning i rapporter om illegale pengestrømme, der i stigende grad involverer kryptovaluta og komplekse selskabsstrukturer.

Det norske FIU har desuden set en stigning i brugen af såkaldte “pengemuldyr”, hvor ofte unge personer rekrutteres til at skjule og overføre midler på vegne af kriminelle netværk. Derudover ser man en øget brug af alternative finansielle tjenester som spilplatforme og folkefinansieringsløsninger til at omdirigere illegale midler.

Professionelle tilrettelæggere og utro tjenere

Det norske FIU har i 2024 haft et særligt fokus på professionelle tilrettelæggere som advokater og revisorer, der anvendes af kriminelle til at skjule ulovlige midler. Flere indberetninger viser, at visse regnskabsførere og advokater aktivt bistår i hvidvaskning gennem fiktive fakturaer og transaktioner via klientkonti.

FIU’en har desuden registreret eksempler på “professionelle hjælpere” i finanssektoren, der anvender deres kendskab til regelsættet til at bistå kriminelle aktører i at omgå kontrolsystemer. Disse tendenser understreger behovet for en fortsat styrket indsats mod organiseret finansiel kriminalitet.

Fremtidige tiltag

I 2025 vil Det norske FIU fortsætte med at styrke sin kapacitet ved at ansætte flere medarbejdere og videreudvikle samarbejdet med politiet og kontrolmyndighederne. Et styrket internationalt samarbejde er afgørende for at bekæmpe finansiel kriminalitet, særligt i en tid hvor organiserede kriminelle opererer på tværs af landegrænser.

Årsrapporten for 2024 viser en markant stigning i mistænkelige transaktioner, et mere komplekst trusselsbillede og en øget brug af professionelle tilrettelæggere. FIU’s arbejde er afgørende i bekæmpelsen af finansiel kriminalitet, og i 2025 vil indsatsen blive yderligere styrket gennem øget bemanding, strategiske analyser og et styrket internationalt samarbejde.

Læs hele rapporten her.

Digitalisering kontra kontanter

Selvom brugen af kontanter til daglig betaling falder, viser rapporter fra de nordiske lande en paradoksal stigning i mængden af kontanter i omløb. Store summer indføres i regionen, mens deklarationer om udrejse med kontanter ikke stemmer overens. Dette tyder på, at kontanter fortsat spiller en central rolle i kriminalitet som narkotikahandel, skatteunddragelse og organiseret kriminalitet.

Åbne grænser og geografiske udfordringer

De nordiske lande deler åbne markedsøkonomier og grænser, hvilket gør det let for både lovlige og ulovlige aktiviteter at krydse grænserne. Store menneske- og varestrømme via bil, lastbil, båd og fly gør det udfordrende for myndighederne at opdage og forhindre ulovlige kontanttransporter.

Geografiske forskelle forstærker problematikken. Sveriges tætte forbindelse til Danmark via Øresundsbroen og Københavns Lufthavn i Kastrup er kendte ruter for kontantsmugling. Et eksempel herpå er anholdelsen af 21 svenskere i Kastrup i 2022 med næsten 100 millioner svenske kroner i deres bagage. På samme tid udgør Sveriges lange, tyndt befolkede grænse til Norge en sårbar passage for smugling af kontanter, våben og narkotika.

Island, med sin isolerede placering som ø-nation og en begrænset efterspørgsel efter den islandske króna, oplever færre udfordringer på dette område.

Truslen fra organiseret kriminalitet

En stigende tilstedeværelse af svenske kriminelle organisationer i Norge og andre nordiske lande viser, hvordan kriminalitet i ét land kan påvirke hele regionen. Ifølge det globale indeks for organiseret kriminalitet havde Sverige i 2023 den højeste kriminalitetsscore blandt de nordiske lande. Denne udvikling er tæt forbundet med øgede kontantstrømme ud af Sverige, der bruges til ulovlige aktiviteter som hvidvaskning og investeringer i kriminelle netværk.

Kriminelle benytter sig af både lovlige og ulovlige systemer, herunder hawala-netværk og specialiserede kontanttransportører, til at flytte penge ud af de nordiske lande. EU’s sanktioner mod Rusland har yderligere udfordret myndighederne, da kriminelle finder nye metoder til at omgå restriktionerne.

Pengeflow: Fra Norge til udlandet og tilbage igen

Kriminelle aktiviteter i Norge genererer store mængder kontanter, og de ulovlige pengestrømme følger en kompleks cyklus, hvor penge transporteres ud af landet og senere vender tilbage. Rapporten beskriver de syv trin i denne proces.

Trin 1 – Kriminelle behov for kontanttransport fra Norge

Kriminalitet som narkotikahandel og arbejdsrelateret kriminalitet skaber betydelige kontantmængder. Kriminelle benytter sig ofte af både lovlige og ulovlige hawala-netværk til at overføre penge til udlandet. Selvom hawala-transaktioner ikke fysisk flytter kontanter over grænser, balancerer disse aktører deres regnskaber ved lejlighedsvis at transportere store summer kontanter mellem lande.

Bankernes beslutning i 2019 om at stoppe med at acceptere store kontantindskud har har skabt ændringer i kontantinfrastrukturen og gjort tjenester som Hawala-systemet populært mellem kriminelle. Disse tjenester blev tidligere brugt til at sende bankoverførsler til udlandet, men nu transporterer de ofte kontanter fysisk.

Trin 2 – Transport af norske kontanter ud af Norge

Kontanter transporteres ud af Norge med kurerer, via fly, i biler eller blandt varer i lastbiler. Statistikker viser, at hovedparten af de kontanter, der forlader Norge, ikke deklareres. Selvom dette ikke nødvendigvis betyder, at alle kontanter er smuglet, peger store uoverensstemmelser mellem deklarationer ved indrejse og udrejse på omfattende smugling.

Trin 3 – Veksling af norske kroner i udlandet

De norske kontanter veksles i mange lande, men især Tyrkiet er et populært sted. Perioder med økonomiske amnestier gør det muligt at indføre store kontantbeløb, deklarere dem og indsætte dem på bankkonti uden nærmere spørgsmål. Statistik viser, at NOK og SEK er blandt de mest beslaglagte valutaer på grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet i retning mod Tyrkiet.

Andre lande som De Forenede Arabiske Emirater, Somalia, Polen, Iran og Irak bruges også hyppigt til at veksle norske kontanter.

Trin 4 – Udenlandske finansielle institutioner køber norske kroner

Enkelte udenlandske finansielle institutioner fungerer som knudepunkter for indsamling af norske kontanter. Disse institutioner køber NOK fra valutavekslingsfirmaer og banker rundt om i verden, og de spiller en central rolle som sidste led, inden pengene sendes tilbage til Norge.

Trin 5 – Transport af kontanter tilbage til Norge

En stor del af de kontanter, der er samlet op i udlandet, transporteres tilbage til Norge med fly via de finansielle institutioner. Derudover returneres nogle kontanter med køretøjer.

Trin 6 – Håndtering af kontanter i Norge

Ved ankomsten til Norge leveres kontanterne til private kontantdepoter, der står for effektiv redistribution af kontanter i hele landet. Disse depoter drives af kontanthåndteringsvirksomheder, men selve kontanterne ejes af norske banker.

De udenlandske finansielle institutioner, der sender kontanter til Norge, modtager betaling elektronisk på deres norske bankkonti, når kontanterne er leveret. Pengene flyttes herefter gennem flere konti, inden de lander på institutionernes bankkonti i udlandet.

Trin 7 – Distribution af kontanter til offentligheden

Kontanterne distribueres derefter til offentligheden via hæveautomater, bankfilialer og butikker. Her opsamler forskellige aktører, herunder kriminelle og hawala-netværk, igen store kontantmængder, der skal transporteres ud af landet, hvilket gentager cyklussen.

Denne cyklus viser, hvordan ulovlige kontantstrømme fortsætter trods tiltag for at begrænse hvidvaskning og kontantsmugling. Strammere kontrolforanstaltninger og samarbejde på tværs af landegrænser er afgørende for at bryde denne cyklus og tackle de kriminelle aktiviteter, der ligger bag.

Politiske og juridiske tiltag

For at begrænse kontantrelateret kriminalitet har de nordiske lande implementeret forskellige love. I Danmark er kontantbetalinger over 15.000 DKK ulovlige, mens grænsen i Norge er 40.000 NOK. Sverige tillader handlende at afvise kontantbetalinger, hvis det kommunikeres tydeligt.

Samarbejde er også en vigtig del af indsatsen. Norge og Sverige har oprettet en fælles politistation ved grænsen, og svensk politi har fået støtte fra norske og finske kolleger i kampen mod organiseret kriminalitet.

Sårbarheder og fremtidige risici

Trods de eksisterende tiltag forbliver kontanter vanskelige at spore, og begrænsede deklarationskrav ved grænserne øger sårbarheden. De mange forskelle i lovgivning mellem de nordiske lande gør det lettere for kriminelle at udnytte huller i systemerne.

Rapporter fra Norge og Danmark afslører, at forskelle i deklaration ved ind- og udrejse med kontanter antyder en betydelig ulovlig økonomi. Hvis restriktionerne øges, kan kriminelle skifte til brug af euro eller ty til mere avancerede metoder som handelsbaseret eller servicebaseret hvidvaskning.

Behovet for en fælles indsats

For at imødegå disse udfordringer kræves øget samarbejde på tværs af de nordiske lande. Harmonisering af regler og kontrolmekanismer kan styrke indsatsen mod ulovlige kontantstrømme og gøre det sværere for kriminelle at operere.

Selvom kontanter forbliver en legitim betalingsform, er det afgørende at balancere kriminalitetsbekæmpelse med borgernes rettigheder. Erfaringerne fra de nordiske lande kan fungere som en model for andre regioner, der står over for lignende udfordringer. Samtidig er det nødvendigt at være opmærksom på, hvordan kriminelle aktører konstant tilpasser sig ændringer i lovgivning og kontrolforanstaltninger.

Den fulde rapport kan læses her.

Selskabsstrukturer som Gennemstrømningskanaler

Kriminelle netværk bruger i stigende grad lovlige selskabsstrukturer som restauranter, byggevirksomheder og transportfirmaer til at skjule og legitimere ulovlige indtægter. Gennem metoder som fiktiv fakturering, hvor der udstedes fakturaer for ikke-eksisterende tjenester, kan kriminelle indtægter blandes med lovlige midler. Det sker også gennem brug af stråselskaber og stråmænd, der varetager ejerskab og ledelse i selskaber uden reelt ansvar, hvilket gør det vanskeligt for myndighederne at spore de egentlige ejere. Ifølge Europol udnytter mere end 80 % af de kriminelle netværk i EU lovlige selskabsstrukturer til hvidvaskning.

Kryptovalutaer og Den Digitale Trussel

Digitaliseringen skaber nye muligheder for hvidvask, især gennem kryptovalutaer, der med decentralisering og anonymisering gør det vanskeligt at identificere pengestrømme og ejere. Transaktioner med kryptovalutaer fremstår ofte gennemsigtige, men de reelle ejere kan skjules bag anonymiserede adresser og forskellige tjenester til at blande transaktionerne. Digitale valutaer giver kriminelle mulighed for hurtigt og effektivt at flytte penge på tværs af landegrænser uden myndighedernes overvågning, hvilket udgør en betydelig udfordring for efterforskningen.

Professionelle rådgivere og Misbrug af Insider-Viden

Advokater, revisorer og bankfolk – også kendt som “professionelle rådgivere” – spiller en kritisk rolle i at tilsløre kriminelle aktiviteter. Disse personer kan, ofte mod betaling, hjælpe kriminelle med at oprette selskaber, udføre komplekse finansielle transaktioner og udnytte klientkonti til hvidvask. Desuden er bankansatte og logistikmedarbejdere særligt udsatte for pres fra kriminelle, som kan tilbyde bestikkelse eller bruge trusler til at få adgang til de nødvendige tjenester og insiderinformationer.

Unge Pengemuldyr og Samfundets Sårbarhed

En særlig bekymring er rekrutteringen af unge mennesker som pengemuldyr, hvor de tillader kriminelle at bruge deres bankkonti til overførsel af ulovlige penge. Dette gøres ofte mod betaling eller under pres, hvilket giver de kriminelle en bekvem metode til at vanskeliggøre sporing af pengestrømme. Den øgede brug af unge pengemuldyr understreger samfundets sårbarhed over for økonomisk kriminalitet og behovet for øget oplysning om risiciene ved at deltage i ulovlige transaktioner.

Ejendomsmarkedet og Kontanter som Hvidvaskningsværktøjer

Ejendomsmarkedet er en anden platform, hvor store summer kan flyttes og skjules gennem investeringer i både private og kommercielle ejendomme. Gennem fiktive værdivurderinger og hyppige ejendomssalg kan kriminelle skjule den reelle oprindelse af deres midler. Kontantøkonomien, trods den stigende digitalisering, spiller fortsat en vigtig rolle, idet kontanter kan bruges til at skjule transaktioner og unddrage sig kontrol. Luksusvarer som smykker, kunst og ure er også populære til hvidvaskning, da deres værdi kan justeres, og de er letomsættelige.

Arbejdskriminalitet og Udnyttelse af Udenlandsk Arbejdskraft

Inden for arbejdskriminalitet er udnyttelsen af udenlandske arbejdstagere blevet et gennemgående problem. Kriminelle netværk udnytter ofte sårbare personer i lavtlønnede sektorer som byggeri og landbrug, hvilket resulterer i løntyveri, lange arbejdstider uden kompensation og dårlige boligforhold. App-baserede platforme gør det endnu sværere at kontrollere arbejdsvilkårene, idet arbejdstagerne ofte er freelanceansatte, og ansvaret kan deles mellem flere virksomheder, hvilket forhindrer myndighederne i at gribe ind.

Behov for Samarbejde og Informationsdeling

Rapporten understreger vigtigheden af øget informationsdeling mellem offentlige og private aktører for at forebygge og bekæmpe hvidvaskning. Manglende koordination skaber huller i myndighedernes kontrol og tillader kriminelle at opretholde falske identiteter og skjulte selskabsstrukturer. Forbedrede lovgivningsrammer og et tættere samarbejde på tværs af sektorer er nødvendige for at bekæmpe denne trussel effektivt.

En Fælles Kamp Mod Hvidvask

Den kriminelle økonomi infiltrerer i stigende grad vores samfund, og bekæmpelsen heraf kræver en samlet indsats fra både private virksomheder og offentlige myndigheder. Økokrims vurdering for 2024 understreger behovet for en skarpere overvågning af digitale værktøjer, et styrket retsligt samarbejde og en forbedret oplysning om konsekvenserne ved at medvirke til hvidvask. Udfordringen vokser i takt med kriminalitetens kompleksitet, og det kræver, at samfundet samlet set arbejder målrettet mod at bekæmpe hvidvaskning og økonomisk kriminalitet.

Rapporten kortlægger de mest udbredte svindelmetoder og identificerer sårbarheder i de nordiske lande. Samtidig giver den anbefalinger til, hvordan samfundet kan bekæmpe denne trussel i fællesskab.

Læs hele rapporten her.

Tillid som svaghed

De nordiske lande er kendt for deres høje niveau af tillid – både mellem borgere og til offentlige institutioner. Denne tillid fremmer nemme og sikre økonomiske transaktioner, men det gør også befolkningen sårbar over for udnyttelse af svindlere. Nordens velstand og åbne økonomier, der er afhængige af international handel, øger også risikoen for svindel, især i takt med digitaliseringen af både arbejds- og privatliv.

I 2023 blev næsten 260.000 svindelsager anmeldt til politiet i de nordiske lande, hvilket resulterede i en anslået gevinst på 828 millioner euro for svindlere. Mange tilfælde går dog uanmeldt, hvilket gør det samlede tab endnu større.

De mest udbredte svindelmetoder

Rapporten fremhæver fem af de mest udbredte svindelmetoder i Norden:

1. Banksvindel: Svindlere udgiver sig ofte for at være IT-support, politi eller bankansatte og narrer ofre til at give adgang til deres bankkonti gennem social manipulation.
2. Investering i kryptovaluta: Svindlere opbygger tillid over tid og overbeviser ofre om at investere i fiktive kryptovalutaplatforme via sociale medier eller datingapps.
3. Business Email Compromise (BEC): Her målrettes virksomheder gennem social manipulation. Svindlere udgiver sig ofte for at være en direktør og får derved virksomheder til at overføre penge til falske konti.
4. Romantisk svindel: Svindlere opbygger langsomt en relation med offeret via datingapps eller sociale medier, inden de beder om penge.
5. E-handelssvindel: Svindlere annoncerer varer online, modtager betaling, men leverer aldrig varen.

Svindlerne og deres metoder

Mange svindlere opererer på tværs af grænserne i Norden, og flere har tilknytning til organiseret kriminalitet. En stor del af svindlerne er unge mænd med nordisk statsborgerskab, og deres metoder bliver stadig mere sofistikerede, ofte takket være let tilgængelige teknologiske værktøjer.

Svindeloperationerne sker ofte uden for politiets rækkevidde, da pengene hurtigt flyttes udenlands via komplekse transaktioner. Det gør det både dyrt og tidskrævende at efterforske sagerne, hvilket ofte resulterer i, at svindlerne slipper ustraffet.

Forebyggelse og fremtidige tiltag

Flere nordiske lande har iværksat tekniske foranstaltninger for at bekæmpe svindel. I Island har banker ændret funktionaliteten af Google Pay og udenlandske overførsler for at forhindre hackere i at få adgang til kundernes konti. Finland har indført tekniske filtre i deres telekommunikationsinfrastruktur, hvilket gør det sværere for svindlere at gennemføre falske opkald.

De nordiske lande har også afholdt oplysningskampagner for at øge bevidstheden om svindel. Mens nogle initiativer har haft succes, som f.eks. faldet i CEO-svindel i Danmark og Island, har andre, som Sveriges postkortkampagne til ældre borgere, haft begrænset effekt.

Teknologiske og juridiske udfordringer

Den teknologiske udvikling skaber både muligheder og udfordringer. Svindlernes kreative metoder ændrer sig hurtigt, og politiet kæmper for at følge med. Der er behov for mere automatisering i politiets processer og et bedre samarbejde på tværs af grænserne. Desuden er der behov for lovændringer, der muliggør bedre informationsdeling mellem banker, telekommunikationssektoren og politiet.

Nordens veludviklede velfærdssystem og den store mængde offentligt tilgængelig information om borgere og virksomheder gør regionen sårbar over for manipulation. Samfundet må styrke sine forsvarsmekanismer mod svindel og fremtidssikre det mod den teknologiske udvikling, der kan øge kompleksiteten af online svindel.

Derudover bør der lægges pres på teknologigiganter, der tjener penge på annoncer, der fremmer svindel, såsom falske investeringsmuligheder. Dette kan ske gennem lovændringer, der tvinger platformene til at kontrollere annoncer før offentliggørelse.

Svindel i Norden er en voksende trussel, og det kræver en koordineret indsats for at beskytte borgerne mod denne form for kriminalitet.

Læs hele rapporten fra Økokrim her.

Økokrims årsrapport for 2023, fokusere på myndighedens aktiviteter, resultater og mål for det forgangene år. Således etablerede Økokrim i 2023 en enhed dedikeret til det forebyggende arbejde mod svindel og hvidvask. I løbet af 2023 gennemførte enheden 28 forebyggende tiltag inden for områder som bedrageri, hvidvask, miljøkriminalitet, fiskerikriminalitet og dyrevelfærd. Flere af disse tiltag er baseret på information fra efterretninger.

Størstedel af rapporten omhandler forebyggelse af kriminalitet, som er en central strategi i Økokrims arbejde.

Økokrim fremhæver specielt et initiativ om at udvikle tiltag mod spoofing og smishing rettet mod norske borgere.

Økokrims årsrapport viser også en stigning af underretninger sammenlignet med året før. Det bliver bemærket at økonomisk kriminalitet, specielt bedragerisager, udgør størstedelen af underretningerne. Således er der tale om en stigning på over 800 underretninger, hvor af mange er relateret til bedrageri.

FREMHÆVEDE SAGER

I deres årsrapport fremhæver Økokrim et par sager, som har fyldt i 2023.

En af dem er en bedragerisag, som omhandlede mindst 400 ofre. Efterforskningen var omfattende og kompliceret da bedrageriet bredte sig ud over flere politikredse, samt at gerningsmændene var operationelt dygtige til at skjule sig. Blandt andet blev midlerne hævet i kryptovaluta ligesom der blev brugt falske identiteter.

En mand fra Moss blev idømt fem-et-halvt-års fængsel for bedrageri af 54 millioner norske kroner. Manden blev ligeledes idømt at betale erstatning på 60 millioner norske kroner, samt retten til at drive virksomhed i fem år. De 77 ofre troede, at de investerede i bygningsprojekter, men i virkeligheden brugte manden pengene privat på luksusvarer.

Norske Økokrims Enheten for Finansiell Etterretning (EFE) udgav i slutningen af marts deres årsrapport for 2023. Rapporten viser, at EFE modtager stadig flere underretninger med 23.703 nye underretninger i 2023. Samtidig har enheden modtaget 22.383 informationer fra andre landes Financial Intelligence Units (FIU).

Rapporten ligger vægt på, at de mange underretninger giver et billede af, at de kriminelle er mere organiseret og bruger flere innovative metoder. Her nævnes både brugen af nye betalingstjenester og professionel rådgivning. To metoder, som NSK ligeledes havde fokus på i Den Nationale Risikovurdering i 2023.

Samtidig fremhæver EFE at verden er ”blevet mindre”, hvilket fører til at kriminaliteten i større stil krydser landegrænser. Men det er ikke kun via betalingstjenester, at penge fra kriminalitet flyttes ud af Norge. EFE’s analyser viser således at 27 millioner norske kroner i kontanter forlader Norge hver eneste dag.

Nøgleord

• Nye betalingstjenester øger kompleksiteten af undersøgelsen af hvidvask
• Ulovligt optjente midler placeres i køb af ejendom eller værdigenstande
• Køb og salg af ejendomme i udlandet, samt placering af midler i udlandet, slører midlernes oprindelse
• Kryptobørser udnyttes i større grad til hvidvaskning
• Flere sager med professionelle rådgivere indblandet

Hvidvask

I gennemgangen af året, fremhæver EFE flere modus indenfor hvidvask, som har vist sig i underretninger i løbet af 2023.

Her fremgår det, at hvidvaskningsmetoderne bliver mere komplekse og kreative. EFE lægger vægt på, at kompleksiteten består i at der benyttes flere led og organiserede metoder for hvidvask. Her under igennem nye betalingstjenester og stråmænd eller stråselskaber.

Betalingstjenester, både norske og udenlandske, benyttes oftere end tidligere. Det betyder i stigende grad, at pengene krydser landegrænser hvilket besværliggør gennemskueligheden af en transaktion.

Ligeledes ses der modus, hvor midlerne placeres i udlandet eller i Norge via køb af ejendom eller værdigenstande. Dette gør sig især gældende i sager med større skatteunddragelse, hvor hvidvaskningen sker via en overførsel fra en udenlandsk konto til køb af ejendom eller værdigenstande i Norge. Ofte med professionel rådgivning indblandet.

EFE beskriver også en betydelig stigning i antallet af underretninger i forbindelse med kryptovaluta. Her ses der især et modus, hvor nordmænd i større grad benytter kryptobørser til mistænkelige transaktioner – ofte gennem udenlandske kryptobørser med manglende tilgang til kundekendskab. I samme ombæring fremhæves det, at kriminelle aktører i større grad bruger udenlandske neobanker til at lave overførslerne til kryptobørserne.

I 2023 så EFE også flere sager, hvor professionelle rådgivere har hjulpet til hvidvask. Således har EFE i 2023 haft flere sager, hvor det mistænkes at bankansatte har modtaget penge og misbrugt deres stilling til hjælp med hvidvask.

Terrorfinansiering

EFE gennemgår ligeledes modus for terrorfinansiering i 2023.

Her viser flere af EFEs analyser, at pengestrømmene i sager med mistanke om terrorfinansiering er gået fra eller gennem norske selskaber eller foreninger, før de sendes til modtagere i udlandet. Ligeledes ses der ifølge EFE en væsentlig øgning i brugen af indsamlinger og køb via sociale onlineplatforme, som Tiktok, Twitch, m.fl..

EFE fremhæver, at terrororganisationer som Islamist Stat (IS) aktivt har anvendt sociale onlineplatforme, for at nå bredt ud i forsøget på at indsamle midler til terrorfinansiering.

Yderligere fremhæver EFE at en tredjedel af de underretninger, som omhandler terrorfinansiering, har bedrageri som modus. Her bliver dele af udbyttet fra bedrageri ført ud af Norge via kryptovaluta, som ikke kan afvises at ende som terrorfinansiering.