Hele trusselsvurderingen kan læses her.

En central pointe er, at statslige aktører i stigende grad benytter kriminelle netværk som såkaldte proxyer. Eksempelvis beskrives, hvordan Iran anvender kriminelle miljøer i Skandinavien til at udføre aktiviteter i Vesten. Disse aktører har ingen formel tilknytning til staten, men handler på vegne af eller til støtte for statslige interesser. Det gør det markant vanskeligere at spore aktivitet tilbage til en statslig ophavsmand og udfordrer traditionelle complianceværktøjer, der primært fokuserer på formelle forbindelser, sanktionerede personer og klassiske PEP-definitioner. Når statslige interesser kanaliseres gennem kriminelle strukturer, kan finansielle transaktioner fremstå som almindelig organiseret kriminalitet, selv om de reelt har en sikkerhedspolitisk dimension.

Trusselvurderingen fremhæver samtidig en vedvarende og professionel indsats for at omgå sanktioner og eksportkontrol, særligt i relation til Rusland. Metoden er velkendt: Sanktionsramte aktører forsøger at skaffe teknologi og varer via mellemled i tredjelande, som fremstår legitime. Varerne eksporteres til en tilsyneladende lovlig slutbruger, men videresendes i realiteten til den egentlige, sanktionsramte modtager. Disse konstruktioner kan involvere komplekse kæder af selskaber i flere jurisdiktioner og samarbejde mellem aktører på tværs af landegrænser.

For danske virksomheder og finansielle institutioner betyder det, at traditionel kundekendskabsprocedure ikke er tilstrækkelig. Det er afgørende at forstå den reelle slutbruger og formålet med handlen. Manglende oplysninger om slutbruger, usædvanlige fragtinstruktioner, atypiske betalingsmetoder eller mærkelige mængdeangivelser kan være indikatorer på omgåelsesforsøg. Sanktionsovervågning må derfor i højere grad integreres med handelsmønstre, logistikforhold og analyse af reelle ejerstrukturer. Risikoen ligger ikke kun i direkte samhandel med sanktionsramte lande, men i indirekte eksponering via tredjelande.

En anden væsentlig problemstilling er brugen af investeringer og opkøb som sikkerhedstruende økonomiske virkemidler. Ifølge vurderingen forsøger statslige aktører at opnå kontrol over strategiske aktiver gennem tilsyneladende almindelige forretningsmæssige dispositioner. Det kan være opkøb af ejendomme i nærheden af militære installationer, investeringer i teknologivirksomheder eller indirekte ejerskab i kritisk infrastruktur. Særligt fremhæves brugen af komplekse ejerstrukturer, investeringsfonde og holdingselskaber i flere lande til at sløre de reelle kontrolforhold.

Her møder national sikkerhed og AML-regulering hinanden direkte. Identifikation af reelle ejere er ikke blot et spørgsmål om formel compliance, men kan være afgørende for at afdække skjult statslig indflydelse. Når ejerstrukturer bevidst gøres uigennemsigtige, og kapital bevæger sig gennem flere jurisdiktioner, øges risikoen for, at finansielle systemer utilsigtet understøtter strategiske interesser, som strider mod sanktioner eller sikkerhedshensyn.

På terrorområdet forventes fortsat høj angrebsaktivitet i Europa, blandt andet som følge af situationen i Mellemøsten. Personer, der sympatiserer med ideologier knyttet til organisationer som Den islamske stat og al-Qaida, samt i visse tilfælde aktører med tilknytning til Hamas, vurderes fortsat at kunne inspireres til eller støtte angreb. For AML-området er det særligt relevant, at personer i Norden fortsat sender penge til udlandet via digitale betalingstjenester, hvor der i nogle tilfælde er mistanke om, at midlerne understøtter terrorvirksomhed.

Udviklingen udfordrer de klassiske overvågningsmodeller. Truslen knytter sig i høj grad til enkeltpersoner med løse netværksforbindelser frem for klart identificerbare organisationer. Finansieringen kan ske gennem små, hyppige overførsler og via betalingstjenester, der ikke nødvendigvis er underlagt fuld rapporteringspligt. Samtidig udvikler betalingsmarkedet sig hurtigt, hvilket kan skabe regulatoriske huller og muligheder for at omgå etablerede kontrolmekanismer.

Samlet set viser trusselvurderingen, at grænserne mellem organiseret kriminalitet, statslig påvirkning, sanktionsevasion og terrorfinansiering i stigende grad udviskes. For danske rapporteringspligtige virksomheder betyder det, at risikovurderinger må have et bredere perspektiv, hvor geopolitiske forhold, handelsmønstre og komplekse ejerstrukturer indgår som centrale parametre. AML-arbejdet er ikke længere alene et spørgsmål om at forebygge økonomisk kriminalitet, men udgør en integreret del af den samlede sikkerhedsarkitektur i Europa.

For Europa og Norden betyder det, at sikkerhedspolitik ikke længere kun handler om militær styrke. Pengestrømme, energihandel, investeringer og adgang til teknologi spiller en stadig større rolle – også i forhold til kriminalitet, sanktionsomgåelse og hvidvask.

En ny verdensorden under opbygning

Ifølge rapporten bevæger verden sig væk fra den regelbaserede orden, som har domineret siden Anden Verdenskrig. Organisationer som BRICS og Shanghai Cooperation Organisation får større betydning, mens vestlige institutioner mister indflydelse.

Særligt Kina arbejder for en international orden baseret på statssuverænitet og ikke-indblanding. Samtidig udvikler landet – sammen med Rusland og Iran – alternative finansielle systemer, der kan mindske afhængigheden af vestlige banker og dollaren.

Hvis flere betalinger flyttes uden for det vestlige finanssystem, kan det gøre det sværere at opdage hvidvask og sanktionsbrud.

Tættere samarbejde mellem Kina, Rusland og Iran

Rapporten fremhæver et voksende samarbejde mellem Kina, Rusland og Iran.

Kina er blevet Ruslands vigtigste handelspartner og leverer både forbrugsvarer og teknologi, der kan bruges i militær produktion. Samtidig fungerer samarbejdet som en testplatform for metoder til at omgå vestlige sanktioner.

Handlen mellem de to lande er mere end fordoblet siden 2020. Selv om væksten bremsede lidt i 2025, arbejder de videre mod endnu tættere økonomisk integration og større uafhængighed af vestlige markeder.

Russisk “skyggeflåde” holder olieindtægterne i gang

Et centralt fund i rapporten er den russiske skyggeflåde – et netværk af tankskibe, der transporterer olie uden om sanktioner og prislofter.

Flåden består af flere hundrede ældre skibe med uklare ejerforhold og tvivlsom forsikringsdækning. Netværket involverer virksomheder i mange lande og gør det muligt for Rusland fortsat at tjene penge på energiexport.

Aktiviteten steg kraftigt efter sanktionerne i 2022. Skærpet kontrol og lavere oliepriser har dæmpet udviklingen noget, men systemet er stadig en vigtig indtægtskilde.

For myndigheder og virksomheder skaber skyggeflåden en gråzone, hvor dokumenter kan manipuleres, og selskabsstrukturer skjuler de reelle ejere.

Handel og investeringer bliver strategiske værktøjer

Rapporten peger på, at global handel i stigende grad handler om sikkerhed og kontrol – ikke kun økonomi.

Kina arbejder på at dominere centrale værdikæder og skabe afhængigheder, som kan give politisk indflydelse i fremtiden. Samtidig vurderes Rusland at se Europas digitale afhængighed som en sårbarhed, der kan udnyttes.

Udviklingen betyder, at investeringer i energi, teknologi og infrastruktur i stigende grad ses som sikkerhedspolitik.

Arktis får voksende strategisk betydning

Samarbejdet mellem Kina og Rusland i Arktis vokser hurtigt. Vestlige sanktioner har gjort Rusland mere afhængig af kinesisk kapital, mens Kina får adgang til ressourcer og nye handelsruter.

Fælles projekter omfatter energi, transportkorridorer og udviklingen af den nordlige sørute. På længere sigt kan udviklingen ændre globale handelsmønstre.

Afrika: jihadisme, skrøbelige stater og nye sikkerhedsrisici

Rapporten fremhæver, at Afrika i stigende grad spiller en central rolle i det globale trusselsbillede. De stærkeste grene af både al-Qaeda og Islamisk Stat befinder sig i dag på det afrikanske kontinent, hvor svage statsstrukturer, lokale konflikter og fattigdom skaber grobund for militant aktivitet.

Grupper som IS’ Vestafrika-provins i Nigeria og al-Shabaab i Somalia har opnået territorial kontrol og fungerer i praksis som parallelle magtstrukturer. De udnytter lokale konflikter, tilbyder beskyttelse og indgår alliancer med militante grupper, hvilket styrker deres position.

Udviklingen udgør først og fremmest en alvorlig trussel mod stabiliteten i de berørte lande, men den har også global betydning. Hvis jihadistiske grupper lykkes med at etablere territoriale kalifater, kan det inspirere sympatisører i Europa og tiltrække fremmedkrigere med europæisk baggrund. Historisk har sådanne netværk bidraget til planlægning og inspiration af terrorangreb i Europa.

Samtidig udgør ustabilitet i Sahel-regionen og Afrikas Horn en risiko for international handel, energiforsyning og migrationsstrømme – faktorer der indirekte kan påvirke europæisk sikkerhed og økonomi.

Spændinger i Mellemøsten kan påvirke Europa

Rapporten vurderer, at Iran står i en presset situation med både interne protester og ydre trusler. Landet forsøger at styrke sin afskrækkelsesevne over for Israel og USA, blandt andet ved at genopbygge missilkapaciteter.

Samtidig vurderes Iran at kunne gennemføre angreb mod israelske og jødiske mål globalt, og Europa nævnes som et muligt operationsområde.

En eskalation i regionen kan også true energiforsyninger og skibstrafik – med økonomiske konsekvenser langt uden for Mellemøsten.

Terrortruslen mod Europa ændrer karakter

Terrortruslen mod Europa er fortsat til stede, men har ændret form. Islamistiske angreb er ofte udført af enkeltpersoner inspireret via internettet, mens terrororganisationernes stærkeste baser i dag findes uden for Europa.

Samtidig udgør højreekstremistiske soloaktører en voksende trussel. Disse miljøer organiserer sig primært online og har stærkt fokus på vold. Rapporten peger også på, at aktører med tilknytning til den russiske stat kan forsøge at påvirke og radikalisere sådanne miljøer.

Rusland under økonomisk pres

Ruslands økonomi er fortsat presset af krigen i Ukraine. Militær produktion prioriteres, mens andre sektorer mangler arbejdskraft og investeringer.

Myndighederne forsøger at holde økonomien stabil gennem skatteforhøjelser, omfordeling af midler og sanktionsomgåelse. Økonomien fremstår stabil, men er sårbar over for faldende energipriser og ændringer i eksporten.

Finansielle systemer som geopolitisk kampplads

Den norske efterretningstjenestes vurdering viser, at økonomi og finans ikke længere kun handler om markeder og vækst. De er blevet centrale redskaber i global magtkonkurrence.

Alternative betalingssystemer, sanktionsomgåelse, energihandel og strategiske investeringer bruges aktivt til at opnå politisk indflydelse.

For Europa betyder det, at arbejdet med økonomisk kontrol, sanktioner og bekæmpelse af hvidvask i stigende grad hænger sammen med sikkerhedspolitik.

Den globale økonomi er ikke længere kun et marked. Den er også en kampplads.

Antallet af rapporter om mistænkelige transaktioner (MT-rapporter) er steget markant i perioden 2021-2024 med en gennemsnitlig årlig vækst på 20 %. I 2024 blev der indsendt 30.659 MT-rapporter, og FIU modtog yderligere 3.929 informationer fra udenlandske FIU-enheder. Især banksektoren har øget sin rapportering med 30 % i forhold til 2023, og flere ejendomsmæglere samt revisorer bidrager nu også i højere grad til rapporteringen.

Læs hele rapporten fra Økokrim her.

Forstærket indsats mod hvidvaskning og finansiel kriminalitet

I 2024 modtog det norske FIU 133 forespørgsler fra rapporteringspligtige vedrørende stansning af mistænkelige transaktioner. I løbet af året lykkedes det FIU at standse over 100 millioner kroner i Norge, mens et tilsvarende beløb blev stoppet i udlandet via internationale samarbejder.

Det norske FIU arbejder aktivt med politiet for at forhindre transaktioner med mulig tilknytning til kriminelle aktiviteter. Dette inkluderer særlige situationer, hvor hvidvaskningsloven § 27 anvendes til at forbyde transaktioner. Dette har gjort det muligt at sikre midler til senere konfiskation.

Kompleksiteten i kriminalitetsbilledet stiger

Det norske FIU modtog i 2024 i alt 639 forespørgsler fra politiet, kontrolmyndigheder og udenlandske FIU-enheder. Forespørgslerne omfatter blandt andet hvidvaskning, terrorfinansiering, skatteunddragelse, bedrageri, narkotikakriminalitet og korruption. Der er en stigende tendens til, at sagerne bliver mere komplekse og omfattende, hvilket forventes at fortsætte i 2025.

Kriminelle pengestrømme på tværs af grænser

Ifølge IMF er de grænseoverskridende pengestrømme fra Norge steget kraftigt siden 2021, særligt til skatteparadiser. FIU har registreret en stigning i rapporter om illegale pengestrømme, der i stigende grad involverer kryptovaluta og komplekse selskabsstrukturer.

Det norske FIU har desuden set en stigning i brugen af såkaldte “pengemuldyr”, hvor ofte unge personer rekrutteres til at skjule og overføre midler på vegne af kriminelle netværk. Derudover ser man en øget brug af alternative finansielle tjenester som spilplatforme og folkefinansieringsløsninger til at omdirigere illegale midler.

Professionelle tilrettelæggere og utro tjenere

Det norske FIU har i 2024 haft et særligt fokus på professionelle tilrettelæggere som advokater og revisorer, der anvendes af kriminelle til at skjule ulovlige midler. Flere indberetninger viser, at visse regnskabsførere og advokater aktivt bistår i hvidvaskning gennem fiktive fakturaer og transaktioner via klientkonti.

FIU’en har desuden registreret eksempler på “professionelle hjælpere” i finanssektoren, der anvender deres kendskab til regelsættet til at bistå kriminelle aktører i at omgå kontrolsystemer. Disse tendenser understreger behovet for en fortsat styrket indsats mod organiseret finansiel kriminalitet.

Fremtidige tiltag

I 2025 vil Det norske FIU fortsætte med at styrke sin kapacitet ved at ansætte flere medarbejdere og videreudvikle samarbejdet med politiet og kontrolmyndighederne. Et styrket internationalt samarbejde er afgørende for at bekæmpe finansiel kriminalitet, særligt i en tid hvor organiserede kriminelle opererer på tværs af landegrænser.

Årsrapporten for 2024 viser en markant stigning i mistænkelige transaktioner, et mere komplekst trusselsbillede og en øget brug af professionelle tilrettelæggere. FIU’s arbejde er afgørende i bekæmpelsen af finansiel kriminalitet, og i 2025 vil indsatsen blive yderligere styrket gennem øget bemanding, strategiske analyser og et styrket internationalt samarbejde.

Trusselvurdering kan læses i sin helhed her.

Russisk og kinesisk efterretningsaktivitet intensiveres

Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine og det forværrede forhold til Vesten har bidraget til en stigende trussel mod Norge. PST vurderer, at russiske efterretningstjenester i stigende grad vil forsøge at udføre sabotage mod kritisk norsk infrastruktur og militære faciliteter. Særligt Forsvaret og allieredes militære kapaciteter i Norge vil fortsat være mål for russisk informationsindsamling.

Kina betragtes også som en voksende efterretningstrussel mod Norge. PST forventer, at kinesiske aktører vil benytte både lovlige og skjulte metoder for at opnå deres strategiske mål. Påvirkningskampagner fra Kina bliver mere fremtrædende, og det forventes, at kinesiske aktører i stigende grad vil forsøge at manipulere offentlige holdninger i Norge.

Sabotagerisiko og hemmelige anskaffelser

Truslen om russisk sabotage er steget betydeligt det seneste år. Fremmede staters brug af såkaldte “proxy-aktører” – personer eller grupper uden formel tilknytning til en stat – anvendes til at udføre operationer på vegne af staterne. Cyberoperationer bliver desuden stadig sværere at opdage, hvilket øger risikoen for uopdagede angreb mod norske systemer.

Russland er underlagt omfattende internationale sanktioner, hvilket fører til, at russiske aktører forsøger at skaffe militær teknologi og flerbrugsteknologi gennem skjulte anskaffelser i Norge. Disse forsøg indebærer ofte vildledning af norske virksomheder og myndigheder med falsk dokumentation.

Truslen fra Iran og Nordkorea

Iran forventes at fortsætte med efterretnings- og påvirkningsoperationer i Norge i 2025. Ifølge PST kan det iranske regime benytte sig af terrorangreb, attentater og vold for at ramme kritikere i Vesten. Svenske myndigheder mistænker allerede, at iransk-støttede kriminelle netværk stod bag angreb mod Israels ambassader i Stockholm og København i 2024, og lignende angreb kan potentielt ramme Norge.

Nordkorea vurderes at have interesser i at opnå teknologisk og militær information gennem skjulte operationer i Norge. Ligesom Iran kan de benytte tredjepartsaktører til at gennemføre aktiviteter, der truer norsk sikkerhed.

Ekstrem islamisme og højreekstremisme som de største terrortrusler

PST vurderer, at de mest alvorlige terrortrusler i 2025 vil komme fra ekstreme islamister og højreekstremister. Ekstrem islamistisk aktivitet i Europa er stigende, og Den Islamiske Stat (IS) har intensiveret deres angreb i Vesten. Krigen mellem Israel og Hamas i Gaza har øget risikoen for radikalisering og kan inspirere til terrorhandlinger i Norge.

Højreekstrem trussel stammer primært fra individer, der deltager i transnationale, voldsfremmende digitale netværk. Disse personer kan udvikle både vilje og evne til at begå terrorhandlinger. PST vurderer, at eventuelle angreb sandsynligvis vil blive udført af en eller få gerningsmænd, som er inspireret af ekstremistisk ideologi.

Teknologiske udfordringer og nye angrebsmetoder

Teknologisk udvikling fører til nye angrebsmetoder, herunder brug af 3D-printede skydevåben og droner. PST forventer, at droner i stigende grad kan bruges som angrebsvåben, hvilket allerede ses i konflikter internationalt. Desuden anvendes kryptovaluta og udenlandske finansinstitutter i stigende grad til at finansiere terrorvirksomhed, hvilket vanskeliggør sporing og opdagelse af ulovlige transaktioner.

PST’s trusselvurdering for 2025 understreger, at Norge står over for en kompleks og sammensat trussel fra statslige aktører og ekstremistiske grupper. Rusland og Kina vurderes som de mest alvorlige trusler i form af efterretning, påvirkning og potentiel sabotage. Samtidig er truslen fra ekstrem islamisme og højreekstremisme vedvarende og kan resultere i terrorangreb på norsk jord. PST advarer om, at den teknologiske udvikling og øget brug af proxy-aktører gør trusselsbilledet mere komplekst end nogensinde før.

DOBO bliver af KRIPOS karakteriseret som seksuelle overgreb mod børn, som optages eller livetransmitteres til køber over internettet. Køberen kan på forhånd eller undervejs give instruktioner til sælgeren om, hvordan overgrebene. Prisen på overgrebene bliver forhandlet direkte mellem køber og sælger før overgrebene finder sted og betalingen bliver overført via betalingsløsninger på internettet.

Læs hele rapporten her.

Terres des Hommes, en international humanitær organisation som arbejder for børns rettigheder, vurderer på baggrund af egne undersøgelser at titusindvis af børn dagligt er udsat for overgreb, som sælges på internettet.

Køberen

Ifølge rapporten er omfanget af DOBO svært at fastslå. Dog vurderes det sandsynligt at mellem 400 og 2000 nordmænd har købt seksuelle overgreb mod børn online, det seneste år. KRIPOS vurderer det sandsynligt, at en gennemsnitlig køber er en single mand, som er ældre end gennemsnitsalderen på norske mænd. Der ses dog også en variation i civilstatus, fra enlige alene boende mænd til gifte familiefædre med flere børn.

Personen som køber overgreb på børn, er nærmest udelukkende mænd og kommer fra alle samfundslag. Med udgangspunkt i norske sager vurderer KRIPOS, at der er et stort spænd i arbejdssituation og uddannelsesniveau. Ligeledes er gennemsnitsalderen i de norske tilfælde på 59 år, hvor den yngste gerningsmand var 27 mens den ældste var 82. KRIPOS fremhæver også International Justice Missions (IJM) tal på området, som konkluderer at købere af DOBO er ældre mænd. I IJMs undersøgelse var alderen på køberne mellem 40 og 72 år og 56% af køberne var i 50-erne.

KRIPOS vurderer yderligere, at en DOBO-køber højst sandsynligt heller ikke er registeret som gerningsmand i seksualforbrydelser, men nærmere er en situationel overgrebsmand. Med dette mener KRIPOS, at gerningsmanden først begår forbrydelsen når muligheden byder sig i forbindelse med kontakten til sælgeren. Denne kontakt kan for eksempel opstå via datingsider eller pornosider på internettet. Ligeledes spiller det ind, at kriminalitet kan udføres relativt enkelt og med en følelse af anonymitet og afstand til overgrebene som børnene udsættes for.

Dog skal de også nævnes, at et studie fra IJM fremlagde information om købere i 44 sager fra Filippinerne mellem 2010 og 2017. Studiet viste at i 39 % af sagerne havde køberen på et tidspunkt rejst til Filippinerne eller boet der. I 9 % af sagerne havde køberen af DOBO også begået fysiske overgreb mod et barn på Filippinerne.

KRIPOS undersøgelser viser også, at i 27 % af de norske sager har køberen besøgt Filippinerne inden for de seneste fem år, mens 54 % har rejst til et risikoland for overgreb mod børn.

Sælgeren

Livetransmittering og optagelser af seksuelle overgreb mod børn sælges fra flere verdensdele og lande, men en stor del af kriminaliteten foregår på Filippinerne. Dette skyldes ifølge KRIPOS, at kombinationen af en stor andel engelsksprogede borgere, god internetdækning, kulturelle aspekter og flere tilgængelige betalingstjenester gør landet ideelt.

IJMs undersøgelser viser, at Filippinerne modtager over otte gange så mange forespørgsler end det næste land på listen. Her peger IJM på flere faktorer, som kan være grunden til Filippinernes popularitet:

• En historisk kommerciel sexindustri, som er berømt for sit sexmarked og destination for rejsende sexforbrydere
• En robust infrastruktur for pengeoverførsler
• Billig og udbredt internetadgang
• Engelskkundskaber i alle sociale lag på et niveau som er meget højere end andre udviklingslande

Ifølge KRIPOS viser erfaringen fra norske sager, at initiativet til at begå overgrebet mod et barn ofte kommer fra sælgeren. Sælgeren deler ofte egenproduceret overgrebsmateriale – ofte af tidligere begået overgreb som andre købere har betalt for. Dette sendes til nye købere mod betaling eller som en gratis ”vareprøve.”

KRIPOS vurderer det meget sandsynligt at køb og salg af DOBO fungerer på samme måde som køb og salg af varer mellem enkeltpersoner. Relationen mellem køber og sælger er vigtig, da det er lettere at udveksle pengene og ”varen” hvis relationen er god. Yderligere viser undersøgelserne, at en god relation mellem køber og sælger i nogle tilfælde fører til, at køber også betaler for andre udgifter som sælgeren har.

KRIPOS fremhæver også, at det er normalt for flere sælgere at samarbejde. Samarbejdet indebærer blandt andet at ”bytte” børn, som udnyttes til overgreb, samt at bytte chatkonti og/eller betalingskonti. DOBO kan derfor anses som alvorlig organiseret kriminalitet.

Rapporten fremhæver yderligere, at det i de norske straffesager er sælgerne af DOBO hovedsageligt er kvinder, hvor det aldersmæssigt er naturligt selv at have egne mindreårige børn. Selvom de har egne mindreårige børn, så sælger de også materiale eller livetransmitteringer af andre børn, som de har adgang til.

Med udgangspunkt i IJMs rapport om DOBO-sager fremhæves det, at der i perioden 2011-2017 blev identificeret to eller flere filippinske gerningspersoner per sag i 39 ud af 71 sager. Ud af alle 71 sager var 65 % af gerningspersonerne kvinder, mens 31 % var mænd. De sidste 3 % var transseksuelle. I 87 % af sagerne var der mindst en kvindelig gerningsperson, mens hele 97 % af gerningspersoner filippinske statsborgere. Gennemsnitsalderen på sælgerne var 27 år.

Offeret

KRIPOS vurderer at de fleste DOBO-ofre er piger i skolealderen, som bliver solgt af sine forældre, andre slægtninge og/eller naboer. De norske efterforskninger indeholder stort set kun piger i alle aldre. Dette stemmer godt overens med IJMs data på over 381 identificerede børn i 90 sager, efterforsket mellem 2011 og 2017. Her var 86 % piger og 14 % drenge. Gennemsnitsalderen var på 11 år. I 41 % af sagerne var forældrene sælgere af barnet, mens der i 42 % af sagerne var tale om andet familiemedlem.

Terres des Hommes har interviewet ofre for seksuelle overgreb. Her fremgik det at der ofte var store problemer i børnenes familier. Mange af børnene kom fra familier, hvor forældrene ikke længere boede sammen og havde store pengeproblemer. Ligeledes blev der i flere tilfælde rapporteret om stofmisbrug i familierne.

Handelen

Ifølge KRIPOS’ rapport er relationen mellem køber og sælger indledningsvis overfladisk. I nogle tilfælde holder køber og sælger kontakten over længere tid og udvikler en tættere relation og tillid. Dette ændrer også på selve forløbet for handelen. I de overfladiske forhold overføres beløbet for handelen over to omgange, mens der ved længere forhold betales det fulde beløb inden overgrebet foretages.

I tilfælde hvor relationen er opbygget gennem længere tid, deles der ofte også private informationer mellem køber og sælger. Således skriver KRIPOS at der er tilfælde, hvor sælger deler informationer om sin relation til ofret.

KRIPOS vurdere det også sandsynligt, at et øget antal transaktioner og større summer er et tegn på, at relationen mellem køber og sælger udvikler sig. Samtidig kan det også være et tegn på, at køberen ikke kun betaler for overgreb men også for andre udgifter for sælger.

Udover køberen, sælgeren og offeret spiller muldyr også en vigtig rolle i DOBO. I de fleste norske sager har muldyret været en person i nær familie med sælgeren. I andre tilfælde har muldyret været en anden sælger. I alle norske tilfælde har muldyret været en mand og som hovedregel altså boende i landet hvor overgrebet foregår.

Men KRIPOS fremhæver også, at der i nogle sager har været informationer muldyr fra den vestlige verden. Her fremhæves det, at der er set et eksempel på vestlige betalingskonti som bruges til at modtage penge fra kendte DOBO-købere, og som samtidig ofte sender penge til Filippinerne. Dog har norsk politi ikke fulgt pengesporet og dermed ikke kunne konkludere om der er tale om et reelt muldyr.

Selve kontakten mellem køber og sælger foregår via almindelige kommunikationstjenester på internettet. Ifølge KRIPOS kan enhver tjeneste som har mulighed for chat og videosamtale bruges til DOBO. Det samme gælder med fildelingstjenester. Dog er der tegn på, at anonyme og krypterede platforme bliver mere og mere brugt. Der er dog meget få sager i Norge, hvor dette er tilfældet.

Det er i sagens natur svært at få et fuldstændigt billede af hvilke overgreb et barn bliver udsat for. Ligeledes kan det være svært at bevise. Dette skyldes at overgrebene ofte bliver livetransmitteret og beviserne kan derfor være væk når samtale afsluttes.

Den fulde rapport kan læses her.

Selskabsstrukturer som Gennemstrømningskanaler

Kriminelle netværk bruger i stigende grad lovlige selskabsstrukturer som restauranter, byggevirksomheder og transportfirmaer til at skjule og legitimere ulovlige indtægter. Gennem metoder som fiktiv fakturering, hvor der udstedes fakturaer for ikke-eksisterende tjenester, kan kriminelle indtægter blandes med lovlige midler. Det sker også gennem brug af stråselskaber og stråmænd, der varetager ejerskab og ledelse i selskaber uden reelt ansvar, hvilket gør det vanskeligt for myndighederne at spore de egentlige ejere. Ifølge Europol udnytter mere end 80 % af de kriminelle netværk i EU lovlige selskabsstrukturer til hvidvaskning.

Kryptovalutaer og Den Digitale Trussel

Digitaliseringen skaber nye muligheder for hvidvask, især gennem kryptovalutaer, der med decentralisering og anonymisering gør det vanskeligt at identificere pengestrømme og ejere. Transaktioner med kryptovalutaer fremstår ofte gennemsigtige, men de reelle ejere kan skjules bag anonymiserede adresser og forskellige tjenester til at blande transaktionerne. Digitale valutaer giver kriminelle mulighed for hurtigt og effektivt at flytte penge på tværs af landegrænser uden myndighedernes overvågning, hvilket udgør en betydelig udfordring for efterforskningen.

Professionelle rådgivere og Misbrug af Insider-Viden

Advokater, revisorer og bankfolk – også kendt som “professionelle rådgivere” – spiller en kritisk rolle i at tilsløre kriminelle aktiviteter. Disse personer kan, ofte mod betaling, hjælpe kriminelle med at oprette selskaber, udføre komplekse finansielle transaktioner og udnytte klientkonti til hvidvask. Desuden er bankansatte og logistikmedarbejdere særligt udsatte for pres fra kriminelle, som kan tilbyde bestikkelse eller bruge trusler til at få adgang til de nødvendige tjenester og insiderinformationer.

Unge Pengemuldyr og Samfundets Sårbarhed

En særlig bekymring er rekrutteringen af unge mennesker som pengemuldyr, hvor de tillader kriminelle at bruge deres bankkonti til overførsel af ulovlige penge. Dette gøres ofte mod betaling eller under pres, hvilket giver de kriminelle en bekvem metode til at vanskeliggøre sporing af pengestrømme. Den øgede brug af unge pengemuldyr understreger samfundets sårbarhed over for økonomisk kriminalitet og behovet for øget oplysning om risiciene ved at deltage i ulovlige transaktioner.

Ejendomsmarkedet og Kontanter som Hvidvaskningsværktøjer

Ejendomsmarkedet er en anden platform, hvor store summer kan flyttes og skjules gennem investeringer i både private og kommercielle ejendomme. Gennem fiktive værdivurderinger og hyppige ejendomssalg kan kriminelle skjule den reelle oprindelse af deres midler. Kontantøkonomien, trods den stigende digitalisering, spiller fortsat en vigtig rolle, idet kontanter kan bruges til at skjule transaktioner og unddrage sig kontrol. Luksusvarer som smykker, kunst og ure er også populære til hvidvaskning, da deres værdi kan justeres, og de er letomsættelige.

Arbejdskriminalitet og Udnyttelse af Udenlandsk Arbejdskraft

Inden for arbejdskriminalitet er udnyttelsen af udenlandske arbejdstagere blevet et gennemgående problem. Kriminelle netværk udnytter ofte sårbare personer i lavtlønnede sektorer som byggeri og landbrug, hvilket resulterer i løntyveri, lange arbejdstider uden kompensation og dårlige boligforhold. App-baserede platforme gør det endnu sværere at kontrollere arbejdsvilkårene, idet arbejdstagerne ofte er freelanceansatte, og ansvaret kan deles mellem flere virksomheder, hvilket forhindrer myndighederne i at gribe ind.

Behov for Samarbejde og Informationsdeling

Rapporten understreger vigtigheden af øget informationsdeling mellem offentlige og private aktører for at forebygge og bekæmpe hvidvaskning. Manglende koordination skaber huller i myndighedernes kontrol og tillader kriminelle at opretholde falske identiteter og skjulte selskabsstrukturer. Forbedrede lovgivningsrammer og et tættere samarbejde på tværs af sektorer er nødvendige for at bekæmpe denne trussel effektivt.

En Fælles Kamp Mod Hvidvask

Den kriminelle økonomi infiltrerer i stigende grad vores samfund, og bekæmpelsen heraf kræver en samlet indsats fra både private virksomheder og offentlige myndigheder. Økokrims vurdering for 2024 understreger behovet for en skarpere overvågning af digitale værktøjer, et styrket retsligt samarbejde og en forbedret oplysning om konsekvenserne ved at medvirke til hvidvask. Udfordringen vokser i takt med kriminalitetens kompleksitet, og det kræver, at samfundet samlet set arbejder målrettet mod at bekæmpe hvidvaskning og økonomisk kriminalitet.

Rapporten kortlægger de mest udbredte svindelmetoder og identificerer sårbarheder i de nordiske lande. Samtidig giver den anbefalinger til, hvordan samfundet kan bekæmpe denne trussel i fællesskab.

Læs hele rapporten her.

Tillid som svaghed

De nordiske lande er kendt for deres høje niveau af tillid – både mellem borgere og til offentlige institutioner. Denne tillid fremmer nemme og sikre økonomiske transaktioner, men det gør også befolkningen sårbar over for udnyttelse af svindlere. Nordens velstand og åbne økonomier, der er afhængige af international handel, øger også risikoen for svindel, især i takt med digitaliseringen af både arbejds- og privatliv.

I 2023 blev næsten 260.000 svindelsager anmeldt til politiet i de nordiske lande, hvilket resulterede i en anslået gevinst på 828 millioner euro for svindlere. Mange tilfælde går dog uanmeldt, hvilket gør det samlede tab endnu større.

De mest udbredte svindelmetoder

Rapporten fremhæver fem af de mest udbredte svindelmetoder i Norden:

1. Banksvindel: Svindlere udgiver sig ofte for at være IT-support, politi eller bankansatte og narrer ofre til at give adgang til deres bankkonti gennem social manipulation.
2. Investering i kryptovaluta: Svindlere opbygger tillid over tid og overbeviser ofre om at investere i fiktive kryptovalutaplatforme via sociale medier eller datingapps.
3. Business Email Compromise (BEC): Her målrettes virksomheder gennem social manipulation. Svindlere udgiver sig ofte for at være en direktør og får derved virksomheder til at overføre penge til falske konti.
4. Romantisk svindel: Svindlere opbygger langsomt en relation med offeret via datingapps eller sociale medier, inden de beder om penge.
5. E-handelssvindel: Svindlere annoncerer varer online, modtager betaling, men leverer aldrig varen.

Svindlerne og deres metoder

Mange svindlere opererer på tværs af grænserne i Norden, og flere har tilknytning til organiseret kriminalitet. En stor del af svindlerne er unge mænd med nordisk statsborgerskab, og deres metoder bliver stadig mere sofistikerede, ofte takket være let tilgængelige teknologiske værktøjer.

Svindeloperationerne sker ofte uden for politiets rækkevidde, da pengene hurtigt flyttes udenlands via komplekse transaktioner. Det gør det både dyrt og tidskrævende at efterforske sagerne, hvilket ofte resulterer i, at svindlerne slipper ustraffet.

Forebyggelse og fremtidige tiltag

Flere nordiske lande har iværksat tekniske foranstaltninger for at bekæmpe svindel. I Island har banker ændret funktionaliteten af Google Pay og udenlandske overførsler for at forhindre hackere i at få adgang til kundernes konti. Finland har indført tekniske filtre i deres telekommunikationsinfrastruktur, hvilket gør det sværere for svindlere at gennemføre falske opkald.

De nordiske lande har også afholdt oplysningskampagner for at øge bevidstheden om svindel. Mens nogle initiativer har haft succes, som f.eks. faldet i CEO-svindel i Danmark og Island, har andre, som Sveriges postkortkampagne til ældre borgere, haft begrænset effekt.

Teknologiske og juridiske udfordringer

Den teknologiske udvikling skaber både muligheder og udfordringer. Svindlernes kreative metoder ændrer sig hurtigt, og politiet kæmper for at følge med. Der er behov for mere automatisering i politiets processer og et bedre samarbejde på tværs af grænserne. Desuden er der behov for lovændringer, der muliggør bedre informationsdeling mellem banker, telekommunikationssektoren og politiet.

Nordens veludviklede velfærdssystem og den store mængde offentligt tilgængelig information om borgere og virksomheder gør regionen sårbar over for manipulation. Samfundet må styrke sine forsvarsmekanismer mod svindel og fremtidssikre det mod den teknologiske udvikling, der kan øge kompleksiteten af online svindel.

Derudover bør der lægges pres på teknologigiganter, der tjener penge på annoncer, der fremmer svindel, såsom falske investeringsmuligheder. Dette kan ske gennem lovændringer, der tvinger platformene til at kontrollere annoncer før offentliggørelse.

Svindel i Norden er en voksende trussel, og det kræver en koordineret indsats for at beskytte borgerne mod denne form for kriminalitet.

Læs hele rapporten fra Økokrim her.

Økokrims årsrapport for 2023, fokusere på myndighedens aktiviteter, resultater og mål for det forgangene år. Således etablerede Økokrim i 2023 en enhed dedikeret til det forebyggende arbejde mod svindel og hvidvask. I løbet af 2023 gennemførte enheden 28 forebyggende tiltag inden for områder som bedrageri, hvidvask, miljøkriminalitet, fiskerikriminalitet og dyrevelfærd. Flere af disse tiltag er baseret på information fra efterretninger.

Størstedel af rapporten omhandler forebyggelse af kriminalitet, som er en central strategi i Økokrims arbejde.

Økokrim fremhæver specielt et initiativ om at udvikle tiltag mod spoofing og smishing rettet mod norske borgere.

Økokrims årsrapport viser også en stigning af underretninger sammenlignet med året før. Det bliver bemærket at økonomisk kriminalitet, specielt bedragerisager, udgør størstedelen af underretningerne. Således er der tale om en stigning på over 800 underretninger, hvor af mange er relateret til bedrageri.

FREMHÆVEDE SAGER

I deres årsrapport fremhæver Økokrim et par sager, som har fyldt i 2023.

En af dem er en bedragerisag, som omhandlede mindst 400 ofre. Efterforskningen var omfattende og kompliceret da bedrageriet bredte sig ud over flere politikredse, samt at gerningsmændene var operationelt dygtige til at skjule sig. Blandt andet blev midlerne hævet i kryptovaluta ligesom der blev brugt falske identiteter.

En mand fra Moss blev idømt fem-et-halvt-års fængsel for bedrageri af 54 millioner norske kroner. Manden blev ligeledes idømt at betale erstatning på 60 millioner norske kroner, samt retten til at drive virksomhed i fem år. De 77 ofre troede, at de investerede i bygningsprojekter, men i virkeligheden brugte manden pengene privat på luksusvarer.

Læs den fulde trusselsvurdering her

Organiseret kriminalitet er to ord, som går igen blandt de europæiske myndigheder og Norge er ikke en undtagelse. I Politiets Trusselvurdering 2024 vurderer de norske myndigheder, at truslen fra organiseret kriminelle netværk er betydelig og øget, blandt andet på grund af øget professionalisme og samarbejde mellem de kriminelle aktører. Samarbejde hvor kriminelle køber og sælger tjenester, opgaver og specialiserede kompetencer af hinanden.

Ligeledes fremhæver norsk politi, at de ser flere kriminelle netværk som har direkte eller indirekte kontrol over selskaber, og at der benyttes professionelle aktører og stråmænd til at skjule kriminelle handlinger og ejerskab.

Samtidig ses der en voldsom stigning i antallet af bedragerier i Norge. Ifølge trusselsvurderingen genererer bedrageri et stort udbytte, som bliver brugt til at finansiere ny kriminalitet. Således kan flere sigtede i bedragerisager knyttes til organiserede kriminelle netværk, som også er involveret i narkotika- og voldskriminalitet.

KRIMINALITET SOM HANDELSVARER

Kriminelle netværk, som mangler kendskab eller kompetencer til at få udført specifikke handlinger kan nu købe sig til en løsning. Her er hvidvaskning af penge især en ”handelsvare”.

Ifølge norsk politi kræver hvidvaskning og pengeoverførsler kompetencer og aktiviteter, som kan involvere aktører både på den legale og illegale side af pengestrømmen. Således er smugling af kontanter og uregistreret betalingsvirksomhed en attraktiv tjeneste til at hvidvaske og sikre illegale midler.

Yderligere fremhæver de norske myndigheder, at kriminelle aktører bruger revisorer til at legitimere selskaber, som anvendes til økonomisk kriminalitet. Norsk politi har således informationer om, at enkelte revisorer tilbyder hvidvaskning, fiktiv fakturering, skatte- og momsunddragelse mm. Dette gøres blandt andet ved at oprette komplicerede virksomhedsstrukturer.

HØJRISIKOBRANCHER

Ikke overraskende udnævner politiet ejendomssektoren og fiskeri som to brancher, der benyttes af organiserede kriminelle til økonomisk kriminalitet. Kontantbaserede brancher giver nemlig en mulighed for at kombinere legale og illegale midler.

Her fremhæver norsk politi især ejendomssektoren, da værdistigninger og godt afkast over mange år har gjort sektoren til et attraktivt sted at placere både norsk og udenlandsk kapital. Det betyder at kriminelle kan investere store beløb i ejendomme og på den måde integrere illegale midler i den legale økonomi.

Ifølge trusselsvurderingen er fremgangsmåden at købe ejendomme med illegale midler. Herefter bruges der stråmænd eller skalselskaber for at sløre midlernes oprindelse. Ejendommen renoveres efterfølgende ved brug af ulovlig arbejdskraft, som betales kontant. Det samme gælder materialerne, som ligeledes betales med illegale midler. Dermed bliver midlerne hvidvasket gennem sort aflønning af arbejderne, mens ejendommens værdi øges og giver et større udbytte.

Kontantnetværk

Som i så mange andre tilfælde, så fylder kontanter en del i politiets trusselvurdering.

Politiet fremhæver, at de har informationer om at kontanter og varer, som krydser den norske grænse kan kobles til internationale kriminelle netværk.

Hvert år deklareres der mellem otte og ti millioner norske kroner i kontanter ved indrejse til Norge. Beløber som deklareres ved udrejse er markant lavere. Det tyder derfor på, at der bliver smuglet et stort antal kontanter ud af Norge. Norsk politi har tidligere udgivet rapporten ”Nå er det NOK” hvor i det nævnes, at 24,7 millioner norske kroner hver dag bliver fragtet ud af Norge.

Cirkulationen af norske kontanter sker via mange forskellige aktører. Transporten sker f.eks. via pengekurérer, sammen med legal varetransport, eller i personbiler. Ifølge norsk politi er aktørerne som fragter kontanterne ud af Norge ofte en del af et større internationalt vekselnetværk.

Norske Økokrims Enheten for Finansiell Etterretning (EFE) udgav i slutningen af marts deres årsrapport for 2023. Rapporten viser, at EFE modtager stadig flere underretninger med 23.703 nye underretninger i 2023. Samtidig har enheden modtaget 22.383 informationer fra andre landes Financial Intelligence Units (FIU).

Rapporten ligger vægt på, at de mange underretninger giver et billede af, at de kriminelle er mere organiseret og bruger flere innovative metoder. Her nævnes både brugen af nye betalingstjenester og professionel rådgivning. To metoder, som NSK ligeledes havde fokus på i Den Nationale Risikovurdering i 2023.

Samtidig fremhæver EFE at verden er ”blevet mindre”, hvilket fører til at kriminaliteten i større stil krydser landegrænser. Men det er ikke kun via betalingstjenester, at penge fra kriminalitet flyttes ud af Norge. EFE’s analyser viser således at 27 millioner norske kroner i kontanter forlader Norge hver eneste dag.

Nøgleord

• Nye betalingstjenester øger kompleksiteten af undersøgelsen af hvidvask
• Ulovligt optjente midler placeres i køb af ejendom eller værdigenstande
• Køb og salg af ejendomme i udlandet, samt placering af midler i udlandet, slører midlernes oprindelse
• Kryptobørser udnyttes i større grad til hvidvaskning
• Flere sager med professionelle rådgivere indblandet

Hvidvask

I gennemgangen af året, fremhæver EFE flere modus indenfor hvidvask, som har vist sig i underretninger i løbet af 2023.

Her fremgår det, at hvidvaskningsmetoderne bliver mere komplekse og kreative. EFE lægger vægt på, at kompleksiteten består i at der benyttes flere led og organiserede metoder for hvidvask. Her under igennem nye betalingstjenester og stråmænd eller stråselskaber.

Betalingstjenester, både norske og udenlandske, benyttes oftere end tidligere. Det betyder i stigende grad, at pengene krydser landegrænser hvilket besværliggør gennemskueligheden af en transaktion.

Ligeledes ses der modus, hvor midlerne placeres i udlandet eller i Norge via køb af ejendom eller værdigenstande. Dette gør sig især gældende i sager med større skatteunddragelse, hvor hvidvaskningen sker via en overførsel fra en udenlandsk konto til køb af ejendom eller værdigenstande i Norge. Ofte med professionel rådgivning indblandet.

EFE beskriver også en betydelig stigning i antallet af underretninger i forbindelse med kryptovaluta. Her ses der især et modus, hvor nordmænd i større grad benytter kryptobørser til mistænkelige transaktioner – ofte gennem udenlandske kryptobørser med manglende tilgang til kundekendskab. I samme ombæring fremhæves det, at kriminelle aktører i større grad bruger udenlandske neobanker til at lave overførslerne til kryptobørserne.

I 2023 så EFE også flere sager, hvor professionelle rådgivere har hjulpet til hvidvask. Således har EFE i 2023 haft flere sager, hvor det mistænkes at bankansatte har modtaget penge og misbrugt deres stilling til hjælp med hvidvask.

Terrorfinansiering

EFE gennemgår ligeledes modus for terrorfinansiering i 2023.

Her viser flere af EFEs analyser, at pengestrømmene i sager med mistanke om terrorfinansiering er gået fra eller gennem norske selskaber eller foreninger, før de sendes til modtagere i udlandet. Ligeledes ses der ifølge EFE en væsentlig øgning i brugen af indsamlinger og køb via sociale onlineplatforme, som Tiktok, Twitch, m.fl..

EFE fremhæver, at terrororganisationer som Islamist Stat (IS) aktivt har anvendt sociale onlineplatforme, for at nå bredt ud i forsøget på at indsamle midler til terrorfinansiering.

Yderligere fremhæver EFE at en tredjedel af de underretninger, som omhandler terrorfinansiering, har bedrageri som modus. Her bliver dele af udbyttet fra bedrageri ført ud af Norge via kryptovaluta, som ikke kan afvises at ende som terrorfinansiering.