Det skriver hjemmesiden insightcrime.org, som hovedsageligt har fokus på kriminalitet i Mellem- og Sydamerika, i artiklen GameChangers 2025: Cryptocurrency Is Now in the Criminal Mainstream.

Fra eksperiment til mainstream

For blot ti år siden eksperimenterede latinamerikanske kriminelle grupper forsigtigt med kryptovaluta. I dag er situationen markant anderledes. I 2025 har virtuelle valutaer for alvor vundet indpas i den kriminelle økonomi – fra spektakulære digitale bankrøverier til avancerede og næsten uigennemskuelige hvidvaskmetoder.

Samtidig er den globale kokainhandel eksploderet. Traditionelle, hierarkiske kriminelle organisationer er i stigende grad blevet erstattet af løst sammensatte, modulære netværk, som investerer målrettet i teknologi og innovation. I dette nye kriminelle økosystem spiller kryptovaluta en stadig større rolle – og meget tyder på, at udviklingen vil fortsætte.

Det attraktive kryptomarked

Kryptovaluta deler mange af de egenskaber, der tidligere gjorde kontanter attraktive i kriminalitet – især anonymitet. Men digitale valutaer har en afgørende fordel: betalinger kan gennemføres uden fysisk tilstedeværelse.

Det er særligt attraktivt i globale kriminelle markeder som narkotikahandel, hvor der årligt omsættes for milliarder af kroner, når kokain transporteres fra Andes-regionen til resten af verden.

Selv ved brug af kendte kryptovalutaer som bitcoin, hvor alle transaktioner registreres på en offentlig blockchain, forbliver de reelle aktører bag transaktionerne ofte skjult. Identiteten bag en wallet er som udgangspunkt anonym.

Regulering halter efter

Nogle lande – herunder Brasilien og Chile – har forsøgt at imødegå udviklingen ved at integrere kryptovaluta i det formelle finansielle system og indføre skærpede KYC-krav (Know Your Customer). Disse regler forpligter udbydere til at verificere brugernes identitet, før de kan handle med kryptovaluta.

Men mange lande i regionen er fortsat langt bagefter. Selv hvor regulering eksisterer, formår kriminelle ofte at omgå reglerne ved hjælp af kreative strukturer, stråmænd og grænseoverskridende løsninger.

Brasilien oplevede i 2025 en markant vækst i den digitale kriminelle økonomi. Specialiserede cyberbander anvender malware til at overtage bankkonti og omsætter derefter de stjålne midler til kryptovaluta for at sløre pengestrømmene.

Kriminelle udnytter både blockchainens anonymitet og den hastighed, hvormed digitale transaktioner kan flyttes gennem mange konti og wallets på få sekunder.

Store brasilianske kriminelle grupper – herunder Primeiro Comando da Capital (PCC) og Comando Vermelho – har i stigende grad taget kryptovaluta til sig. Begge grupper begyndte som fængselsbander og bankrøvere, men har gennem det seneste årti opbygget betydelige indtægter gennem kokainhandel.

Kryptovaluta i narkotikahandel og kemikalieforsyning

Udviklingen rækker langt ud over Brasilien. I Mexico er kryptovaluta nu blevet den foretrukne betalingsform i forsyningskæden for præcursor-kemikalier – især i forbindelse med fentanylproduktion.

I maj 2025 beslaglagde myndighederne 5,5 millioner dollars fra et netværk med tilknytning til mexicanske kriminelle grupper, som havde anvendt kryptovaluta til betalinger til kinesiske leverandører.

Myndighederne kæmper for at følge med

Flere lande i Latinamerika og Caribien har iværksat nye tiltag mod cyberkriminalitet og digital hvidvask. Alligevel har retshåndhævende myndigheder svært ved at følge med den teknologiske udvikling og de kriminelle aktørers innovationskraft.

Regeringer har forsøgt at regulere det digitale “vilde vesten” gennem øget sporbarhed og skærpede KYC-krav. Målet er at beskytte finansielle institutioner mod hvidvask, korruption og bedrageri.

Men fremskridtene bremses ofte af strukturel korruption, manglende specialiserede efterforskningsressourcer og begrænset teknisk kapacitet.

Tumblere og grænseoverskridende transaktioner

En særlig udfordring er brugen af såkaldte kryptotumblere – tjenester, der blander kryptovaluta fra mange kilder, før midlerne sendes videre. Dette gør det ekstremt vanskeligt at spore pengenes oprindelse.

Kombineret med, at kryptovaluta kan overføres på tværs af landegrænser på få sekunder, står myndighederne over for en kompleks og hurtigt foranderlig trussel.

Udsigten til 2026

Mange lande kæmper allerede med at opdage og efterforske traditionel hvidvask. Selv med specialiseret cybertræning risikerer myndighedernes metoder hurtigt at blive forældede, fordi kryptomarkedet konstant udvikler sig.

Alt tyder på, at organiseret kriminalitet i øjeblikket vinder kapløbet om kryptovaluta. Hvis retshåndhævelse og regulering ikke formår at tilpasse sig hurtigere, vil 2026 sandsynligvis byde på en fortsat professionalisering af digital kriminalitet – med alvorlige konsekvenser for den globale indsats mod hvidvask.

I en ny rapport fra juni 2024 fremhæver FN’s Interregional Crime and Justice Research Institute (UNICRI) den stigende evne hos både terroristiske og kriminelle organisationer til at udvikle interne kapaciteter og indgå alliancer for at fremme deres mål. Kriminelle organisationer i Latinamerika anvender i stigende grad terrorlignende taktikker for at forfølge deres økonomiske mål, mens terrororganisationer transformeres til hybride enheder drevet af både ideologi og økonomisk vinding. Denne udvikling har skabt en ny teoretisk og analytisk forståelse af forbindelsen mellem organiseret kriminalitet og terrorisme.

Rapporten kan læses her.

Rapporten går i dybden med, hvordan globaliseringen og sammensmeltningen af terror- og kriminelle netværk udvisker grænserne mellem de to. Terrorgrupper bliver mere globaliserede og integreret med kriminelle netværk, hvilket kan ændre deres motivation fra ideologi til økonomisk interesse. I Latinamerika er der flere eksempler på terrorister, der, motiveret af økonomiske mål, skjuler sig bag ideologiske facader for at retfærdiggøre deres handlinger.

For både kriminelle og terrorister i regionen giver globaliseringen mulighed for at udvide deres netværk til nye områder og kulturer. De udnytter avancerede kommunikations- og transportnetværk samt huller i lovgivningen for at maksimere deres forretninger og terroristiske rækkevidde. Hvis regeringer og statslige myndigheder ikke udvikler bedre mekanismer for effektivt samarbejde, vil de kriminelle og terroristiske organisationer fortsætte med at overgå statens evne til at reagere samlet og effektivt på trusler.

Rapporten præsenterer en række konkrete eksempler fra Latinamerika, der viser, hvordan terror- og kriminelle organisationer samarbejder eller smelter sammen. Den peger også på den afgørende rolle, som korruption spiller i fremvæksten af både terrorisme og organiseret kriminalitet. Når stater kæmper med udfordringer som dårlig regeringsførelse og magtvakuum, bliver de sårbare over for destabilisering fra disse grupper, som hurtigt udnytter svaghederne i systemet.

Globalisering har bidraget til, at terror- og kriminelle netværk ikke blot er vokset, men også er blevet mere komplekse og sofistikerede. De moderne netværk af organiserede kriminelle og terrorister opererer som globale virksomheder med avancerede strukturer, finansielle rammer og strategier. De har skabt autonome celler, der opererer med minimal kontakt til den øverste ledelse, hvilket gør det sværere for retshåndhævende myndigheder at opdage og stoppe deres aktiviteter.

En vigtig pointe i rapporten er, at kriminalitet og terrorisme ikke længere kan ses som separate fænomener. Der er snarere tale om en stigende konvergens mellem de to. Terroristorganisationer indgår ofte alliancer med kriminelle netværk for at få adgang til ressourcer som penge, våben og smugleruter, mens kriminelle organisationer bruger terrorlignende metoder for at maksimere deres overskud.

Denne udvikling truer ikke kun ustabile regioner, men også politisk stabile stater, hvor de kriminelle og terroraktiviteter ofte er mindre synlige, men lige så farlige. Rapporten fremhæver behovet for en dybere forståelse af dette komplekse samspil og en stærkere global indsats for at tackle de mange udfordringer, som forbindelsen mellem kriminalitet og terrorisme udgør for verdens sikkerhed.

Dette studie understreger, at den globale kamp mod terrorisme og organiseret kriminalitet kræver tættere internationalt samarbejde og en dybere forståelse af, hvordan disse netværk fungerer. Uden en mere koordineret indsats risikerer verdenssamfundet at tabe terræn i kampen mod disse voksende trusler.

Transnationalt samarbejde mellem kriminalitet og terrorisme

Rapporter fra FN’s Sikkerhedsråd, såsom resolutionerne 2195 og 2482, fremhæver de tætte bånd mellem international terrorisme og transnational organiseret kriminalitet. Disse alliancer, som ofte er kortvarige, udgør et centralt element i, hvordan både kriminelle og terrororganisationer får adgang til ressourcer såsom våben, smugleruter og finansiering. Disse netværk benytter sig blandt andet af narkotikasmugling, menneskehandel og våbensmugling som indtægtskilder.

I Latinamerika er dette fænomen særligt tydeligt i lande som Colombia og Peru, hvor terrorist- og guerillagrupper siden 1990’erne har brugt narkotikahandel til at finansiere deres aktiviteter. Grupper som FARC og Hezbollah har deltaget i narkohandel på tværs af kontinenter, hvilket har givet dem mulighed for at udvide deres indflydelse og netværk til andre regioner, især Afrika og Europa, som ofte fungerer som transitlande for narkotika.

Nexus mellem kriminalitet og terrorisme: Fire nøglekategorier

Den såkaldte nexus, eller forbindelse, mellem organiseret kriminalitet og terrorisme kan inddeles i fire kategorier: integration, hybrid, transformation og sorte huller.

1. Integration sker, når kriminelle organisationer og terrorgrupper smelter sammen gennem rekruttering eller strategiske alliancer.
2. Hybride grupper opstår, når en gruppe både forfølger ideologiske og økonomiske mål ved at kombinere terrorhandlinger og kriminalitet.
3. Transformation beskriver, når en terrororganisation udvikler sig til en kriminel enhed eller omvendt.
4. Sorte huller refererer til områder, hvor statens magt er svækket, og hvor både kriminalitet og terrorisme kan florere uden hindringer.

Terroraktivitetens cyklus og det kriminelle samarbejde

En vigtig del af denne analyse er forståelsen af terroraktivitetens cyklus, som ikke blot dækker selve terrorangrebet, men også alle de forudgående og efterfølgende trin, såsom rekruttering, finansiering, planlægning og udførelse. Mange af disse trin involverer kriminelle aktiviteter, hvilket gør det muligt for terrorgrupper at sikre finansiering, logistik og smugleruter.

Eksempler fra Argentina, Ecuador og flere andre latinamerikanske lande viser, hvordan islamistiske terrorgrupper som Hezbollah og Al-Qaeda har etableret forbindelser til lokale kriminelle netværk. Gennem aktiviteter som narkotikasmugling, våbenhandel og pengeafpresning har disse grupper formået at udvide deres operationer langt ud over Mellemøsten.

En global trussel med regional variation

Det stigende samspil mellem organiseret kriminalitet og terrorisme i Latinamerika har skabt en stor trussel mod både regionale og globale sikkerhedsinteresser. Globaliseringen har gjort det muligt for disse netværk at operere på tværs af grænser, og de udnytter teknologiske fremskridt til at udvide deres indflydelse. Dette stiller større krav til internationale samarbejder og lovgivning, der kan bekæmpe både kriminalitet og terrorisme på en samlet og effektiv måde.

Konklusionen er klar: kriminalitet og terrorisme er ikke længere separate fænomener, men to sider af samme sag, som truer både svage og stærke stater. Hvis verden ikke styrker sit samarbejde, risikerer vi, at disse netværk bliver endnu sværere at bekæmpe.