Læs hele rapporten her.

Forandringer i trusselsbilledet

I løbet af 2023 blev trusselsbilledet mod Sverige gradvist forværret, og i august samme år blev terrortrusselsniveauet hævet fra forhøjet til højt. Især voksede truslen fra voldelige islamistiske miljøer, hvilket blandt andet skyldtes reaktioner på de meget omtalte koranafbrændinger. Disse hændelser udløste en desinformationskampagne, der fremstillede Sverige som et islamfjendtligt land og medførte, at Sverige blev specifikt udpeget som mål i propaganda fra internationale islamistiske terrororganisationer.

I 2024 er Sverige igen blevet betragtet som et legitimt mål for terrorangreb, på linje med andre vestlige lande. Dog har internationale terrororganisationer flyttet fokus mod den igangværende konflikt mellem Israel og Hamas.

Truslen fra ekstremistiske miljøer

Säkerhetspolisen vurderer, at terrortruslen hovedsageligt kommer fra enkeltpersoner eller mindre grupper, der er drevet af enten en voldelig islamistisk ideologi eller en voldelig højreekstremistisk ideologi. Disse aktører benytter ofte simple midler til at ramme let tilgængelige mål.

Truslen fra organiserede højreekstremistiske miljøer er dog aftagende, da deres tidligere eksklusive narrativer og budskaber nu i stigende grad er blevet normaliseret i bredere kredse, blandt andet via sociale medier. Samtidig observeres en voksende tendens blandt unge højreekstremister, hvor evnen til at begå voldshandlinger er til stede, men ikke nødvendigvis med en klar politisk eller ideologisk motivering.

Udenlandsk indflydelse og organiseret kriminalitet

En ny og bekymrende udvikling er, at fremmede magter i stigende grad står bag trusler og voldshandlinger i Sverige. Dette sker ofte gennem ombud, såsom kriminelle netværk, der bliver brugt til at udføre attentater eller andre former for voldelige handlinger. I visse tilfælde er disse handlinger ikke direkte rettet mod Sverige, men snarere en forlængelse af internationale eller regionale konflikter, der spredes til svensk jord.

Terrorfinansiering

Finansiering af terroraktiviteter i Sverige fokuserer primært på at støtte terrororganisationers operationer frem for at finansiere specifikke angreb i landet. Penge indsamles typisk via donationer, kriminelle aktiviteter eller misbrug af velfærdssystemet. Terrororganisationer som PKK har velorganiserede strukturer til at indsamle betydelige summer i Sverige, ofte gennem trusler og afpresning.

Derudover har terrorfinansiering til organisationer i Mellemøsten været stigende det seneste år som følge af de pågående konflikter i regionen. Pengene overføres via traditionelle banksystemer, valutavekslingskontorer, hawalaforretninger og i stigende grad kryptovaluta. Al-Qaida er blandt de grupper, der har intensiveret brugen af kryptovaluta til finansiering.

Russisk, kinesisk og iransk indflydelse

Säkerhetspolisen påpeger, at Rusland aktivt arbejder for at underminere NATO-sammenholdet og Vestens støtte til Ukraine. Dette indebærer både forsøg på teknologisk indhentning og brug af Sverige som transitland for at omgå sanktioner.

Den kinesiske indflydelse i Sverige er hovedsageligt rettet mod den kinesiske diaspora, oppositionelle og minoritetsgrupper. Kina bruger blandt andet cyberangreb for at opnå viden og teknologi fra svenske forsvars- og teknologivirksomheder. Derudover kan Kinas teknologiske indhentning potentielt understøtte Ruslands militære kapacitet, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for Sveriges sikkerhed.

Iran har intensiveret sine aktiviteter i Sverige, herunder anvendelse af kriminelle netværk til at udføre voldshandlinger mod israelske interesser og oppositionelle grupper. Desuden er Iran interesseret i at anskaffe teknologi og viden fra Sverige og at omgå de internationale sanktioner mod landet.

Trusselvurdering kan læses i sin helhed her.

Russisk og kinesisk efterretningsaktivitet intensiveres

Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine og det forværrede forhold til Vesten har bidraget til en stigende trussel mod Norge. PST vurderer, at russiske efterretningstjenester i stigende grad vil forsøge at udføre sabotage mod kritisk norsk infrastruktur og militære faciliteter. Særligt Forsvaret og allieredes militære kapaciteter i Norge vil fortsat være mål for russisk informationsindsamling.

Kina betragtes også som en voksende efterretningstrussel mod Norge. PST forventer, at kinesiske aktører vil benytte både lovlige og skjulte metoder for at opnå deres strategiske mål. Påvirkningskampagner fra Kina bliver mere fremtrædende, og det forventes, at kinesiske aktører i stigende grad vil forsøge at manipulere offentlige holdninger i Norge.

Sabotagerisiko og hemmelige anskaffelser

Truslen om russisk sabotage er steget betydeligt det seneste år. Fremmede staters brug af såkaldte “proxy-aktører” – personer eller grupper uden formel tilknytning til en stat – anvendes til at udføre operationer på vegne af staterne. Cyberoperationer bliver desuden stadig sværere at opdage, hvilket øger risikoen for uopdagede angreb mod norske systemer.

Russland er underlagt omfattende internationale sanktioner, hvilket fører til, at russiske aktører forsøger at skaffe militær teknologi og flerbrugsteknologi gennem skjulte anskaffelser i Norge. Disse forsøg indebærer ofte vildledning af norske virksomheder og myndigheder med falsk dokumentation.

Truslen fra Iran og Nordkorea

Iran forventes at fortsætte med efterretnings- og påvirkningsoperationer i Norge i 2025. Ifølge PST kan det iranske regime benytte sig af terrorangreb, attentater og vold for at ramme kritikere i Vesten. Svenske myndigheder mistænker allerede, at iransk-støttede kriminelle netværk stod bag angreb mod Israels ambassader i Stockholm og København i 2024, og lignende angreb kan potentielt ramme Norge.

Nordkorea vurderes at have interesser i at opnå teknologisk og militær information gennem skjulte operationer i Norge. Ligesom Iran kan de benytte tredjepartsaktører til at gennemføre aktiviteter, der truer norsk sikkerhed.

Ekstrem islamisme og højreekstremisme som de største terrortrusler

PST vurderer, at de mest alvorlige terrortrusler i 2025 vil komme fra ekstreme islamister og højreekstremister. Ekstrem islamistisk aktivitet i Europa er stigende, og Den Islamiske Stat (IS) har intensiveret deres angreb i Vesten. Krigen mellem Israel og Hamas i Gaza har øget risikoen for radikalisering og kan inspirere til terrorhandlinger i Norge.

Højreekstrem trussel stammer primært fra individer, der deltager i transnationale, voldsfremmende digitale netværk. Disse personer kan udvikle både vilje og evne til at begå terrorhandlinger. PST vurderer, at eventuelle angreb sandsynligvis vil blive udført af en eller få gerningsmænd, som er inspireret af ekstremistisk ideologi.

Teknologiske udfordringer og nye angrebsmetoder

Teknologisk udvikling fører til nye angrebsmetoder, herunder brug af 3D-printede skydevåben og droner. PST forventer, at droner i stigende grad kan bruges som angrebsvåben, hvilket allerede ses i konflikter internationalt. Desuden anvendes kryptovaluta og udenlandske finansinstitutter i stigende grad til at finansiere terrorvirksomhed, hvilket vanskeliggør sporing og opdagelse af ulovlige transaktioner.

PST’s trusselvurdering for 2025 understreger, at Norge står over for en kompleks og sammensat trussel fra statslige aktører og ekstremistiske grupper. Rusland og Kina vurderes som de mest alvorlige trusler i form af efterretning, påvirkning og potentiel sabotage. Samtidig er truslen fra ekstrem islamisme og højreekstremisme vedvarende og kan resultere i terrorangreb på norsk jord. PST advarer om, at den teknologiske udvikling og øget brug af proxy-aktører gør trusselsbilledet mere komplekst end nogensinde før.

Det skriver den norske efterretningstjeneste i deres årlige rapport Fokus 2025.

Ruslands Strategiske Prioriteter og Sabotagetrusler

Rusland har endnu ikke opnået et gennembrud i krigen i Ukraine, men afslutningen af krigen på russiske betingelser er fortsat en central prioritet. Vestlig våbenstøtte til Ukraine er en hindring for Ruslands mål, og Rusland søger at lægge pres på Vesten gennem blandt andet sabotagemissioner, som også kan ramme Norge.

Vestlige sanktioner har sat Ruslands forsvarsindustri under pres, hvilket har tvunget landet til at bruge civil teknologi i militære programmer. Russiske aktører forsøger at omgå eksportrestriktioner gennem komplekse anskaffelsesnetværk, der benytter legitime europæiske virksomheder som mellemled. Norge er særligt sårbart på grund af sin avancerede maritime teknologi samt kommunikations- og navigationsudstyr, som Rusland efterspørger til militære formål.

Skyggeflåden og Energisanktioner

Ruslands økonomi afhænger af energiindtægter fra en såkaldt “skyggeflåde”, der transporterer olie, petroleumsprodukter og flydende naturgas uden om internationale sanktioner. Dette er en betydelig udfordring for Norge, da skyggeflåden ofte opererer i nærområdet og udgør en risiko for miljøulykker samt konkurrenceforvridning.

Efter udvisningen af russiske efterretningsofficerer fra flere europæiske lande har Rusland intensiveret sine skjulte operationer i Europa via stedfortrædere. Disse aktører står bag politisk destabilisering, sabotage og indhentning af information. I 2024 rekrutterede russiske efterretningstjenester europæiske statsborgere via digitale platforme og betalte dem for at udføre sabotagehandlinger, herunder brande og hærværk.

Samtidig gennemfører prorussiske hacktivistgrupper jævnligt tjenestenektangreb (DDoS) mod norske virksomheder og institutioner. Der forventes en fortsat cybertrussel mod Norge i 2025, hvor russiske aktører vil forsøge at infiltrere beslutningsorganer, kritisk infrastruktur og teknologisektoren.

Kinas Øgede Interesse for Europæisk Teknologi

De amerikanske eksportrestriktioner på teknologi har øget Kinas fokus på europæiske teknologivirksomheder. Kinesiske aktører har intensiveret deres investeringer i blandt andet elbilindustrien i Europa for at omgå restriktionerne. Kinesiske efterretningstjenester understøtter disse strategiske investeringer og forsøger at skjule deres formål gennem komplekse økonomiske mekanismer.

Truslen fra Terrorgrupper

Politiske omvæltninger og konflikter i Mellemøsten og Afrika har skabt grobund for terrorgrupper som Islamisk Stat (IS) og al-Qaida. Disse grupper udnytter Gaza-konflikten til at radikalisere og rekruttere nye medlemmer. I 2024 steg antallet af islamistiske terrorangreb i Vesten til samme niveau som i 2017, og truslen forventes at stige yderligere i 2025.

IS har særligt øget sin aktivitet i Europa via personer og netværk, der allerede befinder sig på kontinentet. IS’ gren i Afghanistan, Islamisk Stat i Khorasan-provinsen (ISKP), udgør den største terrortrussel mod Europa og har forsøgt at gennemføre flere angreb de seneste år.

Højreekstrem Trussel i Europa

Den højreekstreme terrortrussel i Europa stammer primært fra soloaktører med enkle angrebsmidler. Fraværet af organiserede højreekstreme terrorgrupper begrænser deres evne til at gennemføre komplekse angreb, men truslen fra enkeltpersoner og internetbaserede netværk er fortsat høj.

Den sikkerhedsmæssige situation i 2025 vil være præget af øget stormagtsrivalisering, cybertrusler og en stigende terrortrussel. Norge skal være forberedt på et mere ustabilt internationalt landskab, hvor både statslige og ikke-statslige aktører udgør en stadig større trussel mod landets sikkerhed og interesser.