En ny analyse fra Hvidvasksekretariatet afslører, at danske fakturafabrikker i stigende grad benytter udenlandske konti og virtuelle IBANs – såkaldte vIBANs – når de modtager betalinger for fiktive fakturaer. Udviklingen gør det vanskeligere for danske myndigheder at følge pengestrømmene og afsløre hvidvask og skatteunddragelse.

Betalingerne flytter til udlandet

Analysen viser, at omkring 75 procent af alle fiktive fakturaer i 2024 blev betalt via udenlandske udbydere af betalingstjenester. Denne tendens fortsætter ind i 2025.
Tidligere blev betalingerne typisk gennemført via danske pengeinstitutter, men fakturafabrikkerne vælger nu i stigende grad konti hos udenlandske fintech- og betalingsvirksomheder, hvor danske myndigheder har begrænset indsigt.

Ifølge Hvidvasksekretariatet skyldes det blandt andet, at vIBAN-teknologien gør det muligt for udenlandske udbydere at tilbyde kontonumre, der tilsyneladende ser danske ud, men i virkeligheden hører hjemme i udlandet.

Kort levetid og velkendte brancher

Den typiske fakturafabrik har i dag en levetid på under halvandet år, hvilket er et markant fald siden 2020.
Fakturafabrikkerne registreres oftest i brancher som byggeri, rengøring, transport og vikartjenester – områder med stort behov for arbejdskraft og hård konkurrence på pris. Det samme gælder deres kunder, der typisk befinder sig i de samme brancher.

Top 10 brancher blandt fakturafabrikker:

1. Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed
2. Kombinerede serviceydelser
3. Almindelig rengøring i bygninger
4. Opførelse af bygninger
5. Vejgodstransport
6. Gennemførelse af byggeprojekter
7. Forberedende byggepladsarbejder
8. Andre post- og kurertjenester
9. Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed
10. Vikarbureauer

Milliardbeløb i fiktive fakturaer

Analysen omfatter 190 formodede fakturafabrikker og deres 5.200 kunder i perioden 2017–2024.
Tilsammen har disse virksomheder udstedt næsten 50.000 fiktive fakturaer for i alt 6,1 milliarder kroner – og kreditnotaer for yderligere 1,2 milliarder kroner.
Hvidvasksekretariatet vurderer, at det reelle omfang sandsynligvis er langt større.

Virtuelle konti skjuler pengenes vej

Et vIBAN (virtuelt IBAN) fungerer som en kanal, der videresender betalinger til en primær konto. For virksomheder kan teknologien være praktisk, men for kriminelle er den en gave.
Transaktionerne ligner danske overførsler, men pengene sendes i virkeligheden til udlandet – ofte gennem flere led af udbydere. Dette gør det vanskeligt for myndighederne at identificere den reelle kontoejer og følge pengestrømmen.

Udenlandske udbydere af betalingstjenester er ikke underlagt de danske hvidvaskregler og har derfor ingen pligt til at indberette mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet. Det gør vIBAN-systemet særligt attraktivt for kriminelle, som ikke kan få – eller ikke ønsker – en konto i et dansk pengeinstitut.

Nye mønstre i hvidvask

Hvidvasksekretariatet peger på, at fakturafabrikker i stigende grad indgår i mere komplekse hvidvaskkonstruktioner – eksempelvis i forbindelse med kontantfri handel med narkotika.
Her bruges betalingsterminaler og fiktive fakturaer til at flytte penge digitalt, så kontanter helt undgås. Det gør transaktionerne sværere at spore og efterforske.

Samtidig identificerer Gældsstyrelsen et simplere modus operandi, hvor fakturafabrikker selv skaffer kontanter ved at købe varer i udlandet og videresælge dem kontant i Danmark. Dermed skaber de deres egen kontantbeholdning til brug i hvidvaskkæden – uden at skulle hente sorte penge fra andre kriminelle netværk.

Formidlere og falske erhvervskonti

Hvidvasksekretariatet peger også på en voksende branche af formidlere, der tilbyder danske virksomheder hjælp til at oprette ”danske” erhvervskonti – som i virkeligheden ligger hos udenlandske udbydere af betalingstjenester.
Disse formidlere markedsfører sig ofte som legitime konsulent- eller it-virksomheder og er ikke underlagt Finanstilsynets kontrol, da de blot formidler kontakten mellem kunden og den finansielle udbyder.

Resultatet er, at virksomheder – både danske og udenlandske – kan få konti, der ser danske ud, men hvor pengene i virkeligheden placeres i udlandet.

Stigende udfordring for danske myndigheder

Selv om transaktionerne flytter ud af landet, foregår skatteunddragelsen fortsat i Danmark.
Hvidvasksekretariatet vurderer, at hovedparten af fakturafabrikkernes kunder stadig har danske konti, hvilket gør det muligt at følge dele af pengestrømmene. Men hvis også kunderne begynder at bruge udenlandske betalingstjenester, vil myndighedernes indsigt falde markant.

Allerede i første kvartal af 2025 har Hvidvasksekretariatet observeret handel med fiktive fakturaer for knap 40 millioner kroner, hvoraf omkring 90 procent er betalt via udenlandske udbydere – hovedsageligt gennem vIBANs.

Et internationalt hvidvasksystem i udvikling

Udviklingen viser, hvordan globaliseringen af betalingssystemer og den stigende brug af fintech-tjenester skaber nye muligheder for misbrug.
Som Hvidvasksekretariatet konkluderer, er det i dag lettere end nogensinde at skjule pengenes vej – og sværere end nogensinde for myndighederne at følge den.

Læs hele rapporten her.

Hvidvasksekretariatet har i 2023 modtaget 81.106 underretninger, hvilket er 8.667 færre underretninger i 2022. Faldet i underretninger skyldes ifølge Hvidvasksekretariatet, at der ses færre underretninger fra spiludbydere og pengeinstitutter. Til gengæld er der sket en stigning i antallet af underretninger fra advokater og revisorer.  

Samtidigt viser Hvidvasksekretariatets tal, at blot knap 11 procent af de minimum 22.000 underretningspligtige virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, er oprettet i GoAML. Dog viser tallene også, at der var flere underretningspligtige, der oprettede sig på underretningsplatformen i 2023. Dette skyldes blandt andet at flere ejendomsmæglere, revisorer og aktører i kategorien skatterådgivere og eksterne bogholdere tilmeldte sig.  

NØGLETAL

• Hvidvasksekretariatet modtog i 2023 81.106 underretninger. Det er 8.667 færre end i 2022 
• Underretninger om mistænkelige transaktioner (STR) udgjorde 89% af alle underretningerne (72.040) 
• Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner (STR) er faldet med 3.930 i forhold til 2022 
• Underretninger om mistænkelige aktiviteter (SAR) udgjorde 8.807, hvilket er et fald på 4.782 i forhold til 2022 
• Antallet af underretninger om mulig terrorfinansiering er steget fra 224 i 2022 til 259 i 2023 
• Godt 11 procent af de minimum 22.000 underretningspligtige virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, har pr. 31. december 2023 oprettet sig i GoAML 
• I 2023 blev der 38.018 gange videregivet underretninger til politikredsene, PET, skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder

VIDEREGIVELSE AF UNDERRETNINGER 

Ligesom med antallet af underretninger, så blev der også videregivet færre underretninger til myndighederne. Således blev der i 2023 38.018 gange videregivet underretninger til politikredsene, PET, skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder. Det er et fald på 26 procent i forhold til 2023.  

Ifølge Hvidvasksekretariatet skyldes dette fald, at nogle pakker med efterretningsoplysninger indeholder færre underretninger.  

Samtidig viser Hvidvasksekretariatets analyser, at politiet i stigende grad anvender oplysninger fra underretninger i deres arbejde med at forebygge og efterforske kriminalitet. Således har knap 40 procent af de videregivelser, som er sendt videre til politiet, indgået i en konkret efterforskning i sager om økonomisk kriminalitet mm.  

Skatteforvaltningen har ligeledes modtaget færre oplysninger fra hvidvasksekretariatet. Faldet lyder på knap 8.500 færre videregivelser af oplysninger end i 2023. Dette skyldes blandt andet, at Hvidvasksekretariatet har måtte prioritere ressourcer til anden presserende sagsbehandling.  

Alligevel har Særlig Kontrol i Skattestyrelse på baggrund af de modtagne efterretningsoplysninger i 2023 udført 2.051 kontroller med et samlet provenu på godt 760 millioner. 

AFGØRELSER AF HVIDVASKSAGER 

Hvidvasksekretariatet fremhæver i deres rapport, at der er sket en stor stigning i antallet af fældende afgørelser om hvidvask fra 2018 til 2023. Således er antallet af fældende afgørelser om simpel hvidvask steget fra 905 i 2022 til 1.381 i 2023. Antallet af afgørelser om grov hvidvask er faldet fra 1.875 til 620 i samme periode. 

Stigningen skal ses i sammenhæng med, at §290 a blev implementeret i straffeloven i 2018. Dette betød at det blev muligt, at få kriminelle aktører dømt for hvidvask, uden at anklagemyndigheden skal bevise, hvilken form for kriminalitet de hvidvaskede penge stammer fra.  

FOKUSPUNKTER FOR HVIDVASKSEKRETARIATET 

Endeligt fremhæver Hvidvasksekretariatet deres samarbejder, både nationalt og internationale.  

Her nævnes prioriterede samarbejder med andre aktører på særlige risikoområder. Et af dem er handelsbaseret hvidvask, hvor Hvidvasksekretariatet og Toldstyrelsen arbejder sammen.  

Hvidvasksekretariatet modtager få underretninger om handelsbaseret hvidvask, hvorfor der har været specielt fokus på at styrke samarbejdet med Toldstyrelsen og blive klogere på handelsbaseret hvidvask i Danmark.  

Ligeledes indgår Hvidvasksekretariatet i en myndighedsgruppe faciliteret af Center Mod Menneskehandel. Formålet er udveksling af viden og samarbejde i konkrete sager, hvor der er mistanke om menneskehandel.  

Et andet fokus er bekæmpelse af hvidvask gennem spil og sportskorruption. Et modus som Europol i flere år har haft fokus på. Ifølge Hvidvasksekretariatet er truslen i forhold til hvidvask af ulovlige midler gennem spil og sportskorruption begrænset. Området er dog prioriteret, fordi der er behov for at bygge viden op om hvidvask via dette modus.  

Hvidvasksekretariatet har udgivet en temarapport, der dykker ned i problematikken omkring hvidvask med kontanter i Danmark. Dette er ikke et nyt fænomen, men Hvidvasksekretariatet identificerer det som en af de største nationale sårbarheder for hvidvask, da kontanter er svære at spore og dermed understøtter anonymiteten for kriminelle aktører.

Rapporten beskriver tre tiltag på kontantområdet, som potentielt påvirker, hvordan kriminelle aktører opererer: Danske pengeinstitutter er tilbageholdende med at modtage danske kontanter fra udenlandske institutter, Nationalbankens udfasning af 1.000-kronesedlen, og en nedsættelse af kontantforbudsgrænsen fra 20.000 til 15.000 kroner.

Nøglepunkter fra rapporten inkluderer:

• Kontantparadokset: Danskerne bruger færre kontanter, men mængden af kontanter i cirkulation er ikke faldet tilsvarende. Kriminelle miljøer efterspørger stadig kontanter, hvilket kan forklare den relative stabilitet.

• Estimater: Hvidvasksekretariatet estimerer, at mellem 24-28 milliarder kroner i kontanter indgår i den kriminelle økonomi i Danmark, svarende til 25-29% af den samlede kriminelle økonomi.

• Hvidvaskmetoder: Kriminelle anvender forskellige metoder, herunder transport af kontanter og investering i højværdivarer, til hvidvask.

• Afledte effekter af tiltag: Rapporten forudser øget efterspørgsel efter euro, brug af transportable varer som erstatning for kontanter, og større behov for hvidvaskservices.

• Mistænkelig adfærd: Der er en stigning i underretninger relateret til kontanter, hvor mistænkelig adfærd observeres, herunder mistanker om skatteunddragelse og hvidvask.

• Kriminalitetsformer: Narkotikakriminalitet og skatteunddragelse dominerer kontantbaseret kriminalitet, mens andre former for kriminalitet benytter kontanter til hvidvask.

Rapporten konkluderer, at selvom Danmark er digitaliseret, spiller kontanter stadig en central rolle i den kriminelle økonomi. Kriminelle aktører benytter forskellige metoder til hvidvask, herunder opbevaring af kontanter i virksomheder og brug af valutavekslingsvirksomheder. Hvidvasksekretariatet understreger behovet for øget opmærksomhed på mistænkelig kontantadfærd for at bekæmpe hvidvaskeffektivt.

KONTANTER FORLADER DANMARK

Kriminelle bruger valutavekslingsvirksomheder til at hvidvaske udbytte fra kriminalitet og til investering i kriminalitet. Disse virksomheder tillader kriminelle at ombytte danske kontanter til andre valutaer, og de bruges især til hvidvask af penge fra narkotikakriminalitet og skatte- og momssvindel. For at transportere kontanterne ud af Danmark og integrere dem i den legale økonomi i andre lande, benytter kriminelle pengekurerer. Disse netværk hjælper med at indsamle, transportere og placere kontanter i det traditionelle banksystem.

I større kriminelle netværk opretholder organiserede kriminelle en omfattende undergrundsøkonomi, der hjælper med at skjule deres kriminelle aktiviteter. Denne undergrundsøkonomi inkluderer undergrundsbanker, der faciliterer betaling for illegale varer og tjenester og hjælper med hvidvask af udbytte fra kriminalitet. Internationale undergrundsbanker, som hawala-netværk, spiller en central rolle i transaktioner på tværs af landegrænser og i hvidvaskprocessen.

Kriminelle benytter også lande med svagere hvidvasklovgivning til at hvidvaske kontanter fra kriminalitet ved at indsætte kontanter i udenlandske pengeinstitutter eller købe ejendomme uden at redegøre for kontanternes oprindelse. Transport af kontanter ud af Danmark kan også ske for at udligne cash-pools i cash-controller-netværkene.

Selvom det er lovligt at transportere penge ind og ud af Danmark, skal pengebeløb over 10.000 euro deklareres ved grænsekrydsning ifølge toldloven og EU-lovgivningen. Gennemgang af kontantdeklarationer viser en tendens til, at flere kontanter deklareres til Danmark end ud af landet, hvilket indikerer en potentiel underrapportering af kontanter, der forlader Danmark.

Pengeoverførselsvirksomheder udgør en særlig risiko, da de ofte udfører kontanter til lande som De Forenede Arabiske Emirater, der har en høj grad af kontantbaseret økonomi og svagere hvidvaskforanstaltninger. Selvom disse kontanter ikke nødvendigvis vækker mistanke i destinationen, kan de potentielt blive integreret i den legale økonomi, omsat til højværdigenstande eller investeret i ejendomme.

Skattestyrelsen rapporterer, at pengeoverførselsvirksomheder ikke længere rejser ud med danske kontanter, men i stedet veksler dem til euro eller amerikanske dollars inden eksport. Dette ændrer ikke nødvendigvis den hvidvaskrisiko, da kontanter stadig transporteres ud af landet i andre valutaer.