Financial Action Task Force (FATF) udgav i starten af marts rapporten Targeted report on Stablecoins and Unhosted Wallets. Den fulde rapport kan læses her.

Stablecoins er i dag blandt de mest anvendte virtuelle aktiver, og deres samlede markedsværdi overstiger flere hundrede milliarder dollars. Særligt fiat-baserede stablecoins som Tether og USD Coin dominerer markedet. Deres stabilitet, høje likviditet og evne til at fungere på tværs af forskellige blockchains gør dem attraktive for både finansielle institutioner, virksomheder og private brugere. Netop disse egenskaber er imidlertid også årsagen til, at stablecoins i stigende grad anvendes af kriminelle aktører.

Ifølge rapporten er stablecoins blevet det foretrukne virtuelle aktiv i en stor del af de ulovlige kryptotransaktioner. De indgår sjældent alene, men anvendes som en integreret del af mere komplekse hvidvaskstrukturer, hvor midler flyttes gennem flere led for at sløre deres oprindelse og destination. Transaktionerne kan hurtigt bevæge sig på tværs af jurisdiktioner og platforme, hvilket gør det vanskeligt for både finansielle institutioner og myndigheder at følge pengestrømmene.

En central sårbarhed i denne udvikling er brugen af såkaldte unhosted wallets. Her har brugeren fuld kontrol over sine midler uden involvering af en reguleret mellemmand. Når stablecoins overføres direkte mellem sådanne wallets via peer-to-peer-transaktioner, sker det uden for de traditionelle AML/CFT-rammer. Selvom transaktionerne teknisk set er synlige på blockchainen, er de pseudonyme, og det kan være yderst vanskeligt at fastslå, hvem der reelt står bag. Dette skaber et betydeligt kontrolhul, som i stigende grad udnyttes.

Rapporten peger også på, at stablecoins spiller en voksende rolle i terrorfinansiering og sanktionsomgåelse. Terrororganisationer som Islamisk Stat og Al-Qaeda har taget teknologien til sig og anvender stablecoins til både indsamling og overførsel af midler. Samtidig har statslige aktører under sanktioner intensiveret deres brug af virtuelle aktiver. Særligt Nordkorea har gennem grupper som Lazarus Group systematiseret brugen af stablecoins som led i omfattende hvidvaskoperationer efter cyberangreb. Også Iran anvender stablecoins til at understøtte aktiviteter, der omgår internationale sanktioner, blandt andet via Islamic Revolutionary Guard Corps.

Stablecoins anvendes desuden bredt i en række kriminalitetstyper, herunder investeringsbedrageri, cyberkriminalitet og narkotikahandel. De giver mulighed for hurtige, grænseoverskridende betalinger og kan indgå i avancerede hvidvaskprocesser, hvor midler opdeles, flyttes mellem forskellige blockchains og senere samles igen. Denne fleksibilitet gør det muligt for kriminelle at tilpasse deres metoder og udnytte svagheder i både regulering og tilsyn.

For den finansielle sektor skaber udviklingen en række nye udfordringer. Banker og andre finansielle institutioner risikerer indirekte eksponering mod ulovlige aktiviteter gennem kunder, samarbejdspartnere eller transaktioner, der involverer stablecoins. Samtidig bliver det stadig vanskeligere at gennemføre effektiv kundekendskabs- og transaktionsovervågning, når en væsentlig del af aktiviteten foregår uden for regulerede miljøer. Variationer i compliance-niveauet blandt aktører i økosystemet – særligt i jurisdiktioner med svag regulering – forstærker denne problematik.

FATF fastholder derfor, at stablecoins skal underlægges de samme krav som øvrige virtuelle aktiver. Det indebærer blandt andet krav om licens og tilsyn med udbydere, implementering af effektive AML/CFT-foranstaltninger samt overholdelse af finansielle sanktioner. Samtidig understreges behovet for en risikobaseret tilgang, hvor særligt eksponeringer mod unhosted wallets og peer-to-peer-transaktioner vurderes nøje.

Rapporten fremhæver også, at teknologiske værktøjer som blockchain-analyse spiller en stadig vigtigere rolle i bekæmpelsen af finansiel kriminalitet. Disse værktøjer kan bidrage til at identificere mistænkelige transaktionsmønstre og spore midler på tværs af netværk, men deres effektivitet afhænger af datakvalitet og metodiske forskelle mellem udbydere. Samtidig peges der på potentialet i programmérbare kontroller i stablecoins, hvor udstedere eksempelvis kan fryse midler eller blokere bestemte adresser.

Samlet set tegner der sig et billede af et finansielt økosystem i hastig forandring, hvor stablecoins både repræsenterer innovation og øget risiko. Kombinationen af global rækkevidde, høj likviditet og begrænset regulering i visse dele af markedet gør dem til et effektivt redskab for kriminelle aktører. For både myndigheder og den finansielle sektor bliver det afgørende at følge udviklingen tæt og løbende tilpasse kontrol- og complianceindsatser, hvis de nye risici skal håndteres effektivt.

Rapporten peger på, at virksomheder er attraktive for kriminelle aktører, fordi de giver en facade af legitimitet og samtidig gør det muligt at skjule eller sammenblande kriminelle og lovlige pengestrømme. I mange tilfælde indgår virksomheder som en central del af større hvidvasksystemer, hvor transaktioner flyttes hurtigt gennem flere selskaber og jurisdiktioner for at gøre sporingen vanskelig.

To typer virksomhedsanvendelse

Ifølge analysen anvendes virksomheder i hvidvask typisk på to forskellige måder.

Den første model er en langsigtet anvendelse, hvor et eller flere selskaber indgår i et mere permanent setup, som kan fungere i mange år. Her kan der være reel forretningsaktivitet, men hvor enkelte transaktioner eller pengestrømme indikerer hvidvask.

Den anden model er kortvarig brug af såkaldte slusselskaber, hvor virksomheder oprettes eller overtages med det ene formål at flytte kriminelle midler videre. Disse selskaber fungerer som forbrugsvare i et større setup: de bruges i en kort periode, tømmes for midler og ender ofte i konkurs.

De fleste af de identificerede virksomheder er små aktieselskaber med få ansatte og relativt begrænset omsætning. Samtidig peger analysen på, at nogle selskaber er såkaldte “historik-selskaber”, der overtages med eksisterende bankkonti og skatteregistreringer, hvilket gør dem attraktive i hvidvaskordninger.

Særligt udsatte brancher

Analysen viser, at visse brancher går igen i mistænkelige hvidvasksager. Det gælder især tjenesteintensive brancher som:

• byggeri
• restaurationsbranchen
• bilhandel
• transport
• engroshandel

Derudover ses også kapitalintensive sektorer som ejendom og finans i flere af sagerne.

Fælles for mange af virksomhederne er, at de enten har begrænset reel aktivitet eller driver en virksomhed, hvor det er relativt let at forklare store eller komplekse pengestrømme.

Internationale transaktioner og neobanker

Grænseoverskridende transaktioner indgår næsten altid i storskalig hvidvask gennem virksomheder. I mange tilfælde flyttes midler hurtigt til konti i andre europæiske lande.

Særligt konti i udenlandske neobanker fremhæves som en central kanal til at føre midler ud af Sverige. Transaktioner ses blandt andet til lande som Danmark, Holland, Tyskland, Polen, Spanien, Estland og Irland, mens transaktionsforgreninger mod Litauen og Belgien forekommer hyppigt.

Når midlerne først er flyttet ud af landet, vurderer Finanspolisen, at de ofte sendes videre til andre jurisdiktioner eller konverteres til andre aktiver.

Kompleks transaktionsstruktur og falsk dokumentation

Et centralt kendetegn ved mange af hvidvaskordningerne er brugen af komplekse og hurtige transaktionskæder. Midler flyttes gennem flere selskaber i hurtig rækkefølge og ofte med tilsyneladende legitime forklaringer.

Transaktioner forklares eksempelvis som:

• lån mellem selskaber
• tilbagebetaling af lån
• aktionærtilskud

Samtidig anvendes ofte falsk eller manipuleret dokumentation såsom fakturaer, kontrakter eller lønsedler for at legitimere betalingerne.

Et andet udbredt mønster er cirkelfakturering, hvor flere selskaber fakturerer hinanden for fiktive ydelser. Metoden kan både bruges til at flytte midler mellem selskaber og til kunstigt at øge omsætningen – eksempelvis for at opnå større kreditfaciliteter hos banker.

Kryptovaluta indgår i flere hvidvaskordninger

Analysen peger også på en stigende sammenhæng mellem virksomhedsbaserede hvidvaskordninger og kryptovaluta. I flere tilfælde indgår både kontanter, banktransaktioner og kryptotransaktioner i samme setup.

Kryptotransaktioner kan dog sjældent kobles direkte til svenske virksomheder eller virksomhedskonti. En forklaring kan være, at midlerne først flyttes ud af landet gennem banktransaktioner, før de konverteres til kryptovaluta i andre jurisdiktioner.

Stråmænd og identitetsmisbrug

Adgangen til stråmænd er en afgørende komponent i mange hvidvaskordninger. Slusselskaber registreres ofte med personer, der formelt indgår i bestyrelsen, men som i praksis ikke har kontrol over selskabet.

Disse personer kan være socialt udsatte og modtage mindre betalinger for at stille deres identitet til rådighed. I mange tilfælde skiftes bestyrelsen flere gange på kort tid, hvilket gør det vanskeligt for myndigheder og finansielle institutioner at opnå et klart overblik over selskabets reelle kontrolstruktur.

En udfordring for AML-systemet

Rapporten understreger, at virksomheder fortsat er underrepræsenteret i indberetninger om mistænkelig hvidvask. På trods af betydelige risici er virksomhedskunder i mange tilfælde genstand for færre indberetninger end privatpersoner.

For aktører omfattet af hvidvaskreglerne betyder det, at der fortsat er behov for at styrke overvågningen af virksomhedskunder – særligt når det gælder komplekse selskabsstrukturer, koncerninterne transaktioner og grænseoverskridende betalinger.

Ifølge Finanspolisen vil en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask i virksomhedssektoren kræve bedre gennemsigtighed omkring ejerskab, mere detaljeret information om koncernforhold samt en styrket rapportering af mistænkelige aktiviteter fra banker og andre rapporteringspligtige virksomheder.

Hele rapporten kan læses her.

Kontanter og værdigenstande: Klassiske metoder i nyt omfang

Selv i et højt digitaliseret samfund spiller kontanter fortsat en central rolle i hvidvask. Efter indførelsen af restriktioner for hjemførsel af norske kontanter i 2023 er kontantindskuddene igen steget og stabiliseret sig på et højere niveau. Ifølge Økokrim indikerer det, at kontanter i stigende grad integreres i den legale økonomi via norske finansielle institutioner.

Samtidig ser myndighederne en øget anvendelse af guld og andre let omsættelige værdigenstande. Handelsbaseret hvidvask med guld er særligt attraktivt på grund af høj værdi, global anerkendelse og nem transport. Kombinationen af kontanter, guld og fiktive fakturaer eller kvitteringer peger på en klassisk, men effektiv metode til at sløre midlers oprindelse – ofte med afsæt i skatte- og afgiftskriminalitet eller arbejdsmarkedskriminalitet.

En konkret sag fra 2025 viser, hvordan en detailhandler med usædvanlig høj kontantom­sætning blev centrum i et netværk, hvor midler med fra potentielt kriminelle netværk blev hævet kontant eller kanaliseret direkte til forretningen. Sagen illustrerer vigtigheden af sektorforståelse, transaktionsmønstre og effektiv indberetning af mistænkelige forhold.

vIBANs og fragmenterede pengestrømme

Virtuelle IBAN-numre (vIBANs) anvendes i stigende grad som redskab til svindel og hvidvask. En vIBAN ligner en almindelig IBAN, men fungerer kun som transitkonto: Midler overføres automatisk videre til en skjult hovedkonto. Det gør det vanskeligt for både afsender og rapporteringspligtige at identificere den reelle slutmodtager.

Økokrim observerer primært vIBANs med udenlandske landekoder, men understreger, at brugerne ikke nødvendigvis befinder sig uden for Norge. For compliance-funktioner betyder det, at klassiske KYC- og transaktionsmonitoreringsværktøjer skal kunne håndtere komplekse, kædede betalingsstrømme på tværs af jurisdiktioner.

Professionalisering og rådgivning i hvidvask

Kriminelle netværk råder over betydelige midler og har i stigende grad behov for at “industrialisere” hvidvasken. Professionelle tilrette­læggere – herunder rådgivere og personer i betroede stillinger – sælger deres kompetencer til at strukturere og integrere ulovlige midler.

Samtidig anvendes korruption og insidere i både privat og offentlig sektor som strategisk værktøj. Økokrims etablering af en særskilt antikorruptionsenhed viser, at forbindelsen mellem økonomisk kriminalitet, organiserede netværk og systemisk sårbarhed anses som en væsentlig samfundsrisiko. For virksomheder betyder det øget fokus på tredjepartsrisici, interessekonflikter og interne kontrolmiljøer.

Ikke-finansielle tjenester og terrorfinansiering

En markant udvikling i 2025 er stigningen i overførsler til ikke-finansielle tjenester – eksempelvis sociale platforme som TikTok. Disse aktører er typisk ikke underlagt hvidvasklovgivningens rapporteringspligt, og myndighederne har begrænset indblik i transaktionsdata.

FIU vurderer, at sådanne platforme kan anvendes som led i både hvidvask og terrorfinansiering. Transaktionskæderne kan helt eller delvist falde uden for de etablerede kontrolmekanismer, og dokumentation for formål og reelle slutmodtagere er ofte mangelfuld. Mønstret med privatpersoner, der modtager midler fra flere afsendere og derefter viderefører beløbene via ikke-finansielle tjenester, indikerer også risiko for uregistreret betalingsformidling og hawala-lignende strukturer.

Særligt bemærkelsesværdigt er stigningen i indberetninger relateret til pengestrømme til konfliktområder. Over 10 procent rapporter med mistanke om terrorfinansiering i 2025 vedrørte overførsler med relation til situationen i Gaza. Parallelt hermed peger Politiets sikkerhetstjeneste (PST) i sin trusselsvurdering på en vedvarende og bekymrende radikalisering blandt unge. FIU ser tilsvarende en faldende gennemsnitsalder blandt personer knyttet til terrorfinansieringsmistanker.

For AML- og CTF-ansvarlige betyder det øget fokus på indsamlinger, NGO-strukturer, private betalingsstrømme og proportionalitetsvurderinger i humanitære kontekster.

Sanktionsomgåelse og strategisk økonomisk påvirkning

Sanktionsområdet fylder markant mere i 2025. Økokrim har modtaget over 350 rapporter om potentielle sanktionsrelaterede forhold. Mere end 60 procent vedrører sanktionerne mod Rusland og Belarus, mens sager om Iran primært knytter sig til finansielle restriktioner mod det iranske bank- og finanssystem.

Analyserne viser, at det ofte er vanskeligt at adskille klassisk hvidvask fra målrettet sanktionsomgåelse eller eksportkontrolbrud. I visse tilfælde kan transaktioner og investeringer – herunder ejendomskøb med strategisk betydning – indgå i en bredere udenlandsk stats økonomiske virkemiddelbrug. Motivationen kan være flerdelt: økonomisk gevinst, påvirkning og understøttelse af geopolitiske mål.

For rapporteringspligtige virksomheder betyder det, at sanktionsscreening ikke kan stå alene. Der er behov for helhedsorienterede risikovurderinger, der integrerer AML-, CTF- og sanktionsperspektivet – herunder vurdering af reelle ejere, komplekse ejerstrukturer og indirekte eksponering mod højrisikojurisdiktioner.

En samlet konklusion

Årsrapporten fra Økokrim viser, at grænserne mellem hvidvask, terrorfinansiering, korruption og sanktionsomgåelse i stigende grad flyder sammen. Metoderne bliver mere sofistikerede, aktørerne mere professionelle, og anvendelsen af både klassiske og nye kanaler intensiveres.

For den finansielle sektor og øvrige rapporteringspligtige indebærer det et fortsat – og stigende – behov for datadrevet monitorering, styrket sektorforståelse og tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. AML-indsatsen handler ikke alene om compliance, men om at beskytte finansiel stabilitet og samfundets sikkerhed i en tid med øget geopolitisk og sikkerhedspolitisk usikkerhed.

Hele trusselsvurderingen kan læses her.

En central pointe er, at statslige aktører i stigende grad benytter kriminelle netværk som såkaldte proxyer. Eksempelvis beskrives, hvordan Iran anvender kriminelle miljøer i Skandinavien til at udføre aktiviteter i Vesten. Disse aktører har ingen formel tilknytning til staten, men handler på vegne af eller til støtte for statslige interesser. Det gør det markant vanskeligere at spore aktivitet tilbage til en statslig ophavsmand og udfordrer traditionelle complianceværktøjer, der primært fokuserer på formelle forbindelser, sanktionerede personer og klassiske PEP-definitioner. Når statslige interesser kanaliseres gennem kriminelle strukturer, kan finansielle transaktioner fremstå som almindelig organiseret kriminalitet, selv om de reelt har en sikkerhedspolitisk dimension.

Trusselvurderingen fremhæver samtidig en vedvarende og professionel indsats for at omgå sanktioner og eksportkontrol, særligt i relation til Rusland. Metoden er velkendt: Sanktionsramte aktører forsøger at skaffe teknologi og varer via mellemled i tredjelande, som fremstår legitime. Varerne eksporteres til en tilsyneladende lovlig slutbruger, men videresendes i realiteten til den egentlige, sanktionsramte modtager. Disse konstruktioner kan involvere komplekse kæder af selskaber i flere jurisdiktioner og samarbejde mellem aktører på tværs af landegrænser.

For danske virksomheder og finansielle institutioner betyder det, at traditionel kundekendskabsprocedure ikke er tilstrækkelig. Det er afgørende at forstå den reelle slutbruger og formålet med handlen. Manglende oplysninger om slutbruger, usædvanlige fragtinstruktioner, atypiske betalingsmetoder eller mærkelige mængdeangivelser kan være indikatorer på omgåelsesforsøg. Sanktionsovervågning må derfor i højere grad integreres med handelsmønstre, logistikforhold og analyse af reelle ejerstrukturer. Risikoen ligger ikke kun i direkte samhandel med sanktionsramte lande, men i indirekte eksponering via tredjelande.

En anden væsentlig problemstilling er brugen af investeringer og opkøb som sikkerhedstruende økonomiske virkemidler. Ifølge vurderingen forsøger statslige aktører at opnå kontrol over strategiske aktiver gennem tilsyneladende almindelige forretningsmæssige dispositioner. Det kan være opkøb af ejendomme i nærheden af militære installationer, investeringer i teknologivirksomheder eller indirekte ejerskab i kritisk infrastruktur. Særligt fremhæves brugen af komplekse ejerstrukturer, investeringsfonde og holdingselskaber i flere lande til at sløre de reelle kontrolforhold.

Her møder national sikkerhed og AML-regulering hinanden direkte. Identifikation af reelle ejere er ikke blot et spørgsmål om formel compliance, men kan være afgørende for at afdække skjult statslig indflydelse. Når ejerstrukturer bevidst gøres uigennemsigtige, og kapital bevæger sig gennem flere jurisdiktioner, øges risikoen for, at finansielle systemer utilsigtet understøtter strategiske interesser, som strider mod sanktioner eller sikkerhedshensyn.

På terrorområdet forventes fortsat høj angrebsaktivitet i Europa, blandt andet som følge af situationen i Mellemøsten. Personer, der sympatiserer med ideologier knyttet til organisationer som Den islamske stat og al-Qaida, samt i visse tilfælde aktører med tilknytning til Hamas, vurderes fortsat at kunne inspireres til eller støtte angreb. For AML-området er det særligt relevant, at personer i Norden fortsat sender penge til udlandet via digitale betalingstjenester, hvor der i nogle tilfælde er mistanke om, at midlerne understøtter terrorvirksomhed.

Udviklingen udfordrer de klassiske overvågningsmodeller. Truslen knytter sig i høj grad til enkeltpersoner med løse netværksforbindelser frem for klart identificerbare organisationer. Finansieringen kan ske gennem små, hyppige overførsler og via betalingstjenester, der ikke nødvendigvis er underlagt fuld rapporteringspligt. Samtidig udvikler betalingsmarkedet sig hurtigt, hvilket kan skabe regulatoriske huller og muligheder for at omgå etablerede kontrolmekanismer.

Samlet set viser trusselvurderingen, at grænserne mellem organiseret kriminalitet, statslig påvirkning, sanktionsevasion og terrorfinansiering i stigende grad udviskes. For danske rapporteringspligtige virksomheder betyder det, at risikovurderinger må have et bredere perspektiv, hvor geopolitiske forhold, handelsmønstre og komplekse ejerstrukturer indgår som centrale parametre. AML-arbejdet er ikke længere alene et spørgsmål om at forebygge økonomisk kriminalitet, men udgør en integreret del af den samlede sikkerhedsarkitektur i Europa.

Det viser en rapport fra The University of Manchester udarbejdet af Pete Duncan og Nicholas Lord. Rapporten “Staying Onside – English Football, Illicit Finance, and the Incoming AML Regime” tager udgangspunkt i engelsk fodbold med fokus på, at professionelle fodboldklubber og agenter i top-ligaerne bliver omfattet af skærpede hvidvaskregler fra 2029.

I 2025 blev den engelske fodboldsektor for første gang eksplicit udpeget som risikoområde i Storbritanniens nationale risikovurdering af hvidvask og terrorfinansiering. Her fremhævede myndighederne, at fodboldklubber og -agenter kan være attraktive mål for kriminelle netværk, kleptokrater og andre aktører, der ønsker at skjule eller omsætte ulovlige midler.

Manglende data – men voksende bekymring

Der findes stadig ingen systematiske, offentligt tilgængelige data om omfanget af hvidvask i professionel fodbold. Alligevel har en række sager og mønstre skabt stigende bekymring hos myndigheder og politikere. Problemet er, at debatten ofte blander meget forskellige fænomener sammen: organiseret kriminalitet, kleptokrati, skatteunddragelse, ulovligt spil og klassisk hvidvask. Det gør det vanskeligt at prioritere indsatsen og målrette reguleringen.

Analysen fokuserer derfor på ét centralt forhold: ejerskabsstrukturer og identifikation af reelle, ultimative ejere.

Komplekse ejerstrukturer skjuler reelle ejere

Undersøgelsen kortlægger ejerskabsstrukturerne for klubberne i det engelske ligasystems fire øverste ligaer:

• Premier League
• Championship
• League One
• League Two

Resultatet viser et tydeligt mønster: jo højere liga, desto mere komplekse og internationale er ejerstrukturerne.

Over halvdelen af Premier League-klubberne har tre eller flere selskabslag mellem klubben og den fysiske ejer. Mange benytter holdingselskaber placeret i udlandet – ofte i jurisdiktioner med lav gennemsigtighed.

I Premier League og Championship har mere end halvdelen af klubberne mindst 50 % af deres ejerstruktur placeret uden for Storbritannien. I League Two er de fleste klubber derimod stadig struktureret udelukkende gennem britiske enheder.

Skjult reelt ejerskab er udbredt

Analysen viser også, at gennemsigtigheden omkring reelt ejerskab er begrænset:

• Ca. 65 % af klubberne i Premier League, Championship og League One skjuler mere end 10 % af ejerskabet bag uigennemsigtige selskabskonstruktioner.
• I League Two gælder dette kun for ca. 33 % af klubberne.

Det betyder, at det ofte er uklart, hvem der reelt kontrollerer klubberne – og hvor pengene oprindeligt stammer fra.

Lovlige strukturer – men kendte risici

Brugen af holdingselskaber, fonde, trusts og postkasseselskaber er i sig selv lovlig og udbredt i international erhvervsøkonomi. I følge rapporten viser forskning dog, at netop disse strukturer også ofte anvendes til:

• Hvidvask af udbytte fra kriminalitet
• Korruption og bestikkelse
• Skatteunddragelse
• Omsætning af midler fra bedrageri og kryptosvindel

I fodboldverdenen gør disse strukturer det særligt vanskeligt at vurdere, om de registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer reelt har magten – eller blot fungerer som stråmænd.

Strukturelle sårbarheder – ikke bevis for kriminalitet

Rapporten fastslår ikke, at engelsk fodbold systematisk anvendes til hvidvask. Konklusionen er mere nuanceret:

Der er skabt strukturelle betingelser, som kan udnyttes af kriminelle aktører. Disse betingelser består især af:

• Høj organisatorisk kompleksitet
• Brug af udenlandske og lav-gennemsigtige jurisdiktioner
• Manglende gennemsigtighed om reelt ejerskab

Disse forhold er ikke ulovlige i sig selv – men de er velkendte risikofaktorer fra andre sektorer. Analysen peger på, at der er behov for:

• Skærpet kontrol med ejerskabsstrukturer
• Krav om større åbenhed om reelle ejere
• Mere aktiv rolle for klubbernes egne ledelser
• Styrket myndighedstilsyn

Særligt etableringen af en uafhængig fodboldregulator i Storbritannien giver en mulighed for at styrke indsatsen, men effekten afhænger af regulatorens beføjelser.

Relevant også for Danmark

Selvom analysen fokuserer på engelsk fodbold, er problemstillingerne yderst relevante for Danmark. Globaliseringen af fodboldøkonomien, internationale ejerstrukturer og brugen af komplekse selskabskonstruktioner er ikke begrænset til ét land.

For myndigheder, finansielle institutioner og compliance-funktioner udgør professionel fodbold derfor et voksende opmærksomhedsområde inden for hvidvask og økonomisk kriminalitet.

I Danmark ses der ligeledes øget interesse for klubejerskab fra internationale købere. Flere danske fodboldklubber har allerede udenlandske ejere, heriblandt Brøndby IF (Global Football Holdings, USA), FC Nordsjælland (Mansour Group, Egypten), AaB (SSE22, Tyskland), Vejle Boldklub (Andrei Zolotko, Moldova) og FC Midtjylland (Matthew Benham, Storbritannien), der alle har udenlandske investeringer i større eller mindre grad, og derudover findes eksempler som Silkeborg IF (Trivela Group, USA) og tidligere Fremad Amager, FC Helsingør, og SønderjyskE har oplevet det samme.

En ny analyse fra Hvidvasksekretariatet afslører, at danske fakturafabrikker i stigende grad benytter udenlandske konti og virtuelle IBANs – såkaldte vIBANs – når de modtager betalinger for fiktive fakturaer. Udviklingen gør det vanskeligere for danske myndigheder at følge pengestrømmene og afsløre hvidvask og skatteunddragelse.

Betalingerne flytter til udlandet

Analysen viser, at omkring 75 procent af alle fiktive fakturaer i 2024 blev betalt via udenlandske udbydere af betalingstjenester. Denne tendens fortsætter ind i 2025.
Tidligere blev betalingerne typisk gennemført via danske pengeinstitutter, men fakturafabrikkerne vælger nu i stigende grad konti hos udenlandske fintech- og betalingsvirksomheder, hvor danske myndigheder har begrænset indsigt.

Ifølge Hvidvasksekretariatet skyldes det blandt andet, at vIBAN-teknologien gør det muligt for udenlandske udbydere at tilbyde kontonumre, der tilsyneladende ser danske ud, men i virkeligheden hører hjemme i udlandet.

Kort levetid og velkendte brancher

Den typiske fakturafabrik har i dag en levetid på under halvandet år, hvilket er et markant fald siden 2020.
Fakturafabrikkerne registreres oftest i brancher som byggeri, rengøring, transport og vikartjenester – områder med stort behov for arbejdskraft og hård konkurrence på pris. Det samme gælder deres kunder, der typisk befinder sig i de samme brancher.

Top 10 brancher blandt fakturafabrikker:

1. Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed
2. Kombinerede serviceydelser
3. Almindelig rengøring i bygninger
4. Opførelse af bygninger
5. Vejgodstransport
6. Gennemførelse af byggeprojekter
7. Forberedende byggepladsarbejder
8. Andre post- og kurertjenester
9. Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed
10. Vikarbureauer

Milliardbeløb i fiktive fakturaer

Analysen omfatter 190 formodede fakturafabrikker og deres 5.200 kunder i perioden 2017–2024.
Tilsammen har disse virksomheder udstedt næsten 50.000 fiktive fakturaer for i alt 6,1 milliarder kroner – og kreditnotaer for yderligere 1,2 milliarder kroner.
Hvidvasksekretariatet vurderer, at det reelle omfang sandsynligvis er langt større.

Virtuelle konti skjuler pengenes vej

Et vIBAN (virtuelt IBAN) fungerer som en kanal, der videresender betalinger til en primær konto. For virksomheder kan teknologien være praktisk, men for kriminelle er den en gave.
Transaktionerne ligner danske overførsler, men pengene sendes i virkeligheden til udlandet – ofte gennem flere led af udbydere. Dette gør det vanskeligt for myndighederne at identificere den reelle kontoejer og følge pengestrømmen.

Udenlandske udbydere af betalingstjenester er ikke underlagt de danske hvidvaskregler og har derfor ingen pligt til at indberette mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet. Det gør vIBAN-systemet særligt attraktivt for kriminelle, som ikke kan få – eller ikke ønsker – en konto i et dansk pengeinstitut.

Nye mønstre i hvidvask

Hvidvasksekretariatet peger på, at fakturafabrikker i stigende grad indgår i mere komplekse hvidvaskkonstruktioner – eksempelvis i forbindelse med kontantfri handel med narkotika.
Her bruges betalingsterminaler og fiktive fakturaer til at flytte penge digitalt, så kontanter helt undgås. Det gør transaktionerne sværere at spore og efterforske.

Samtidig identificerer Gældsstyrelsen et simplere modus operandi, hvor fakturafabrikker selv skaffer kontanter ved at købe varer i udlandet og videresælge dem kontant i Danmark. Dermed skaber de deres egen kontantbeholdning til brug i hvidvaskkæden – uden at skulle hente sorte penge fra andre kriminelle netværk.

Formidlere og falske erhvervskonti

Hvidvasksekretariatet peger også på en voksende branche af formidlere, der tilbyder danske virksomheder hjælp til at oprette ”danske” erhvervskonti – som i virkeligheden ligger hos udenlandske udbydere af betalingstjenester.
Disse formidlere markedsfører sig ofte som legitime konsulent- eller it-virksomheder og er ikke underlagt Finanstilsynets kontrol, da de blot formidler kontakten mellem kunden og den finansielle udbyder.

Resultatet er, at virksomheder – både danske og udenlandske – kan få konti, der ser danske ud, men hvor pengene i virkeligheden placeres i udlandet.

Stigende udfordring for danske myndigheder

Selv om transaktionerne flytter ud af landet, foregår skatteunddragelsen fortsat i Danmark.
Hvidvasksekretariatet vurderer, at hovedparten af fakturafabrikkernes kunder stadig har danske konti, hvilket gør det muligt at følge dele af pengestrømmene. Men hvis også kunderne begynder at bruge udenlandske betalingstjenester, vil myndighedernes indsigt falde markant.

Allerede i første kvartal af 2025 har Hvidvasksekretariatet observeret handel med fiktive fakturaer for knap 40 millioner kroner, hvoraf omkring 90 procent er betalt via udenlandske udbydere – hovedsageligt gennem vIBANs.

Et internationalt hvidvasksystem i udvikling

Udviklingen viser, hvordan globaliseringen af betalingssystemer og den stigende brug af fintech-tjenester skaber nye muligheder for misbrug.
Som Hvidvasksekretariatet konkluderer, er det i dag lettere end nogensinde at skjule pengenes vej – og sværere end nogensinde for myndighederne at følge den.

Europol udgav i slutningen af marts deres årlige rapport EU Serious and Organised Threat Assesment 2025. Her følger en gennemgang af første del, som omhandler hvidvask. Korruption, fraud og sanktionsområdet vil blive belyst i kommende artikler.

Du kan læse hele rapporten samlet her.

Organiseret kriminalitet og hvidvask

Ifølge Europols 2025-rapport om alvorlig og organiseret kriminalitet i EU skaber kriminelle netværk parallelle økonomier, hvor hele lokalsamfund bliver afhængige af illegale indkomstkilder. Dette skaber en normalisering af kriminalitet og reducerer borgernes villighed til at samarbejde med myndighederne.

Kriminelle netværk anvender korruption som et værktøj til at beskytte og udvide deres aktiviteter. De bestikker embedsmænd, udnytter digitale systemer og benytter sig af “korruptionsmæglere”, der fungerer som mellemled mellem de kriminelle og deres mål.

Hvidvaskmetoder og digitale trusler

Hvidvaskning sker gennem en lang række teknikker, som konstant udvikles for at undgå myndighedernes opmærksomhed. Den klassiske tredelte model består af:

1. Placering: Illegale midler føres ind i det finansielle system gennem kontantintensive virksomheder som restauranter og hoteller.
2. Lagdeling: Pengene flyttes gennem komplekse transaktioner for at skjule deres oprindelse.
3. Integration: De rensede penge investeres i lovlige aktiver som ejendomme og luksusvarer.

Teknologiske fremskridt har gjort det lettere for kriminelle at udføre hvidvask digitalt. Kryptovalutaer og decentraliserede finansielle systemer (DeFi) gør det muligt at overføre store beløb anonymt, hvilket vanskeliggør myndighedernes sporingsarbejde. Nye metoder som “cryptojacking”, hvor kriminelle ulovligt udnytter andres computerkraft til at mine kryptovaluta, vinder også frem.

International dimension og misbrug af virksomheder

Hvidvask er sjældent begrænset til ét land. Kriminelle udnytter forskelle i lovgivning på tværs af landegrænser for at skjule pengestrømme. Internationale handelsaftaler, frihandelszoner og skuffeselskaber gør det muligt at flytte penge uden at vække opsigt.

Legitime virksomheder bliver ofte misbrugt af kriminelle til at skjule hvidvask. Særligt udsatte sektorer inkluderer:

• Ejendomshandel og byggeri: Bruges til at skjule illegale investeringer.
• Kontantintensive virksomheder: Restauranter, vaskerier og kasinoer kan blande sorte penge med legitime indtægter.
• Transport og logistik: Bruges til at skjule ulovlige varer og pengestrømme.

Konsekvenser og behovet for handling

Hvidvaskning har alvorlige konsekvenser for samfundet. Det undergraver retsstatsprincipperne, gør økonomien mere sårbar og styrker organiseret kriminalitet. Ifølge Europol bliver kun omkring 2 % af de kriminelle midler i EU konfiskeret, hvilket understreger behovet for mere effektive strategier.

Der er brug for stærkere internationale samarbejder, bedre overvågning af finansielle transaktioner og strammere regulering af nye teknologier. Derudover er en styrket indsats mod korruption og misbrug af virksomheder afgørende for at bekæmpe hvidvask mere effektivt.

Hvidvask er ikke kun et finansielt problem, men en bred samfundsmæssig udfordring, der kræver en samlet indsats fra myndigheder, virksomheder og borgere.

Antallet af rapporter om mistænkelige transaktioner (MT-rapporter) er steget markant i perioden 2021-2024 med en gennemsnitlig årlig vækst på 20 %. I 2024 blev der indsendt 30.659 MT-rapporter, og FIU modtog yderligere 3.929 informationer fra udenlandske FIU-enheder. Især banksektoren har øget sin rapportering med 30 % i forhold til 2023, og flere ejendomsmæglere samt revisorer bidrager nu også i højere grad til rapporteringen.

Læs hele rapporten fra Økokrim her.

Forstærket indsats mod hvidvaskning og finansiel kriminalitet

I 2024 modtog det norske FIU 133 forespørgsler fra rapporteringspligtige vedrørende stansning af mistænkelige transaktioner. I løbet af året lykkedes det FIU at standse over 100 millioner kroner i Norge, mens et tilsvarende beløb blev stoppet i udlandet via internationale samarbejder.

Det norske FIU arbejder aktivt med politiet for at forhindre transaktioner med mulig tilknytning til kriminelle aktiviteter. Dette inkluderer særlige situationer, hvor hvidvaskningsloven § 27 anvendes til at forbyde transaktioner. Dette har gjort det muligt at sikre midler til senere konfiskation.

Kompleksiteten i kriminalitetsbilledet stiger

Det norske FIU modtog i 2024 i alt 639 forespørgsler fra politiet, kontrolmyndigheder og udenlandske FIU-enheder. Forespørgslerne omfatter blandt andet hvidvaskning, terrorfinansiering, skatteunddragelse, bedrageri, narkotikakriminalitet og korruption. Der er en stigende tendens til, at sagerne bliver mere komplekse og omfattende, hvilket forventes at fortsætte i 2025.

Kriminelle pengestrømme på tværs af grænser

Ifølge IMF er de grænseoverskridende pengestrømme fra Norge steget kraftigt siden 2021, særligt til skatteparadiser. FIU har registreret en stigning i rapporter om illegale pengestrømme, der i stigende grad involverer kryptovaluta og komplekse selskabsstrukturer.

Det norske FIU har desuden set en stigning i brugen af såkaldte “pengemuldyr”, hvor ofte unge personer rekrutteres til at skjule og overføre midler på vegne af kriminelle netværk. Derudover ser man en øget brug af alternative finansielle tjenester som spilplatforme og folkefinansieringsløsninger til at omdirigere illegale midler.

Professionelle tilrettelæggere og utro tjenere

Det norske FIU har i 2024 haft et særligt fokus på professionelle tilrettelæggere som advokater og revisorer, der anvendes af kriminelle til at skjule ulovlige midler. Flere indberetninger viser, at visse regnskabsførere og advokater aktivt bistår i hvidvaskning gennem fiktive fakturaer og transaktioner via klientkonti.

FIU’en har desuden registreret eksempler på “professionelle hjælpere” i finanssektoren, der anvender deres kendskab til regelsættet til at bistå kriminelle aktører i at omgå kontrolsystemer. Disse tendenser understreger behovet for en fortsat styrket indsats mod organiseret finansiel kriminalitet.

Fremtidige tiltag

I 2025 vil Det norske FIU fortsætte med at styrke sin kapacitet ved at ansætte flere medarbejdere og videreudvikle samarbejdet med politiet og kontrolmyndighederne. Et styrket internationalt samarbejde er afgørende for at bekæmpe finansiel kriminalitet, særligt i en tid hvor organiserede kriminelle opererer på tværs af landegrænser.

Årsrapporten for 2024 viser en markant stigning i mistænkelige transaktioner, et mere komplekst trusselsbillede og en øget brug af professionelle tilrettelæggere. FIU’s arbejde er afgørende i bekæmpelsen af finansiel kriminalitet, og i 2025 vil indsatsen blive yderligere styrket gennem øget bemanding, strategiske analyser og et styrket internationalt samarbejde.

Hvidvask.nu har her gennemgået den del af rapporten, som tager udgangspunkt i tendenserne inden for hvidvask og terrorfinansiering.

Hele rapporten kan læses her.

Hvidvaskning af penge i 2025

Selvom finansiel kriminalitet udvikler sig, anvender kriminelle stadig traditionelle metoder til hvidvaskning af penge. I detailhandel, hotel- og restaurationsbranchen samt underholdningsindustrien benyttes kontantstærke virksomheder som dækningsfacader for organiserede kriminelle grupper (OCG’er). I Storbritannien er amerikansk-inspirerede slikbutikker blevet mistænkt for at fungere som hvidvaskningsfacader, mens lignende påstande er fremsat om souvenirbutikker og bilvasker i byer som Amsterdam.

En velkendt metode, der stadig anvendes, er brugen af “smurfe” – personer, der systematisk indbetaler små beløb på bankkonti for at undgå mistanke. En anden udbredt taktik er brugen af penge-“muldyr”, som bevidst eller ubevidst kanaliserer ulovlige midler gennem deres egne konti.

Global flytning af illegale midler

Når de ulovlige midler først er i finanssystemet, overføres de via forskellige kanaler til legitime erhvervskonti, ofte i skuffeselskaber i økonomiske centre som London, New York, Hongkong og Singapore eller i offshore-jurisdiktioner med svage hvidvaskningsregler.

En af de mest effektive metoder til at overføre ulovlige midler globalt er handelbaseret hvidvaskning (Trade-Based Money Laundering – TBML). Kriminelle manipulerer handelsfakturaer ved at over- eller underfakturere varer, eller ved at opfinde fiktive forsendelser for at retfærdiggøre internationale transaktioner. I 2023 estimerede tænketanken Global Financial Integrity, at op mod 80 % af de globale illegale midler blev flyttet gennem TBML.

Derudover spiller traditionelle uformelle værdioverførselssystemer som hawala en rolle, mens smugling af kontanter er på vej tilbage, hvor kurérer transporterer store pengesummer via fly eller logistikfirmaer.

Kriminelle investeringer i fast ejendom

Kriminelle grupper investerer ofte deres ulovlige penge i stabilt placerede markeder som Nordamerika og Europa. En rapport fra maj 2024 viste, at mindst 2,6 milliarder dollars i hvidvaskede midler var blevet investeret i kommerciel ejendom i USA, især i Florida, Californien og New York. Dubai er også blevet et vigtigt knudepunkt for hvidvaskning, da byen har en lav beskatning og svage håndhævelsesmekanismer mod finansiel kriminalitet.

Terrorfinansiering: En voksende trussel

Selvom hvidvaskning af penge og terrorfinansiering ofte nævnes sammen, adskiller de sig ved, at terrorfinansiering fokuserer på at skjule pengenes destination snarere end deres oprindelse.

I Europa og Nordamerika har terrorfinansiering tidligere haft mindre prioritet i forhold til andre finansielle kriminalitetsområder, da grupper som Al-Qaeda og Islamisk Stat (IS) har haft begrænset operationel kapacitet. Dog har myndigheder genoplivet indsatsen mod terrorfinansiering, især med fokus på grupper som Hizbollah og Irans Revolutionsgarde (IRGC).

I februar 2024 afslørede en undersøgelse, at en tysk bank, Varengold Bank AG, angiveligt havde hjulpet IRGC med at sende midler fra ulovlige oliesalg til Hizbollah. Derudover har de europæiske myndigheder identificeret misbrug af markedet for luksusvarer, hvor terrorgrupper har investeret i kunst og antikviteter som en måde at opbevare og overføre midler.

Desuden har crowdfunding fået fornyet opmærksomhed som en mulig kilde til terrorfinansiering. Islamiske ekstremistiske grupper og højreekstreme netværk har tidligere forsøgt at udnytte online crowdfunding-platforme og sociale medier til at samle penge. I 2024 har myndigheder registreret en stigning i donationer til pro-IS-grupper i Sydøstasien via kryptovaluta samt øget finansiel støtte til Hamas efter begivenhederne i oktober 2023.

Udviklingen i Europa: Stigende organiseret kriminalitet

En rapport fra Europol i juli 2024 afslørede en stigende involvering af organiserede kriminelle grupper i menneskesmugling, narkotikahandel, våbensmugling og svindel. Italiensk politi afslørede i september 2024 et internationalt narkotikakartel, hvor både latinamerikanske, albanske og kinesiske hvidvaskere spillede centrale roller.

Derudover er europæiske offentlige midler blevet mål for organiseret kriminalitet. I marts 2024 rapporterede EU’s anklagemyndighed (EPPO), at svindel mod EU-midler var steget markant, især i programmer som NextGenerationEU, der finansierer grøn omstilling. En væsentlig del af disse svindler involverede momsbedrageri (VAT-fraud), der i 2023 alene udgjorde over 12,5 milliarder dollars i tab for EU’s økonomi.

Italienske mafiaorganisationer har desuden udnyttet den grønne omstilling ved at infiltrere sektorer som vedvarende energi og landbrugsudvikling. Ifølge den italienske finanstilsynsmyndighed UIF har OCG’er opnået adgang til statsfinansierede projekter i milliardklassen.

Fremtiden for finansiel kriminalitet

Hvidvaskning af penge i 2025 er blevet en kompleks, globaliseret industri, hvor både traditionelle og moderne metoder kombineres. Mens kontanter stadig spiller en rolle, er kryptovaluta, handelbaseret hvidvaskning og alternative værdioverførselsmetoder blevet mere fremtrædende.

Organiserede kriminelle grupper vil fortsætte med at tilpasse sig og udvikle nye metoder for at omgå lovgivning og finansielle reguleringer. Uden en stærkere, koordineret indsats fra myndigheder og internationale organisationer vil finansiel kriminalitet fortsat udgøre en alvorlig trussel mod den globale økonomi.

Hvidvask.nu har her gennemgået den del af rapporten, som tager udgangspunkt i organiseret kriminalitet.

Hele rapporten kan læses her.

Kerneaktiviteter: Det Globale Narkotikamarked

Trods intensiverede indsatser for at bekæmpe narkotikahandel forbliver det globale narkotikamarked en af de mest robuste dele af den skyggeøkonomi. Ifølge FN’s Verdens Narkotikarapport 2024 steg antallet af mennesker, der brugte ulovlige stoffer, til 292 millioner i 2022, en stigning på 20 procent fra 2012. Cannabis, opioider, amfetaminer, kokain og ecstasy var de mest udbredte narkotika.

Kriminelle organisationer fortsætter med at innovere for at sikre deres profit. Eksempelvis er mexicanske karteller begyndt at fremstille egne syntetiske narkotika frem for at importere kemikalierne fra Asien. Samtidig er brugen af ubemandede, selvkørende semi-ubåde til narkotikatransport øget. En voksende bekymring er den stigende forbindelse mellem narkotikahandel, terrororganisationer og visse stater. Syriens Assad-regime har eksempelvis vist sig at drage stor økonomisk fordel af den stigende efterspørgsel på amfetaminlignende stoffet Captagon i Mellemøsten.

Menneskehandel og Illegal Migration

Menneskehandel og illegal migration er stadig centrale for organiseret kriminalitet. Menneskehandel omfatter tvungen transport og udnyttelse af mennesker til slaveri, mens illegal migration indebærer smugling af migranter, der ofte ender i afhængighed af kriminelle netværk. Et voksende problem er ‘forced scamming’, hvor mennesker lokkes til at arbejde under tvang i online svindelcentre, ofte i Asien.

Illegal migration er industrialiseret, hvor kriminelle netværk tjener store summer på menneskesmugling, særligt fra Afrika og Mellemøsten til Europa og fra Sydamerika til Nordamerika. Konflikter, som krigen i Ukraine og Gaza, har forværret situationen, hvor flygtninge udnyttes til menneskehandel eller tvungen militærtjeneste.

Miljøkriminalitet

Miljøkriminalitet er en af de hurtigst voksende former for organiseret kriminalitet. INTERPOL vurderer, at denne type kriminalitet har en årlig værdi på mellem 70 og 213 milliarder dollars. Den ulovlige handel med vilde dyr, skovhugst og mineralsk udnyttelse er blandt de største problemer.

Særligt den stigende efterspørgsel på avocadoer har ført til, at mexicanske karteller har etableret ulovlige avocado-plantager, ofte med voldelige konsekvenser. Ligeledes har ulovlig minedrift, ofte i samarbejde med korrupte embedsmænd, resulteret i omfattende miljøskader og sociale uroligheder.

Våbensmugling og Forfalskning

Den illegale våbenhandel er tæt forbundet med konflikter og ofte drevet af tyveri fra militærdepoter og politistyrker. Organiserede kriminelle grupper udnytter konflikter i regioner som Balkan til at skaffe og sælge våben på det sorte marked.

Forfalskning af varer er en voksende kriminel industri. Ifølge ICAIE udgjorde forfalskede varer 4,5 billioner dollars af det samlede 20 billioner dollars store globale e-handelsmarked i 2023. Ulovlige kopimedicin, reservedele til biler og luksusvarer er blandt de mest udbredte forfalskede produkter.

Nye Vækstområder: Illegal Gambling og Sportsmanipulation

Ulovlig gambling og manipulation af sportsbegivenheder har været i stigning. Operationen SOGA X, som involverede INTERPOL og 28 lande, afslørede mere end 59 millioner dollars i ulovlige bets på Euro 2024. Spanske myndigheder afslørede desuden et netværk, der manipulerede resultater i fodbold, tennis og bordtennis på tværs af 20 lande.

Cyberkriminalitet og Finansiel Svindel

Cyberkriminalitet er en af de hurtigst voksende trusler og opdeles generelt i to hovedkategorier: salg af ulovlige varer på det mørke net og cyberangreb, der har til formål at stjæle eller afpresse penge fra virksomheder og privatpersoner.

En voksende bekymring er det stigende antal sager med seksuel udnyttelse af børn online. Ifølge Internet Watch Foundation blev mere end 275.000 sider med ulovligt materiale identificeret i 2024, en stigning på 8 procent fra 2023.

Finansiel svindel er også eskaleret. I Storbritannien registrerede Financial Ombudsman over 8.700 svindelsager mellem april og juni 2024, en stigning på 43 procent i forhold til 2023. Blandt de mest udbredte svindelmetoder er “Authorized Push Payment”-svindel og “pig butchering”, hvor ofre lokkes ind i falske investeringsordninger gennem romantiske forhold.

Fremtiden for Organiseret Kriminalitet

Organiseret kriminelle grupper fortsætter med at finde nye metoder og sårbarheder at udnytte. Særligt integrationen af organiseret kriminalitet i lovlige markeder, som ulovlig minedrift og landbrug, tegner et bekymrende billede for 2025. Det understreger behovet for intensiverede politimæssige og regulatoriske indsatser for at imødegå denne trussel.