Global Initiative Against Transnational Organized Crime sætter i denne rapport fokus på nuværende og kommende udfordringer, inden for ulovlig onlinehandel med vilde dyr.

Du kan læse hele rapporten her.

Illegal onlinehandel med vilde dyr finder primært sted på åbne platforme – såsom e-handelsplatforme, sociale medier og beskedtjenester som WhatsApp – hvor sælgere frit kan vise vilde dyr eller produkter af vilde dyr frem til potentielle købere. Den lethed, hvormed ulovlige annoncer kan findes online, afspejler den høje grad af straffrihed og den lave risiko, som de involverede kriminelle oplever.

Nuværende og kommende udfordringer

Den ulovlige handel med vilde dyr online er karakteriseret ved flere nøgletrends. Først og fremmest udnytter handlerne en bred vifte af online platforme, herunder sociale medier, markedspladser, beskedapps og krypterede kanaler, til at markedsføre og distribuere ulovlige dyreprodukter. Desuden er handelen globalt forgrenet, hvilket gør det komplekst at håndhæve lovgivningen om beskyttelse af vilde dyr. Endelig har den ulovlige handel online fragmenteret de traditionelle forsyningskæder, hvor småskala-handlende og individuelle sælgere opererer side om side med større kriminelle syndikater. Dette gør det udfordrende for lovhåndhævende myndigheder effektivt at prioritere og nedkæmpe disse netværk.

For at imødegå disse udfordringer udvikler ECO-SOLVE et globalt overvågningssystem, der systematisk skal overvåge online handel med vilde dyr og indsamle globale data. Disse data vil understøtte retshåndhævelsen og informere beslutningstagere om nødvendige interventioner. Overvågningen vil bidrage til at identificere områder med højt pres på truede arter og økosystemer, hvilket muliggør målrettede indsatser for at retsforfølge de kriminelle netværk involveret i denne handel. Løbende overvågning kan også hjælpe med at opdage nye trends og ændringer i handelen med de vilde dyr, hvilket muliggør hurtige reaktioner på nye trusler og udfordringer.

Digital teknologi som katalysator

Den ulovlige handel med vilde dyr er en industri til flere milliarder dollars, hvor kriminelle netværk udnytter ny teknologi til at udbytte naturressourcer for økonomisk vinding. Med den teknologiske udvikling har dyresmuglere draget fordel af anonymiteten og bekvemmeligheden ved online platforme og kryptografiske betalingssystemer til at udføre deres ulovlige aktiviteter i det skjulte. Den stigende og vedvarende efterspørgsel efter eksotiske kæledyr, traditionel medicin og luksusvarer fremstillet af vilde dyr, nogle gange ansporet af sociale medieinfluencere, har yderligere fremmet væksten af denne skadelige handel.

Lovgivningsmæssige udfordringer

En af de største udfordringer i bekæmpelsen af ulovlig online handel med dyr er de svage eller fragmenterede lovgivninger, der regulerer online handel. Mens nogle lande har udviklet strengere regler for at bekæmpe denne handel, har den globale respons været ujævn. Dette har ført til, at lande har valgt forskellige tilgange, hvor nogle, som EU, har vedtaget omfattende lovgivning såsom Digital Services Act (DSA), der fastlægger ansvar for online aktiviteter, herunder ulovlig handel.

Et af de mest markante skift i de senere år har været det øgede engagement fra retshåndhævende myndigheder i overvågningen af cyberspace for at bekæmpe den ulovlige handel. Operationer som INTERPOL’s årlige Operation Thunder og nationale indsatser som US Fish and Wildlife Service’s Operation Wild Web har vist, at intensiverede cyberpatruljer kan føre til væsentlige resultater i form af beslaglæggelser og retsforfølgelse.

Fremtidsperspektiver

Der er stadig behov for mere omfattende og systematisk overvågning af illegal online handel med vilde dyr, især i oversete regioner som Sydamerika, der tegner sig for en betydelig del af den globale handel. Samtidig er det afgørende, at der udvikles nye strategier og samarbejder mellem regeringer, NGO’er og den private sektor for effektivt at tackle denne udfordring.

Global Initiative Against Transnational Organized Crime (GI-TOC) fortsætter med at undersøge og adressere disse problemer gennem sine kommende globale trendrapporter, der vil bidrage til en dybere forståelse af og bedre løsninger på de komplekse udfordringer forbundet med ulovlig handel med vilde dyr online.

Læs hele rapporten her.

Mens våbenhandel og brug af våben blandt kriminelle i Europa historisk set har været relativt begrænset, har de sjældne tilfælde af våbenvold som angrebene på Charlie Hebdo og Bataclan i 2015 sat fokus på problemstillingen.

I flere årtier er de fleste våben til organiseret kriminalitet i Europa kommet fra militære lagre fra Jugoslavien-krigene og plyndrede albanske våbendepoter. Men udbuddet har diversificeret sig over årene. Flere masseskyderier, såsom i Prag i 2023 og Erfurt i Tyskland i 2002, har involveret våben erhvervet lovligt, og kriminelle har fundet lovlige smuthuller til at skaffe deaktiverede våben og gas- eller startpistoler fra Østeuropa og Tyrkiet, som kan ombygges til skarpe våben.

I 2023 etablerede GI-TOC et overvågningsprogram for at spore våbenstrømme fra Ukraine til Europa. Dette program indsamlede priserne på våben på det sorte marked både i Ukraine og Europa for at forstå udbud og efterspørgsel. Data blev indsamlet fra kriminelle netværk og respektive myndigheder, samt gennem kvalitative interviews med forskellige kilder.

Hovedfundene fra rapporten

1. Begrænset våbenhandel fra Ukraine til EU: Der har endnu ikke været bekræftede tilfælde af organiseret våbenhandel fra Ukraine til EU-lande. De våben, der er beslaglagt og solgt på det sorte marked i Ukraine, er hovedsageligt sovjetiske eller russiske våben, taget som krigsbytte eller fra våbendepoter.
2. Øget våbentilgængelighed i Ukraine: Der har været en betydelig stigning i antallet af ulovlige våben i Ukraine siden den russiske invasion. Over 200.000 våben er blevet mistet eller stjålet. Efterspørgslen er dog variabel, og selvom organiseret kriminalitet allerede har tilstrækkelige arsenaler, kan våben fortsat spredes blandt civile og tidligere soldater.
3. Lave priser og høj risiko: Priserne på våben er lave, især tæt på frontlinjen, og risikoen forbundet med våbenhandel er høj, da Ukraine har gjort våbenkontrol til en politisk prioritet. Sammenlignet med narkotika er våbenhandel mindre attraktivt for kriminelle.
4. Fremtidige risici: Selvom der ikke er nogen større systematisk våbenhandel fra Ukraine i øjeblikket, kan fremtidige ændringer i krigen ændre dette billede. Monitor vil fortsætte med at overvåge situationen og udgive regelmæssige opdateringer.
5. Anden våbenhandel i Europa: Ukraine er ikke den eneste kilde til ulovlige våben i Europa. Våben fra Balkan og konverterede våben fra Østeuropa og Tyrkiet er fortsat populære blandt kriminelle. Der er mange forskellige illegale våbenmarkeder i EU, hver med sine egne karakteristika og dynamikker.

Rapporten understreger, at våbenhandel i Ukraine primært er opportunistisk og ikke systematisk organiseret. De fleste ulovlige våben stammer fra slagmarker eller våbendepoter og sælges af enkeltpersoner eller små grupper. Økonomiske faktorer og risikovurderinger vil spille en afgørende rolle i fremtidige våbenhandelsmønstre, og krigen i Ukraine vil fortsat have betydning for den europæiske sikkerhedssituation.

Stigende problemer i Sverige

I de seneste år har Sverige oplevet en markant stigning i brugen af skydevåben og sprængstoffer forbundet med organiseret kriminalitet. I 2022 blev der registreret 60 dødsfald på grund af våbenvold, hvilket er det højeste antal nogensinde, og yderligere 53 mennesker blev dræbt i 2023.

I 2022 var mordraten med skydevåben per capita i Stockholm cirka 30 gange højere end i London, og i 2023 havde Sverige den næsthøjeste dødsrate forårsaget af skydevåben i Europa.

Ifølge en kommende rapport fra GI-TOC har våbenvolden i Sverige udviklet sig i takt med ændringer i landskabet for organiseret kriminalitet. Siden 2000’erne er der opstået gadebander, især i indvandrerkvarterer i Sveriges største byer. Narkotika er blevet en stor kriminel økonomi, hvilket har ført til konflikter om territorier og magt.

Børn under 15 år, som ikke kan fængsles for alvorlige kriminelle handlinger ifølge svensk
lov, bliver i stigende grad rekrutteret af bander til at udføre deres beskidte arbejde.

Denne situation, kombineret med en glorificering af gangsterkulturen i Sverige, har ført til en øget efterspørgsel efter skydevåben og sprængstoffer. De fleste våben kommer fra andre europæiske lande og Vestbalkan, hvor balkaneske våbensmuglere bosat i Sverige spiller en central rolle i at facilitere handlen.

Håndvåben er de mest konfiskerede våben, men der er også stor efterspørgsel efter angrebsrifler og granater. Konverterede gas- og blankvåben er også blevet mere populære siden midten af 2000’erne. Når disse våben først er i Sverige, bliver de ofte handlet inden for kriminelle organisationer og mellem venner.