Her følger en gennemgang af tredje del, som omhandler Fraud. Sanktionsområdet vil blive belyst i kommende artikler.

Du kan læse hele rapporten samlet her.

Fraud: Det hurtigst voksende segment i organiseret kriminalitet

Fraud er blevet den hurtigst voksende sektor inden for organiseret kriminalitet i EU. Svindelaktiviteterne rammer en bred vifte af ofre, herunder både private individer, offentlige og private organisationer og deres data, hvilket resulterer i enorme økonomiske gevinster for de kriminelle grupper. Svindel online, som ofte er drevet af AI og automatisering, har nået et uforudsigeligt omfang og forventes at fortsætte med at vokse i de kommende år.

Ifølge Europol er en af de mest markante tendenser i fraud udvikling brugen af AI til at skabe ekstremt realistiske narrativer, som bruger samfundets aktuelle emner og begivenheder til at øge troværdigheden af svindelnumrene. Dette gør det lettere for kriminelle at manipulere deres ofre og få dem til at handle på falsk grundlag.

En vigtig betalingsmetode i disse svindelnumre er kryptovalutaer. Det er blevet en populær metode for svindlere at både modtage betaling for deres ulovlige aktiviteter og tilbyde falske investeringsprodukter, som lokker ofre til at investere penge i fiktive projekter.

Investering i kryptovaluta: En stigning i svindel

En af de mest almindelige og voksende former for online-svindel er investeringssvindel, som er nært knyttet til kryptovalutaer. Europol identificerer flere typer af investeringssvindel, herunder Ponzi- og pyramidespil samt advance fee frauds, som er svindel, hvor ofrene bliver bedt om at betale penge på forhånd for at sikre en investering, som aldrig bliver realiseret.

Kryptovalutaer er blevet det mest betydningsfulde produkt i investeringssvindel i EU, og mens svindlere primært målretter sig mod individer, er der også tilfælde, hvor virksomheder bliver ramt. Kriminelle netværk har været hurtige til at tilpasse deres metoder til de nye digitale og AI-værktøjer og udnytter samtidig nye markeder, der er under udvikling. Europol forudser, at truslen fra investeringssvindel vil stige markant, især med udviklingen af AI-teknologier, såsom deepfakes og maskinlæring.

Romance-svindel: Teknologi og social engineering i samspil

Romance-svindel er en anden lukrativ form for online-svindel, som ifølge Europol forventes at vokse kraftigt i de kommende år. I denne type svindel bliver ofrene, ofte på sociale medier eller dating-platforme, kontaktet af svindlere, der udgiver sig for at være romantiske partnere. Svindlerne bruger en lang række social engineering-teknikker for at opbygge et forhold og overbevise ofrene om at sende penge eller dele personlige oplysninger. Denne type svindel er blevet meget mere effektiv, da svindlerne nu kan bruge AI-værktøjer til at generere overbevisende beskeder og endda imitere stemmer og ansigter via voice cloning og deepfakes.

En særlig bekymring i forbindelse med romance-svindel er, at ofrene kan blive manipuleret til at fungere som penge-mules, hvor de bliver bedt om at overføre penge til kriminelle grupper under falske påskud. Desuden kan svindlerne i nogle tilfælde også udnytte ofrenes tillid til at udveksle intime billeder og derefter true med at offentliggøre disse billeder, hvis ofrene ikke betaler yderligere penge (kendt som seksuel udpresning).

Valutaforfalskning: En stabil trussel i en digital økonomi

På trods af den enorme vækst i online-svindel, er valutaforfalskning stadig en stabil trussel for EU. Europol rapporterer, at forfalskede eurobanknoter og -mønter fortsat cirkulerer i både EU og i lande uden for EU. Forfalskerne benytter sig af online platforme og e-handel for at skaffe de nødvendige materialer, som derefter sendes til EU for at blive brugt i produktionen af forfalskede penge.

Selvom brugen af kontanter er faldende i mange europæiske lande, og digital valuta som f.eks. den kommende digitale euro vinder frem, er der stadig risiko for økonomiske tab som følge af falske penge. Europol understreger, at nye teknologier og metoder til distribution af forfalskede penge, såsom brugen af sociale medier og posttjenester, fortsat gør det muligt for kriminelle at sprede falsk valuta.

Konklusion: En fremtid præget af digital kriminalitet

Europols rapport fra marts 2025 viser en markant ændring i den organiserede kriminalitets karakter, hvor digital fraud i høj grad dominerer. Fra investering i kryptovalutaer til romance-svindel og valutaforfalskning har teknologiske fremskridt som AI, maskinlæring og automation givet kriminelle grupper nye og mere effektive værktøjer til at udnytte både individer og organisationer. Med den konstante udvikling af digitale metoder for svindel er det sandsynligt, at vi vil se en yderligere stigning i disse typer kriminalitet i fremtiden.

For at bekæmpe denne udvikling er det afgørende, at både myndigheder og borgere er opmærksomme på de nye trusler og tager skridt til at beskytte sig mod dem. Dette omfatter ikke blot teknologiske løsninger som avanceret cybersikkerhed, men også øget opmærksomhed og uddannelse om risiciene ved online-interaktioner. Den organisere kriminalitet i EU er på vej ind i en ny æra, og det er nødvendigt med en omfattende og samarbejdsvillig indsats for at modarbejde truslerne effektivt.

Læs hele rapporten her.

Organiseret Svindel: En Del af Organiseret Kriminalitet

UNODC’s nyeste rapport fra november 2024 fokuserer på organiseret svindel, hvor organiserede kriminelle grupper spiller en central rolle. Disse grupper opererer forskelligt afhængigt af svindeltypen, men har ofte en betydelig tilstedeværelse i mange svindelformer. Svindlen adskiller sig fra andre kriminalitetskategorier, som ofte er mere begrænsede i deres handlinger og kontekst.

Rapporten udelukker dog relaterede kriminelle handlinger, såsom:

• Identitetssvindel brugt til at undgå sporing, fx ved hvidvaskning af penge.
• Svindel mod statslige finansielle interesser, fx moms- og punktafgiftsunddragelse.

Hvad Karakteriserer Svindel?

Svindel defineres typisk som en handling, der ved hjælp af bedrag skaber en uretfærdig fordel for gerningsmændene og påfører skade på andre. Dette kan ske via falsk repræsentation, misbrug af tillid eller udeladelse af information. Svindlens ofre kan være enkeltpersoner, virksomheder eller stater, og skaden kan variere fra økonomisk tab til omfattende psykologiske og sociale konsekvenser.

Svindel spænder fra små opportunistiske handlinger til komplekse, organiserede operationer med enorme finansielle gevinster. Derfor kan det være udfordrende at skelne mellem organiseret og ikke-organiseret svindel.

Organiserede Kriminelle Gruppers Rolle

Ifølge FN’s Konvention om Organiseret Kriminalitet defineres en organiseret kriminel gruppe som en struktureret gruppe på mindst tre personer, der samarbejder over tid for at begå alvorlige forbrydelser med økonomisk gevinst som mål. Gruppens struktur og metode varierer afhængigt af miljøet, hvor mulighederne for svindel opstår.

Moderne teknologi spiller en afgørende rolle, da den muliggør anonym kommunikation og hurtige transaktioner på tværs af grænser. Svindel kræver ofte, at ofrene frivilligt giver adgang til deres midler, hvilket gør bedrag og manipulation til kerneelementer.

Metoder og Konsekvenser

Organiseret svindel er ofte en kompleks proces, der involverer planlægning, udførelse og afslutning af kriminelle handlinger. Det kræver ofte medvirken fra forskellige aktører, såsom teknologieksperter, finansielle rådgivere og andre professionelle, der kan hjælpe med at skjule sporene.

Svindelens alvor vurderes ofte ud fra den økonomiske skade, men de psykologiske og sociale konsekvenser for ofrene kan være lige så betydelige. Ofre kan opleve tab af tillid, angst og i ekstreme tilfælde selvmord. Organiseret svindel kan også underminere legitime sektorer og påføre samfundet store økonomiske og strukturelle tab.

Forebyggelse og Fremtidige Tilgange

Rapporten understreger behovet for en holistisk tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret svindel. Dataindsamling, herunder køns- og aldersspecifikke analyser, er afgørende for at forstå, hvorfor bestemte befolkningsgrupper bliver mål for forskellige typer svindel.

I takt med at kriminalitet bliver mere global og teknologidrevet, kræver bekæmpelsen af organiseret svindel samarbejde på tværs af grænser og sektorer. Det indebærer både at udvikle stærkere lovgivning og at uddanne offentligheden i at genkende og modstå svindelmetoder.

Organiseret svindel er en trussel, der rammer både individer og samfundets fundament. Ved at kombinere forskning, forebyggelse og internationalt samarbejde kan vi tage et vigtigt skridt mod at reducere dens skadelige indvirkning.

Kategorier af organiseret bedrageri

Bedrageri med forbrugerprodukter og -tjenester
Bedrageri relateret til forbrugerprodukter og -tjenester er en af de mest udbredte former for svindel. Mange mennesker oplever at blive bedraget, målrettet eller udsat for svigagtige kommunikationer om produkter eller tjenester. Ofte sælger svindlere eftertragtede varer til priser, der ligger under markedsværdien, eller tilbyder produkter og tjenester, der enten ikke eksisterer eller adskiller sig væsentligt fra det, der annonceres (fx falske varer solgt som ægte).

Former for svindel:

• Manglende levering: Svindlere reklamerer og modtager betaling for produkter eller tjenester, som ikke eksisterer eller aldrig vil blive leveret.
• Misrepræsentation: Svindlere fordrejer fakta om de varer eller tjenester, de sælger, hvilket kan være vanskeligt at afsløre, hvis produktet leveres, men ikke svarer til forventningerne.

Almindelige varer og tjenester i denne type svindel inkluderer alt fra smykker og billetter til medicinske produkter og forsikringer. Under COVID-19-pandemien blev falske medicinske produkter særligt udbredte. Svindlen udnyttes via online platforme som sociale medier, auktionshjemmesider og spam-e-mails. Ofte anvendes falske betalingssystemer eller mellemmænd (fx “money mules”) til at modtage betalinger og skjule spor.

Arbejdsbedrageri

Arbejdsbedrageri indebærer falske eller vildledende job- eller forretningsmuligheder, der lokker ofre til at betale på forhånd for at sikre sig en stilling eller starte en virksomhed. Svindlerne kræver ofte betaling til dækning af fiktive udgifter såsom træning, rejsearrangementer eller udstyr. I nogle tilfælde sender svindlere falske checks, hvor de beder offeret returnere et “overbetalt” beløb.

Økonomisk usikkerhed og høj arbejdsløshed gør personer mere sårbare over for denne type svindel. Svindlere udnytter legitime jobsider og sociale medier til at dele falske jobannoncer. Ofte kan ofrene også udsættes for identitetstyveri, da mange bliver bedt om at udlevere personlige oplysninger.

Nogle ofre trækkes direkte ind i ulovlige aktiviteter, fx pyramidelignende ordninger eller som penge-muldyr, hvor de ubevidst hjælper med hvidvaskning.

Forbrugerinvesteringsbedrageri

Investeringsbedrageri involverer falske eller vildledende investeringer i aktier, fast ejendom, råvarer eller kryptovaluta. Svindlerne lover urealistiske afkast eller tilbyder investeringer, der slet ikke eksisterer.

Metoder inkluderer:

• Pyramidespil og Ponzi-svindel: Hvor nye investorers penge bruges til at betale tidligere deltagere.
• Falske investeringsprodukter: Fx overpris for værdiløse aktier.
• Markedsmanipulation: Svindlere oppuster værdien af investeringer for at narre ofre.

Ofrene for denne type svindel oplever ofte de største økonomiske tab, og mange opdager først svindlen flere år senere, når de forventede afkast ikke realiseres. Dette kan have alvorlige konsekvenser, især hvis pensionsopsparinger eller livsvigtige midler går tabt.

Svindlere målretter også tidligere ofre med “recovery fraud,” hvor de hævder at kunne spore de tabte penge mod et nyt gebyr, hvilket fører til yderligere tab.

I takt med den hastige udvikling inden for digitale teknologier og decentraliserede finanssektorer har investeringssvindel taget nye og mere sofistikerede former. Kryptovaluta og blockchain-teknologi har gjort det muligt at udføre finansielle transaktioner uden traditionelle mellemmænd som banker. Samtidig har denne teknologiske transformation åbnet døren for svindlere til at udnytte reguleringshuller og manipulere uerfarne investorer.

Kryptovalutainvesteringssvindel – nye metoder og teknikker

Særligt kryptovalutainvesteringer er blevet en voksende platform for svindel. Svindlere drager fordel af digitale værktøjers hastighed og rækkevidde, ofte ved at bruge sociale medier og automatiserede teknologier som bots til at nå et bredt publikum hurtigt og billigt. For at tiltrække investorer anvender de ofte billeder af kendte personer eller populære kulturelle referencer, hvilket kan gøre svindlen mere troværdig.

En af de mest almindelige metoder inkluderer udviklingen af falske investeringsplatforme, hvor ofre ser deres investeringer tilsyneladende vokse. Denne illusion opmuntrer dem til at investere yderligere og tiltrække venner og familie. En anden teknik, kendt som “rug pulls” eller “pump and dump”-svindel, indebærer oprettelsen af værdiløse kryptovalutaer, som svindlere opblæser kunstigt, før de hæver alle midler og efterlader investorer med værdiløse tokens.

Identitetssvindel

En anden udbredt svindelform er identitetssvindel, hvor gerningsmænd stjæler eller forfalsker oplysninger for at få adgang til penge eller varer. Dette sker ofte uden ofrets direkte involvering, og ofrene opdager ofte først svindlen, når skaden er sket.

Svindel ved at udgive sig for at være en anden er også blevet udbredt. Her udgiver svindlere sig for at være en pålidelig person eller organisation, såsom politiet, banker eller endda en nær ven eller et familiemedlem. Svindlerne manipulerer ofrenes følelser, ofte ved at fremkalde frygt eller angst, for at få dem til at overføre penge. I nogle tilfælde bruges avanceret teknologi, som kunstig intelligens, til at kopiere stemmer og gøre bedraget mere overbevisende.

Romantik- og tillidssvindel – følelser som våben

Romantiksvindel, en form for forholdsbaseret svindel, er også steget i omfang. Her opbygger svindlere en personlig relation til deres ofre online, ofte over længere tid, for at vinde deres tillid. Når tilliden er etableret, opfinder svindleren en krisesituation, der kræver økonomisk hjælp fra offeret.

En nyere variant, kendt som “crypto-confidence investment fraud”, kombinerer romantiksvindel med kryptovalutainvesteringer. Svindlerne manipulerer deres ofre til at investere i falske kryptovalutaer, hvilket gør det endnu sværere for ofrene at gennemskue svindlen.

Bedrageri mod virksomheder

Svindel mod virksomheder indebærer ofte interne eller eksterne aktører, der misbruger systemer eller relationer for at stjæle penge. Dette inkluderer alt fra ansattes misbrug af virksomhedsmidler til større regnskabsmanipulation. Selvom denne type svindel ofte udføres af enkeltpersoner, kan organiserede grupper også være involveret, især i komplekse svindelordninger som boliglånssvindel.

Hvordan beskytter vi os mod moderne svindel?

Med svindlens stigende kompleksitet er det afgørende, at både enkeltpersoner og organisationer er opmærksomme på de forskellige teknikker, som svindlere anvender. Det indebærer at være skeptisk over for usædvanlige investeringsmuligheder, verificere kommunikationen fra ukendte kilder og beskytte personlige oplysninger online.

For myndighederne kræver bekæmpelse af denne form for kriminalitet en opdatering af lovgivning og teknologi, der kan matche svindlernes metoder. Samtidig er det vigtigt at øge offentlighedens bevidsthed om farerne ved moderne svindel.

Svindel er blevet mere raffineret og digitalt tilpasset, men med oplysning, årvågenhed og styrkede reguleringsmekanismer kan både forbrugere og virksomheder minimere risikoen for at blive ofre.

Rapporten kortlægger de mest udbredte svindelmetoder og identificerer sårbarheder i de nordiske lande. Samtidig giver den anbefalinger til, hvordan samfundet kan bekæmpe denne trussel i fællesskab.

Læs hele rapporten her.

Tillid som svaghed

De nordiske lande er kendt for deres høje niveau af tillid – både mellem borgere og til offentlige institutioner. Denne tillid fremmer nemme og sikre økonomiske transaktioner, men det gør også befolkningen sårbar over for udnyttelse af svindlere. Nordens velstand og åbne økonomier, der er afhængige af international handel, øger også risikoen for svindel, især i takt med digitaliseringen af både arbejds- og privatliv.

I 2023 blev næsten 260.000 svindelsager anmeldt til politiet i de nordiske lande, hvilket resulterede i en anslået gevinst på 828 millioner euro for svindlere. Mange tilfælde går dog uanmeldt, hvilket gør det samlede tab endnu større.

De mest udbredte svindelmetoder

Rapporten fremhæver fem af de mest udbredte svindelmetoder i Norden:

1. Banksvindel: Svindlere udgiver sig ofte for at være IT-support, politi eller bankansatte og narrer ofre til at give adgang til deres bankkonti gennem social manipulation.
2. Investering i kryptovaluta: Svindlere opbygger tillid over tid og overbeviser ofre om at investere i fiktive kryptovalutaplatforme via sociale medier eller datingapps.
3. Business Email Compromise (BEC): Her målrettes virksomheder gennem social manipulation. Svindlere udgiver sig ofte for at være en direktør og får derved virksomheder til at overføre penge til falske konti.
4. Romantisk svindel: Svindlere opbygger langsomt en relation med offeret via datingapps eller sociale medier, inden de beder om penge.
5. E-handelssvindel: Svindlere annoncerer varer online, modtager betaling, men leverer aldrig varen.

Svindlerne og deres metoder

Mange svindlere opererer på tværs af grænserne i Norden, og flere har tilknytning til organiseret kriminalitet. En stor del af svindlerne er unge mænd med nordisk statsborgerskab, og deres metoder bliver stadig mere sofistikerede, ofte takket være let tilgængelige teknologiske værktøjer.

Svindeloperationerne sker ofte uden for politiets rækkevidde, da pengene hurtigt flyttes udenlands via komplekse transaktioner. Det gør det både dyrt og tidskrævende at efterforske sagerne, hvilket ofte resulterer i, at svindlerne slipper ustraffet.

Forebyggelse og fremtidige tiltag

Flere nordiske lande har iværksat tekniske foranstaltninger for at bekæmpe svindel. I Island har banker ændret funktionaliteten af Google Pay og udenlandske overførsler for at forhindre hackere i at få adgang til kundernes konti. Finland har indført tekniske filtre i deres telekommunikationsinfrastruktur, hvilket gør det sværere for svindlere at gennemføre falske opkald.

De nordiske lande har også afholdt oplysningskampagner for at øge bevidstheden om svindel. Mens nogle initiativer har haft succes, som f.eks. faldet i CEO-svindel i Danmark og Island, har andre, som Sveriges postkortkampagne til ældre borgere, haft begrænset effekt.

Teknologiske og juridiske udfordringer

Den teknologiske udvikling skaber både muligheder og udfordringer. Svindlernes kreative metoder ændrer sig hurtigt, og politiet kæmper for at følge med. Der er behov for mere automatisering i politiets processer og et bedre samarbejde på tværs af grænserne. Desuden er der behov for lovændringer, der muliggør bedre informationsdeling mellem banker, telekommunikationssektoren og politiet.

Nordens veludviklede velfærdssystem og den store mængde offentligt tilgængelig information om borgere og virksomheder gør regionen sårbar over for manipulation. Samfundet må styrke sine forsvarsmekanismer mod svindel og fremtidssikre det mod den teknologiske udvikling, der kan øge kompleksiteten af online svindel.

Derudover bør der lægges pres på teknologigiganter, der tjener penge på annoncer, der fremmer svindel, såsom falske investeringsmuligheder. Dette kan ske gennem lovændringer, der tvinger platformene til at kontrollere annoncer før offentliggørelse.

Svindel i Norden er en voksende trussel, og det kræver en koordineret indsats for at beskytte borgerne mod denne form for kriminalitet.