Det viser en rapport fra The University of Manchester udarbejdet af Pete Duncan og Nicholas Lord. Rapporten “Staying Onside – English Football, Illicit Finance, and the Incoming AML Regime” tager udgangspunkt i engelsk fodbold med fokus på, at professionelle fodboldklubber og agenter i top-ligaerne bliver omfattet af skærpede hvidvaskregler fra 2029.

I 2025 blev den engelske fodboldsektor for første gang eksplicit udpeget som risikoområde i Storbritanniens nationale risikovurdering af hvidvask og terrorfinansiering. Her fremhævede myndighederne, at fodboldklubber og -agenter kan være attraktive mål for kriminelle netværk, kleptokrater og andre aktører, der ønsker at skjule eller omsætte ulovlige midler.

Manglende data – men voksende bekymring

Der findes stadig ingen systematiske, offentligt tilgængelige data om omfanget af hvidvask i professionel fodbold. Alligevel har en række sager og mønstre skabt stigende bekymring hos myndigheder og politikere. Problemet er, at debatten ofte blander meget forskellige fænomener sammen: organiseret kriminalitet, kleptokrati, skatteunddragelse, ulovligt spil og klassisk hvidvask. Det gør det vanskeligt at prioritere indsatsen og målrette reguleringen.

Analysen fokuserer derfor på ét centralt forhold: ejerskabsstrukturer og identifikation af reelle, ultimative ejere.

Komplekse ejerstrukturer skjuler reelle ejere

Undersøgelsen kortlægger ejerskabsstrukturerne for klubberne i det engelske ligasystems fire øverste ligaer:

• Premier League
• Championship
• League One
• League Two

Resultatet viser et tydeligt mønster: jo højere liga, desto mere komplekse og internationale er ejerstrukturerne.

Over halvdelen af Premier League-klubberne har tre eller flere selskabslag mellem klubben og den fysiske ejer. Mange benytter holdingselskaber placeret i udlandet – ofte i jurisdiktioner med lav gennemsigtighed.

I Premier League og Championship har mere end halvdelen af klubberne mindst 50 % af deres ejerstruktur placeret uden for Storbritannien. I League Two er de fleste klubber derimod stadig struktureret udelukkende gennem britiske enheder.

Skjult reelt ejerskab er udbredt

Analysen viser også, at gennemsigtigheden omkring reelt ejerskab er begrænset:

• Ca. 65 % af klubberne i Premier League, Championship og League One skjuler mere end 10 % af ejerskabet bag uigennemsigtige selskabskonstruktioner.
• I League Two gælder dette kun for ca. 33 % af klubberne.

Det betyder, at det ofte er uklart, hvem der reelt kontrollerer klubberne – og hvor pengene oprindeligt stammer fra.

Lovlige strukturer – men kendte risici

Brugen af holdingselskaber, fonde, trusts og postkasseselskaber er i sig selv lovlig og udbredt i international erhvervsøkonomi. I følge rapporten viser forskning dog, at netop disse strukturer også ofte anvendes til:

• Hvidvask af udbytte fra kriminalitet
• Korruption og bestikkelse
• Skatteunddragelse
• Omsætning af midler fra bedrageri og kryptosvindel

I fodboldverdenen gør disse strukturer det særligt vanskeligt at vurdere, om de registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer reelt har magten – eller blot fungerer som stråmænd.

Strukturelle sårbarheder – ikke bevis for kriminalitet

Rapporten fastslår ikke, at engelsk fodbold systematisk anvendes til hvidvask. Konklusionen er mere nuanceret:

Der er skabt strukturelle betingelser, som kan udnyttes af kriminelle aktører. Disse betingelser består især af:

• Høj organisatorisk kompleksitet
• Brug af udenlandske og lav-gennemsigtige jurisdiktioner
• Manglende gennemsigtighed om reelt ejerskab

Disse forhold er ikke ulovlige i sig selv – men de er velkendte risikofaktorer fra andre sektorer. Analysen peger på, at der er behov for:

• Skærpet kontrol med ejerskabsstrukturer
• Krav om større åbenhed om reelle ejere
• Mere aktiv rolle for klubbernes egne ledelser
• Styrket myndighedstilsyn

Særligt etableringen af en uafhængig fodboldregulator i Storbritannien giver en mulighed for at styrke indsatsen, men effekten afhænger af regulatorens beføjelser.

Relevant også for Danmark

Selvom analysen fokuserer på engelsk fodbold, er problemstillingerne yderst relevante for Danmark. Globaliseringen af fodboldøkonomien, internationale ejerstrukturer og brugen af komplekse selskabskonstruktioner er ikke begrænset til ét land.

For myndigheder, finansielle institutioner og compliance-funktioner udgør professionel fodbold derfor et voksende opmærksomhedsområde inden for hvidvask og økonomisk kriminalitet.

I Danmark ses der ligeledes øget interesse for klubejerskab fra internationale købere. Flere danske fodboldklubber har allerede udenlandske ejere, heriblandt Brøndby IF (Global Football Holdings, USA), FC Nordsjælland (Mansour Group, Egypten), AaB (SSE22, Tyskland), Vejle Boldklub (Andrei Zolotko, Moldova) og FC Midtjylland (Matthew Benham, Storbritannien), der alle har udenlandske investeringer i større eller mindre grad, og derudover findes eksempler som Silkeborg IF (Trivela Group, USA) og tidligere Fremad Amager, FC Helsingør, og SønderjyskE har oplevet det samme.