Rapporten kortlægger de mest udbredte svindelmetoder og identificerer sårbarheder i de nordiske lande. Samtidig giver den anbefalinger til, hvordan samfundet kan bekæmpe denne trussel i fællesskab.

Læs hele rapporten her.

Tillid som svaghed

De nordiske lande er kendt for deres høje niveau af tillid – både mellem borgere og til offentlige institutioner. Denne tillid fremmer nemme og sikre økonomiske transaktioner, men det gør også befolkningen sårbar over for udnyttelse af svindlere. Nordens velstand og åbne økonomier, der er afhængige af international handel, øger også risikoen for svindel, især i takt med digitaliseringen af både arbejds- og privatliv.

I 2023 blev næsten 260.000 svindelsager anmeldt til politiet i de nordiske lande, hvilket resulterede i en anslået gevinst på 828 millioner euro for svindlere. Mange tilfælde går dog uanmeldt, hvilket gør det samlede tab endnu større.

De mest udbredte svindelmetoder

Rapporten fremhæver fem af de mest udbredte svindelmetoder i Norden:

1. Banksvindel: Svindlere udgiver sig ofte for at være IT-support, politi eller bankansatte og narrer ofre til at give adgang til deres bankkonti gennem social manipulation.
2. Investering i kryptovaluta: Svindlere opbygger tillid over tid og overbeviser ofre om at investere i fiktive kryptovalutaplatforme via sociale medier eller datingapps.
3. Business Email Compromise (BEC): Her målrettes virksomheder gennem social manipulation. Svindlere udgiver sig ofte for at være en direktør og får derved virksomheder til at overføre penge til falske konti.
4. Romantisk svindel: Svindlere opbygger langsomt en relation med offeret via datingapps eller sociale medier, inden de beder om penge.
5. E-handelssvindel: Svindlere annoncerer varer online, modtager betaling, men leverer aldrig varen.

Svindlerne og deres metoder

Mange svindlere opererer på tværs af grænserne i Norden, og flere har tilknytning til organiseret kriminalitet. En stor del af svindlerne er unge mænd med nordisk statsborgerskab, og deres metoder bliver stadig mere sofistikerede, ofte takket være let tilgængelige teknologiske værktøjer.

Svindeloperationerne sker ofte uden for politiets rækkevidde, da pengene hurtigt flyttes udenlands via komplekse transaktioner. Det gør det både dyrt og tidskrævende at efterforske sagerne, hvilket ofte resulterer i, at svindlerne slipper ustraffet.

Forebyggelse og fremtidige tiltag

Flere nordiske lande har iværksat tekniske foranstaltninger for at bekæmpe svindel. I Island har banker ændret funktionaliteten af Google Pay og udenlandske overførsler for at forhindre hackere i at få adgang til kundernes konti. Finland har indført tekniske filtre i deres telekommunikationsinfrastruktur, hvilket gør det sværere for svindlere at gennemføre falske opkald.

De nordiske lande har også afholdt oplysningskampagner for at øge bevidstheden om svindel. Mens nogle initiativer har haft succes, som f.eks. faldet i CEO-svindel i Danmark og Island, har andre, som Sveriges postkortkampagne til ældre borgere, haft begrænset effekt.

Teknologiske og juridiske udfordringer

Den teknologiske udvikling skaber både muligheder og udfordringer. Svindlernes kreative metoder ændrer sig hurtigt, og politiet kæmper for at følge med. Der er behov for mere automatisering i politiets processer og et bedre samarbejde på tværs af grænserne. Desuden er der behov for lovændringer, der muliggør bedre informationsdeling mellem banker, telekommunikationssektoren og politiet.

Nordens veludviklede velfærdssystem og den store mængde offentligt tilgængelig information om borgere og virksomheder gør regionen sårbar over for manipulation. Samfundet må styrke sine forsvarsmekanismer mod svindel og fremtidssikre det mod den teknologiske udvikling, der kan øge kompleksiteten af online svindel.

Derudover bør der lægges pres på teknologigiganter, der tjener penge på annoncer, der fremmer svindel, såsom falske investeringsmuligheder. Dette kan ske gennem lovændringer, der tvinger platformene til at kontrollere annoncer før offentliggørelse.

Svindel i Norden er en voksende trussel, og det kræver en koordineret indsats for at beskytte borgerne mod denne form for kriminalitet.