DOBO bliver af KRIPOS karakteriseret som seksuelle overgreb mod børn, som optages eller livetransmitteres til køber over internettet. Køberen kan på forhånd eller undervejs give instruktioner til sælgeren om, hvordan overgrebene. Prisen på overgrebene bliver forhandlet direkte mellem køber og sælger før overgrebene finder sted og betalingen bliver overført via betalingsløsninger på internettet.

Læs hele rapporten her.

Terres des Hommes, en international humanitær organisation som arbejder for børns rettigheder, vurderer på baggrund af egne undersøgelser at titusindvis af børn dagligt er udsat for overgreb, som sælges på internettet.

Køberen

Ifølge rapporten er omfanget af DOBO svært at fastslå. Dog vurderes det sandsynligt at mellem 400 og 2000 nordmænd har købt seksuelle overgreb mod børn online, det seneste år. KRIPOS vurderer det sandsynligt, at en gennemsnitlig køber er en single mand, som er ældre end gennemsnitsalderen på norske mænd. Der ses dog også en variation i civilstatus, fra enlige alene boende mænd til gifte familiefædre med flere børn.

Personen som køber overgreb på børn, er nærmest udelukkende mænd og kommer fra alle samfundslag. Med udgangspunkt i norske sager vurderer KRIPOS, at der er et stort spænd i arbejdssituation og uddannelsesniveau. Ligeledes er gennemsnitsalderen i de norske tilfælde på 59 år, hvor den yngste gerningsmand var 27 mens den ældste var 82. KRIPOS fremhæver også International Justice Missions (IJM) tal på området, som konkluderer at købere af DOBO er ældre mænd. I IJMs undersøgelse var alderen på køberne mellem 40 og 72 år og 56% af køberne var i 50-erne.

KRIPOS vurderer yderligere, at en DOBO-køber højst sandsynligt heller ikke er registeret som gerningsmand i seksualforbrydelser, men nærmere er en situationel overgrebsmand. Med dette mener KRIPOS, at gerningsmanden først begår forbrydelsen når muligheden byder sig i forbindelse med kontakten til sælgeren. Denne kontakt kan for eksempel opstå via datingsider eller pornosider på internettet. Ligeledes spiller det ind, at kriminalitet kan udføres relativt enkelt og med en følelse af anonymitet og afstand til overgrebene som børnene udsættes for.

Dog skal de også nævnes, at et studie fra IJM fremlagde information om købere i 44 sager fra Filippinerne mellem 2010 og 2017. Studiet viste at i 39 % af sagerne havde køberen på et tidspunkt rejst til Filippinerne eller boet der. I 9 % af sagerne havde køberen af DOBO også begået fysiske overgreb mod et barn på Filippinerne.

KRIPOS undersøgelser viser også, at i 27 % af de norske sager har køberen besøgt Filippinerne inden for de seneste fem år, mens 54 % har rejst til et risikoland for overgreb mod børn.

Sælgeren

Livetransmittering og optagelser af seksuelle overgreb mod børn sælges fra flere verdensdele og lande, men en stor del af kriminaliteten foregår på Filippinerne. Dette skyldes ifølge KRIPOS, at kombinationen af en stor andel engelsksprogede borgere, god internetdækning, kulturelle aspekter og flere tilgængelige betalingstjenester gør landet ideelt.

IJMs undersøgelser viser, at Filippinerne modtager over otte gange så mange forespørgsler end det næste land på listen. Her peger IJM på flere faktorer, som kan være grunden til Filippinernes popularitet:

• En historisk kommerciel sexindustri, som er berømt for sit sexmarked og destination for rejsende sexforbrydere
• En robust infrastruktur for pengeoverførsler
• Billig og udbredt internetadgang
• Engelskkundskaber i alle sociale lag på et niveau som er meget højere end andre udviklingslande

Ifølge KRIPOS viser erfaringen fra norske sager, at initiativet til at begå overgrebet mod et barn ofte kommer fra sælgeren. Sælgeren deler ofte egenproduceret overgrebsmateriale – ofte af tidligere begået overgreb som andre købere har betalt for. Dette sendes til nye købere mod betaling eller som en gratis ”vareprøve.”

KRIPOS vurderer det meget sandsynligt at køb og salg af DOBO fungerer på samme måde som køb og salg af varer mellem enkeltpersoner. Relationen mellem køber og sælger er vigtig, da det er lettere at udveksle pengene og ”varen” hvis relationen er god. Yderligere viser undersøgelserne, at en god relation mellem køber og sælger i nogle tilfælde fører til, at køber også betaler for andre udgifter som sælgeren har.

KRIPOS fremhæver også, at det er normalt for flere sælgere at samarbejde. Samarbejdet indebærer blandt andet at ”bytte” børn, som udnyttes til overgreb, samt at bytte chatkonti og/eller betalingskonti. DOBO kan derfor anses som alvorlig organiseret kriminalitet.

Rapporten fremhæver yderligere, at det i de norske straffesager er sælgerne af DOBO hovedsageligt er kvinder, hvor det aldersmæssigt er naturligt selv at have egne mindreårige børn. Selvom de har egne mindreårige børn, så sælger de også materiale eller livetransmitteringer af andre børn, som de har adgang til.

Med udgangspunkt i IJMs rapport om DOBO-sager fremhæves det, at der i perioden 2011-2017 blev identificeret to eller flere filippinske gerningspersoner per sag i 39 ud af 71 sager. Ud af alle 71 sager var 65 % af gerningspersonerne kvinder, mens 31 % var mænd. De sidste 3 % var transseksuelle. I 87 % af sagerne var der mindst en kvindelig gerningsperson, mens hele 97 % af gerningspersoner filippinske statsborgere. Gennemsnitsalderen på sælgerne var 27 år.

Offeret

KRIPOS vurderer at de fleste DOBO-ofre er piger i skolealderen, som bliver solgt af sine forældre, andre slægtninge og/eller naboer. De norske efterforskninger indeholder stort set kun piger i alle aldre. Dette stemmer godt overens med IJMs data på over 381 identificerede børn i 90 sager, efterforsket mellem 2011 og 2017. Her var 86 % piger og 14 % drenge. Gennemsnitsalderen var på 11 år. I 41 % af sagerne var forældrene sælgere af barnet, mens der i 42 % af sagerne var tale om andet familiemedlem.

Terres des Hommes har interviewet ofre for seksuelle overgreb. Her fremgik det at der ofte var store problemer i børnenes familier. Mange af børnene kom fra familier, hvor forældrene ikke længere boede sammen og havde store pengeproblemer. Ligeledes blev der i flere tilfælde rapporteret om stofmisbrug i familierne.

Handelen

Ifølge KRIPOS’ rapport er relationen mellem køber og sælger indledningsvis overfladisk. I nogle tilfælde holder køber og sælger kontakten over længere tid og udvikler en tættere relation og tillid. Dette ændrer også på selve forløbet for handelen. I de overfladiske forhold overføres beløbet for handelen over to omgange, mens der ved længere forhold betales det fulde beløb inden overgrebet foretages.

I tilfælde hvor relationen er opbygget gennem længere tid, deles der ofte også private informationer mellem køber og sælger. Således skriver KRIPOS at der er tilfælde, hvor sælger deler informationer om sin relation til ofret.

KRIPOS vurdere det også sandsynligt, at et øget antal transaktioner og større summer er et tegn på, at relationen mellem køber og sælger udvikler sig. Samtidig kan det også være et tegn på, at køberen ikke kun betaler for overgreb men også for andre udgifter for sælger.

Udover køberen, sælgeren og offeret spiller muldyr også en vigtig rolle i DOBO. I de fleste norske sager har muldyret været en person i nær familie med sælgeren. I andre tilfælde har muldyret været en anden sælger. I alle norske tilfælde har muldyret været en mand og som hovedregel altså boende i landet hvor overgrebet foregår.

Men KRIPOS fremhæver også, at der i nogle sager har været informationer muldyr fra den vestlige verden. Her fremhæves det, at der er set et eksempel på vestlige betalingskonti som bruges til at modtage penge fra kendte DOBO-købere, og som samtidig ofte sender penge til Filippinerne. Dog har norsk politi ikke fulgt pengesporet og dermed ikke kunne konkludere om der er tale om et reelt muldyr.

Selve kontakten mellem køber og sælger foregår via almindelige kommunikationstjenester på internettet. Ifølge KRIPOS kan enhver tjeneste som har mulighed for chat og videosamtale bruges til DOBO. Det samme gælder med fildelingstjenester. Dog er der tegn på, at anonyme og krypterede platforme bliver mere og mere brugt. Der er dog meget få sager i Norge, hvor dette er tilfældet.

Det er i sagens natur svært at få et fuldstændigt billede af hvilke overgreb et barn bliver udsat for. Ligeledes kan det være svært at bevise. Dette skyldes at overgrebene ofte bliver livetransmitteret og beviserne kan derfor være væk når samtale afsluttes.