Her følger en gennemgang af tredje del, som omhandler Fraud. Sanktionsområdet vil blive belyst i kommende artikler.

Du kan læse hele rapporten samlet her.

Fraud: Det hurtigst voksende segment i organiseret kriminalitet

Fraud er blevet den hurtigst voksende sektor inden for organiseret kriminalitet i EU. Svindelaktiviteterne rammer en bred vifte af ofre, herunder både private individer, offentlige og private organisationer og deres data, hvilket resulterer i enorme økonomiske gevinster for de kriminelle grupper. Svindel online, som ofte er drevet af AI og automatisering, har nået et uforudsigeligt omfang og forventes at fortsætte med at vokse i de kommende år.

Ifølge Europol er en af de mest markante tendenser i fraud udvikling brugen af AI til at skabe ekstremt realistiske narrativer, som bruger samfundets aktuelle emner og begivenheder til at øge troværdigheden af svindelnumrene. Dette gør det lettere for kriminelle at manipulere deres ofre og få dem til at handle på falsk grundlag.

En vigtig betalingsmetode i disse svindelnumre er kryptovalutaer. Det er blevet en populær metode for svindlere at både modtage betaling for deres ulovlige aktiviteter og tilbyde falske investeringsprodukter, som lokker ofre til at investere penge i fiktive projekter.

Investering i kryptovaluta: En stigning i svindel

En af de mest almindelige og voksende former for online-svindel er investeringssvindel, som er nært knyttet til kryptovalutaer. Europol identificerer flere typer af investeringssvindel, herunder Ponzi- og pyramidespil samt advance fee frauds, som er svindel, hvor ofrene bliver bedt om at betale penge på forhånd for at sikre en investering, som aldrig bliver realiseret.

Kryptovalutaer er blevet det mest betydningsfulde produkt i investeringssvindel i EU, og mens svindlere primært målretter sig mod individer, er der også tilfælde, hvor virksomheder bliver ramt. Kriminelle netværk har været hurtige til at tilpasse deres metoder til de nye digitale og AI-værktøjer og udnytter samtidig nye markeder, der er under udvikling. Europol forudser, at truslen fra investeringssvindel vil stige markant, især med udviklingen af AI-teknologier, såsom deepfakes og maskinlæring.

Romance-svindel: Teknologi og social engineering i samspil

Romance-svindel er en anden lukrativ form for online-svindel, som ifølge Europol forventes at vokse kraftigt i de kommende år. I denne type svindel bliver ofrene, ofte på sociale medier eller dating-platforme, kontaktet af svindlere, der udgiver sig for at være romantiske partnere. Svindlerne bruger en lang række social engineering-teknikker for at opbygge et forhold og overbevise ofrene om at sende penge eller dele personlige oplysninger. Denne type svindel er blevet meget mere effektiv, da svindlerne nu kan bruge AI-værktøjer til at generere overbevisende beskeder og endda imitere stemmer og ansigter via voice cloning og deepfakes.

En særlig bekymring i forbindelse med romance-svindel er, at ofrene kan blive manipuleret til at fungere som penge-mules, hvor de bliver bedt om at overføre penge til kriminelle grupper under falske påskud. Desuden kan svindlerne i nogle tilfælde også udnytte ofrenes tillid til at udveksle intime billeder og derefter true med at offentliggøre disse billeder, hvis ofrene ikke betaler yderligere penge (kendt som seksuel udpresning).

Valutaforfalskning: En stabil trussel i en digital økonomi

På trods af den enorme vækst i online-svindel, er valutaforfalskning stadig en stabil trussel for EU. Europol rapporterer, at forfalskede eurobanknoter og -mønter fortsat cirkulerer i både EU og i lande uden for EU. Forfalskerne benytter sig af online platforme og e-handel for at skaffe de nødvendige materialer, som derefter sendes til EU for at blive brugt i produktionen af forfalskede penge.

Selvom brugen af kontanter er faldende i mange europæiske lande, og digital valuta som f.eks. den kommende digitale euro vinder frem, er der stadig risiko for økonomiske tab som følge af falske penge. Europol understreger, at nye teknologier og metoder til distribution af forfalskede penge, såsom brugen af sociale medier og posttjenester, fortsat gør det muligt for kriminelle at sprede falsk valuta.

Konklusion: En fremtid præget af digital kriminalitet

Europols rapport fra marts 2025 viser en markant ændring i den organiserede kriminalitets karakter, hvor digital fraud i høj grad dominerer. Fra investering i kryptovalutaer til romance-svindel og valutaforfalskning har teknologiske fremskridt som AI, maskinlæring og automation givet kriminelle grupper nye og mere effektive værktøjer til at udnytte både individer og organisationer. Med den konstante udvikling af digitale metoder for svindel er det sandsynligt, at vi vil se en yderligere stigning i disse typer kriminalitet i fremtiden.

For at bekæmpe denne udvikling er det afgørende, at både myndigheder og borgere er opmærksomme på de nye trusler og tager skridt til at beskytte sig mod dem. Dette omfatter ikke blot teknologiske løsninger som avanceret cybersikkerhed, men også øget opmærksomhed og uddannelse om risiciene ved online-interaktioner. Den organisere kriminalitet i EU er på vej ind i en ny æra, og det er nødvendigt med en omfattende og samarbejdsvillig indsats for at modarbejde truslerne effektivt.

Europol udgav i slutningen af marts deres årlige rapport EU Serious and Organised Threat Assesment 2025. Her følger en gennemgang af anden del, som omhandler korruption. Fraud og sanktionsområdet vil blive belyst i kommende artikler.

Du kan læse hele rapporten samlet her.

Korruptionens Indflydelse på Organiseret Kriminalitet

Korruption fungerer som en nøglefaktor for at organisere og udvide kriminalitet på flere niveauer. Det gør det muligt for kriminelle netværk at infiltrere offentlige institutioner, undgå retshåndhævelse, og opnå økonomisk eller politisk magt. I mange tilfælde udnytter kriminelle netværk korrupte offentlige embedsmænd til at manipulere lovgivning, skaffe sig adgang til offentlige kontrakter og udveksle ulovlige tjenester uden risiko for at blive opdaget.

En af de mest markante effekter af korruption i organiseret kriminalitet er dens evne til at underminere retssystemet og retshåndhævelse. Kriminelle netværk kan sikre sig beskyttelse mod retsforfølgelse ved at bestikke politi- og retsvæsenet. Dette gør det muligt for dem at undgå anholdelser, blokere efterforskninger og manipulere retssager til deres egen fordel. Korrupte embedsmænd kan også give kriminelle netværk adgang til fortrolige oplysninger, hvilket yderligere letter deres operationer og gør det muligt for dem at fortsætte deres kriminelle aktiviteter uden straf.

Korruptionens Indflydelse på Offentlige Institutioner

Offentlige institutioner udgør et særligt sårbart punkt, når det kommer til korruptionens indflydelse. Kriminelle netværk bruger korrupte embedsmænd til at opnå adgang til ressourcer og muligheder, der normalt ville være forbeholdt lovlydige borgere og virksomheder. Dette kan omfatte alt fra at få adgang til offentlige udbud og finansielle systemer til at sikre sig politisk indflydelse. Når kriminelle netværk får kontrol over disse processer, skaber de et klima, hvor økonomiske systemer forvrænges, og lovgivning bliver manipuleret til at fremme kriminelle interesser frem for samfundets.

Et skræmmende aspekt ved korruptionens rolle er dens indflydelse på beslutningstagning på både politisk og administrativt niveau. Korrupte embedsmænd kan give kriminelle netværk mulighed for at manipulere lovgivningsprocesser og sikre sig økonomiske fordele, som ellers ikke ville være mulige. Dette kan føre til en situation, hvor hele politiske og administrative strukturer bliver infiltreret og manipuleret til at tjene de kriminelles interesser.

Den Økonomiske Effekt af Korruption

Korruptionens økonomiske konsekvenser kan ikke undervurderes. Når kriminelle netværk får kontrol over økonomiske sektorer, forvrænges markedets dynamik, og fair konkurrence hæmmes. Investeringer bliver afskrækket, og økonomisk ineffektivitet breder sig. Dette skaber et miljø, hvor kriminelle organisationer kan operere uden de samme risici som lovlige virksomheder, og hvor illegale aktiviteter får lov til at blomstre uden økonomisk eller juridisk modstand.

Korruption, der er tæt knyttet til organiseret kriminalitet, gør det også muligt for kriminelle at tilrettelægge ulovlig handel. Bestikkelse af grænsekontrol, toldmyndigheder, og finansielle regulatorer gør det muligt for ulovlige varer og tjenester at passere grænser uden forhindringer. Desuden kan korrupte medarbejdere i finansielle institutioner muliggøre hvidvaskning af penge ved at ignorere regulatoriske krav, hvilket gør det muligt for kriminelle penge at blive integreret i den formelle økonomi.

Korruptionens Trussel Mod Samfundets Stabilitet og Tillid

Den største trussel, som korruption udgør, er dens indvirkning på offentlig tillid og samfundets stabilitet. Når institutioner opfattes som korrupte, mistes tilliden til både myndighederne og retssystemet. Når borgerne mister tilliden til deres regeringer, kan det skabe et magtvakuum, hvor kriminelle organisationer kan positionere sig som alternative autoriteter. I nogle tilfælde kan de tilbyde ulovlige tjenester eller endda håndhæve deres egen form for social orden, hvilket yderligere undergraver den demokratiske struktur.

Over tid kan dette føre til en situation, hvor kriminelle organisationer ikke kun kontrollerer økonomiske og politiske ressourcer, men også samfundets sociale struktur. Dette skaber et miljø, hvor kriminalitet ikke blot er et fænomen, men en accepteret norm. I ekstreme tilfælde kan dette føre til etablering af “kriminel regering” i visse områder, hvilket er en alvorlig trussel mod demokratiets fundament.

Korruption i en Digital Tidsalder

Europol peger på en yderligere udvikling i korruptionens natur: dens tilpasning til den digitale tidsalder. I en verden, hvor digitalisering og “crime-as-a-service” er i fremmarch, bliver det lettere for kriminelle netværk at rekruttere individer, manipulere digitale systemer og udnytte nye former for korruption. Officielle personer med adgang til digitale systemer i både offentlige og private institutioner er blevet mål for digital rekruttering, og korruptionsmæglernes rolle er vokset. Denne udvikling gør det nødvendigt at være opmærksom på de nye metoder, som kriminelle bruger til at manipulere systemer og udvide deres indflydelse.

Bekæmpelse af Korruption: En Udfordring

Selvom EU og nationale regeringer arbejder på at styrke lovgivning og lovhåndhævelse, er korruption stadig et underanmeldt fænomen. Dette forstærker de trusler, den udgør for samfundet. Bekæmpelsen af korruption kræver ikke kun lovgivning og hårdere straffe, men også en langsigtet ændring af den offentlige holdning og opbygning af systemer, der sikrer større gennemsigtighed og ansvarlighed i både den private og offentlige sektor.

Korruption er ikke blot en bihandling i organiseret kriminalitet, men en essentiel mekanisme, der gør det muligt for kriminelle organisationer at konsolidere magt, undgå retfærdighed og udvide deres operationer. Dens indflydelse er både omfattende og dybt indgroet i samfundets strukturer. Bekæmpelsen af korruption kræver en helhedsorienteret indsats, der involverer både lovgivning, teknologi og samfundets engagement i at opretholde de værdier, der sikrer et stabilt og retfærdigt samfund.

Europol udgav i slutningen af marts deres årlige rapport EU Serious and Organised Threat Assesment 2025. Her følger en gennemgang af første del, som omhandler hvidvask. Korruption, fraud og sanktionsområdet vil blive belyst i kommende artikler.

Du kan læse hele rapporten samlet her.

Organiseret kriminalitet og hvidvask

Ifølge Europols 2025-rapport om alvorlig og organiseret kriminalitet i EU skaber kriminelle netværk parallelle økonomier, hvor hele lokalsamfund bliver afhængige af illegale indkomstkilder. Dette skaber en normalisering af kriminalitet og reducerer borgernes villighed til at samarbejde med myndighederne.

Kriminelle netværk anvender korruption som et værktøj til at beskytte og udvide deres aktiviteter. De bestikker embedsmænd, udnytter digitale systemer og benytter sig af “korruptionsmæglere”, der fungerer som mellemled mellem de kriminelle og deres mål.

Hvidvaskmetoder og digitale trusler

Hvidvaskning sker gennem en lang række teknikker, som konstant udvikles for at undgå myndighedernes opmærksomhed. Den klassiske tredelte model består af:

1. Placering: Illegale midler føres ind i det finansielle system gennem kontantintensive virksomheder som restauranter og hoteller.
2. Lagdeling: Pengene flyttes gennem komplekse transaktioner for at skjule deres oprindelse.
3. Integration: De rensede penge investeres i lovlige aktiver som ejendomme og luksusvarer.

Teknologiske fremskridt har gjort det lettere for kriminelle at udføre hvidvask digitalt. Kryptovalutaer og decentraliserede finansielle systemer (DeFi) gør det muligt at overføre store beløb anonymt, hvilket vanskeliggør myndighedernes sporingsarbejde. Nye metoder som “cryptojacking”, hvor kriminelle ulovligt udnytter andres computerkraft til at mine kryptovaluta, vinder også frem.

International dimension og misbrug af virksomheder

Hvidvask er sjældent begrænset til ét land. Kriminelle udnytter forskelle i lovgivning på tværs af landegrænser for at skjule pengestrømme. Internationale handelsaftaler, frihandelszoner og skuffeselskaber gør det muligt at flytte penge uden at vække opsigt.

Legitime virksomheder bliver ofte misbrugt af kriminelle til at skjule hvidvask. Særligt udsatte sektorer inkluderer:

• Ejendomshandel og byggeri: Bruges til at skjule illegale investeringer.
• Kontantintensive virksomheder: Restauranter, vaskerier og kasinoer kan blande sorte penge med legitime indtægter.
• Transport og logistik: Bruges til at skjule ulovlige varer og pengestrømme.

Konsekvenser og behovet for handling

Hvidvaskning har alvorlige konsekvenser for samfundet. Det undergraver retsstatsprincipperne, gør økonomien mere sårbar og styrker organiseret kriminalitet. Ifølge Europol bliver kun omkring 2 % af de kriminelle midler i EU konfiskeret, hvilket understreger behovet for mere effektive strategier.

Der er brug for stærkere internationale samarbejder, bedre overvågning af finansielle transaktioner og strammere regulering af nye teknologier. Derudover er en styrket indsats mod korruption og misbrug af virksomheder afgørende for at bekæmpe hvidvask mere effektivt.

Hvidvask er ikke kun et finansielt problem, men en bred samfundsmæssig udfordring, der kræver en samlet indsats fra myndigheder, virksomheder og borgere.

Læs hele rapporten her.

Separatistiske terrorister stod for det største antal angreb med 70 fuldførte handlinger, hvilket understreger den vedvarende trussel fra grupper som Fronte di Liberazione Naziunale Corsu (FLNC) og Ghjuventù clandestina Corsa (GcC) i Korsika. Disse grupper fortsatte med at udføre angreb, mens Partiya Karkerên Kurdistanê (PKK) var aktiv med fundraising, rekruttering og propaganda i flere EU-lande.

Jihadistisk terrorisme udgjorde den mest dødelige trussel med seks dræbte og tolv sårede som følge af fem fuldførte angreb. Denne form for terrorisme var også ansvarlig for det højeste antal anholdelser, da 334 personer blev arresteret for jihadistisk terrorrelaterede forbrydelser. Dette repræsenterer en betydelig stigning i arrestationer sammenlignet med 2022.

Den 7. oktober 2023 udførte Hamas et omfattende terrorangreb mod Israel, som efterfølgende førte til en militær modreaktion i Gaza. Denne konflikt har skabt global opmærksomhed og givet grobund for yderligere radikalisering. Terrorgrupper har udnyttet situationen til at opfordre til vold, rekruttere nye medlemmer og samle midler. I den bredere regionale kontekst skaber den voksende konfrontation mellem Hezbollah og Israel bekymring for EU’s sikkerhed. Hezbollah, en shiamuslimsk organisation med tætte bånd til Iran, har været aktiv i rekruttering af sårbare grupper og organiseret kriminalitet for at udføre voldelige angreb, også på europæisk jord.

Højreorienterede terrortrusler var primært drevet af accelerationistiske ideologier, hvor unge individer spillede en stadig større rolle som propagandaskabere, rekrutter og organiserere af angreb. To højreorienterede angreb blev forhindret. Venstreorienterede og anarkistiske grupper fortsatte med at mobilisere omkring anti-statslige og klimaorienterede narrativer, hvor solidaritet med fængslede anarkister fungerede som en vigtig drivkraft bag voldelige handlinger.

Teknologisk udvikling og nye trusler

Terrorgrupper og voldelige ekstremister udnytter i stigende grad moderne teknologi som kunstig intelligens (AI) og 3D-print til at fremme deres mål. AI anvendes blandt andet til at sprede propaganda, skabe falske identiteter og undgå myndighedsovervågning. AI bruges også til at omgå indholdsmoderering og sprede desinformation. Samtidig udgør virtuelle træningsmiljøer og metaverset en ny risiko, hvor ekstremister kan simulere angreb og træne i realistiske omgivelser.

Yderligere, søger trusselaktører online materialer og manualer til fremstilling af våben, droner og kemiske midler.

Unge og sårbare som mål

En bekymrende tendens er involveringen af unge voksne og mindreårige i terroraktiviteter. Disse grupper tiltrækkes ofte af ekstremistiske ideologier online og viser en stigende villighed til at anvende vold. Ensomme aktører er sjældent isolerede, men indlejret i online-fællesskaber, der fremmer vold.

I 2023 var flere unge involveret i planlægning af angreb, produktion af propaganda og opfordring til vold. Mange af disse unge er ikke knyttet til specifikke grupper, men er en del af virtuelle fællesskaber, der fremmer vold. Terrororganisationer retter sig strategisk mod unge, da de er mere påvirkelige og hurtigere til at handle. Desuden tilpasser ekstremistiske grupper deres budskaber til unges præferencer ved at bruge korte videoer, musik og billeder.

De forhindrede angreb illustrerer den voksende trussel fra såkaldte “lone actors”, ofte unge mænd, der agerer alene, men som er stærkt påvirket af højreekstremistisk propaganda online. Disse individer kombinerer typisk ideologier som nynazisme, racisme, antisemitisme og anti-islamisme med konspirationsteorier og anti-etablissement-retorik. De blander også nye narrativer som øko-fascisme og incel-ideologier, hvilket skaber en kompleks og voldelig ideologisk blanding.

Mange højreekstremister er ikke tilknyttet faste grupper, men søger ligesindede i onlinefællesskaber. Her udsættes de for voldelig propaganda, der ofte glorificerer tidligere angreb og angribere, som bliver hyldet som “helte” eller “helgener”. Angrebsmetoder, som inkluderer våbensmugling og produktion af propaganda, fremhæves og deler plads med incitamenter til at udføre voldelige handlinger.

Gamingplatforme og sociale medier er også blevet arenaer for rekruttering, hvor unge bliver eksponeret for højreekstremistiske budskaber, der ofte appellerer til deres fælles sprog og interesser. Denne generation er kendetegnet ved en evne til at blande klassiske højreekstreme temaer med populistiske og antiglobaliserende narrativer.

Finansiering og organisatoriske forbindelser

Kryptovalutaer bruges fortsat til finansiering af terrorisme, hvor der ses en bevægelse fra Bitcoin mod mere stabile kryptovalutaer. Derudover er der observeret forbindelser mellem terrorisme og organiseret kriminalitet, om end disse primært er opportunistiske. Samarbejde om finansiering, våbenhandel og logistik er eksempler på, hvordan de to miljøer overlapper.

Jihadistiske grupper finansierer deres aktiviteter gennem en kombination af ulovlige og lovlige midler. Midler fra bedrageri, tyveri, narkotikasalg og frivillige donationer blev brugt til at støtte IS-tilhængere og lette FTF-bevægelser i og omkring nordøstlige Syrien. Landene omkring konfliktzoner, som Tyrkiet, fungerede gentagne gange som transitpunkter for terrorfinansiering.

Højreekstremistiske grupper finansierer deres aktiviteter via både lovlige og ulovlige kanaler. Donationer, medlemsgebyrer, musik- og sportsarrangementer samt salg af merchandise med højreekstreme budskaber udgør en væsentlig del af deres indtægter. Onlinebetalinger, kryptovaluta og crowdfunding er også i vækst som finansieringskilder. Midlerne bruges blandt andet til juridisk bistand, finansiering af demonstrationer og produktion af propagandamateriale.

Flere personer i højreekstremistiske miljøer har en kriminel baggrund og forbindelser til organiseret kriminalitet, som giver adgang til våben og andre ulovlige varer. Undersøgelser har afsløret forbindelser mellem højreekstremistiske grupper og kriminelle netværk, hvilket udgør en ekstra sikkerhedstrussel.

Der er rapporteret tilfælde, hvor materiale om seksuelt misbrug af børn er blevet fundet hos mistænkte i højreekstremistiske miljøer i EU. Dette viser, hvordan højreekstremistiske netværk også kan være knyttet til andre alvorlige former for kriminalitet.

Terrorisme i Europa 2023: Et overblik

I 2023 blev der registreret 120 terrorangreb i EU. Ud af disse blev 98 angreb fuldført, 9 mislykkedes, og 13 blev forhindret. De fleste angreb fandt sted i Frankrig (80) og Italien (30), efterfulgt af Tyskland (3), Spanien (3), Belgien (2), Grækenland (1) og Luxembourg (1). Dette repræsenterer en markant stigning sammenlignet med 2022 (28 angreb) og 2021 (18 angreb).

De fleste angreb (70), som alle blev gennemført, blev tilskrevet separatistiske terrorgrupper i Korsika, Frankrig. Derudover blev 32 angreb forbundet med venstreorienteret og anarkistisk terrorisme. Heraf blev 23 gennemført, 8 mislykkedes, og 1 blev forhindret. Størstedelen af disse angreb fandt sted i Italien, med enkelte tilfælde i Grækenland og Spanien.

I 2023 blev der registreret 14 jihadistiske terrorangreb i EU, sammenlignet med 6 i 2022. Fem angreb blev gennemført, heraf to i Frankrig og ét i henholdsvis Belgien, Tyskland og Spanien. Jihadistisk terrorisme var den mest dødelige form for terrorisme med 6 dræbte og 12 sårede.

To højreorienterede terrorangreb blev forhindret i Luxembourg og Frankrig, hvilket markerer et fald i forhold til 2022 (4 angreb) og 2021 (6 angreb).

Mål og metoder

Når målene blev rapporteret, var kritisk infrastruktur (15 tilfælde), private virksomheder (7), civile (4) og politibetjente (3) de primære mål. De mest anvendte metoder var brandstiftelse (20 tilfælde), bomber (8), hærværk (6), knivangreb (6) og skyderier (5).

Arrestationer og retssager

I alt blev 426 personer arresteret for terrorrelaterede forbrydelser i 22 EU-medlemslande, hvilket er en stigning fra 380 i 2022 og 388 i 2021. Flest arrestationer fandt sted i Spanien (84), Frankrig (78), Belgien (75) og Tyskland (51).

De fleste arrestationer var relateret til jihadistisk terrorisme (334), hvilket er en markant stigning fra 266 i 2022. Arrestationer for højreorienteret terrorisme faldt til 26 fra 45 i 2022, mens arrestationer for venstreorienteret og anarkistisk terrorisme (14) også faldt en smule. Separatistisk terrorisme stod for 25 arrestationer, hvilket var højere end i 2022 (18).

De primære årsager til arrestationer var medlemskab af en terrororganisation (120 tilfælde), planlægning eller forberedelse af angreb (65 tilfælde) og finansiering af terrorisme (42 tilfælde).

Af de arresterede var 85 % mænd (351 personer) med en gennemsnitsalder på 20 år, mens de 64 arresterede kvinder havde en gennemsnitsalder på 27 år. Størstedelen (221 personer) var EU-statsborgere, mens 147 var ikke-EU-borgere.

I lande som Kroatien, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Rumænien og Sverige førte alle retssager vedrørende terrorforbrydelser til domfældelser. I andre medlemslande blev nogle af de tiltalte, der blev frikendt for terrorrelaterede forbrydelser, dømt for andre kriminelle handlinger såsom ulovlig våbenbesiddelse og deltagelse i organiseret kriminalitet.

Internationale forbindelser og netværk

Identificerede terrorceller i EU har ofte transnationale forbindelser til Centralasien og Kaukasus. Islamisk Stat Khorasan-provinsen (ISKP) er blevet en central aktør med voksende indflydelse og potentiale for at koordinere angreb i EU. Samtidig blev der registreret bevægelser af udenlandske terrorister (FTF’er), der forsøgte at komme ind i EU med falske dokumenter eller gennem menneskesmuglere.

EU’s fremtidige udfordringer

Med stigende kompleksitet og forskelligartede terrortrusler kræver EU’s sikkerhedssituation øget samarbejde på tværs af medlemslandene. Fokus bør rettes mod forebyggelse, teknologisk overvågning og imødegåelse af radikalisering, især blandt unge.

Terrortruslen i EU er en realitet, der kræver vedvarende opmærksomhed og tilpasning for at sikre borgernes sikkerhed.

I den forbindelse har Europol i juli udgivet rapporten Tackling threats, addressing challenges – Europol’s response to migrant smuggling and trafficking in human beings in 2023 and onwards som understøtter Europols tilgang til bekæmpelsen af disse trusler, med fokus på smugling af migranter og menneskehandel i lyset af stigende migrationsstrømme ved EU’s ydre grænser i 2023.

Læs hele rapporten her.

I 2023 nåede antallet af irregulære migranter ved EU’s ydre grænser sit højeste niveau siden 2016. Europols European Migrant Smuggling Centre (EMSC) er en central aktør i EU’s kamp mod smugling af migranter. EMSC arbejder tæt sammen med EU’s medlemsstater for at bekæmpe de kriminelle netværk, der organiserer denne form for organiseret kriminalitet. Kriminelle netværk, der er involveret i smugling af migranter og menneskehandel, opererer ofte på tværs af flere forskellige kriminalitetsområder for at øge deres fortjeneste og lette deres aktiviteter.

Forbindelser mellem smugling, menneskehandel og anden kriminalitet

Selvom forbindelserne mellem migrant- og menneskesmugling og andre kriminelle aktiviteter, som narkotika- og våbensmugling, ikke altid er strukturelle, er sådanne relationer blevet afdækket i flere EMSC-understøttede efterforskninger. Særligt forbindelserne mellem smugling og terrorisme vækker stor bekymring. Terrorister kan benytte sig af de tjenester, som smuglerne tilbyder, for at komme ind i EU, og fortjenester fra smugling af migranter kan i visse tilfælde anvendes til finansiering af terroraktiviteter, hvilket yderligere forværrer truslen mod EU’s sikkerhed.

En anden central problemstilling er sammenhængen mellem smugling af migranter og menneskehandel. Ofte bliver irregulære migranter, der står overfor lange og omkostningstunge rejser, udnyttet for at betale deres smuglergæld. Denne udnyttelse kan finde sted enten af de kriminelle netværk, der faciliterer deres rejser, eller af andre kriminelle grupper, som smuglerne samarbejder med. Migranterne kan ende i gældsbundet slaveri, hvor de tvinges til at arbejde under elendige forhold for at betale deres gæld.

Kriminelle netværk, der beskæftiger sig med smugling af migranter og menneskehandel, udviser stor fleksibilitet og tilpasningsevne. De skifter hurtigt ruter og metoder afhængigt af efterspørgsel og eksterne faktorer. Derudover gør de brug af lovlige forretningsstrukturer, som infiltreres eller oprettes specifikt med henblik på at lette rekruttering, rejse og andre logistiske opgaver. Lovlige forretningsstrukturer bruges også som dække for hvidvaskning af penge og udnyttelse af ofre.

Teknologisk udvikling og nye udfordringer

Den teknologiske udvikling skaber nye muligheder for kriminelle. Kryptovalutaer bliver i stigende grad brugt af menneskesmuglere og menneskehandlere til at modtage betalinger og hvidvaske penge, hvilket gør det vanskeligere for myndighederne at opdage deres aktiviteter. Traditionelle pengeoverførselssystemer som Hawala kombineres med kryptovalutaer for at skabe et højere niveau af anonymitet.

Desuden kan kunstig intelligens (AI) bruges af kriminelle til at tiltrække potentielle klienter og ofre for menneskehandel. Deepfakes og desinformationskampagner kan udnyttes til at mobilisere irregulære migranter og øge efterspørgslen på smuglingstjenester.

Samarbejde og indsats

Europol understreger vigtigheden af samarbejde mellem alle aktører involveret i kampen mod migrant- og menneskesmugling. Kun ved en koordineret indsats, der kombinerer ekspertise og specialiserede værktøjer, kan det lykkes at forstyrre de kriminelle netværk og beskytte de udsatte grupper.

Smugling af migranter og menneskehandel udgør alvorlige trusler mod EU’s sikkerhed og kræver en omfattende og koordineret indsats fra alle involverede aktører. De kriminelle netværk, der står bag disse aktiviteter, udviser stor tilpasningsevne og fleksibilitet, hvilket gør det nødvendigt for myndighederne at være lige så smidige og teknologisk opdaterede. Europols EMSC spiller en central rolle i denne kamp, og fortsat samarbejde på tværs af grænser er afgørende for succes.

Læs hele rapporten her.

Cyberkriminaliteten er blevet mere sofistikeret og omfatter en bred vifte af angrebsmetoder. Nogle af de mest bemærkelsesværdige trusler inkluderer:

• Ransomware-angreb: De fortsætter med at være en alvorlig trussel og er blevet sværere at spore på grund af fragmentering af ransomware-grupper og spredning af nye varianter.
• Online børnemisbrugsmateriale (CSAM): En markant stigning i både selv-genereret og AI-assisteret børnemisbrugsmateriale skaber nye udfordringer for myndigheder og organisationer.
• Bedrageri: Phishing, investeringssvindel og digital skimming er stadig blandt de mest udbredte angreb mod privatpersoner og virksomheder.

Kunstig intelligens som kriminelt værktøj

AI og machine learning har revolutioneret cyberkriminelle operationer. AI-teknologier bliver nu brugt til at:

• Forbedre social engineering-angreb og phishing, hvor kriminelle kan efterligne stemmer og skikkelser gennem deepfakes.
• Fremstille AI-genereret børnemisbrugsmateriale (CSAM), hvilket er en voksende trussel.
• Automatisere og effektivisere cyberangreb gennem crime-as-a-service (CaaS).

Kryptovaluta

Brugen af kryptovaluta i kriminelle handlinger, særligt pengehvidvask og investeringssvindel, er steget i 2023. Bitcoin er stadig den mest anvendte kryptovaluta blandt kriminelle, men alternative valutaer som stablecoins og privacy coins (f.eks. Monero) vinder også indpas. Anvendelsen af swapping-tjenester til at konvertere kryptovalutaer gør det sværere at spore transaktioner, mens kryptovaluta-debetkort og underground banking vinder frem som metoder til at skjule ulovlige aktiviteter.

Hovedpunkter:

1. AI’s stigende rolle i cyberkriminalitet gør det sværere for både myndigheder og virksomheder at beskytte sig mod angreb.
2. Online børnesikkerhed er en presserende prioritet med en stigning i selv-genereret CSAM og AI-assisterede overgreb.
3. Ransomware-grupper reorganiserer sig konstant for at undgå opdagelse, hvilket komplicerer efterforskningen.
4. Kryptovaluta bliver i stigende grad brugt til pengehvidvask, med altcoins og stablecoins som populære værktøjer til at undgå opdagelse.
5. Menneskelig fejl forbliver det svageste led i cyberforsvar, hvilket gør awareness-træning afgørende for virksomheder.

Konklusion

Rapporten understreger behovet for stærkere regulering, teknologiske løsninger og bedre uddannelse inden for cybersikkerhed. Kriminelle bruger avancerede teknologier til at undgå opdagelse, hvilket gør bekæmpelsen af hvidvask og cyberkriminalitet stadig mere kompleks. Det er afgørende, at virksomheder og myndigheder styrker deres kapacitet til at modstå de voksende trusler, især når det kommer til kunstig intelligens og kryptovaluta.

Læs hele Europols rapport her.

For første gang har Europol lavet en rapport på de aktive kriminelle netværk, som udgør den største trussel for EU’s interne sikkerhed. Rapporten, som er udarbejdet på baggrund af data fra efterforskninger på tværs af Europa, er baseret på hele 821 kriminelle netværk og over 25.000 personer.

De kriminelle netværk er aktive i en lang række kriminalitetsformer, som narkosmugling, svindel, og menneskesmugling. Analysen viser blandt andet, at 50% af de kriminelle netværk er involveret i narkosmugling, enten som eneste kriminalitetsform eller som en af flere kriminalitetsformer.

I rapporten fremhæver Europol en række egenskaber, som går igen i de forskellige kriminelle netværk. Et af dem er deres evne til at tilpasse sig. Således fremhæver Europol, at netværkene er i stand til at bruge de legale muligheder som tilbydes til deres kriminalitet. Det er nemlig kendetegnende, at de forskellige netværk bruger legale virksomhedskonstruktioner til at facilitere og skjule deres aktiviteter, samt hvidvaske deres midler. Mere om dette senere.

NØGLETAL

• Analysen er baseret på data af de 821 kriminelle netværk vurderet til at være en trussel for EU’s interne sikkerhed på nationalt plan
• Det totale medlemskab af identificerede netværk er over 25.000 personer
• 50% af de kriminelle netværk er involveret i narkosmugling, enten som eneste kriminalitetsform eller som del af en portofolie af kriminalitetsformer
• 86% af de kriminelle netværk bruger legale virksomhedsstrukturer til at facilitere og skjule deres aktiviteter, samt hvidvaske deres midler
• 34% af de kriminelle netværk har været aktive i mere end 10 år
• 112 nationaliteter er repræsenteret i de 821 kriminelle netværk
• 76% af netværkene er til stede eller aktive i to til syv lande
• 82% af netværkene koncentrerer sig om en enkelt kriminalitetsform
• 96% af alle netværkene hvidvasker selv deres midler

Europol fremhæver ligeledes, at de kriminelle aktiviteter ikke er isoleret til en kriminel underverden. De kriminelle netværk skader nemlig EU interne sikkerhed og økonomi, ligesom den enkelte EU-borger. Netop derfor er de kriminelle netværk et stort problem for de Europæiske myndigheder.

BESKRIVELSE AF DE KRIMINELLE NETVÆRK

Europol har i deres rapport forsøgt at tegne et billede af de kriminelle netværk. Men formlen er ikke simpel og det er ikke muligt at skære alle de kriminelle netværk over én kam.

Mens nogle er meget hierarkiske styret, er andre decentraliseret og uformelle. Ligeledes varierer antallet af medlemmer fra helt små grupper med tre til store grupper med over 100 medlemmer.

De mindre netværk opererer oftest på et regionalt eller lokalt plan, og er afhængige medspillere. I modsætning til de større netværk, som opererer på internationalt plan og udfører mere kompleks kriminalitet. Dette kunne for eksempel være menneskesmugling, som ofte er organiseret fra start til slut af en enkelt kriminel gruppe.

De fleste af netværkene er sammensat af flere nationaliteter. 68 procent af de kriminelle netværk har medlemmer fra forskellige nationaliteter. Europol fremhæver dog, at de nationaliteter som går igen er Albanien, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Polen, Spanien, Tyrkiet og Ukraine.

LEGALE VIRKSOMHEDSSTRUKTURER

Rapporten fokuserer en del på, hvordan netværkene bruger legale virksomheder til at udføre deres kriminalitet. Her ligger de vægt på, at de kriminelle netværk enten opretter nye selskaber eller overtager selskaber, som har en sund finansiel og skattemæssig historie. Altså ikke firmaer, som kæmper for overlevelse, som vi har set i Pengejægerne. Ligeledes laves der ofte firmaer, som har navnesammenhæng med allerede eksisterende velfungerende selskaber. Uden de ”rigtige” selskabers viden.

Det er forskelligt hvem selskaberne bliver registeret til. Det er alt fra højtstående medlemmer af netværket, til kernemedlemmer og lavtstående medlemmer. Familiemedlemmer og venner til personer i netværket bliver også brugt som stråmænd.

I byggebranchen bliver selskaberne brugt til at facilitere kriminalitet og hvidvask fra kriminalitetsformer som narkosmugling, afpresning, menneskesmugling, ejendomssvindel, affaldssmugling og våbensmugling. Her fremhæver de, a byggefirmaer bruges til at investere hvidvaskede midler eller kan blive brugt til at leje ejendomme, som kan anvendes til at facilitere kriminaliteten.

I restaurationsbranchen gælder det narkohandel, afpresning, momssvindel og skattesvig, menneskesmugling organiseret ejendomssvindel og våbensmugling. Her udgør natklubber f.eks. en legitim mulighed for hvidvask.

Logistiksektoren bliver ofte brugt til smugling af narko og mennesker, men også i næsten alle andre kriminalitetsformer. Udover at blive brugt til transport af illegale midler på tværs af landegrænser af store transportfirmaer, så fremhæver Europol at taxa-selskaber bliver brugt til at flytte penge mellem bagmænd indenrigs.

41% af netværkene hvidvasker deres midler gennem ejendomshandel. Ejendomshandelen er ofte forbundet til private virksomheder og finansielle eller juridiske rådgivere, som enten deltager aktivt eller uvidende.

Sidst men ikke mindst, så beskriver Europol hvordan finansielle rådgivere er nogle af de vigtigste i hele kæden. Det er finansielle rådgivere, som hjælper med hvidvasken, flytning af midler og til at få midlerne ind i legale foretag.

Ved at skabe et kompleks netværk af selskaber, ofte uden reel aktivitet og med en stråmand i front, bliver pengene sendt gennem flere lande og slører dermed midlernes oprindelse. Ifølge Europol finder hvidvask af kriminelle midler sted i mere end 80 lande i EU.