Rapporten peger samtidig på et markant forandret trusselsbillede, hvor klassiske ideologiske terrorgrupper i stigende grad suppleres af nye aktører, herunder statslige aktører, organiserede kriminelle netværk, enkeltsagsaktører og løst organiserede onlinefællesskaber. Udviklingen øger kompleksiteten i arbejdet med at identificere og modvirke terrorrelaterede aktiviteter – også for den finansielle sektor.

Den fulde rapport kan læses her.

Krig og geopolitik påvirker trusselsbilledet

CTA fremhæver, at krigen mellem Israel/USA og Iran, som brød ud den 28. februar 2026, allerede har påvirket trusselsbilledet i Vesten, herunder Danmark. Ifølge vurderingen kan flere typer aktører udgøre en trussel, herunder personer motiveret af konflikten, aktører med forbindelser til Iran samt personer med tilknytning til terrorgrupper.

Samtidig vurderer CTA, at konflikten i Gaza fortsat fungerer som en væsentlig mobiliseringsfaktor på tværs af flere ekstremistiske miljøer. Det gælder både militante islamister, venstreekstremister og personer uden et bredere ideologisk tilhørsforhold, som primært aktiveres af selve konflikten.

For den finansielle sektor understreger udviklingen betydningen af løbende risikovurderinger relateret til konfliktområder, politisk eksponering, internationale netværk og potentielle forbindelser mellem ekstremistiske miljøer og organiseret kriminalitet.

Statslige aktører og kriminelle netværk smelter sammen

Et centralt element i CTA’s vurdering er den stigende sammenblanding mellem statslige aktører og organiserede kriminelle miljøer.

CTA vurderer, at stater i stigende grad kan anvende stedfortrædere til at udføre voldelige handlinger eller sabotage med henblik på at skade modparter uden at overskride tærsklen for direkte væbnet konflikt. Her fremhæves særligt brugen af organiserede kriminelle som såkaldte proxy-aktører.

Ifølge CTA anvender Iran i betydelig grad kontakter i kriminelle netværk som stedfortrædere til at forberede eller udføre angreb i Europa. Rapporten beskriver samtidig, hvordan opgaver uddelegeres gennem flere led og tilbydes som en betalt ydelse – betegnet som “Crime-as-a-Service”.

Denne udvikling er væsentlig i et AML- og terrorfinansieringsperspektiv, fordi den kan gøre det vanskeligere at identificere forbindelser mellem finansielle transaktioner, organiseret kriminalitet og statsligt understøttede aktiviteter.

CTA vurderer desuden, at statslige aktørers anvendelse af organiserede kriminelle øger trusselsniveauet, blandt andet på grund af kriminelles adgang til våben, sprængstoffer og voldskapacitet.

Online radikalisering og decentraliserede netværk

Rapporten beskriver samtidig, hvordan teknologisk udvikling grundlæggende har ændret forudsætningerne for ekstremistiske miljøers aktiviteter.

CTA vurderer, at onlineplatforme gør det muligt for personer anonymt at indgå i internationale ekstremistiske fællesskaber, hvor traditionelle barrierer som geografi, alder og social status er reduceret. Dette har blandt andet medført, at mindreårige og psykisk sårbare personer i stigende grad indgår i flere ekstremistiske miljøer.

Samtidig beskriver CTA fremkomsten af såkaldte postorganisatoriske netværk – dynamiske onlinefællesskaber uden formel ledelse eller medlemsstruktur. Disse miljøer vurderes at være mere modstandsdygtige over for myndighedsindsatser og vanskeligere at nedlukke end traditionelle organisationer.

Rapporten fremhæver også, at ekstremistiske miljøer aktivt udnytter sociale mediers algoritmer gennem forsimplede budskaber, følelsesladet indhold, gamification og brug af kodesprog. I flere tilfælde flyttes kommunikationen efterfølgende til krypterede platforme med begrænset moderation, hvor mere eksplicit indhold og angrebsplanlægning deles.

For banker og andre finansielle institutioner illustrerer udviklingen, at radikaliserings- og netværksdannelse i stigende grad foregår uden for traditionelle organisatoriske strukturer. Det kan udfordre klassiske risikomodeller og identifikation af relationer mellem personer, miljøer og transaktioner.

Terrorfinansiering fortsat relevant

CTA vurderer, at militante islamister i Danmark fortsat finansierer militant islamistiske grupper eller enkeltpersoner i udlandet. Selvom aktiviteterne ifølge CTA ikke nødvendigvis har direkte indflydelse på terrortruslen mod Danmark, bidrager de til at styrke og opretholde militant islamistiske organisationer internationalt.

Rapporten peger samtidig på fortsatte transnationale forbindelser mellem personer i Danmark og Islamisk Stat- eller al-Qaida-relaterede miljøer i udlandet. Kontakterne foregår både via fysiske netværk og gennem onlinefællesskaber.

CTA vurderer desuden, at nogle personer i Danmark ønsker at tilslutte sig Islamisk Stat-undergrupper i blandt andet Afrika og Mellemøsten. Samtidig fremhæves det, at internationale netværk kan bidrage til både angrebsplanlægning og facilitering af udrejse.

Disse forhold understreger fortsat relevansen af terrorfinansieringskontrol, overvågning af internationale overførsler og fokus på forbindelser til konfliktområder og højrisikomiljøer.

Unge og hybride ekstremistiske miljøer

CTA beskriver en udvikling, hvor unge og mindreårige i stigende grad indgår i både gennemførte og afværgede terrorangreb i Vesten. Radikaliseringen sker ifølge vurderingen primært online og ofte uden tilknytning til kendte fysiske netværk.

Samtidig vurderer CTA, at flere yngre radikaliserede personer ikke nødvendigvis udviser stærk loyalitet over for én bestemt ideologi, men i stedet tiltrækkes af en kombination af militant islamisme, ekstrem vold og onlinekultur.

Denne hybridisering kan øge uforudsigeligheden i trusselsbilledet og gøre det vanskeligere at identificere faste mønstre, både operationelt og finansielt.

Højreekstremisme fortsat en generel terrortrussel

CTA vurderer fortsat terrortruslen fra højreekstremister som generel. Truslen udspringer primært fra personer radikaliseret i onlinefællesskaber, men også fra personer i periferien af etablerede højreekstremistiske miljøer.

Ifølge CTA er det mest sandsynlige scenario et angreb udført af enkeltpersoner eller mindre grupper. Potentielle mål kan blandt andet være myndigheder, infrastruktur, LGBT+-mål samt personer eller miljøer forbundet til jøder og muslimer.

CTA fremhæver samtidig, at meget unge personer med sociale, psykologiske eller psykiatriske problemstillinger i stigende grad indgår i det højreekstremistiske trusselsbillede.

Et mere komplekst risikobillede

CTA’s vurdering tegner samlet et billede af et mere fragmenteret og komplekst terrortrusselsmiljø, hvor ideologiske skel i stigende grad overlapper med organiseret kriminalitet, onlinefællesskaber og statslige interesser.

For den finansielle sektor betyder udviklingen, at arbejdet med AML, terrorfinansiering og sanktionsrelaterede risici i stigende grad må tage højde for hybride trusselsaktører, decentraliserede netværk og internationale forbindelser, som kan være vanskelige at identificere gennem traditionelle risikomønstre alene.

De tre artikler fremhæver hvordan Rusland bruger korruption som et politisk redskab, og hvordan korruption sikrer at landet og dets ledere fortsat kan omgå sanktionerne rettet mod dem.

Serien kan læses i sin helhed her.

Strategisk Korruption: Putins Indflydelse i Europa

Vladimir Putins Rusland har udviklet et særdeles avanceret og farligt system af strategisk korruption, som i dag udgør en af de mest alvorlige trusler mod europæisk sikkerhed og demokratiske institutioner. I Putins Rusland fungerer korruption ikke som et biprodukt af statens svagheder, men som et bevidst politisk redskab til at fastholde magten internt og destabilisere andre lande eksternt.

Korruption som grundsten i Putins styre

Kreml har formået at omdanne korruption til en stabiliserende faktor i det autoritære system. Patronagenetværk, økonomisk afhængighed og politisk loyalitet sikrer, at Putins inderkreds bevarer kontrollen over staten. Oligarker, statsvirksomheder og organiseret kriminalitet udgør centrale komponenter i dette system, hvor lovgivning og retshåndhævelse anvendes selektivt til at straffe kritikere og berige regimet. Skæbnen for den oppositionelle Alexej Navalny illustrerer, hvordan systemet slår hårdt ned på enhver form for modstand.

Strategisk korruption i Europa

Putin har eksporteret denne model til Europa under betegnelsen strategisk korruption. Målet er at fremme russiske interesser gennem manipulation af politiske processer, svækkelse af demokratier og skabelse af afhængighedsforhold i nøglesektorer – særligt energi, finans og medier.

Russiske oligarker har købt sig ind i europæiske virksomheder og strategiske sektorer, hvilket giver Kreml indirekte adgang til beslutningsprocesser. Disse økonomiske netværk fungerer ikke alene som profitmaskiner for oligarkerne, men bliver samtidig instrumenter for russisk udenrigspolitik, da mange af dem skylder deres position til Kreml.

Sikkerhedssektoren under pres

Ruslands strategiske korruption har haft mærkbar effekt på europæiske sikkerhedsinstitutioner. Et opsigtsvækkende eksempel er den Østrigske efterretningstjeneste, hvor en Kreml-støttet operation i 2018 – med hjælp fra det højrenationale parti FPÖ – forsøgte at udskifte ledelsen. Under razziaen blev 40.000 gigabyte klassificeret information beslaglagt, herunder materiale fra den britiske efterretningstjeneste MI5.

I Tyskland har Rusland etableret kontakter til partier som AfD og Sahra Wagenknecht Alliance (BSW), som har arbejdet aktivt imod militær støtte til Ukraine og kritiseret NATO’s initiativer. Flere AfD-politikere er blevet undersøgt for at modtage midler med forbindelse til Kreml.

Denne politiske infiltration bidrager til at undergrave NATO- og EU-samarbejdet indefra.

Domstole og multilaterale institutioner som mål

Kreml har også systematisk forsøgt at påvirke europæiske retssystemer. I Cypern afslørede lækkede mails, at en tidligere viceanklager havde videregivet fortrolige oplysninger om russiske udleveringssager til russiske embedsmænd. I Ukraine blev domstolen DACK længe brugt som instrument for pro-russisk politik under Viktor Janukovitj og traf afgørelser, der hæmmede reformer og styrkede russisk indflydelse.

Denne form for judicial capture neutraliserer retsstatens uafhængighed og giver Kreml mulighed for at skjule ulovlige finansielle strømme og sikre straffrihed for sine aktører.

Hvordan Europa bør reagere

Forfatterne anbefaler en række tiltag for at modvirke russisk strategisk korruption:

1. Reducér økonomisk afhængighed af Rusland

Europa bør omstrukturere handel og investeringer, så strategiske sektorer beskyttes mod russisk indflydelse. At fortsætte forretninger i Rusland indebærer – selv indirekte – risiko for at finansiere aggression eller forværre sårbarheden i europæiske økonomier.

2. Indfør stærkere finansiel gennemsigtighed

EU bør udvide brugen af værktøjer som:

• screeningsmekanismer for udenlandske investeringer
• åbne registre for reelle ejere
• strengere anti-hvidvask regler

Dette er særligt vigtigt i Central-, Øst- og Sydeuropa, hvor implementeringen stadig er utilstrækkelig.

3. Kræv åbenhed fra virksomheder der opererer i Rusland

Virksomheder bør forklare, hvorfor de fortsat driver forretning i et land involveret i krigsforbrydelser. Det vil øge det politiske, økonomiske og omdømmemæssige pres.

4. Skærp sanktionerne og sænk ejerskabsgrænsen

Europa bør:

• anvende flere sekundære sanktioner
• sænke grænsen for reelle ejere fra 50 % til 25 % for at hindre omgåelse
  Dette vil gøre det vanskeligere for oligarker at skjule aktiver gennem skuffeselskaber.

5. Styrk uafhængig journalistik

Uafhængige medier spiller en afgørende rolle i at afdække russiske pengestrømme og politiske netværk. EU bør støtte både europæiske og russiske eksilmedier som Meduza og Navalnys Anti-Corruption Foundation, der fortsat arbejder trods massiv modstand fra Kreml.

Da Vesten indførte hidtil usete sanktioner mod Rusland efter invasionen af Ukraine, var budskabet klart: Kreml skulle afskæres fra vestlige markeder, så længe den militære aggression fortsatte. Men tre et halvt år senere er virkeligheden en anden. Trods 18 EU-sanktionspakker og omfattende politiske erklæringer fortsætter Rusland med at få adgang til vestlige varer, vestlig teknologi – og vestlig kapital.

Europa står nu over for konsekvenserne af 30 års økonomisk integration med Kreml-loyale oligarker og russiske virksomheder, hvis dybe netværk stadig er indlejret i EU’s finansielle system.

Sanktioner med huller: Rusland finder veje uden om EU’s kontrol

Selvom EU formelt har indført et af de mest omfattende sanktionsregimer i historien, har håndhævelsen været fragmenteret og ineffektiv. Nogle medlemslande – særligt Ungarn og Slovakiet – har gentagne gange bremset fælles tiltag, mens andre lande uden for EU, såsom Serbien og Tyrkiet, har udbygget deres økonomiske relationer med Rusland.

Som reaktion har Rusland udviklet et netværk af skjulte forsyningskæder, der gør det muligt at skaffe alt fra vestlig elektronik til avancerede komponenter, som nu ender på slagmarken i Ukraine. Strategien bygger på:

• frontselskaber
• hemmelige handelsaftaler
• svage kontrollove i tredjelande
• EU-landes begrænsede håndhævelseskapacitet

Resultatet er et omfattende globalt netværk af illegale finansielle strømme og organiseret kriminalitet, som Kreml aktivt udnytter for at undergrave europæisk lovgivning.

Ruslands stigende afhængighed af tredjelande

Da Rusland mangler evnen til selv at producere avancerede teknologier, afhænger landet i stigende grad af:

• Kina
• Iran
• Nordkorea
• og en lang række mellemled i Europa, Asien og Mellemøsten

Denne sårbarhed giver Vesten et strategisk vindue: Hvis sanktioner håndhæves effektivt, kan det blive betydeligt vanskeligere for Kreml at opretholde sin militære indsats.

Men indtil videre har Rusland tilpasset sig hurtigt.

Hvordan sanktionsevasion fungerer i praksis

Rusland udnytter særligt lande med svagt retsvæsen eller uklar ejerstruktur. Disse lande bliver knudepunkter i forsyningskæderne, hvor russiske aktører opretter kæder af selskaber uden tydelige forbindelser til Kreml.

Nogle eksempler:

Moldova

Tre selskaber – Airrock Solutions, Aerostage Services og Maxjet Service – videresolgte vestlige flydele til russiske flyselskaber som Pobeda og S7 Engineering. Der opstod handel for 15 millioner dollars blot måneder efter invasionen.

Armenien

TAKO LLC og Milur Electronics fungerede som forsyningskanaler for russisk militærudstyr og microchips til den russiske våbenindustri.

Montenegro

IBC Bar videresendte EU-produceret industri- og militærudstyr til Rusland via den russiske forretningsmand Sergey Kokorev.

Serbien

Virksomhederne Ventrade DOO og Soha Info eksporterede millioner af dollars i elektronik til russiske militærforbundne firmaer.

Disse mellemled gør det muligt for Rusland at købe vestlig teknologi via “direkte re-eksport”, hvor udstyr sendes til et tredjeland, der fuldfører videresalget uden at være direkte knyttet til Rusland.

EU’s egne virksomheder indblandet

Sanktionsevasionen handler ikke kun om tredjelande – også europæiske virksomheder er involveret. Et konkret eksempel:

Den tyske virksomhed Mann + Hummels bosniske datterselskab leverede bildele til tyrkiske virksomheder, som derefter eksporterede delene videre til Rusland. De samme komponenter er fundet i nedkæmpede russiske militærkøretøjer som Tigr og Pantsir.

I dette tilfælde blev de tyrkiske virksomheder registreret som eksportører for at skjule den europæiske oprindelse.

EAEU: Et centralt knudepunkt for sanktionsevasion

Den eurasiske økonomiske union (EAEU), bestående af Rusland, Armenien, Hviderusland, Kazakhstan og Kirgisistan, har udviklet sig til et afgørende omdrejningspunkt for sanktionsevasion. Handelstallene taler deres tydelige sprog:

• EU’s eksport til Armenien er tredoblet siden invasionen
• EU’s eksport til Kirgisistan er otte-doblet
• Samtidig er eksporten fra disse lande til Rusland steget markant

Derudover forsvandt over 1 milliard dollars i EU-dobbeltanvendelige varer i 2022 under transit til EAEU – sandsynligvis et resultat af fiktiv handel.

Svage led i EU’s egen håndhævelse

En af EU’s største udfordringer er, at sanktioner implementeres nationalt. Det gør systemet sårbart over for:

• politisk modstand
• forskelle i retslige standarder
• varierede kontrolniveauer

Desuden begrænsede en afgørelse fra EU-Domstolen adgangen til registre over reelle ejere, hvilket hæmmer granskning fra civilsamfund og medier.

Hvad EU bør gøre

Forfatterne anbefaler en række strategiske reformer:

1. Styrk gennemsigtigheden om reelle ejere

AMLA bør oprette én samlet database over virksomhedsstrukturer og reelle ejere i hele EU.

2. Opret en samlet EU-sanktionsmyndighed

En europæisk pendant til det amerikanske OFAC vil skabe harmonisering og stærkere håndhævelse.

3. Udpeg EAEU-lande som højrisikojurisdiktioner

Dette vil tvinge europæiske banker til at skærpe due diligence overfor forbindelser til sanktionsevasion.

4. Integrér antikorruptionseksperter i handelsaftaler

Handelspolitik skal fra starten tage højde for risikoen for russisk misbrug af frihandelszoner og svage retsregimer.

5. Etabler en EU-taskforce mod ulovlig militærindkøb

Med deltagelse af Europol, OLAF, efterretningstjenester og finansmyndigheder.

Sanktionsregimet mod Rusland er blandt de mest omfattende i moderne historie – men håndhævelsen halter. Hvor sanktionerne har skabt svagheder for Rusland, har Kreml udnyttet Europas fragmenterede kontrolsystem, tredjelande med svage institutioner og globale handelsnetværk til at opretholde militære forsyningslinjer.

Hvis EU ønsker at sikre reel effekt af sanktionerne, kræver det:

• en samlet europæisk håndhævelsesstruktur
• markant større gennemsigtighed
• bedre overvågning af forsyningskæder
• tættere samarbejde med USA og allierede

Kun gennem en langt mere robust og fælles indsats kan Europa forhindre, at Kreml fortsætter med at omgå sanktioner og styrke sin krigsmaskine via europæiske bagdøre.

Ruslands brug af strategisk korruption har udviklet sig til en af de mest alvorlige trusler mod Europas politiske integritet. Gennem manipulation af politiske partier, finansiering af pro-Kreml aktører og systematisk udnyttelse af institutionelle svagheder forsøger Kreml at påvirke beslutningsprocesser i hele EU. Målet er klart: at svække europæisk sammenhængskraft og fremme Moskvas geopolitiske interesser.

To metoder: Køb af loyalitet og støtte til ideologiske allierede

Kreml bruger især to strategier for at påvirke europæisk politik:

1. Køb af loyalitet hos embedsmænd og politikere

Ved at tilbyde økonomiske incitamenter, lukrative aftaler og politiske fordele forsøger Rusland at sikre, at centrale embedsmænd og politikere fremmer lovgivning, der er gunstig for Moskva. Dette gælder ikke kun nationale parlamenter, men også multilaterale organer, hvor blot ét land kan blokere fælles EU-beslutninger.

2. Støtte til politiske partier, der deler Kremls værdier

Gennem:

• finansielle bidrag
• fordelagtige handelsaftaler
• politisk rådgivning

… forsøger Rusland at styrke partier, der fremmer nationalisme, euroskepsis og anti-NATO-holdninger. Denne strategi underminerer checks and balances, skaber afhængighed og giver Kreml direkte adgang til europæiske beslutningsrum.

Særligt partier på den yderste højrefløj har været mål, men Rusland samarbejder også med andre ideologier, når det tjener regimets interesser.

Et Europa under pres: Ekstremisme og politisk splittelse

Resultatet er en vækst i ekstremistiske og systemkritiske partier. Disse bevægelser er attraktive for Moskva, fordi de ofte deler synspunkter om national suverænitet, anti-liberalisme og anti-Vestlig politik. Dog er ikke alle højrefløjspartier villige til at samarbejde – flere anerkender truslen fra Rusland som eksistentiel.

Alligevel viser amerikanske og europæiske efterretninger, at næsten ingen europæiske lande er gået fri af russiske påvirkningsforsøg.

Dokumenteret finansiering: Millioner pumpes ind i europæisk politik

Ifølge en amerikansk regeringsrapport har Rusland mellem 2014 og 2022 brugt mindst 300 millioner dollars på at købe indflydelse i udenlandske politiske systemer. Dette tal dækker kun dokumenterede transaktioner – de reelle tal forventes at være langt højere.

Undersøgelser viser blandt andet:

• Marine Le Pens National Rally modtog i 2014 11 millioner euro i lån fra russiske banker.
• Alternativ für Deutschland (AfD) har været involveret i flere finansieringssager og påståede betalinger fra Kreml.
• I 2024 afslørede EU-efterretningstjenester, at Voice of Europe, en Rusland-støttet medieplatform, havde betalt europæiske parlamentarikere gennem kontanter og kryptovaluta.
• Møderne foregik i Prag og havde til formål at påvirke EU-politik i Moskvas favør.

I alt anslås 660 millioner euro i politiske donationer af ukendt oprindelse at være strømmet ind i EU mellem 2019 og 2022 – 71 % fra anonyme donorer.

Energi som geopolitisk våben

Rusland har historisk brugt sin dominans på energimarkedet som pressionsmiddel. Ungarn og Slovakiet er i dag blandt de mest afhængige EU-lande, og begge lande har:

• blokeret EU-sanktioner
• opretholdt import af russisk olie og gas
• gentaget Kremls politiske narrativer
• modsat sig militær støtte til Ukraine

Ifølge analyser fra CREA oversteg landenes russiske energiimport i 2024 niveauerne fra før invasionen.

Dette giver Rusland betydelig politisk indflydelse inden for EU’s beslutningsstruktur.

Fragmenterede regler gør EU sårbart

En af de største svagheder i EU’s politiske system er, at medlemslandene selv:

• regulerer politisk partifinansiering
• implementerer anti-korruptionsregler
• håndhæver anti-hvidvaskning
• administrerer investeringstilsyn

Denne fragmentering skaber store forskelle i beskyttelsesniveauer, hvilket gør nogle lande til “svage led” – perfekte mål for russiske påvirkningsoperationer.

Hvad EU skal gøre: Vejen mod et stærkere demokrati

Forfatterne anbefaler en række centrale reformer:

1. Forbyd anonyme politiske donationer

Ingen EU-land bør tillade donationer uden kendt donor – heller ikke under små beløbsgrænser.

2. Opret en uafhængig EU-tilsynsmyndighed for partifinansiering

APPF bør udvides med mandat til også at føre tilsyn med nationale partier.

3. Giv EPPO og OLAF ret til at efterforske national politisk korruption

I dag må de kun undersøge EU-budgetmidler – det er utilstrækkeligt over for grænseoverskridende politisk finansiering.

4. Opret en EU-taskforce for udenlandsk politisk indblanding

Med eksperter inden for korruption, efterforskning, finansiel kriminalitet og sikkerhed.

5. Obligatorisk offentliggørelse af partiers finansieringsoplysninger

Hvert år, digitalt, med adgang for journalister, civilsamfund og forskere.

6. Ensret regler for udenlandske donationer

Donationer fra virksomheder eller fonde med udenlandsk forbindelse skal screenes af en europæisk instans.

Ruslands strategiske korruption er ikke blot et politisk problem – det er en sikkerhedstrussel mod hele den europæiske samfundsorden. Kremls mål er at underminere demokratier, splitte EU og skabe interne konflikter, der kan bruges geopolitisk.

Kun gennem:

• stærkere gennemsigtighed
• ét fælles europæisk regelsæt
• skarpere håndhævelse
• og intensiveret efterretning og kontrol

… kan EU forhindre, at udenlandske aktører manipulerer og korrumperer de politiske systemer indefra.

Europol udgav i slutningen af marts deres årlige rapport EU Serious and Organised Threat Assesment 2025. Her følger en gennemgang af anden del, som omhandler korruption. Fraud og sanktionsområdet vil blive belyst i kommende artikler.

Du kan læse hele rapporten samlet her.

Korruptionens Indflydelse på Organiseret Kriminalitet

Korruption fungerer som en nøglefaktor for at organisere og udvide kriminalitet på flere niveauer. Det gør det muligt for kriminelle netværk at infiltrere offentlige institutioner, undgå retshåndhævelse, og opnå økonomisk eller politisk magt. I mange tilfælde udnytter kriminelle netværk korrupte offentlige embedsmænd til at manipulere lovgivning, skaffe sig adgang til offentlige kontrakter og udveksle ulovlige tjenester uden risiko for at blive opdaget.

En af de mest markante effekter af korruption i organiseret kriminalitet er dens evne til at underminere retssystemet og retshåndhævelse. Kriminelle netværk kan sikre sig beskyttelse mod retsforfølgelse ved at bestikke politi- og retsvæsenet. Dette gør det muligt for dem at undgå anholdelser, blokere efterforskninger og manipulere retssager til deres egen fordel. Korrupte embedsmænd kan også give kriminelle netværk adgang til fortrolige oplysninger, hvilket yderligere letter deres operationer og gør det muligt for dem at fortsætte deres kriminelle aktiviteter uden straf.

Korruptionens Indflydelse på Offentlige Institutioner

Offentlige institutioner udgør et særligt sårbart punkt, når det kommer til korruptionens indflydelse. Kriminelle netværk bruger korrupte embedsmænd til at opnå adgang til ressourcer og muligheder, der normalt ville være forbeholdt lovlydige borgere og virksomheder. Dette kan omfatte alt fra at få adgang til offentlige udbud og finansielle systemer til at sikre sig politisk indflydelse. Når kriminelle netværk får kontrol over disse processer, skaber de et klima, hvor økonomiske systemer forvrænges, og lovgivning bliver manipuleret til at fremme kriminelle interesser frem for samfundets.

Et skræmmende aspekt ved korruptionens rolle er dens indflydelse på beslutningstagning på både politisk og administrativt niveau. Korrupte embedsmænd kan give kriminelle netværk mulighed for at manipulere lovgivningsprocesser og sikre sig økonomiske fordele, som ellers ikke ville være mulige. Dette kan føre til en situation, hvor hele politiske og administrative strukturer bliver infiltreret og manipuleret til at tjene de kriminelles interesser.

Den Økonomiske Effekt af Korruption

Korruptionens økonomiske konsekvenser kan ikke undervurderes. Når kriminelle netværk får kontrol over økonomiske sektorer, forvrænges markedets dynamik, og fair konkurrence hæmmes. Investeringer bliver afskrækket, og økonomisk ineffektivitet breder sig. Dette skaber et miljø, hvor kriminelle organisationer kan operere uden de samme risici som lovlige virksomheder, og hvor illegale aktiviteter får lov til at blomstre uden økonomisk eller juridisk modstand.

Korruption, der er tæt knyttet til organiseret kriminalitet, gør det også muligt for kriminelle at tilrettelægge ulovlig handel. Bestikkelse af grænsekontrol, toldmyndigheder, og finansielle regulatorer gør det muligt for ulovlige varer og tjenester at passere grænser uden forhindringer. Desuden kan korrupte medarbejdere i finansielle institutioner muliggøre hvidvaskning af penge ved at ignorere regulatoriske krav, hvilket gør det muligt for kriminelle penge at blive integreret i den formelle økonomi.

Korruptionens Trussel Mod Samfundets Stabilitet og Tillid

Den største trussel, som korruption udgør, er dens indvirkning på offentlig tillid og samfundets stabilitet. Når institutioner opfattes som korrupte, mistes tilliden til både myndighederne og retssystemet. Når borgerne mister tilliden til deres regeringer, kan det skabe et magtvakuum, hvor kriminelle organisationer kan positionere sig som alternative autoriteter. I nogle tilfælde kan de tilbyde ulovlige tjenester eller endda håndhæve deres egen form for social orden, hvilket yderligere undergraver den demokratiske struktur.

Over tid kan dette føre til en situation, hvor kriminelle organisationer ikke kun kontrollerer økonomiske og politiske ressourcer, men også samfundets sociale struktur. Dette skaber et miljø, hvor kriminalitet ikke blot er et fænomen, men en accepteret norm. I ekstreme tilfælde kan dette føre til etablering af “kriminel regering” i visse områder, hvilket er en alvorlig trussel mod demokratiets fundament.

Korruption i en Digital Tidsalder

Europol peger på en yderligere udvikling i korruptionens natur: dens tilpasning til den digitale tidsalder. I en verden, hvor digitalisering og “crime-as-a-service” er i fremmarch, bliver det lettere for kriminelle netværk at rekruttere individer, manipulere digitale systemer og udnytte nye former for korruption. Officielle personer med adgang til digitale systemer i både offentlige og private institutioner er blevet mål for digital rekruttering, og korruptionsmæglernes rolle er vokset. Denne udvikling gør det nødvendigt at være opmærksom på de nye metoder, som kriminelle bruger til at manipulere systemer og udvide deres indflydelse.

Bekæmpelse af Korruption: En Udfordring

Selvom EU og nationale regeringer arbejder på at styrke lovgivning og lovhåndhævelse, er korruption stadig et underanmeldt fænomen. Dette forstærker de trusler, den udgør for samfundet. Bekæmpelsen af korruption kræver ikke kun lovgivning og hårdere straffe, men også en langsigtet ændring af den offentlige holdning og opbygning af systemer, der sikrer større gennemsigtighed og ansvarlighed i både den private og offentlige sektor.

Korruption er ikke blot en bihandling i organiseret kriminalitet, men en essentiel mekanisme, der gør det muligt for kriminelle organisationer at konsolidere magt, undgå retfærdighed og udvide deres operationer. Dens indflydelse er både omfattende og dybt indgroet i samfundets strukturer. Bekæmpelsen af korruption kræver en helhedsorienteret indsats, der involverer både lovgivning, teknologi og samfundets engagement i at opretholde de værdier, der sikrer et stabilt og retfærdigt samfund.

Europol udgav i slutningen af marts deres årlige rapport EU Serious and Organised Threat Assesment 2025. Her følger en gennemgang af første del, som omhandler hvidvask. Korruption, fraud og sanktionsområdet vil blive belyst i kommende artikler.

Du kan læse hele rapporten samlet her.

Organiseret kriminalitet og hvidvask

Ifølge Europols 2025-rapport om alvorlig og organiseret kriminalitet i EU skaber kriminelle netværk parallelle økonomier, hvor hele lokalsamfund bliver afhængige af illegale indkomstkilder. Dette skaber en normalisering af kriminalitet og reducerer borgernes villighed til at samarbejde med myndighederne.

Kriminelle netværk anvender korruption som et værktøj til at beskytte og udvide deres aktiviteter. De bestikker embedsmænd, udnytter digitale systemer og benytter sig af “korruptionsmæglere”, der fungerer som mellemled mellem de kriminelle og deres mål.

Hvidvaskmetoder og digitale trusler

Hvidvaskning sker gennem en lang række teknikker, som konstant udvikles for at undgå myndighedernes opmærksomhed. Den klassiske tredelte model består af:

1. Placering: Illegale midler føres ind i det finansielle system gennem kontantintensive virksomheder som restauranter og hoteller.
2. Lagdeling: Pengene flyttes gennem komplekse transaktioner for at skjule deres oprindelse.
3. Integration: De rensede penge investeres i lovlige aktiver som ejendomme og luksusvarer.

Teknologiske fremskridt har gjort det lettere for kriminelle at udføre hvidvask digitalt. Kryptovalutaer og decentraliserede finansielle systemer (DeFi) gør det muligt at overføre store beløb anonymt, hvilket vanskeliggør myndighedernes sporingsarbejde. Nye metoder som “cryptojacking”, hvor kriminelle ulovligt udnytter andres computerkraft til at mine kryptovaluta, vinder også frem.

International dimension og misbrug af virksomheder

Hvidvask er sjældent begrænset til ét land. Kriminelle udnytter forskelle i lovgivning på tværs af landegrænser for at skjule pengestrømme. Internationale handelsaftaler, frihandelszoner og skuffeselskaber gør det muligt at flytte penge uden at vække opsigt.

Legitime virksomheder bliver ofte misbrugt af kriminelle til at skjule hvidvask. Særligt udsatte sektorer inkluderer:

• Ejendomshandel og byggeri: Bruges til at skjule illegale investeringer.
• Kontantintensive virksomheder: Restauranter, vaskerier og kasinoer kan blande sorte penge med legitime indtægter.
• Transport og logistik: Bruges til at skjule ulovlige varer og pengestrømme.

Konsekvenser og behovet for handling

Hvidvaskning har alvorlige konsekvenser for samfundet. Det undergraver retsstatsprincipperne, gør økonomien mere sårbar og styrker organiseret kriminalitet. Ifølge Europol bliver kun omkring 2 % af de kriminelle midler i EU konfiskeret, hvilket understreger behovet for mere effektive strategier.

Der er brug for stærkere internationale samarbejder, bedre overvågning af finansielle transaktioner og strammere regulering af nye teknologier. Derudover er en styrket indsats mod korruption og misbrug af virksomheder afgørende for at bekæmpe hvidvask mere effektivt.

Hvidvask er ikke kun et finansielt problem, men en bred samfundsmæssig udfordring, der kræver en samlet indsats fra myndigheder, virksomheder og borgere.

Hvidvask.nu har her gennemgået den del af rapporten, som tager udgangspunkt i organiseret kriminalitet.

Hele rapporten kan læses her.

Kerneaktiviteter: Det Globale Narkotikamarked

Trods intensiverede indsatser for at bekæmpe narkotikahandel forbliver det globale narkotikamarked en af de mest robuste dele af den skyggeøkonomi. Ifølge FN’s Verdens Narkotikarapport 2024 steg antallet af mennesker, der brugte ulovlige stoffer, til 292 millioner i 2022, en stigning på 20 procent fra 2012. Cannabis, opioider, amfetaminer, kokain og ecstasy var de mest udbredte narkotika.

Kriminelle organisationer fortsætter med at innovere for at sikre deres profit. Eksempelvis er mexicanske karteller begyndt at fremstille egne syntetiske narkotika frem for at importere kemikalierne fra Asien. Samtidig er brugen af ubemandede, selvkørende semi-ubåde til narkotikatransport øget. En voksende bekymring er den stigende forbindelse mellem narkotikahandel, terrororganisationer og visse stater. Syriens Assad-regime har eksempelvis vist sig at drage stor økonomisk fordel af den stigende efterspørgsel på amfetaminlignende stoffet Captagon i Mellemøsten.

Menneskehandel og Illegal Migration

Menneskehandel og illegal migration er stadig centrale for organiseret kriminalitet. Menneskehandel omfatter tvungen transport og udnyttelse af mennesker til slaveri, mens illegal migration indebærer smugling af migranter, der ofte ender i afhængighed af kriminelle netværk. Et voksende problem er ‘forced scamming’, hvor mennesker lokkes til at arbejde under tvang i online svindelcentre, ofte i Asien.

Illegal migration er industrialiseret, hvor kriminelle netværk tjener store summer på menneskesmugling, særligt fra Afrika og Mellemøsten til Europa og fra Sydamerika til Nordamerika. Konflikter, som krigen i Ukraine og Gaza, har forværret situationen, hvor flygtninge udnyttes til menneskehandel eller tvungen militærtjeneste.

Miljøkriminalitet

Miljøkriminalitet er en af de hurtigst voksende former for organiseret kriminalitet. INTERPOL vurderer, at denne type kriminalitet har en årlig værdi på mellem 70 og 213 milliarder dollars. Den ulovlige handel med vilde dyr, skovhugst og mineralsk udnyttelse er blandt de største problemer.

Særligt den stigende efterspørgsel på avocadoer har ført til, at mexicanske karteller har etableret ulovlige avocado-plantager, ofte med voldelige konsekvenser. Ligeledes har ulovlig minedrift, ofte i samarbejde med korrupte embedsmænd, resulteret i omfattende miljøskader og sociale uroligheder.

Våbensmugling og Forfalskning

Den illegale våbenhandel er tæt forbundet med konflikter og ofte drevet af tyveri fra militærdepoter og politistyrker. Organiserede kriminelle grupper udnytter konflikter i regioner som Balkan til at skaffe og sælge våben på det sorte marked.

Forfalskning af varer er en voksende kriminel industri. Ifølge ICAIE udgjorde forfalskede varer 4,5 billioner dollars af det samlede 20 billioner dollars store globale e-handelsmarked i 2023. Ulovlige kopimedicin, reservedele til biler og luksusvarer er blandt de mest udbredte forfalskede produkter.

Nye Vækstområder: Illegal Gambling og Sportsmanipulation

Ulovlig gambling og manipulation af sportsbegivenheder har været i stigning. Operationen SOGA X, som involverede INTERPOL og 28 lande, afslørede mere end 59 millioner dollars i ulovlige bets på Euro 2024. Spanske myndigheder afslørede desuden et netværk, der manipulerede resultater i fodbold, tennis og bordtennis på tværs af 20 lande.

Cyberkriminalitet og Finansiel Svindel

Cyberkriminalitet er en af de hurtigst voksende trusler og opdeles generelt i to hovedkategorier: salg af ulovlige varer på det mørke net og cyberangreb, der har til formål at stjæle eller afpresse penge fra virksomheder og privatpersoner.

En voksende bekymring er det stigende antal sager med seksuel udnyttelse af børn online. Ifølge Internet Watch Foundation blev mere end 275.000 sider med ulovligt materiale identificeret i 2024, en stigning på 8 procent fra 2023.

Finansiel svindel er også eskaleret. I Storbritannien registrerede Financial Ombudsman over 8.700 svindelsager mellem april og juni 2024, en stigning på 43 procent i forhold til 2023. Blandt de mest udbredte svindelmetoder er “Authorized Push Payment”-svindel og “pig butchering”, hvor ofre lokkes ind i falske investeringsordninger gennem romantiske forhold.

Fremtiden for Organiseret Kriminalitet

Organiseret kriminelle grupper fortsætter med at finde nye metoder og sårbarheder at udnytte. Særligt integrationen af organiseret kriminalitet i lovlige markeder, som ulovlig minedrift og landbrug, tegner et bekymrende billede for 2025. Det understreger behovet for intensiverede politimæssige og regulatoriske indsatser for at imødegå denne trussel.

Læs hele rapporten her.

Separatistiske terrorister stod for det største antal angreb med 70 fuldførte handlinger, hvilket understreger den vedvarende trussel fra grupper som Fronte di Liberazione Naziunale Corsu (FLNC) og Ghjuventù clandestina Corsa (GcC) i Korsika. Disse grupper fortsatte med at udføre angreb, mens Partiya Karkerên Kurdistanê (PKK) var aktiv med fundraising, rekruttering og propaganda i flere EU-lande.

Jihadistisk terrorisme udgjorde den mest dødelige trussel med seks dræbte og tolv sårede som følge af fem fuldførte angreb. Denne form for terrorisme var også ansvarlig for det højeste antal anholdelser, da 334 personer blev arresteret for jihadistisk terrorrelaterede forbrydelser. Dette repræsenterer en betydelig stigning i arrestationer sammenlignet med 2022.

Den 7. oktober 2023 udførte Hamas et omfattende terrorangreb mod Israel, som efterfølgende førte til en militær modreaktion i Gaza. Denne konflikt har skabt global opmærksomhed og givet grobund for yderligere radikalisering. Terrorgrupper har udnyttet situationen til at opfordre til vold, rekruttere nye medlemmer og samle midler. I den bredere regionale kontekst skaber den voksende konfrontation mellem Hezbollah og Israel bekymring for EU’s sikkerhed. Hezbollah, en shiamuslimsk organisation med tætte bånd til Iran, har været aktiv i rekruttering af sårbare grupper og organiseret kriminalitet for at udføre voldelige angreb, også på europæisk jord.

Højreorienterede terrortrusler var primært drevet af accelerationistiske ideologier, hvor unge individer spillede en stadig større rolle som propagandaskabere, rekrutter og organiserere af angreb. To højreorienterede angreb blev forhindret. Venstreorienterede og anarkistiske grupper fortsatte med at mobilisere omkring anti-statslige og klimaorienterede narrativer, hvor solidaritet med fængslede anarkister fungerede som en vigtig drivkraft bag voldelige handlinger.

Teknologisk udvikling og nye trusler

Terrorgrupper og voldelige ekstremister udnytter i stigende grad moderne teknologi som kunstig intelligens (AI) og 3D-print til at fremme deres mål. AI anvendes blandt andet til at sprede propaganda, skabe falske identiteter og undgå myndighedsovervågning. AI bruges også til at omgå indholdsmoderering og sprede desinformation. Samtidig udgør virtuelle træningsmiljøer og metaverset en ny risiko, hvor ekstremister kan simulere angreb og træne i realistiske omgivelser.

Yderligere, søger trusselaktører online materialer og manualer til fremstilling af våben, droner og kemiske midler.

Unge og sårbare som mål

En bekymrende tendens er involveringen af unge voksne og mindreårige i terroraktiviteter. Disse grupper tiltrækkes ofte af ekstremistiske ideologier online og viser en stigende villighed til at anvende vold. Ensomme aktører er sjældent isolerede, men indlejret i online-fællesskaber, der fremmer vold.

I 2023 var flere unge involveret i planlægning af angreb, produktion af propaganda og opfordring til vold. Mange af disse unge er ikke knyttet til specifikke grupper, men er en del af virtuelle fællesskaber, der fremmer vold. Terrororganisationer retter sig strategisk mod unge, da de er mere påvirkelige og hurtigere til at handle. Desuden tilpasser ekstremistiske grupper deres budskaber til unges præferencer ved at bruge korte videoer, musik og billeder.

De forhindrede angreb illustrerer den voksende trussel fra såkaldte “lone actors”, ofte unge mænd, der agerer alene, men som er stærkt påvirket af højreekstremistisk propaganda online. Disse individer kombinerer typisk ideologier som nynazisme, racisme, antisemitisme og anti-islamisme med konspirationsteorier og anti-etablissement-retorik. De blander også nye narrativer som øko-fascisme og incel-ideologier, hvilket skaber en kompleks og voldelig ideologisk blanding.

Mange højreekstremister er ikke tilknyttet faste grupper, men søger ligesindede i onlinefællesskaber. Her udsættes de for voldelig propaganda, der ofte glorificerer tidligere angreb og angribere, som bliver hyldet som “helte” eller “helgener”. Angrebsmetoder, som inkluderer våbensmugling og produktion af propaganda, fremhæves og deler plads med incitamenter til at udføre voldelige handlinger.

Gamingplatforme og sociale medier er også blevet arenaer for rekruttering, hvor unge bliver eksponeret for højreekstremistiske budskaber, der ofte appellerer til deres fælles sprog og interesser. Denne generation er kendetegnet ved en evne til at blande klassiske højreekstreme temaer med populistiske og antiglobaliserende narrativer.

Finansiering og organisatoriske forbindelser

Kryptovalutaer bruges fortsat til finansiering af terrorisme, hvor der ses en bevægelse fra Bitcoin mod mere stabile kryptovalutaer. Derudover er der observeret forbindelser mellem terrorisme og organiseret kriminalitet, om end disse primært er opportunistiske. Samarbejde om finansiering, våbenhandel og logistik er eksempler på, hvordan de to miljøer overlapper.

Jihadistiske grupper finansierer deres aktiviteter gennem en kombination af ulovlige og lovlige midler. Midler fra bedrageri, tyveri, narkotikasalg og frivillige donationer blev brugt til at støtte IS-tilhængere og lette FTF-bevægelser i og omkring nordøstlige Syrien. Landene omkring konfliktzoner, som Tyrkiet, fungerede gentagne gange som transitpunkter for terrorfinansiering.

Højreekstremistiske grupper finansierer deres aktiviteter via både lovlige og ulovlige kanaler. Donationer, medlemsgebyrer, musik- og sportsarrangementer samt salg af merchandise med højreekstreme budskaber udgør en væsentlig del af deres indtægter. Onlinebetalinger, kryptovaluta og crowdfunding er også i vækst som finansieringskilder. Midlerne bruges blandt andet til juridisk bistand, finansiering af demonstrationer og produktion af propagandamateriale.

Flere personer i højreekstremistiske miljøer har en kriminel baggrund og forbindelser til organiseret kriminalitet, som giver adgang til våben og andre ulovlige varer. Undersøgelser har afsløret forbindelser mellem højreekstremistiske grupper og kriminelle netværk, hvilket udgør en ekstra sikkerhedstrussel.

Der er rapporteret tilfælde, hvor materiale om seksuelt misbrug af børn er blevet fundet hos mistænkte i højreekstremistiske miljøer i EU. Dette viser, hvordan højreekstremistiske netværk også kan være knyttet til andre alvorlige former for kriminalitet.

Terrorisme i Europa 2023: Et overblik

I 2023 blev der registreret 120 terrorangreb i EU. Ud af disse blev 98 angreb fuldført, 9 mislykkedes, og 13 blev forhindret. De fleste angreb fandt sted i Frankrig (80) og Italien (30), efterfulgt af Tyskland (3), Spanien (3), Belgien (2), Grækenland (1) og Luxembourg (1). Dette repræsenterer en markant stigning sammenlignet med 2022 (28 angreb) og 2021 (18 angreb).

De fleste angreb (70), som alle blev gennemført, blev tilskrevet separatistiske terrorgrupper i Korsika, Frankrig. Derudover blev 32 angreb forbundet med venstreorienteret og anarkistisk terrorisme. Heraf blev 23 gennemført, 8 mislykkedes, og 1 blev forhindret. Størstedelen af disse angreb fandt sted i Italien, med enkelte tilfælde i Grækenland og Spanien.

I 2023 blev der registreret 14 jihadistiske terrorangreb i EU, sammenlignet med 6 i 2022. Fem angreb blev gennemført, heraf to i Frankrig og ét i henholdsvis Belgien, Tyskland og Spanien. Jihadistisk terrorisme var den mest dødelige form for terrorisme med 6 dræbte og 12 sårede.

To højreorienterede terrorangreb blev forhindret i Luxembourg og Frankrig, hvilket markerer et fald i forhold til 2022 (4 angreb) og 2021 (6 angreb).

Mål og metoder

Når målene blev rapporteret, var kritisk infrastruktur (15 tilfælde), private virksomheder (7), civile (4) og politibetjente (3) de primære mål. De mest anvendte metoder var brandstiftelse (20 tilfælde), bomber (8), hærværk (6), knivangreb (6) og skyderier (5).

Arrestationer og retssager

I alt blev 426 personer arresteret for terrorrelaterede forbrydelser i 22 EU-medlemslande, hvilket er en stigning fra 380 i 2022 og 388 i 2021. Flest arrestationer fandt sted i Spanien (84), Frankrig (78), Belgien (75) og Tyskland (51).

De fleste arrestationer var relateret til jihadistisk terrorisme (334), hvilket er en markant stigning fra 266 i 2022. Arrestationer for højreorienteret terrorisme faldt til 26 fra 45 i 2022, mens arrestationer for venstreorienteret og anarkistisk terrorisme (14) også faldt en smule. Separatistisk terrorisme stod for 25 arrestationer, hvilket var højere end i 2022 (18).

De primære årsager til arrestationer var medlemskab af en terrororganisation (120 tilfælde), planlægning eller forberedelse af angreb (65 tilfælde) og finansiering af terrorisme (42 tilfælde).

Af de arresterede var 85 % mænd (351 personer) med en gennemsnitsalder på 20 år, mens de 64 arresterede kvinder havde en gennemsnitsalder på 27 år. Størstedelen (221 personer) var EU-statsborgere, mens 147 var ikke-EU-borgere.

I lande som Kroatien, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Rumænien og Sverige førte alle retssager vedrørende terrorforbrydelser til domfældelser. I andre medlemslande blev nogle af de tiltalte, der blev frikendt for terrorrelaterede forbrydelser, dømt for andre kriminelle handlinger såsom ulovlig våbenbesiddelse og deltagelse i organiseret kriminalitet.

Internationale forbindelser og netværk

Identificerede terrorceller i EU har ofte transnationale forbindelser til Centralasien og Kaukasus. Islamisk Stat Khorasan-provinsen (ISKP) er blevet en central aktør med voksende indflydelse og potentiale for at koordinere angreb i EU. Samtidig blev der registreret bevægelser af udenlandske terrorister (FTF’er), der forsøgte at komme ind i EU med falske dokumenter eller gennem menneskesmuglere.

EU’s fremtidige udfordringer

Med stigende kompleksitet og forskelligartede terrortrusler kræver EU’s sikkerhedssituation øget samarbejde på tværs af medlemslandene. Fokus bør rettes mod forebyggelse, teknologisk overvågning og imødegåelse af radikalisering, især blandt unge.

Terrortruslen i EU er en realitet, der kræver vedvarende opmærksomhed og tilpasning for at sikre borgernes sikkerhed.

Læs hele rapporten her.

Cyberkriminaliteten er blevet mere sofistikeret og omfatter en bred vifte af angrebsmetoder. Nogle af de mest bemærkelsesværdige trusler inkluderer:

• Ransomware-angreb: De fortsætter med at være en alvorlig trussel og er blevet sværere at spore på grund af fragmentering af ransomware-grupper og spredning af nye varianter.
• Online børnemisbrugsmateriale (CSAM): En markant stigning i både selv-genereret og AI-assisteret børnemisbrugsmateriale skaber nye udfordringer for myndigheder og organisationer.
• Bedrageri: Phishing, investeringssvindel og digital skimming er stadig blandt de mest udbredte angreb mod privatpersoner og virksomheder.

Kunstig intelligens som kriminelt værktøj

AI og machine learning har revolutioneret cyberkriminelle operationer. AI-teknologier bliver nu brugt til at:

• Forbedre social engineering-angreb og phishing, hvor kriminelle kan efterligne stemmer og skikkelser gennem deepfakes.
• Fremstille AI-genereret børnemisbrugsmateriale (CSAM), hvilket er en voksende trussel.
• Automatisere og effektivisere cyberangreb gennem crime-as-a-service (CaaS).

Kryptovaluta

Brugen af kryptovaluta i kriminelle handlinger, særligt pengehvidvask og investeringssvindel, er steget i 2023. Bitcoin er stadig den mest anvendte kryptovaluta blandt kriminelle, men alternative valutaer som stablecoins og privacy coins (f.eks. Monero) vinder også indpas. Anvendelsen af swapping-tjenester til at konvertere kryptovalutaer gør det sværere at spore transaktioner, mens kryptovaluta-debetkort og underground banking vinder frem som metoder til at skjule ulovlige aktiviteter.

Hovedpunkter:

1. AI’s stigende rolle i cyberkriminalitet gør det sværere for både myndigheder og virksomheder at beskytte sig mod angreb.
2. Online børnesikkerhed er en presserende prioritet med en stigning i selv-genereret CSAM og AI-assisterede overgreb.
3. Ransomware-grupper reorganiserer sig konstant for at undgå opdagelse, hvilket komplicerer efterforskningen.
4. Kryptovaluta bliver i stigende grad brugt til pengehvidvask, med altcoins og stablecoins som populære værktøjer til at undgå opdagelse.
5. Menneskelig fejl forbliver det svageste led i cyberforsvar, hvilket gør awareness-træning afgørende for virksomheder.

Konklusion

Rapporten understreger behovet for stærkere regulering, teknologiske løsninger og bedre uddannelse inden for cybersikkerhed. Kriminelle bruger avancerede teknologier til at undgå opdagelse, hvilket gør bekæmpelsen af hvidvask og cyberkriminalitet stadig mere kompleks. Det er afgørende, at virksomheder og myndigheder styrker deres kapacitet til at modstå de voksende trusler, især når det kommer til kunstig intelligens og kryptovaluta.

Læs hele rapporten her.

Mens våbenhandel og brug af våben blandt kriminelle i Europa historisk set har været relativt begrænset, har de sjældne tilfælde af våbenvold som angrebene på Charlie Hebdo og Bataclan i 2015 sat fokus på problemstillingen.

I flere årtier er de fleste våben til organiseret kriminalitet i Europa kommet fra militære lagre fra Jugoslavien-krigene og plyndrede albanske våbendepoter. Men udbuddet har diversificeret sig over årene. Flere masseskyderier, såsom i Prag i 2023 og Erfurt i Tyskland i 2002, har involveret våben erhvervet lovligt, og kriminelle har fundet lovlige smuthuller til at skaffe deaktiverede våben og gas- eller startpistoler fra Østeuropa og Tyrkiet, som kan ombygges til skarpe våben.

I 2023 etablerede GI-TOC et overvågningsprogram for at spore våbenstrømme fra Ukraine til Europa. Dette program indsamlede priserne på våben på det sorte marked både i Ukraine og Europa for at forstå udbud og efterspørgsel. Data blev indsamlet fra kriminelle netværk og respektive myndigheder, samt gennem kvalitative interviews med forskellige kilder.

Hovedfundene fra rapporten

1. Begrænset våbenhandel fra Ukraine til EU: Der har endnu ikke været bekræftede tilfælde af organiseret våbenhandel fra Ukraine til EU-lande. De våben, der er beslaglagt og solgt på det sorte marked i Ukraine, er hovedsageligt sovjetiske eller russiske våben, taget som krigsbytte eller fra våbendepoter.
2. Øget våbentilgængelighed i Ukraine: Der har været en betydelig stigning i antallet af ulovlige våben i Ukraine siden den russiske invasion. Over 200.000 våben er blevet mistet eller stjålet. Efterspørgslen er dog variabel, og selvom organiseret kriminalitet allerede har tilstrækkelige arsenaler, kan våben fortsat spredes blandt civile og tidligere soldater.
3. Lave priser og høj risiko: Priserne på våben er lave, især tæt på frontlinjen, og risikoen forbundet med våbenhandel er høj, da Ukraine har gjort våbenkontrol til en politisk prioritet. Sammenlignet med narkotika er våbenhandel mindre attraktivt for kriminelle.
4. Fremtidige risici: Selvom der ikke er nogen større systematisk våbenhandel fra Ukraine i øjeblikket, kan fremtidige ændringer i krigen ændre dette billede. Monitor vil fortsætte med at overvåge situationen og udgive regelmæssige opdateringer.
5. Anden våbenhandel i Europa: Ukraine er ikke den eneste kilde til ulovlige våben i Europa. Våben fra Balkan og konverterede våben fra Østeuropa og Tyrkiet er fortsat populære blandt kriminelle. Der er mange forskellige illegale våbenmarkeder i EU, hver med sine egne karakteristika og dynamikker.

Rapporten understreger, at våbenhandel i Ukraine primært er opportunistisk og ikke systematisk organiseret. De fleste ulovlige våben stammer fra slagmarker eller våbendepoter og sælges af enkeltpersoner eller små grupper. Økonomiske faktorer og risikovurderinger vil spille en afgørende rolle i fremtidige våbenhandelsmønstre, og krigen i Ukraine vil fortsat have betydning for den europæiske sikkerhedssituation.

Stigende problemer i Sverige

I de seneste år har Sverige oplevet en markant stigning i brugen af skydevåben og sprængstoffer forbundet med organiseret kriminalitet. I 2022 blev der registreret 60 dødsfald på grund af våbenvold, hvilket er det højeste antal nogensinde, og yderligere 53 mennesker blev dræbt i 2023.

I 2022 var mordraten med skydevåben per capita i Stockholm cirka 30 gange højere end i London, og i 2023 havde Sverige den næsthøjeste dødsrate forårsaget af skydevåben i Europa.

Ifølge en kommende rapport fra GI-TOC har våbenvolden i Sverige udviklet sig i takt med ændringer i landskabet for organiseret kriminalitet. Siden 2000’erne er der opstået gadebander, især i indvandrerkvarterer i Sveriges største byer. Narkotika er blevet en stor kriminel økonomi, hvilket har ført til konflikter om territorier og magt.

Børn under 15 år, som ikke kan fængsles for alvorlige kriminelle handlinger ifølge svensk
lov, bliver i stigende grad rekrutteret af bander til at udføre deres beskidte arbejde.

Denne situation, kombineret med en glorificering af gangsterkulturen i Sverige, har ført til en øget efterspørgsel efter skydevåben og sprængstoffer. De fleste våben kommer fra andre europæiske lande og Vestbalkan, hvor balkaneske våbensmuglere bosat i Sverige spiller en central rolle i at facilitere handlen.

Håndvåben er de mest konfiskerede våben, men der er også stor efterspørgsel efter angrebsrifler og granater. Konverterede gas- og blankvåben er også blevet mere populære siden midten af 2000’erne. Når disse våben først er i Sverige, bliver de ofte handlet inden for kriminelle organisationer og mellem venner.

Læs hele rapporten her.

Det har været et travlt år for Eurojust. Ud over et hav af anholdelser har organisationen også bidraget til beslaglæggelsen af narkotika til en værdi af næsten 26 milliarder euro, hvilket er mere end dobbelt så meget som i 2022.

Siden marts 2023 har Eurojust været aktivt involveret i EU’s Freeze and Seize Task Force, der blev oprettet af Europa-Kommissionen for at sikre effektiv implementering af EU’s sanktioner mod navngivne russiske og hviderussiske oligarker i hele EU.

NØGLETAL

• EUR 1,1 milliarder i kriminelle aktiver beslaglagt/frosset
• Narkotika til en værdi af EUR 25,6 milliarder beslaglagt
• 4249 mistænkte anholdt og/eller udleveret
• 1734 nye svindel- og bedragerisager, 2456 verserende fra tidligere år
• 835 nye sager om hvidvaskning af penge, 1389 verserende fra tidligere år
• 70 nye terrorsager, 135 verserende fra tidligere år
• 111 nye korruptionssager, 345 verserende fra tidligere år
• Næsten 70% af de kriminelle netværk, der opererer i EU, bruger hvidvaskning af penge til at finansiere deres aktiviteter og skjule deres aktiver.
• Korruption er en nøglefaktor i de fleste kriminelle operationer, med 60% af de kriminelle netværk, der opererer i EU, som bruger korrumperende metoder til at opnå deres ulovlige mål.
• Mængden af aktiver konfiskeret fra kriminelle netværk af retslige og retshåndhævende myndigheder forbliver under 2% af de årlige indtægter fra organiseret kriminalitet.
• Organiseret kriminalitets overskud fra ulovlige aktiviteter anslås til omkring EUR 139 milliarder om året.
• Mere end 80% af de kriminelle netværk, der er aktive i EU, bruger lovlige forretningsstrukturer til at facilitere og skjule forbrydelser samt hvidvaske kriminelle overskud.
• Mere end 70% af de kriminelle netværk, der opererer i EU, bruger korrumperende metoder til at facilitere kriminel aktivitet eller forhindre retshåndhævelse eller retslige procedurer.

I 2023 håndterede Eurojust over 13.000 sager inden for 13 kategorier af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet, herunder cyberkriminalitet, hvidvaskning af penge, menneskehandel og miljøkriminalitet. De tre mest almindelige kriminalitetstyper, som agenturet behandlede, var svindel og bedrageri, narkotikahandel og hvidvaskning af penge. To tredjedele af alle sager, Eurojust arbejdede med i 2023, involverede en af disse kriminalitetstyper.

Svindel og bedrageri var den hyppigst behandlede kriminalitetstype med over 4.000 sager, mens mere end 2.400 sager vedrørte narkotikahandel, og over 2.200 sager handlede om hvidvaskning af penge. Derudover støttede Eurojust et stort antal igangværende sager fra tidligere år på tværs af alle kriminalitetstyper, og antallet af nye sager, der blev henvist til Eurojust, steg i næsten alle kriminalitetskategorier i 2023 sammenlignet med 2022.

Der var også en stigning på omkring 20% i antallet af nye sager om hvidvaskning af penge, organiseret kriminalitet og intellektuel ejendomskriminalitet.

Bekæmpelse af terrorisme er fortsat en vigtig søjle i Eurojusts operationelle arbejde. I 2023 fortsatte agenturet med at støtte et stort antal efterforskninger og retsforfølgninger i EU-medlemsstater og tredjelande, med en stigning på 30% i antallet af nyregistrerede sager sammenlignet med 2022. I nogle sager omfattede efterforskningen også mord, kidnapning, hvidvaskning af penge, computerbedrageri, dokumentfalsk, ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer, narkotikahandel, menneskehandel, racisme, fremmedhad eller andre organiserede kriminelle aktiviteter.

Økonomisk kriminalitet udgør en voksende trussel mod økonomien og integriteten af finansielle systemer. Disse forbrydelser omfatter svindel, hvidvaskning af penge, korruption og forfalskning og rammer enkeltpersoner, virksomheder og offentlige institutioner.

I 2023 forblev svindel og bedrageri den mest behandlede kriminalitetstype hos Eurojust med over 4.000 sager. Agenturet håndterede en stigning på 15% i nye sager i 2023 sammenlignet med 2022, i tillæg til næsten 2.500 igangværende sager fra tidligere år. Svindel via online handelsplatforme forblev en tendens i investeringssager registreret hos Eurojust. Disse multilateral investeringssager, der involverer et stigende antal ofre i hele EU, drager fordel af den grænseoverskridende retlige samarbejde, som Eurojust faciliterer.

Som i de foregående år var hvidvaskning af penge blandt de tre mest behandlede kriminalitetstyper hos agenturet i 2023. 20% flere hvidvasksager blev åbnet hos agenturet i 2023 sammenlignet med 2022. Eurojust oplevede en stigning i brugen af alle dets retlige værktøjer og tjenester inden for dette område, herunder fælles efterforskningsteam (JITs), koordineringsmøder og aktionsdage.

I 2023 håndterede Eurojust et højere antal sager om organiseret kriminalitet og arrangerede flere koordineringsmøder for at adressere denne kriminalitetstype sammenlignet med året før. Agenturet håndterede 1.000 sager, hvoraf omkring halvdelen var nyåbnede i 2023.

Eurojust håndterede en række organiserede kriminalitetssager, herunder narkotikahandel, menneskehandel, hvidvaskning af penge, røveri og bedrageri. ’Ndrangheta, en af verdens mest magtfulde mafia-lignende kriminelle netværk, er ansvarlig for en stor del af Europas kokainhandel kombineret med systematisk hvidvaskning af penge, bestikkelse og vold. I maj 2023 koordinerede agenturet en meget succesfuld fælles aktionsdag, der involverede 10 lande, hvor 132 medlemmer af ’Ndrangheta blev arresteret. Eurojust spillede en afgørende rolle i at sikre det vellykkede resultat af denne sag ved at yde vigtig støtte i begyndelsen af efterforskningerne samt efter aktionsdagen.

Samlet set har Eurojust i 2023 fortsat sin afgørende rolle i at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og sikre retfærdighed i hele EU.

Læs hele rapporten her.

Interpool udgav i slutningen af maj rapporten “Financial Fraud Assesment”.

Rapporten identificerer forskellige former for svindel, såsom identitetstyveri, investeringssvindel, kærlighedssvindel og forskudsbetaling, som de mest udbredte trusler. Disse svindelmetoder er særligt bekymrende, da mange ofre er tilbageholdende med at rapportere dem, hvilket fører til en mørketal af kriminalitetens reelle omfang og konsekvenser.

Ifølge INTERPOL’s Global Crime Trend Report fra 2022 udgør finansiel svindel en af de største trusler blandt medlemslandene. En stor del af de adspurgte forventer, at finansielle forbrydelser vil stige betydeligt de næste tre til fem år. Svindel har ofte en transnational karakter, hvor individer oftere rammes end virksomheder.

I 2023 støttede INTERPOL Financial and Anti-Corruption Centre (IFCACC) over 700 sager, der involverede omkring 1,2 milliarder USD. Blandt de mest rapporterede typer af svindel var BEC (Business Email Compromise) og investeringssvindel, efterfulgt af identitetstyveri, forskudsbetaling, kærlighedssvindel og phishing.

Teknologi spiller en central rolle i mange af disse forbrydelser. Brug af AI, store sprogmodeller og kryptovalutaer gør det muligt for kriminelle at eskalere deres aktiviteter med minimal investering. Nye metoder, som deepfakes, anvendes i stigende grad til online svindel, og tilgængeligheden af kriminalitet-som-en-service (CaaS) åbner mulighederne for nye cyberkriminelle.

INTERPOL har også identificeret en tendens til menneskehandel med henblik på tvungen online svindel. Ofre rekrutteres ofrene gennem falske jobannoncer og tvinges til at begå svindel fra såkaldte “scam centre”. Disse centre er dukket op i flere regioner, herunder Sydøstasien, Latinamerika og Afrika. Disse aktiviteter understreger kompleksiteten og den internationale karakter af moderne finansiel svindel.

Rapporten fremhæver også brugen af kryptovalutaer som Bitcoin, Tether og Etherum i forskellige svindelordninger. Tjenester fra Virtual Asset Service Providers (VASPs) som Binance og Skrill udnyttes ofte til at facilitere disse svindelnumre, især i Afrika, Asien og Europa. Kriminelle opretter også falske investeringsapps og spejler anerkendte investeringsplatforme for at narre ofre til at investere flere penge.

INTERPOL advarer om, at svindel med AI-genereret indhold og avancerede teknologier vil fortsætte med at stige. Svindlere bruger AI til at skabe overbevisende falske billeder og profiler, hvilket gør det sværere for ofre at opdage svindel. Derudover gør modeller som CaaS og Phishing-as-a-Service det lettere for mindre erfarne kriminelle at udføre sofistikerede svindelkampagner.

På europæisk plan udgør finansiel svindel en alvorlig trussel mod individer, virksomheder og offentlige institutioner. Over 80% af rapporterede svindelsager i nogle lande er cyber-relaterede. Svindlere udnytter krisesituationer, såsom konflikten i Ukraine og jordskælvet i Tyrkiet, til at narre ofre til at donere penge til falske humanitære formål.

Svindeloperationer er også knyttet til andre former for organiseret kriminalitet, herunder narkotikasmugling og handel med forfalskede varer. Disse kriminelle netværk udnytter teknologiske fremskridt og samarbejder på tværs af landegrænser for at maksimere deres indtægter fra svindel.

INTERPOL’s data og analyser viser, at finansiel svindel er en hurtigt voksende trussel, der kræver internationalt samarbejde og avancerede teknologiske løsninger for at blive bekæmpet effektivt. Som teknologi udvikler sig, vil også truslerne fra finansiel svindel blive mere komplekse, hvilket kræver løbende opmærksomhed og ressourcer fra retshåndhævende myndigheder verden over.