Rapporten peger samtidig på et markant forandret trusselsbillede, hvor klassiske ideologiske terrorgrupper i stigende grad suppleres af nye aktører, herunder statslige aktører, organiserede kriminelle netværk, enkeltsagsaktører og løst organiserede onlinefællesskaber. Udviklingen øger kompleksiteten i arbejdet med at identificere og modvirke terrorrelaterede aktiviteter – også for den finansielle sektor.

Den fulde rapport kan læses her.

Krig og geopolitik påvirker trusselsbilledet

CTA fremhæver, at krigen mellem Israel/USA og Iran, som brød ud den 28. februar 2026, allerede har påvirket trusselsbilledet i Vesten, herunder Danmark. Ifølge vurderingen kan flere typer aktører udgøre en trussel, herunder personer motiveret af konflikten, aktører med forbindelser til Iran samt personer med tilknytning til terrorgrupper.

Samtidig vurderer CTA, at konflikten i Gaza fortsat fungerer som en væsentlig mobiliseringsfaktor på tværs af flere ekstremistiske miljøer. Det gælder både militante islamister, venstreekstremister og personer uden et bredere ideologisk tilhørsforhold, som primært aktiveres af selve konflikten.

For den finansielle sektor understreger udviklingen betydningen af løbende risikovurderinger relateret til konfliktområder, politisk eksponering, internationale netværk og potentielle forbindelser mellem ekstremistiske miljøer og organiseret kriminalitet.

Statslige aktører og kriminelle netværk smelter sammen

Et centralt element i CTA’s vurdering er den stigende sammenblanding mellem statslige aktører og organiserede kriminelle miljøer.

CTA vurderer, at stater i stigende grad kan anvende stedfortrædere til at udføre voldelige handlinger eller sabotage med henblik på at skade modparter uden at overskride tærsklen for direkte væbnet konflikt. Her fremhæves særligt brugen af organiserede kriminelle som såkaldte proxy-aktører.

Ifølge CTA anvender Iran i betydelig grad kontakter i kriminelle netværk som stedfortrædere til at forberede eller udføre angreb i Europa. Rapporten beskriver samtidig, hvordan opgaver uddelegeres gennem flere led og tilbydes som en betalt ydelse – betegnet som “Crime-as-a-Service”.

Denne udvikling er væsentlig i et AML- og terrorfinansieringsperspektiv, fordi den kan gøre det vanskeligere at identificere forbindelser mellem finansielle transaktioner, organiseret kriminalitet og statsligt understøttede aktiviteter.

CTA vurderer desuden, at statslige aktørers anvendelse af organiserede kriminelle øger trusselsniveauet, blandt andet på grund af kriminelles adgang til våben, sprængstoffer og voldskapacitet.

Online radikalisering og decentraliserede netværk

Rapporten beskriver samtidig, hvordan teknologisk udvikling grundlæggende har ændret forudsætningerne for ekstremistiske miljøers aktiviteter.

CTA vurderer, at onlineplatforme gør det muligt for personer anonymt at indgå i internationale ekstremistiske fællesskaber, hvor traditionelle barrierer som geografi, alder og social status er reduceret. Dette har blandt andet medført, at mindreårige og psykisk sårbare personer i stigende grad indgår i flere ekstremistiske miljøer.

Samtidig beskriver CTA fremkomsten af såkaldte postorganisatoriske netværk – dynamiske onlinefællesskaber uden formel ledelse eller medlemsstruktur. Disse miljøer vurderes at være mere modstandsdygtige over for myndighedsindsatser og vanskeligere at nedlukke end traditionelle organisationer.

Rapporten fremhæver også, at ekstremistiske miljøer aktivt udnytter sociale mediers algoritmer gennem forsimplede budskaber, følelsesladet indhold, gamification og brug af kodesprog. I flere tilfælde flyttes kommunikationen efterfølgende til krypterede platforme med begrænset moderation, hvor mere eksplicit indhold og angrebsplanlægning deles.

For banker og andre finansielle institutioner illustrerer udviklingen, at radikaliserings- og netværksdannelse i stigende grad foregår uden for traditionelle organisatoriske strukturer. Det kan udfordre klassiske risikomodeller og identifikation af relationer mellem personer, miljøer og transaktioner.

Terrorfinansiering fortsat relevant

CTA vurderer, at militante islamister i Danmark fortsat finansierer militant islamistiske grupper eller enkeltpersoner i udlandet. Selvom aktiviteterne ifølge CTA ikke nødvendigvis har direkte indflydelse på terrortruslen mod Danmark, bidrager de til at styrke og opretholde militant islamistiske organisationer internationalt.

Rapporten peger samtidig på fortsatte transnationale forbindelser mellem personer i Danmark og Islamisk Stat- eller al-Qaida-relaterede miljøer i udlandet. Kontakterne foregår både via fysiske netværk og gennem onlinefællesskaber.

CTA vurderer desuden, at nogle personer i Danmark ønsker at tilslutte sig Islamisk Stat-undergrupper i blandt andet Afrika og Mellemøsten. Samtidig fremhæves det, at internationale netværk kan bidrage til både angrebsplanlægning og facilitering af udrejse.

Disse forhold understreger fortsat relevansen af terrorfinansieringskontrol, overvågning af internationale overførsler og fokus på forbindelser til konfliktområder og højrisikomiljøer.

Unge og hybride ekstremistiske miljøer

CTA beskriver en udvikling, hvor unge og mindreårige i stigende grad indgår i både gennemførte og afværgede terrorangreb i Vesten. Radikaliseringen sker ifølge vurderingen primært online og ofte uden tilknytning til kendte fysiske netværk.

Samtidig vurderer CTA, at flere yngre radikaliserede personer ikke nødvendigvis udviser stærk loyalitet over for én bestemt ideologi, men i stedet tiltrækkes af en kombination af militant islamisme, ekstrem vold og onlinekultur.

Denne hybridisering kan øge uforudsigeligheden i trusselsbilledet og gøre det vanskeligere at identificere faste mønstre, både operationelt og finansielt.

Højreekstremisme fortsat en generel terrortrussel

CTA vurderer fortsat terrortruslen fra højreekstremister som generel. Truslen udspringer primært fra personer radikaliseret i onlinefællesskaber, men også fra personer i periferien af etablerede højreekstremistiske miljøer.

Ifølge CTA er det mest sandsynlige scenario et angreb udført af enkeltpersoner eller mindre grupper. Potentielle mål kan blandt andet være myndigheder, infrastruktur, LGBT+-mål samt personer eller miljøer forbundet til jøder og muslimer.

CTA fremhæver samtidig, at meget unge personer med sociale, psykologiske eller psykiatriske problemstillinger i stigende grad indgår i det højreekstremistiske trusselsbillede.

Et mere komplekst risikobillede

CTA’s vurdering tegner samlet et billede af et mere fragmenteret og komplekst terrortrusselsmiljø, hvor ideologiske skel i stigende grad overlapper med organiseret kriminalitet, onlinefællesskaber og statslige interesser.

For den finansielle sektor betyder udviklingen, at arbejdet med AML, terrorfinansiering og sanktionsrelaterede risici i stigende grad må tage højde for hybride trusselsaktører, decentraliserede netværk og internationale forbindelser, som kan være vanskelige at identificere gennem traditionelle risikomønstre alene.

En ny analyse fra Hvidvasksekretariatet afslører, at danske fakturafabrikker i stigende grad benytter udenlandske konti og virtuelle IBANs – såkaldte vIBANs – når de modtager betalinger for fiktive fakturaer. Udviklingen gør det vanskeligere for danske myndigheder at følge pengestrømmene og afsløre hvidvask og skatteunddragelse.

Betalingerne flytter til udlandet

Analysen viser, at omkring 75 procent af alle fiktive fakturaer i 2024 blev betalt via udenlandske udbydere af betalingstjenester. Denne tendens fortsætter ind i 2025.
Tidligere blev betalingerne typisk gennemført via danske pengeinstitutter, men fakturafabrikkerne vælger nu i stigende grad konti hos udenlandske fintech- og betalingsvirksomheder, hvor danske myndigheder har begrænset indsigt.

Ifølge Hvidvasksekretariatet skyldes det blandt andet, at vIBAN-teknologien gør det muligt for udenlandske udbydere at tilbyde kontonumre, der tilsyneladende ser danske ud, men i virkeligheden hører hjemme i udlandet.

Kort levetid og velkendte brancher

Den typiske fakturafabrik har i dag en levetid på under halvandet år, hvilket er et markant fald siden 2020.
Fakturafabrikkerne registreres oftest i brancher som byggeri, rengøring, transport og vikartjenester – områder med stort behov for arbejdskraft og hård konkurrence på pris. Det samme gælder deres kunder, der typisk befinder sig i de samme brancher.

Top 10 brancher blandt fakturafabrikker:

1. Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed
2. Kombinerede serviceydelser
3. Almindelig rengøring i bygninger
4. Opførelse af bygninger
5. Vejgodstransport
6. Gennemførelse af byggeprojekter
7. Forberedende byggepladsarbejder
8. Andre post- og kurertjenester
9. Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed
10. Vikarbureauer

Milliardbeløb i fiktive fakturaer

Analysen omfatter 190 formodede fakturafabrikker og deres 5.200 kunder i perioden 2017–2024.
Tilsammen har disse virksomheder udstedt næsten 50.000 fiktive fakturaer for i alt 6,1 milliarder kroner – og kreditnotaer for yderligere 1,2 milliarder kroner.
Hvidvasksekretariatet vurderer, at det reelle omfang sandsynligvis er langt større.

Virtuelle konti skjuler pengenes vej

Et vIBAN (virtuelt IBAN) fungerer som en kanal, der videresender betalinger til en primær konto. For virksomheder kan teknologien være praktisk, men for kriminelle er den en gave.
Transaktionerne ligner danske overførsler, men pengene sendes i virkeligheden til udlandet – ofte gennem flere led af udbydere. Dette gør det vanskeligt for myndighederne at identificere den reelle kontoejer og følge pengestrømmen.

Udenlandske udbydere af betalingstjenester er ikke underlagt de danske hvidvaskregler og har derfor ingen pligt til at indberette mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet. Det gør vIBAN-systemet særligt attraktivt for kriminelle, som ikke kan få – eller ikke ønsker – en konto i et dansk pengeinstitut.

Nye mønstre i hvidvask

Hvidvasksekretariatet peger på, at fakturafabrikker i stigende grad indgår i mere komplekse hvidvaskkonstruktioner – eksempelvis i forbindelse med kontantfri handel med narkotika.
Her bruges betalingsterminaler og fiktive fakturaer til at flytte penge digitalt, så kontanter helt undgås. Det gør transaktionerne sværere at spore og efterforske.

Samtidig identificerer Gældsstyrelsen et simplere modus operandi, hvor fakturafabrikker selv skaffer kontanter ved at købe varer i udlandet og videresælge dem kontant i Danmark. Dermed skaber de deres egen kontantbeholdning til brug i hvidvaskkæden – uden at skulle hente sorte penge fra andre kriminelle netværk.

Formidlere og falske erhvervskonti

Hvidvasksekretariatet peger også på en voksende branche af formidlere, der tilbyder danske virksomheder hjælp til at oprette ”danske” erhvervskonti – som i virkeligheden ligger hos udenlandske udbydere af betalingstjenester.
Disse formidlere markedsfører sig ofte som legitime konsulent- eller it-virksomheder og er ikke underlagt Finanstilsynets kontrol, da de blot formidler kontakten mellem kunden og den finansielle udbyder.

Resultatet er, at virksomheder – både danske og udenlandske – kan få konti, der ser danske ud, men hvor pengene i virkeligheden placeres i udlandet.

Stigende udfordring for danske myndigheder

Selv om transaktionerne flytter ud af landet, foregår skatteunddragelsen fortsat i Danmark.
Hvidvasksekretariatet vurderer, at hovedparten af fakturafabrikkernes kunder stadig har danske konti, hvilket gør det muligt at følge dele af pengestrømmene. Men hvis også kunderne begynder at bruge udenlandske betalingstjenester, vil myndighedernes indsigt falde markant.

Allerede i første kvartal af 2025 har Hvidvasksekretariatet observeret handel med fiktive fakturaer for knap 40 millioner kroner, hvoraf omkring 90 procent er betalt via udenlandske udbydere – hovedsageligt gennem vIBANs.

Et internationalt hvidvasksystem i udvikling

Udviklingen viser, hvordan globaliseringen af betalingssystemer og den stigende brug af fintech-tjenester skaber nye muligheder for misbrug.
Som Hvidvasksekretariatet konkluderer, er det i dag lettere end nogensinde at skjule pengenes vej – og sværere end nogensinde for myndighederne at følge den.

Hele rapporten fra FE kan læses her.

Terrortruslen i Europa Stiger

En af de mest markante udviklinger er stigningen i terrortruslen i Europa. Efter en kort periode med relativ ro er antallet af terrorangreb og forsøg herpå igen steget. Krigen i Gaza har været en betydelig faktor, som har radikaliseret militante islamistiske miljøer både i og uden for Europa. Specifikt er Islamisk Stats undergruppe, ISKP, blevet en fremtrædende trussel med gentagne mobiliseringer og opfordringer til angreb i Vesten.

I 2023 og 2024 blev der registreret flere forsøg på terrorangreb, ofte med simple midler som knive. Dog har myndighedernes effektive indsats med at forhindre større angreb begrænset antallet af dræbte betydeligt. De mest prioriterede mål i 2023 relaterede sig til koranskændinger, mens fokus i 2024 har skiftet til krigen i Gaza.

Højreekstremisme: En Parallelt Oprettende Trussel

Højreekstremistiske miljøer er også en vedvarende kilde til bekymring. Digitale platforme bliver brugt til at sprede ekstremistisk propaganda og mobilisere til vold. Sommerens uroligheder i Storbritannien i 2024 viste, hvordan misinformation hurtigt kan eskalere til voldelige handlinger rettet mod minoritetsgrupper. Sociale medier spiller en central rolle i denne udvikling, trods forsøg på at begrænse ekstremistisk indhold.

Ny Teknologi i Terroristernes Hænder

Terrorgrupper er blevet hurtige til at udnytte ny teknologi som kunstig intelligens (AI). AI bruges blandt andet til at producere propaganda i øget mængde og kvalitet, hvilket gør det svært for sociale medieplatforme at censurere. Fremtidige teknologier som deepfakes kan forværre situationen yderligere, da de giver terrorister mulighed for at skabe overbevisende falske videoer og lydklip.

Krypteringsløsninger og kryptovalutaer bidrager ligeledes til at anonymisere terrorgruppers kommunikation og finansiering, hvilket gør det svært for myndigheder at efterforske deres aktiviteter.

Ruslands Økonomi: Drevet af Krigsøkonomi

Rusland er fortsat en central aktør i de globale sikkerhedspolitiske spørgsmål. Landets økonomi er i stigende grad afhængig af militær oprustning og olieeksport, hvilket skaber en skrøbelig situation. De enorme omkostninger ved krigen i Ukraine og den militære opbygning har skabt lav arbejdsløshed og reallønsfremgang, men samtidig bidraget til inflation og øget pres på det private forbrug.

Rusland forsøger i stigende grad at hemmeligholde sine økonomiske nøgletal, hvilket gør det vanskeligt at vurdere landets reelle økonomiske tilstand. Derudover er landets afhængighed af Kina og olieeksporten en sårbarhed, da internationale sanktioner begrænser Ruslands adgang til globale markeder.

Konflikter i Mellemøsten og Afrika

De mange konflikter i Mellemøsten og Afrika fortsætter med at skabe destabilisering, som øger risikoen for terror og migration mod Europa. Krigen i Gaza og Libanon har sat en stopper for forsøg på forsoning mellem Israel og de arabiske lande. Samtidig arbejder magter som Tyrkiet og Saudi-Arabien strategisk for at styrke deres relationer til både Vesten, Rusland og Kina, hvilket svækker Europas muligheder for at påvirke udviklingen.

Danmarks Fremtidige Udfordringer

Den samlede trusselsvurdering for Danmark er alvorligere, end den har været i mange år. Den vedvarende destabilisering i nærområderne, kombineret med Ruslands aggressive politik og stigende terrortrusler, stiller krav til en skarpere og mere effektiv dansk sikkerheds- og udenrigspolitik. FE’s rapport understreger behovet for konstant overvågning og strategiske beslutninger for at sikre Danmarks nationale sikkerhed i en stadig mere uforudsigelig verden.

Rapporten kortlægger de mest udbredte svindelmetoder og identificerer sårbarheder i de nordiske lande. Samtidig giver den anbefalinger til, hvordan samfundet kan bekæmpe denne trussel i fællesskab.

Læs hele rapporten her.

Tillid som svaghed

De nordiske lande er kendt for deres høje niveau af tillid – både mellem borgere og til offentlige institutioner. Denne tillid fremmer nemme og sikre økonomiske transaktioner, men det gør også befolkningen sårbar over for udnyttelse af svindlere. Nordens velstand og åbne økonomier, der er afhængige af international handel, øger også risikoen for svindel, især i takt med digitaliseringen af både arbejds- og privatliv.

I 2023 blev næsten 260.000 svindelsager anmeldt til politiet i de nordiske lande, hvilket resulterede i en anslået gevinst på 828 millioner euro for svindlere. Mange tilfælde går dog uanmeldt, hvilket gør det samlede tab endnu større.

De mest udbredte svindelmetoder

Rapporten fremhæver fem af de mest udbredte svindelmetoder i Norden:

1. Banksvindel: Svindlere udgiver sig ofte for at være IT-support, politi eller bankansatte og narrer ofre til at give adgang til deres bankkonti gennem social manipulation.
2. Investering i kryptovaluta: Svindlere opbygger tillid over tid og overbeviser ofre om at investere i fiktive kryptovalutaplatforme via sociale medier eller datingapps.
3. Business Email Compromise (BEC): Her målrettes virksomheder gennem social manipulation. Svindlere udgiver sig ofte for at være en direktør og får derved virksomheder til at overføre penge til falske konti.
4. Romantisk svindel: Svindlere opbygger langsomt en relation med offeret via datingapps eller sociale medier, inden de beder om penge.
5. E-handelssvindel: Svindlere annoncerer varer online, modtager betaling, men leverer aldrig varen.

Svindlerne og deres metoder

Mange svindlere opererer på tværs af grænserne i Norden, og flere har tilknytning til organiseret kriminalitet. En stor del af svindlerne er unge mænd med nordisk statsborgerskab, og deres metoder bliver stadig mere sofistikerede, ofte takket være let tilgængelige teknologiske værktøjer.

Svindeloperationerne sker ofte uden for politiets rækkevidde, da pengene hurtigt flyttes udenlands via komplekse transaktioner. Det gør det både dyrt og tidskrævende at efterforske sagerne, hvilket ofte resulterer i, at svindlerne slipper ustraffet.

Forebyggelse og fremtidige tiltag

Flere nordiske lande har iværksat tekniske foranstaltninger for at bekæmpe svindel. I Island har banker ændret funktionaliteten af Google Pay og udenlandske overførsler for at forhindre hackere i at få adgang til kundernes konti. Finland har indført tekniske filtre i deres telekommunikationsinfrastruktur, hvilket gør det sværere for svindlere at gennemføre falske opkald.

De nordiske lande har også afholdt oplysningskampagner for at øge bevidstheden om svindel. Mens nogle initiativer har haft succes, som f.eks. faldet i CEO-svindel i Danmark og Island, har andre, som Sveriges postkortkampagne til ældre borgere, haft begrænset effekt.

Teknologiske og juridiske udfordringer

Den teknologiske udvikling skaber både muligheder og udfordringer. Svindlernes kreative metoder ændrer sig hurtigt, og politiet kæmper for at følge med. Der er behov for mere automatisering i politiets processer og et bedre samarbejde på tværs af grænserne. Desuden er der behov for lovændringer, der muliggør bedre informationsdeling mellem banker, telekommunikationssektoren og politiet.

Nordens veludviklede velfærdssystem og den store mængde offentligt tilgængelig information om borgere og virksomheder gør regionen sårbar over for manipulation. Samfundet må styrke sine forsvarsmekanismer mod svindel og fremtidssikre det mod den teknologiske udvikling, der kan øge kompleksiteten af online svindel.

Derudover bør der lægges pres på teknologigiganter, der tjener penge på annoncer, der fremmer svindel, såsom falske investeringsmuligheder. Dette kan ske gennem lovændringer, der tvinger platformene til at kontrollere annoncer før offentliggørelse.

Svindel i Norden er en voksende trussel, og det kræver en koordineret indsats for at beskytte borgerne mod denne form for kriminalitet.

TV2’s dokumentarserie Den Sorte Svane, der havde premiere i maj, har sammen med Svante Karlshøj Ipsens bog Hvidvaskeren og DR’s dokumentar Konkurskarrusellen sat fokus på hvidvaskningens centrale rolle i organiseret kriminalitet. Disse medieindslag har skabt debat og øget bevidstheden om, hvordan hvidvask er dybt integreret i kriminelle netværk.

Læs hele rapporten her.

I samme periode blev 12 personer anholdt i en større hvidvasksag, hvor over 900 millioner kroner var blevet hvidvasket. Sagen er et godt eksempel på det tætte samarbejde mellem Hvidvasksekretariatet, politiet og andre myndigheder, som er afgørende for at afsløre og bekæmpe denne form for økonomisk kriminalitet.

Stigende Antal Underretninger og Samarbejde på Tværs af Myndigheder

Hvidvasksekretariatet modtog i 2. kvartal 2024 hele 22.369 underretninger om mistænkelige aktiviteter, hvilket er en stigning på 915 underretninger sammenlignet med 1. kvartal. Den største del af disse underretninger kom fra pengeinstitutter, men også revisorer, spiludbydere og udstedere af elektroniske penge bidrog betydeligt. En stor del af stigningen kan tilskrives nye brugere, der har oprettet sig i GoAML-systemet, som er Hvidvasksekretariatets rapporteringsplatform.

Samtidig blev 16.729 underretninger videregivet til politikredse, PET, Skatteforvaltningen og andre myndigheder, hvilket markerer en stigning på knap 50 procent i forhold til 1. kvartal. Særligt Skatteforvaltningen har modtaget et øget antal underretninger, primært relateret til mistanke om udeholdt omsætning, sort arbejde og kædesvig. Dette viser, hvordan hvidvaskbekæmpelse og skatteopkrævning ofte hænger tæt sammen.

Internationale Indsatser og Nye Tendenser i Hvidvaskning

På den internationale scene deltog Hvidvasksekretariatet i en plenarforsamling afholdt af Financial Action Task Force (FATF) i Singapore. Her blev der blandt andet diskuteret kommende evalueringsrunder og strategiske prioriteter for 2024-2026. FATF arbejder målrettet på at styrke den globale indsats mod hvidvaskning og terrorfinansiering, herunder ved at fokusere på effektiv implementering af standarder og identifikation af reelle ejerskaber.

En ny tendens, som Hvidvasksekretariatet har observeret, er stigende mistænkelige transaktioner via sociale medier, især TikTok. Her ser man tilfælde, hvor ulovlige midler overføres og omsættes til digitale valutaer på platformen, som derefter omregnes til lovlige midler. Dette viser, hvordan hvidvaskningsmetoderne udvikler sig i takt med den teknologiske udvikling.

Sagsbehandling og Retssager om Hvidvask

Flere store hvidvasksager er blevet behandlet i 2. kvartal 2024. Blandt de mest bemærkelsesværdige er anholdelsen af 12 personer for hvidvask af over 900 millioner kroner samt en sag, hvor fire personer blev sigtet for hvidvask af mindst 104 millioner kroner gennem falske fakturaer og overførsler via hawala-netværk. Disse sager viser, hvordan organiserede kriminelle benytter avancerede metoder og strukturer til at skjule de ulovlige midlers oprindelse.

Derudover har der været flere domsfældelser, blandt andet for svindel og hvidvask gennem vekselbureauer samt omfattende økonomisk kriminalitet via sociale medier som Facebook. Disse sager illustrerer ikke kun omfanget af hvidvask i Danmark, men også hvordan kriminelle aktiviteter er forbundet på tværs af sektorer og teknologiske platforme.

OPSUMMERING AF RAPPORTEN

2. kvartal 2024 har været præget af en markant stigning i antallet af underretninger om mistænkelige aktiviteter, og samarbejdet mellem myndighederne har været afgørende i kampen mod hvidvaskning. Mediernes fokus og de afslørede sager har øget offentlighedens opmærksomhed på problemet, og nye metoder til hvidvaskning dukker op i takt med den teknologiske udvikling. Det er afgørende, at både myndigheder og private aktører fortsat samarbejder for effektivt at bekæmpe hvidvaskning og beskytte samfundet mod økonomisk kriminalitet.

Læs redegørelsen her.

Danmark står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation siden af slutningen af den kolde krig. Det skriver PET i deres Årlig Redegørelse 2023, som blev udgivet tirsdag. 

Ruslands krig mod Ukraine, Kinas målrettede indsats for at opnå en større global indflydelse, og eskaleringen af konflikten mellem Israel og Palæstina, har stor betydning for både den sikkerhedspolitiske situation for og terrortruslen mod Danmark.  

PET fremhæver Rusland som den største trussel mod Danmark, men konstaterer samtidig at Kina, Iran, Tyrkiet og Saudi-Arabien undertiden udfører efterretningsaktiviteter i Danmark.  

Med henblik på de sanktioner, som Rusland er underlagt grundet krigen mod Ukraine, konstateres det at russiske aktører har forsøgt at anskaffe danskproducerede produkter og teknologi, som kunne indgå i Ruslands militærprogrammer.  

Ligeledes bemærkes det, at fremmede staters myndigheder i nogle tilfælde har været i tæt kontakt med de lokale diasporaer i Danmark. Dette i form af kontakt til foreninger, programmer og økonomisk støtteordninger. 

SKÆRPET TERRORTRUSSEL 

Terrortruslen fra militante islamister mod Danmark og danske interesser i udlandet var i 2023 forsat i niveauet alvorlig. Dette skyldes blandt andet et markant fokus på korananskændinger i Danmark.  

Hvad angår terrortruslen fra højreekstremister, var niveauet i 2023 generel. Truslen var i følge PET fortsat domineret af især unge, der blev radikaliseret og rekrutteret i virtuelle fora. Samtidig blev truslen for venstreekstremisme vurderes til niveauet minimal.  

FREMHÆVET SAG OM TERRORFINANSIERING 

Sag om støtte til terrorsammenslutningen Islamisk Stat 

Seks personer blev anholdt den 27. april 2021 efter længere tids efterforskning. Retten i Aarhus idømte den 16. november 2022 en mand fem års fængsel for at have fremmet Islamisk Stat i juli 2014, forsøgt at tilslutte sig Islamisk Stat i april 2015 samt for terrorfinansiering og forsøg herpå i perioden 2013-2017 (straffelovens § 114 e, § 114 c, stk. 3, jf. § 21, og § 114 b, jf. til dels § 21). En anden mand blev idømt halvandet års fængsel for sammen med den første mand at have fremmet Islamisk Stat i juli 2014 (straffelovens § 114 e). Sagen blev anket til landsretten fsva. disse to mænd. Herudover blev tre mænd idømt fængsel i hhv. seks og ni måneder for at have medvirket til den første mands terrorfinansiering og forsøg herpå (straffelovens § 114 b, jf. § 23 og til dels § 21). Den sidste mand blev frifundet.  

Den 4. september 2023 afgjorde Vestre Landsret ankesagen mod de to mænd. Den ene blev dømt for terrorfinansiering og forsøg herpå og for at have fremmet Islamisk Stat (straffelovens § 114 b, jf. til dels § 21 og § 114 e). Han blev frifundet for forsøg på at tilslutte sig Islamisk Stat (straffelovens § 114 c, stk. 3, jf. § 21). Straffen blev som følge heraf nedsat fra 5 års fængsel til 3 års fængsel. Den anden blev frifundet for at have fremmet Islamisk Stat (straffelovens § 114 e). 

PET fremhæver den taktiske og strategiske indsats for at forebygge og bekæmpe terrorfinansiering. Her bliver det bemærket, at samarbejdet mellem myndigheder og underretningspligtige virksomheder og personer fortsat bliver stærkere. Her bliver der især lagt vægt på de centrale koordinerende fora, HvidvaskForum og HvidvaskForum+, som afgørende.  

Slutteligt PET arbejder på og forventer at udgive en risikovurdering om profilirationsfinansiering i 2024.  

Hvidvasksekretariatet har udgivet en temarapport, der dykker ned i problematikken omkring hvidvask med kontanter i Danmark. Dette er ikke et nyt fænomen, men Hvidvasksekretariatet identificerer det som en af de største nationale sårbarheder for hvidvask, da kontanter er svære at spore og dermed understøtter anonymiteten for kriminelle aktører.

Rapporten beskriver tre tiltag på kontantområdet, som potentielt påvirker, hvordan kriminelle aktører opererer: Danske pengeinstitutter er tilbageholdende med at modtage danske kontanter fra udenlandske institutter, Nationalbankens udfasning af 1.000-kronesedlen, og en nedsættelse af kontantforbudsgrænsen fra 20.000 til 15.000 kroner.

Nøglepunkter fra rapporten inkluderer:

• Kontantparadokset: Danskerne bruger færre kontanter, men mængden af kontanter i cirkulation er ikke faldet tilsvarende. Kriminelle miljøer efterspørger stadig kontanter, hvilket kan forklare den relative stabilitet.

• Estimater: Hvidvasksekretariatet estimerer, at mellem 24-28 milliarder kroner i kontanter indgår i den kriminelle økonomi i Danmark, svarende til 25-29% af den samlede kriminelle økonomi.

• Hvidvaskmetoder: Kriminelle anvender forskellige metoder, herunder transport af kontanter og investering i højværdivarer, til hvidvask.

• Afledte effekter af tiltag: Rapporten forudser øget efterspørgsel efter euro, brug af transportable varer som erstatning for kontanter, og større behov for hvidvaskservices.

• Mistænkelig adfærd: Der er en stigning i underretninger relateret til kontanter, hvor mistænkelig adfærd observeres, herunder mistanker om skatteunddragelse og hvidvask.

• Kriminalitetsformer: Narkotikakriminalitet og skatteunddragelse dominerer kontantbaseret kriminalitet, mens andre former for kriminalitet benytter kontanter til hvidvask.

Rapporten konkluderer, at selvom Danmark er digitaliseret, spiller kontanter stadig en central rolle i den kriminelle økonomi. Kriminelle aktører benytter forskellige metoder til hvidvask, herunder opbevaring af kontanter i virksomheder og brug af valutavekslingsvirksomheder. Hvidvasksekretariatet understreger behovet for øget opmærksomhed på mistænkelig kontantadfærd for at bekæmpe hvidvaskeffektivt.

KONTANTER FORLADER DANMARK

Kriminelle bruger valutavekslingsvirksomheder til at hvidvaske udbytte fra kriminalitet og til investering i kriminalitet. Disse virksomheder tillader kriminelle at ombytte danske kontanter til andre valutaer, og de bruges især til hvidvask af penge fra narkotikakriminalitet og skatte- og momssvindel. For at transportere kontanterne ud af Danmark og integrere dem i den legale økonomi i andre lande, benytter kriminelle pengekurerer. Disse netværk hjælper med at indsamle, transportere og placere kontanter i det traditionelle banksystem.

I større kriminelle netværk opretholder organiserede kriminelle en omfattende undergrundsøkonomi, der hjælper med at skjule deres kriminelle aktiviteter. Denne undergrundsøkonomi inkluderer undergrundsbanker, der faciliterer betaling for illegale varer og tjenester og hjælper med hvidvask af udbytte fra kriminalitet. Internationale undergrundsbanker, som hawala-netværk, spiller en central rolle i transaktioner på tværs af landegrænser og i hvidvaskprocessen.

Kriminelle benytter også lande med svagere hvidvasklovgivning til at hvidvaske kontanter fra kriminalitet ved at indsætte kontanter i udenlandske pengeinstitutter eller købe ejendomme uden at redegøre for kontanternes oprindelse. Transport af kontanter ud af Danmark kan også ske for at udligne cash-pools i cash-controller-netværkene.

Selvom det er lovligt at transportere penge ind og ud af Danmark, skal pengebeløb over 10.000 euro deklareres ved grænsekrydsning ifølge toldloven og EU-lovgivningen. Gennemgang af kontantdeklarationer viser en tendens til, at flere kontanter deklareres til Danmark end ud af landet, hvilket indikerer en potentiel underrapportering af kontanter, der forlader Danmark.

Pengeoverførselsvirksomheder udgør en særlig risiko, da de ofte udfører kontanter til lande som De Forenede Arabiske Emirater, der har en høj grad af kontantbaseret økonomi og svagere hvidvaskforanstaltninger. Selvom disse kontanter ikke nødvendigvis vækker mistanke i destinationen, kan de potentielt blive integreret i den legale økonomi, omsat til højværdigenstande eller investeret i ejendomme.

Skattestyrelsen rapporterer, at pengeoverførselsvirksomheder ikke længere rejser ud med danske kontanter, men i stedet veksler dem til euro eller amerikanske dollars inden eksport. Dette ændrer ikke nødvendigvis den hvidvaskrisiko, da kontanter stadig transporteres ud af landet i andre valutaer.

Læs hele rapporten fra Finans Danmark her.

Rapporten fra Finans Danmark fremhæver, at der årligt modtages over 65.000 hvidvask-underretninger fra banker til myndighederne. Stigning i indberetninger understreger vigtigheden af at dele oplysninger for at bekæmpe kriminalitet.

Finans Danmark opfordrer derfor til fortsat og forbedret samarbejde mellem banker og myndigheder for at styrke denne indsats.

Samarbejdet er allerede udvidet gennem ODIN, som fokuserer på deling af information og overvågning af mistænkelige transaktioner. Dog er der stadig barrierer for oplysningssamling mellem banker på grund af EU- og nationale regler, der begrænser delingen af oplysninger om mistænkelige kunder.

Den nye AML-pakke fra EU giver håb om ændringer, der kan lette denne deling, men det kræver definerede rammer, der respekterer databeskyttelsesreglerne.

Derudover fokusere Finans Danmark på retten til at have en konto. Her vil regeringen nemlig gennemføre en lovændring, der indebærer, at foreninger og erhvervsdrivende kan få en nemmere adgang til en basal betalingskonto.

En sådan adgang kan blive en udfordring for pengeinstitutterne, som kan risikere ikke at kunne leve op til deres ansvar på hvidvaskområdet.

Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2024.

Insight Events afholder tirsdag d. 16. april Hvidvask Academy i København.

Her stilles der skarpt på den operationelle styring og ledelse af hvidvaskområdet. Indholdet af dagen vil omhandle praktisk læring og reaktioner ved tilsynspåbud, KYC/ODD – processer og gode råd til, hvordan effektiv alarmefterforskning kan ske i sin transaktionsmonitorering. Dagen vil desuden fokusere på sanktionsområdet, hvor opsætning af risikorammeværk, operationel sanktionsovervågning og gode råd til, hvordan man sikre compliance i sin egen sanktionsmonitorering.

Hvidvask Academy vil denne gang omhandle:

• Nyeste viden og indsigt fra førende eksperter
• Best practice og eksempler på, hvordan du lukker et hvidvaskpåbud
• Operationelle værktøjer til, hvordan et godt KYC/ODD projekt kan forløbe
• Indsigt i markedsstander til, hvordan du effektivt efterforsker alarmer
• Indblik i myndighedernes maskinrum på sanktionsområdet
• Opsætning af risikovurdering og governance til retmæssig sanktionsmonitorering
• Detaljeret læring i, hvad du skal gøre – og hvad du ikke skal gøre

Tilmelding til Hvidvask Academy kan ske gennem dette link