Rapporten konkluderer, at hvidvask gennem gambling er en veletableret risiko i mange jurisdiktioner. Særligt fysiske og online casinoer samt sportsvæddemål vurderes at være udsatte, mens lotterier og visse andre spilleformer generelt vurderes som mindre sårbare.

Det fulde udgivelse kan læses her.

Online platforme øger risikoen

Ifølge FATF sker den største udvikling inden for online gambling. Operatører accepterer i stigende grad betalinger via bankoverførsler, betalingskort, e-wallets, mobile money-løsninger, virtuelle aktiver og tredjepartsbetalingstjenester.

Denne udvikling gør det lettere at gennemføre hurtige, grænseoverskridende og til tider anonyme transaktioner. Samtidig øger det mulighederne for at konvertere og flytte værdier mellem forskellige betalingsformer, hvilket kan komplicere sporbarheden af midler.

FATF vurderer desuden, at ulovlige og uregistrerede offshore-operatører udgør en særlig risiko. I flere lande vurderes det illegale spillemarked at være på niveau med eller større end det regulerede marked.

Organiseret kriminalitet udnytter sektoren

Rapporten understreger, at misbrug af gamblingoperatører ofte er tæt forbundet med anden kriminalitet. Blandt de mest almindelige forbindelser er organiseret kriminalitet, korruption, cyberbaseret bedrageri og professionelle hvidvasknetværk.

Sektoren kan udnyttes til at integrere kriminelle midler gennem indbetalinger, væddemål med begrænset reel risiko og efterfølgende udbetalinger, som fremstår legitime. FATF fremhæver blandt andet brug af tredjepartsbetalinger, pengemuldyr, offshore-konti og virtuelle aktiver som tilbagevendende risikoområder.

Virtuelle aktiver og e-wallets fylder mere

En væsentlig del af rapporten fokuserer på betalingsmetoder. FATF peger særligt på virtuelle aktiver, prepaid-kort, vouchers, e-wallets og mobile betalingsløsninger som betalingsformer med forhøjet risiko.

Flere af disse løsninger giver mulighed for hurtige internationale transaktioner og kan anvendes på tværs af flere platforme. Risikoen forøges yderligere, når betalinger foretages gennem udenlandske betalingsinstitutter, uregistrerede pengeoverførselstjenester eller kryptoplatforme uden tilstrækkelig regulering.

Centrale indikatorer på mulig hvidvask

FATF fremhæver en række indikatorer, som kan være relevante ved overvågning af kunder med gamblingrelaterede aktiviteter:

• Store indbetalinger efterfulgt af hurtige udbetalinger uden væsentlig spilleaktivitet.
• Hyppige ind- og udbetalinger via flere forskellige betalingsmetoder.
• Brug af virtuelle aktiver, prepaid-kort eller e-wallets som primær betalingsform.
• Mange mindre indbetalinger fra forskellige kilder, der efterfølgende samles i større udbetalinger.
• Indbetalinger fra tredjepersoner uden synlig forbindelse til kontohaveren.
• Brug af VPN, flere enheder eller flere konti til samme bruger.
• Spillemønstre uden et egentligt spilleformål, eksempelvis væddemål på alle mulige udfald eller gentagne lavrisikospil med efterfølgende udbetaling.
• Aktivitet med tilknytning til højrisikolande, sanktionerede jurisdiktioner eller ulovlige gamblingplatforme.

Terrorfinansiering og gaming

Mens hvidvask fortsat er den dominerende risiko i gamblingsektoren, vurderer FATF, at terrorfinansieringsrisici er mere synlige i den bredere online gaming-sektor. Sociale og teknologiske forhold gør det muligt at udveksle værdier, kommunikere og opbygge netværk på tværs af landegrænser.

FATF konstaterer dog, at både terrorfinansiering og proliferationsfinansiering fortsat forekommer i væsentligt mindre omfang end hvidvask.

Betydning for AML-arbejdet

For finansielle virksomheder understreger rapporten behovet for øget fokus på kunder med omfattende gamblingrelateret aktivitet, særligt når denne kombineres med højrisikobetalingsformer eller komplekse transaktionsmønstre.

Særligt relevante indikatorer kan være:

• Gentagne betalinger til og fra online gamblingoperatører uden sammenhæng med kundens økonomiske profil.
• Store ind- og udbetalinger med begrænset nettoforbrug på spil.
• Betydelig brug af e-wallets, virtuelle aktiver eller betalingsløsninger i flere jurisdiktioner.
• Bevægelser mellem kryptoplatforme, gamblingkonti og bankkonti.
• Indbetalinger fra eller udbetalinger til tredjepersoner.
• Kunder med aktiviteter knyttet til offshore-operatører eller ulovlige gamblingplatforme.
• Strukturerede indbetalinger under kontrol- eller rapporteringsgrænser.

FATF’s analyse viser, at gamblingsektoren i stigende grad er blevet en del af et globalt og digitalt værdioverførselsøkosystem. Særligt online casinoer, sportsvæddemål, e-wallets, virtuelle aktiver og offshore-platforme skaber nye muligheder for hvidvask.

For AML-funktioner indebærer udviklingen, at vurderingen af gamblingrelaterede transaktioner i højere grad bør fokusere på kundens samlede betalingsmønster, anvendte betalingskanaler og forbindelser til højrisikoplatforme frem for alene størrelsen på de enkelte transaktioner.

FATF konstaterer desuden, at næsten 90 % af de adspurgte jurisdiktioner har identificeret underground banking-systemer eller hawala-lignende tjenesteudbydere på deres territorium. Selvom disse systemer også anvendes til legitime formål, udnyttes de i stigende grad af professionelle hvidvaskere til at flytte og skjule udbytte fra kriminalitet.

FATFs rapport kan læses i sin fulde længde her.

Professionelle hvidvasknetværk i vækst

Rapporten viser, at undergrundsbanker og hawala-lignende tjenesteudbydere ikke længere primært forbindes med narkotikahandel og smugling. De fungerer i dag som hvidvaskinfrastruktur for en bred vifte af kriminalitet, herunder bedrageri, cyberkriminalitet, korruption, skatteunddragelse, terrorfinansiering, ulovligt spil og organiseret kriminalitet.

FATF identificerer samtidig en ny generation af professionelle hvidvasknetværk, som opererer efter forretningsmæssige principper med specialiserede roller, controller-funktioner, internationale samarbejdspartnere og avancerede digitale værktøjer. Flere netværk tilbyder komplette hvidvaskløsninger til kriminelle grupper på tværs af landegrænser og fungerer som selvstændige serviceudbydere i den kriminelle økonomi.

Digital hawala skaber nye udfordringer

Et af rapportens mest markante fund er fremkomsten af såkaldt “digital hawala”. FATF beskriver, hvordan krypterede kommunikationskanaler, betalingsplatforme, mobile wallets, virtuelle IBANs og i stigende grad virtuelle aktiver anvendes til at koordinere og afvikle transaktioner.

Digitaliseringen spænder fra brugen af krypterede beskedtjenester som WhatsApp, Telegram og Signal til anvendelse af stablecoins, fintech-løsninger og digitale betalingsinfrastrukturer. Udviklingen gør det muligt at gennemføre hurtigere grænseoverskridende afvikling, øger kompleksiteten i hvidvaskkæderne og reducerer myndighedernes muligheder for at rekonstruere pengestrømme.

FATF fremhæver også fremkomsten af såkaldte “hawala-apps”, hvor krypteret kommunikation, cloud-tjenester, sociale medier, virtuelle aktiver og digitale betalingsløsninger kombineres i sammenhængende økosystemer.

Mobile money og regionale hvidvaskmodeller

Rapporten identificerer samtidig tydelige regionale mønstre. Særligt i Afrika og Asien ses en voksende integration mellem hawala-systemer og mobile money-løsninger, hvor mobiltelefonbaserede betalingssystemer anvendes som kundegrænseflade for uformelle værdioverførsler.

I Afrika fungerer mobile wallets i stigende grad som ind- og udgangspunkter for transaktioner, mens den underliggende afvikling fortsat kan ske gennem kontanter, handel eller andre uformelle mekanismer. I Asien peger FATF på, at mobile betalingsløsninger ofte anvendes sammen med betalingsinstitutter, fintech-platforme og virtuelle aktiver som led i mere komplekse hvidvaskstrukturer.

Rapporten beskriver desuden regionale knudepunkter, hvor Europa og Vestafrika i høj grad fungerer som områder for generering af kriminelle midler, mens dele af Asien og Mellemøsten spiller en central rolle i afvikling og international værdioverførsel.

Det formelle finansielle system udnyttes aktivt

Et centralt tema i rapporten er den voksende integration mellem uformelle værdioverførselssystemer og det regulerede finansielle system. Professionelle hvidvasknetværk anvender i stigende grad banker, betalingsinstitutter, fintech-platforme, onlinebanker, virtuelle IBANs, prepaid-kort og digitale wallets som ind- og udgangspunkter i hvidvaskcyklusser.

Undergrundsbankerne fungerer som den skjulte afviklingsmekanisme, mens det regulerede finansielle system anvendes til placering, lagdeling og integration af midler. FATF beskriver blandt andet brugen af stråmænd, pengemuldyr, skuffeselskaber, import- og eksportvirksomheder samt komplekse selskabsstrukturer.

Samtidig ses en stigende konvergens mellem hawala, handelbaseret hvidvask, kryptovaluta, ejendomme, ædelmetaller og andre værdibærende aktiver.

Professionelle AKTØRER spiller en central rolle

FATF fremhæver også den voksende betydning af professionelle aktører. Advokater, revisorer, finansielle rådgivere, notarer, ejendomsmæglere og virksomhedsformidlere kan bidrage til etablering af selskabsstrukturer, skjul af reelt ejerskab og opbygning af komplekse finansielle konstruktioner.

Rapporten beskriver en stigende involvering af professionelle rådgivere i avancerede hvidvaskordninger, hvor lovlige virksomheder og professionelle tjenester anvendes som en integreret del af hvidvaskinfrastrukturen.

Terrorfinansiering fortsat en væsentlig risiko

FATF vurderer, at hawala og lignende tjenesteudbydere fortsat udgør en central metode til terrorfinansiering, særligt i konfliktområder, grænseområder og regioner med begrænset adgang til formelle finansielle tjenester.

Store terrororganisationer og lokale terrorceller anvender fortsat disse systemer til at modtage donationer, flytte midler mellem regioner og understøtte aktiviteter i konfliktzoner. Rapporten peger samtidig på, at terrorfinansiering i stigende grad kombineres med andre metoder, herunder kontantsmugling, misbrug af non-profit organisationer, handelbaseret terrorfinansiering og digitale betalingsløsninger.

Betydning for AML-arbejdet

FATF’s analyse viser, at professionel hvidvask i stigende grad foregår gennem hybride strukturer, hvor uformelle værdioverførselssystemer kombineres med banker, betalingsinstitutter, fintech-løsninger, mobile money og kryptovaluta.

For finansielle virksomheder kan følgende indikatorer være relevante:

• Hyppige overførsler til eller fra områder med stærke diaspora- og remittance-korridorer uden en klar økonomisk forklaring.
• Import- og eksportvirksomheder med omfattende internationale betalinger, der ikke stemmer overens med virksomhedens størrelse eller aktivitet.
• Anvendelse af flere bankkonti, betalingsinstitutter, fintech-løsninger eller virtuelle IBANs til samme økonomiske aktivitet.
• Gentagne betalinger mellem privatpersoner og virksomheder uden en klar forretningsmæssig relation.
• Store mængder indgående og udgående transaktioner på nyligt etablerede konti.
• Omfattende brug af pengemuldyr, tredjepartsbetalinger og nomineestrukturer.
• Hyppig veksling mellem fiat-valuta, stablecoins og andre virtuelle aktiver.
• Betalingsmønstre med mulige tegn på trade-based money laundering eller clearing gennem tredjeparter.
• Uforklarlige transaktioner involverende professionelle rådgivere, valutavekslere, import- og eksportvirksomheder eller kontantintensive brancher.

FATF understreger samtidig, at moderne hvidvasknetværk i stigende grad udnytter grænsefladen mellem det regulerede og det uregulerede finansielle system. Kundekendskab bør derfor ikke alene fokusere på kunden, men også på ejerstruktur, handelsaktivitet, anvendte betalingskanaler, professionelle forbindelser og den samlede økonomiske adfærd.

FATF’s rapport viser, at professionel hvidvask gennem hawala og lignende tjenesteudbydere udvikler sig mod mere digitale, globale og kommercielt organiserede strukturer. Samtidig bliver forbindelserne til banker, betalingsinstitutter, fintech-virksomheder og virtuelle aktiver stadig tættere.

Udviklingen betyder, at uformelle værdioverførselssystemer ikke længere kan betragtes som parallelle finansielle netværk uden for det regulerede system. Tværtimod fungerer de i stigende grad som integrerede komponenter i komplekse internationale hvidvaskstrukturer, hvilket øger kravene til overvågning, kundekendskab og tværgående AML-kontroller.

Rapporten analyserer de mest truende kriminelle netværk i EU, også betegnet Most Threatening Criminal Networks (MTCN). Analysen viser, at netværkene er kendetegnet ved en høj grad af tilpasningsevne og ved en systematisk udnyttelse af legale virksomheder, finansielle systemer, digitale platforme og professionelle rådgivere.

Europols rapport kan læses i fuld længde her.

Et kriminalitetsbillede i konstant forandring

Sammensætningen af Europas mest truende kriminelle netværk har ændret sig markant siden Europols kortlægning i 2024. Af de tidligere identificerede 821 netværk indgår 76 procent ikke længere på den aktuelle liste.

Udviklingen kan blandt andet skyldes myndighedernes indgreb, interne opløsninger, omstruktureringer eller ændringer i netværkenes aktiviteter og vurderede trusselsniveau. Det betyder dog ikke, at truslen er reduceret tilsvarende.

En kerne på 198 netværk, som allerede blev identificeret i 2024, er fortsat blandt de mest truende. Disse netværk er ofte veletablerede, hierarkisk opbyggede og involveret i flere former for kriminalitet. Deres fortsatte tilstedeværelse viser en betydelig evne til at reorganisere sig, tilpasse arbejdsmetoderne og opretholde de kriminelle aktiviteter trods myndighedernes indsats.

Samtidig har Europol identificeret 533 nye netværk. Det samlede antal mest truende kriminelle netværk i den aktuelle analyse er dermed 731.

Agile, grænseløse og destruktive netværk

Europol vurderer, at de kriminelle netværk fortsat kan beskrives som agile, grænseløse, kontrollerende og destruktive. Netværkene opererer på tværs af landegrænser og udnytter forskelle i lovgivning, kontrolmiljøer og myndighedernes adgang til oplysninger.

Kriminaliteten omfatter blandt andet:

• narkotikahandel
• cyberkriminalitet
• onlinebedrageri
• migrantsmugling
• menneskehandel
• berigelseskriminalitet
• hvidvask
• organiseret ejendomskriminalitet

Mere end en tredjedel af netværkene er involveret i narkotikahandel. Mindre end en fjerdedel beskrives som polykriminelle og opererer dermed inden for flere kriminalitetsområder. Narkotikahandel indgår ofte som en del af disse netværks samlede portefølje.

Samtidig udnytter netværkene i stigende grad nye muligheder i det digitale og finansielle miljø. Kriminelle tjenester kan købes eksternt, og specialiserede aktører leverer blandt andet teknisk infrastruktur, phishingløsninger, adgang til kompromitterede oplysninger og hvidvaskydelser.

Crime-as-a-service sænker adgangsbarriererne

Crime-as-a-service spiller en stadig større rolle i det kriminelle økosystem. Modellen gør det muligt for netværk at købe sig til kompetencer og infrastruktur, som de ikke selv råder over.

Det kan eksempelvis være:

• færdigudviklede phishinghjemmesider
• handel med stjålne person- og kontooplysninger
• SIM-bokstjenester
• teknisk infrastruktur til cyberangreb
• callcenterkapacitet
• konti og betalingsinstrumenter
• professionelle hvidvaskydelser

Udviklingen sænker adgangsbarriererne til kriminalitet og gør det muligt for mindre specialiserede aktører at gennemføre avancerede bedragerier, cyberangreb og hvidvaskoperationer.

Samtidig kan outsourcing gøre netværkene mere fleksible. De kan hurtigt udskifte leverandører, ændre metoder og tilpasse aktiviteterne til nye muligheder. Europol fremhæver dog også, at afhængigheden af eksterne serviceudbydere kan udgøre en strategisk sårbarhed i det kriminelle økosystem.

Hvidvask er en central del af forretningsmodellen

Hvidvask og håndtering af kriminelle midler er en integreret del af netværkenes aktiviteter. Mere end 90 procent af de identificerede netværk hvidvasker selv deres kriminelle udbytte, mens nogle benytter specialiserede netværk, der leverer hvidvask som en service.

Næsten 3 procent af netværkene har specialiseret sig i money laundering-as-a-service. For 19 netværk er hvidvask den eneste registrerede kriminelle aktivitet.

De professionelle hvidvasknetværk er typisk veletablerede, geografisk vidtrækkende og centreret omkring én eller to centrale personer. Netværkene kan have nøglemedlemmer med både EU- og ikke-EU-nationalitet og benytter ofte virksomheder i flere jurisdiktioner.

Metoderne spænder fra traditionelle bankoverførsler og kontantbaserede aktiviteter til mere komplekse konstruktioner, der involverer:

• fast ejendom
• virksomheder og selskabsstrukturer
• værdifulde varer
• kryptovaluta
• uformelle værdioverførselssystemer
• hawala
• professionelle hvidvasknetværk

Hvidvasken gør det muligt at omsætte udbyttet fra kriminalitet til anvendelige aktiver, finansiere nye aktiviteter og integrere pengene i den legale økonomi.

Kryptovaluta anvendes på tværs af kriminalitetsområder

Kryptovaluta er ikke længere alene forbundet med cyberkriminalitet. Ifølge Europol er kryptoaktiver blevet et etableret redskab til at skjule og flytte værdier inden for en bred vifte af alvorlig og organiseret kriminalitet.

Kriminelle netværk anvender blandt andet chain-hopping, hvor midler flyttes hurtigt mellem forskellige blockchains, samt veksling mellem forskellige kryptoaktiver. Derudover benyttes privacy coins, som er udviklet med særlige anonymitetsfunktioner.

Ved ransomwareangreb sker betalingen typisk i kryptovaluta. Midlerne kan efterfølgende blive hvidvasket gennem komplekse transaktioner, professionelle hvidvasknetværk eller platforme. En del af udbyttet geninvesteres i teknisk infrastruktur og bruges til at finansiere nye angreb.

Udviklingen understreger, at kryptovaluta skal betragtes som en tværgående hvidvaskrisiko og ikke alene som et specialiseret område knyttet til cyberkriminalitet.

Legale virksomheder anvendes som kriminelt værktøj

Hele 85 procent af de mest truende kriminelle netværk anvender legale virksomhedsstrukturer. Virksomhederne kan etableres af netværkene selv, infiltreres på ledelsesniveau eller udnyttes gennem samarbejde med centrale medarbejdere og ejere.

I andre tilfælde sker misbruget på et lavere organisatorisk niveau, hvor ansatte bestikkes, presses eller på anden måde medvirker. Virksomheder kan også blive anvendt uden selv at være bekendt med de kriminelle aktiviteter.

De mest udsatte sektorer er:

• kontantintensive virksomheder, herunder restaurations- og hotelbranchen
• transport, logistik samt import og eksport
• bygge- og anlægssektoren
• ejendomsbranchen
• rengøringsvirksomheder
• finansielle virksomheder og betalingstjenester

Narkotikarelaterede netværk står for en betydelig del af misbruget. Transport-, lager- og importvirksomheder kan give adgang til den nødvendige logistiske infrastruktur og samtidig bidrage til at skjule transporten af narkotika og kriminelle midler.

Fast ejendom og kontantintensive virksomheder anvendes særligt til at integrere kriminelt udbytte i den legale økonomi. Ejendomme kan købes gennem stråmænd, frontidentiteter eller selskaber, mens virksomheder kan etableres i netværksmedlemmers eller mellemmænds navne.

Onlinebedrageri rammer bredt og på tværs af grænser

Europol har identificeret 51 netværk, som er involveret i onlinebedrageri. En stor del beskæftiger sig med phishing, men aktiviteterne er ofte opportunistiske og kan ændres efter de aktuelle muligheder.

Netværkene anvender blandt andet:

• e-mail
• telefonopkald
• sociale medier
• beskedtjenester
• falske investeringsplatforme
• hjemmesider, der efterligner banker eller myndigheder

Ved telefonbaserede bedragerier etableres callcentre, hvor medarbejderne kan udgive sig for at være bankansatte, politibetjente eller andre autoritetspersoner. I nogle medlemsstater findes der rekrutteringsmiljøer, som specifikt søger medarbejdere med relevante europæiske sprogkundskaber.

Netværkene har ikke nødvendigvis en tydelig geografisk tilknytning, da aktiviteterne kan gennemføres fra stort set hvor som helst. Europol ser dog blandt andet aktører med tilknytning til Østeuropa, Vestafrika, Sydøstasien og Mellemøsten.

Investeringsbedrageri skaber meget store tab

Flere af de identificerede netværk er involveret i investeringsbedrageri. Disse netværk er ofte specialiserede og kontrollerer hele processen fra markedsføring og den første kontakt med offeret til betaling og efterfølgende hvidvask.

Aktiviteterne kræver typisk en betydelig kriminel infrastruktur, herunder onlineplatforme, markedsføringsvirksomheder, callcentre og betalingskanaler. Netværkene kan etablere deres egne virksomheder eller infiltrere eksisterende selskaber på ledelsesniveau.

De økonomiske konsekvenser kan være omfattende. I ét tilfælde har et netværk ifølge Europol forårsaget et estimeret tab på 282 millioner euro.

Onlinebedragerierne rammer både borgere, virksomheder og offentlige organisationer. Særligt investeringsbedrageri kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, fordi ofrene i nogle tilfælde mister hele deres opsparing.

Ældre og sårbare borgere målrettes systematisk

Flere medlemsstater oplever en stigning i bedrageri rettet mod ældre. Netværkene er ofte hierarkisk organiserede med klart definerede roller.

En telefonoperatør kontakter offeret, mens en anden person kan møde fysisk op og udgive sig for at være bankansat, politibetjent eller anden myndighedsperson. En logistisk koordinator udvælger ofrene og styrer kommunikationen, transporten og afhentningen af penge eller værdigenstande.

Koordineringen kan foregå fra et andet land, mens lokale medlemmer befinder sig i det land, hvor ofrene bor. Kombinationen af grænseoverskridende organisering og lokale aktører gør kriminaliteten vanskelig at opdage og efterforske.

Unge rekrutteres som muldyr og frontpersoner

Unge personer udnyttes i flere former for alvorlig og organiseret kriminalitet. De rekrutteres blandt andet gennem opslag om lette penge eller falske jobtilbud på sociale medier og digitale platforme.

De unge kan blive anvendt til at:

• åbne bankkonti
• modtage eller videreoverføre penge
• anskaffe betalingskort
• fungere som pengemuldyr
• købe stjålne oplysninger
• udføre mindre opgaver i bedragerikæden
• stille identitet eller alibi til rådighed

Europol beskriver, hvordan unge i nogle tilfælde behandles som en ressource, der kan udskiftes efter en enkelt synlig eller risikofyldt opgave. Det beskytter de højere placerede medlemmer af netværket mod direkte kontakt med ofre, banker og myndigheder.

Mindreårige ses kun sjældent i de øverste lag af avancerede cyberkriminelle netværk. De kan dog blive rekrutteret til simple funktioner i onlinebedrageri, herunder åbning af konti og anskaffelse af kort til den første overførsel af ofrenes penge.

Skellet mellem online og offline kriminalitet udviskes

Selv om onlinebedrageri og cyberkriminalitet overvejende foregår digitalt, er grænsen mellem online og fysisk kriminalitet ikke entydig.

Nogle netværk bruger vold eller trusler for at rekruttere og kontrollere medlemmer. Vold og alvorlige trusler kan også rettes mod rivaliserende netværk, ofre samt repræsentanter for politi og retsvæsen.

Samtidig er flere af de onlinebaserede netværk polykriminelle. Ud over bedrageri kan de være involveret i narkotikahandel, røveri eller menneskehandel. De kan være opdelt i celler, som opererer i forskellige lande, men følger samme interne struktur og rollefordeling.

Denne organisering gør netværkene mere modstandsdygtige. Hvis én celle bliver ramt af myndighedernes indgreb, kan andre dele af netværket fortsætte aktiviteterne.

Forbindelser mellem kriminalitet og terrorisme

Omkring 5 procent af de identificerede netværk har ifølge Europol en forbindelse til terrorisme. Forbindelserne ses hovedsageligt i relation til etnonationalistisk terrorisme, men enkelte netværk har også relationer til jihadistiske miljøer.

Forbindelserne er ofte begrænsede og personbaserede. Et medlem kan eksempelvis tidligere have været tilknyttet en terrororganisation, være dømt eller anholdt for terrorrelaterede forhold eller have udtrykt støtte til en terrororganisation. Enkelte netværk kan desuden have forbindelse til terrorfinansiering.

Europol vurderer, at forbindelserne mellem kriminelle og terroristiske netværk typisk er sporadiske og opportunistiske frem for udtryk for et fast organisatorisk samarbejde. Der opstår dog berøringsflader, fordi miljøerne kan rekruttere fra de samme personkredse, benytte de samme leverandører af ulovlige varer og tjenester samt anvende de samme teknologiske løsninger.

Professionelle rådgivere kaN SPILLE AFGØRENDE ROLLE

Advokater, revisorer, ejendomsmæglere og logistikspecialister kan spille en afgørende rolle som professionelle muliggørere. Deres faglige viden, adgang til oplysninger og placering i den legale økonomi kan give kriminelle netværk adgang til ellers lukkede områder.

De professionelle kan blandt andet bidrage til at:

• etablere selskaber og finansielle konstruktioner
• skjule pengestrømme og reelle ejere
• gennemføre ejendomshandler
• tilrettelægge transport- og logistikløsninger
• give kriminelle aktiviteter et legitimt udseende
• skabe kontakt til relevante virksomheder og sektorer

Misbruget foregår på et bredt spektrum. Nogle professionelle samarbejder bevidst med netværkene, mens andre udsættes for pres eller tvang. I andre tilfælde gør mangelfulde kontroller eller utilstrækkelig opmærksomhed det muligt for netværkene at udnytte rådgiverens ydelser uden dennes viden.

Betydning for den finansielle sektor

Europols analyse understreger, at organiseret kriminalitet ikke alene skal identificeres gennem den bagvedliggende forbrydelse. Hvidvasken, brugen af virksomheder, rekrutteringen af pengemuldyr og købet af specialiserede tjenester skaber finansielle spor på tværs af sektorer og landegrænser.

For finansielle virksomheder øger udviklingen behovet for at være opmærksom på blandt andet:

• unge kunder, der pludselig modtager og videreoverfører betydelige beløb
• nyoprettede konti med hurtig gennemstrømning af midler
• mange betalinger fra forskellige privatpersoner
• kunder, der anvender flere betalingskonti, kort eller digitale tjenester
• transaktioner til eller fra kryptoplatforme uden en klar økonomisk forklaring
• komplekse selskabsstrukturer uden tydeligt forretningsmæssigt formål
• virksomheder i transport-, bygge-, ejendoms- og kontantintensive brancher
• uoverensstemmelser mellem virksomhedens aktivitet og dens betalingsmønster
• investeringer i fast ejendom eller værdifulde varer, som ikke stemmer overens med kundens økonomiske profil
• kunder med relationer til professionelle rådgivere eller mellemmænd, som optræder i flere tilsvarende konstruktioner
• betalinger for digitale tjenester, markedsføring eller callcenteraktiviteter uden en gennemsigtig forretningsmodel

Risikoen kan ikke vurderes ud fra enkelte indikatorer alene. Det er kombinationen af kundens profil, ejerstruktur, branche, geografi, transaktioner og anvendte finansielle tjenester, der kan pege på en forbindelse til organiseret kriminalitet.

Organiseret kriminalitet integreres i den legale økonomi

Europols rapport viser samlet set, at de mest truende kriminelle netværk i EU er præget af både kontinuitet og forandring. Mange netværk forsvinder eller omstruktureres, mens nye hurtigt opstår. En mindre kerne af veletablerede netværk viser samtidig en betydelig evne til at modstå myndighedernes indgreb.

Netværkenes styrke ligger i deres opportunisme. De kombinerer traditionelle kriminalitetsformer med digitale værktøjer, professionelle tjenester, kryptovaluta og legale virksomheder. Dermed udviskes grænsen mellem den kriminelle og den lovlige økonomi.

For AML-arbejdet betyder det, at kundekendskab, overvågning og risikovurdering skal kunne følge netværkenes løbende tilpasning. Særligt misbrug af virksomheder, professionelle muliggørere, pengemuldyr, kryptovaluta og eksterne kriminalitetstjenester bør indgå som centrale elementer i vurderingen af risikoen for hvidvask og organiseret kriminalitet.

Rapporten peger samtidig på et markant forandret trusselsbillede, hvor klassiske ideologiske terrorgrupper i stigende grad suppleres af nye aktører, herunder statslige aktører, organiserede kriminelle netværk, enkeltsagsaktører og løst organiserede onlinefællesskaber. Udviklingen øger kompleksiteten i arbejdet med at identificere og modvirke terrorrelaterede aktiviteter – også for den finansielle sektor.

Den fulde rapport kan læses her.

Krig og geopolitik påvirker trusselsbilledet

CTA fremhæver, at krigen mellem Israel/USA og Iran, som brød ud den 28. februar 2026, allerede har påvirket trusselsbilledet i Vesten, herunder Danmark. Ifølge vurderingen kan flere typer aktører udgøre en trussel, herunder personer motiveret af konflikten, aktører med forbindelser til Iran samt personer med tilknytning til terrorgrupper.

Samtidig vurderer CTA, at konflikten i Gaza fortsat fungerer som en væsentlig mobiliseringsfaktor på tværs af flere ekstremistiske miljøer. Det gælder både militante islamister, venstreekstremister og personer uden et bredere ideologisk tilhørsforhold, som primært aktiveres af selve konflikten.

For den finansielle sektor understreger udviklingen betydningen af løbende risikovurderinger relateret til konfliktområder, politisk eksponering, internationale netværk og potentielle forbindelser mellem ekstremistiske miljøer og organiseret kriminalitet.

Statslige aktører og kriminelle netværk smelter sammen

Et centralt element i CTA’s vurdering er den stigende sammenblanding mellem statslige aktører og organiserede kriminelle miljøer.

CTA vurderer, at stater i stigende grad kan anvende stedfortrædere til at udføre voldelige handlinger eller sabotage med henblik på at skade modparter uden at overskride tærsklen for direkte væbnet konflikt. Her fremhæves særligt brugen af organiserede kriminelle som såkaldte proxy-aktører.

Ifølge CTA anvender Iran i betydelig grad kontakter i kriminelle netværk som stedfortrædere til at forberede eller udføre angreb i Europa. Rapporten beskriver samtidig, hvordan opgaver uddelegeres gennem flere led og tilbydes som en betalt ydelse – betegnet som “Crime-as-a-Service”.

Denne udvikling er væsentlig i et AML- og terrorfinansieringsperspektiv, fordi den kan gøre det vanskeligere at identificere forbindelser mellem finansielle transaktioner, organiseret kriminalitet og statsligt understøttede aktiviteter.

CTA vurderer desuden, at statslige aktørers anvendelse af organiserede kriminelle øger trusselsniveauet, blandt andet på grund af kriminelles adgang til våben, sprængstoffer og voldskapacitet.

Online radikalisering og decentraliserede netværk

Rapporten beskriver samtidig, hvordan teknologisk udvikling grundlæggende har ændret forudsætningerne for ekstremistiske miljøers aktiviteter.

CTA vurderer, at onlineplatforme gør det muligt for personer anonymt at indgå i internationale ekstremistiske fællesskaber, hvor traditionelle barrierer som geografi, alder og social status er reduceret. Dette har blandt andet medført, at mindreårige og psykisk sårbare personer i stigende grad indgår i flere ekstremistiske miljøer.

Samtidig beskriver CTA fremkomsten af såkaldte postorganisatoriske netværk – dynamiske onlinefællesskaber uden formel ledelse eller medlemsstruktur. Disse miljøer vurderes at være mere modstandsdygtige over for myndighedsindsatser og vanskeligere at nedlukke end traditionelle organisationer.

Rapporten fremhæver også, at ekstremistiske miljøer aktivt udnytter sociale mediers algoritmer gennem forsimplede budskaber, følelsesladet indhold, gamification og brug af kodesprog. I flere tilfælde flyttes kommunikationen efterfølgende til krypterede platforme med begrænset moderation, hvor mere eksplicit indhold og angrebsplanlægning deles.

For banker og andre finansielle institutioner illustrerer udviklingen, at radikaliserings- og netværksdannelse i stigende grad foregår uden for traditionelle organisatoriske strukturer. Det kan udfordre klassiske risikomodeller og identifikation af relationer mellem personer, miljøer og transaktioner.

Terrorfinansiering fortsat relevant

CTA vurderer, at militante islamister i Danmark fortsat finansierer militant islamistiske grupper eller enkeltpersoner i udlandet. Selvom aktiviteterne ifølge CTA ikke nødvendigvis har direkte indflydelse på terrortruslen mod Danmark, bidrager de til at styrke og opretholde militant islamistiske organisationer internationalt.

Rapporten peger samtidig på fortsatte transnationale forbindelser mellem personer i Danmark og Islamisk Stat- eller al-Qaida-relaterede miljøer i udlandet. Kontakterne foregår både via fysiske netværk og gennem onlinefællesskaber.

CTA vurderer desuden, at nogle personer i Danmark ønsker at tilslutte sig Islamisk Stat-undergrupper i blandt andet Afrika og Mellemøsten. Samtidig fremhæves det, at internationale netværk kan bidrage til både angrebsplanlægning og facilitering af udrejse.

Disse forhold understreger fortsat relevansen af terrorfinansieringskontrol, overvågning af internationale overførsler og fokus på forbindelser til konfliktområder og højrisikomiljøer.

Unge og hybride ekstremistiske miljøer

CTA beskriver en udvikling, hvor unge og mindreårige i stigende grad indgår i både gennemførte og afværgede terrorangreb i Vesten. Radikaliseringen sker ifølge vurderingen primært online og ofte uden tilknytning til kendte fysiske netværk.

Samtidig vurderer CTA, at flere yngre radikaliserede personer ikke nødvendigvis udviser stærk loyalitet over for én bestemt ideologi, men i stedet tiltrækkes af en kombination af militant islamisme, ekstrem vold og onlinekultur.

Denne hybridisering kan øge uforudsigeligheden i trusselsbilledet og gøre det vanskeligere at identificere faste mønstre, både operationelt og finansielt.

Højreekstremisme fortsat en generel terrortrussel

CTA vurderer fortsat terrortruslen fra højreekstremister som generel. Truslen udspringer primært fra personer radikaliseret i onlinefællesskaber, men også fra personer i periferien af etablerede højreekstremistiske miljøer.

Ifølge CTA er det mest sandsynlige scenario et angreb udført af enkeltpersoner eller mindre grupper. Potentielle mål kan blandt andet være myndigheder, infrastruktur, LGBT+-mål samt personer eller miljøer forbundet til jøder og muslimer.

CTA fremhæver samtidig, at meget unge personer med sociale, psykologiske eller psykiatriske problemstillinger i stigende grad indgår i det højreekstremistiske trusselsbillede.

Et mere komplekst risikobillede

CTA’s vurdering tegner samlet et billede af et mere fragmenteret og komplekst terrortrusselsmiljø, hvor ideologiske skel i stigende grad overlapper med organiseret kriminalitet, onlinefællesskaber og statslige interesser.

For den finansielle sektor betyder udviklingen, at arbejdet med AML, terrorfinansiering og sanktionsrelaterede risici i stigende grad må tage højde for hybride trusselsaktører, decentraliserede netværk og internationale forbindelser, som kan være vanskelige at identificere gennem traditionelle risikomønstre alene.

Financial Action Task Force (FATF) udgav i starten af marts rapporten Targeted report on Stablecoins and Unhosted Wallets. Den fulde rapport kan læses her.

Stablecoins er i dag blandt de mest anvendte virtuelle aktiver, og deres samlede markedsværdi overstiger flere hundrede milliarder dollars. Særligt fiat-baserede stablecoins som Tether og USD Coin dominerer markedet. Deres stabilitet, høje likviditet og evne til at fungere på tværs af forskellige blockchains gør dem attraktive for både finansielle institutioner, virksomheder og private brugere. Netop disse egenskaber er imidlertid også årsagen til, at stablecoins i stigende grad anvendes af kriminelle aktører.

Ifølge rapporten er stablecoins blevet det foretrukne virtuelle aktiv i en stor del af de ulovlige kryptotransaktioner. De indgår sjældent alene, men anvendes som en integreret del af mere komplekse hvidvaskstrukturer, hvor midler flyttes gennem flere led for at sløre deres oprindelse og destination. Transaktionerne kan hurtigt bevæge sig på tværs af jurisdiktioner og platforme, hvilket gør det vanskeligt for både finansielle institutioner og myndigheder at følge pengestrømmene.

En central sårbarhed i denne udvikling er brugen af såkaldte unhosted wallets. Her har brugeren fuld kontrol over sine midler uden involvering af en reguleret mellemmand. Når stablecoins overføres direkte mellem sådanne wallets via peer-to-peer-transaktioner, sker det uden for de traditionelle AML/CFT-rammer. Selvom transaktionerne teknisk set er synlige på blockchainen, er de pseudonyme, og det kan være yderst vanskeligt at fastslå, hvem der reelt står bag. Dette skaber et betydeligt kontrolhul, som i stigende grad udnyttes.

Rapporten peger også på, at stablecoins spiller en voksende rolle i terrorfinansiering og sanktionsomgåelse. Terrororganisationer som Islamisk Stat og Al-Qaeda har taget teknologien til sig og anvender stablecoins til både indsamling og overførsel af midler. Samtidig har statslige aktører under sanktioner intensiveret deres brug af virtuelle aktiver. Særligt Nordkorea har gennem grupper som Lazarus Group systematiseret brugen af stablecoins som led i omfattende hvidvaskoperationer efter cyberangreb. Også Iran anvender stablecoins til at understøtte aktiviteter, der omgår internationale sanktioner, blandt andet via Islamic Revolutionary Guard Corps.

Stablecoins anvendes desuden bredt i en række kriminalitetstyper, herunder investeringsbedrageri, cyberkriminalitet og narkotikahandel. De giver mulighed for hurtige, grænseoverskridende betalinger og kan indgå i avancerede hvidvaskprocesser, hvor midler opdeles, flyttes mellem forskellige blockchains og senere samles igen. Denne fleksibilitet gør det muligt for kriminelle at tilpasse deres metoder og udnytte svagheder i både regulering og tilsyn.

For den finansielle sektor skaber udviklingen en række nye udfordringer. Banker og andre finansielle institutioner risikerer indirekte eksponering mod ulovlige aktiviteter gennem kunder, samarbejdspartnere eller transaktioner, der involverer stablecoins. Samtidig bliver det stadig vanskeligere at gennemføre effektiv kundekendskabs- og transaktionsovervågning, når en væsentlig del af aktiviteten foregår uden for regulerede miljøer. Variationer i compliance-niveauet blandt aktører i økosystemet – særligt i jurisdiktioner med svag regulering – forstærker denne problematik.

FATF fastholder derfor, at stablecoins skal underlægges de samme krav som øvrige virtuelle aktiver. Det indebærer blandt andet krav om licens og tilsyn med udbydere, implementering af effektive AML/CFT-foranstaltninger samt overholdelse af finansielle sanktioner. Samtidig understreges behovet for en risikobaseret tilgang, hvor særligt eksponeringer mod unhosted wallets og peer-to-peer-transaktioner vurderes nøje.

Rapporten fremhæver også, at teknologiske værktøjer som blockchain-analyse spiller en stadig vigtigere rolle i bekæmpelsen af finansiel kriminalitet. Disse værktøjer kan bidrage til at identificere mistænkelige transaktionsmønstre og spore midler på tværs af netværk, men deres effektivitet afhænger af datakvalitet og metodiske forskelle mellem udbydere. Samtidig peges der på potentialet i programmérbare kontroller i stablecoins, hvor udstedere eksempelvis kan fryse midler eller blokere bestemte adresser.

Samlet set tegner der sig et billede af et finansielt økosystem i hastig forandring, hvor stablecoins både repræsenterer innovation og øget risiko. Kombinationen af global rækkevidde, høj likviditet og begrænset regulering i visse dele af markedet gør dem til et effektivt redskab for kriminelle aktører. For både myndigheder og den finansielle sektor bliver det afgørende at følge udviklingen tæt og løbende tilpasse kontrol- og complianceindsatser, hvis de nye risici skal håndteres effektivt.

Rapporten peger på, at virksomheder er attraktive for kriminelle aktører, fordi de giver en facade af legitimitet og samtidig gør det muligt at skjule eller sammenblande kriminelle og lovlige pengestrømme. I mange tilfælde indgår virksomheder som en central del af større hvidvasksystemer, hvor transaktioner flyttes hurtigt gennem flere selskaber og jurisdiktioner for at gøre sporingen vanskelig.

To typer virksomhedsanvendelse

Ifølge analysen anvendes virksomheder i hvidvask typisk på to forskellige måder.

Den første model er en langsigtet anvendelse, hvor et eller flere selskaber indgår i et mere permanent setup, som kan fungere i mange år. Her kan der være reel forretningsaktivitet, men hvor enkelte transaktioner eller pengestrømme indikerer hvidvask.

Den anden model er kortvarig brug af såkaldte slusselskaber, hvor virksomheder oprettes eller overtages med det ene formål at flytte kriminelle midler videre. Disse selskaber fungerer som forbrugsvare i et større setup: de bruges i en kort periode, tømmes for midler og ender ofte i konkurs.

De fleste af de identificerede virksomheder er små aktieselskaber med få ansatte og relativt begrænset omsætning. Samtidig peger analysen på, at nogle selskaber er såkaldte “historik-selskaber”, der overtages med eksisterende bankkonti og skatteregistreringer, hvilket gør dem attraktive i hvidvaskordninger.

Særligt udsatte brancher

Analysen viser, at visse brancher går igen i mistænkelige hvidvasksager. Det gælder især tjenesteintensive brancher som:

• byggeri
• restaurationsbranchen
• bilhandel
• transport
• engroshandel

Derudover ses også kapitalintensive sektorer som ejendom og finans i flere af sagerne.

Fælles for mange af virksomhederne er, at de enten har begrænset reel aktivitet eller driver en virksomhed, hvor det er relativt let at forklare store eller komplekse pengestrømme.

Internationale transaktioner og neobanker

Grænseoverskridende transaktioner indgår næsten altid i storskalig hvidvask gennem virksomheder. I mange tilfælde flyttes midler hurtigt til konti i andre europæiske lande.

Særligt konti i udenlandske neobanker fremhæves som en central kanal til at føre midler ud af Sverige. Transaktioner ses blandt andet til lande som Danmark, Holland, Tyskland, Polen, Spanien, Estland og Irland, mens transaktionsforgreninger mod Litauen og Belgien forekommer hyppigt.

Når midlerne først er flyttet ud af landet, vurderer Finanspolisen, at de ofte sendes videre til andre jurisdiktioner eller konverteres til andre aktiver.

Kompleks transaktionsstruktur og falsk dokumentation

Et centralt kendetegn ved mange af hvidvaskordningerne er brugen af komplekse og hurtige transaktionskæder. Midler flyttes gennem flere selskaber i hurtig rækkefølge og ofte med tilsyneladende legitime forklaringer.

Transaktioner forklares eksempelvis som:

• lån mellem selskaber
• tilbagebetaling af lån
• aktionærtilskud

Samtidig anvendes ofte falsk eller manipuleret dokumentation såsom fakturaer, kontrakter eller lønsedler for at legitimere betalingerne.

Et andet udbredt mønster er cirkelfakturering, hvor flere selskaber fakturerer hinanden for fiktive ydelser. Metoden kan både bruges til at flytte midler mellem selskaber og til kunstigt at øge omsætningen – eksempelvis for at opnå større kreditfaciliteter hos banker.

Kryptovaluta indgår i flere hvidvaskordninger

Analysen peger også på en stigende sammenhæng mellem virksomhedsbaserede hvidvaskordninger og kryptovaluta. I flere tilfælde indgår både kontanter, banktransaktioner og kryptotransaktioner i samme setup.

Kryptotransaktioner kan dog sjældent kobles direkte til svenske virksomheder eller virksomhedskonti. En forklaring kan være, at midlerne først flyttes ud af landet gennem banktransaktioner, før de konverteres til kryptovaluta i andre jurisdiktioner.

Stråmænd og identitetsmisbrug

Adgangen til stråmænd er en afgørende komponent i mange hvidvaskordninger. Slusselskaber registreres ofte med personer, der formelt indgår i bestyrelsen, men som i praksis ikke har kontrol over selskabet.

Disse personer kan være socialt udsatte og modtage mindre betalinger for at stille deres identitet til rådighed. I mange tilfælde skiftes bestyrelsen flere gange på kort tid, hvilket gør det vanskeligt for myndigheder og finansielle institutioner at opnå et klart overblik over selskabets reelle kontrolstruktur.

En udfordring for AML-systemet

Rapporten understreger, at virksomheder fortsat er underrepræsenteret i indberetninger om mistænkelig hvidvask. På trods af betydelige risici er virksomhedskunder i mange tilfælde genstand for færre indberetninger end privatpersoner.

For aktører omfattet af hvidvaskreglerne betyder det, at der fortsat er behov for at styrke overvågningen af virksomhedskunder – særligt når det gælder komplekse selskabsstrukturer, koncerninterne transaktioner og grænseoverskridende betalinger.

Ifølge Finanspolisen vil en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask i virksomhedssektoren kræve bedre gennemsigtighed omkring ejerskab, mere detaljeret information om koncernforhold samt en styrket rapportering af mistænkelige aktiviteter fra banker og andre rapporteringspligtige virksomheder.

Hele rapporten kan læses her.

Kontanter og værdigenstande: Klassiske metoder i nyt omfang

Selv i et højt digitaliseret samfund spiller kontanter fortsat en central rolle i hvidvask. Efter indførelsen af restriktioner for hjemførsel af norske kontanter i 2023 er kontantindskuddene igen steget og stabiliseret sig på et højere niveau. Ifølge Økokrim indikerer det, at kontanter i stigende grad integreres i den legale økonomi via norske finansielle institutioner.

Samtidig ser myndighederne en øget anvendelse af guld og andre let omsættelige værdigenstande. Handelsbaseret hvidvask med guld er særligt attraktivt på grund af høj værdi, global anerkendelse og nem transport. Kombinationen af kontanter, guld og fiktive fakturaer eller kvitteringer peger på en klassisk, men effektiv metode til at sløre midlers oprindelse – ofte med afsæt i skatte- og afgiftskriminalitet eller arbejdsmarkedskriminalitet.

En konkret sag fra 2025 viser, hvordan en detailhandler med usædvanlig høj kontantom­sætning blev centrum i et netværk, hvor midler med fra potentielt kriminelle netværk blev hævet kontant eller kanaliseret direkte til forretningen. Sagen illustrerer vigtigheden af sektorforståelse, transaktionsmønstre og effektiv indberetning af mistænkelige forhold.

vIBANs og fragmenterede pengestrømme

Virtuelle IBAN-numre (vIBANs) anvendes i stigende grad som redskab til svindel og hvidvask. En vIBAN ligner en almindelig IBAN, men fungerer kun som transitkonto: Midler overføres automatisk videre til en skjult hovedkonto. Det gør det vanskeligt for både afsender og rapporteringspligtige at identificere den reelle slutmodtager.

Økokrim observerer primært vIBANs med udenlandske landekoder, men understreger, at brugerne ikke nødvendigvis befinder sig uden for Norge. For compliance-funktioner betyder det, at klassiske KYC- og transaktionsmonitoreringsværktøjer skal kunne håndtere komplekse, kædede betalingsstrømme på tværs af jurisdiktioner.

Professionalisering og rådgivning i hvidvask

Kriminelle netværk råder over betydelige midler og har i stigende grad behov for at “industrialisere” hvidvasken. Professionelle tilrette­læggere – herunder rådgivere og personer i betroede stillinger – sælger deres kompetencer til at strukturere og integrere ulovlige midler.

Samtidig anvendes korruption og insidere i både privat og offentlig sektor som strategisk værktøj. Økokrims etablering af en særskilt antikorruptionsenhed viser, at forbindelsen mellem økonomisk kriminalitet, organiserede netværk og systemisk sårbarhed anses som en væsentlig samfundsrisiko. For virksomheder betyder det øget fokus på tredjepartsrisici, interessekonflikter og interne kontrolmiljøer.

Ikke-finansielle tjenester og terrorfinansiering

En markant udvikling i 2025 er stigningen i overførsler til ikke-finansielle tjenester – eksempelvis sociale platforme som TikTok. Disse aktører er typisk ikke underlagt hvidvasklovgivningens rapporteringspligt, og myndighederne har begrænset indblik i transaktionsdata.

FIU vurderer, at sådanne platforme kan anvendes som led i både hvidvask og terrorfinansiering. Transaktionskæderne kan helt eller delvist falde uden for de etablerede kontrolmekanismer, og dokumentation for formål og reelle slutmodtagere er ofte mangelfuld. Mønstret med privatpersoner, der modtager midler fra flere afsendere og derefter viderefører beløbene via ikke-finansielle tjenester, indikerer også risiko for uregistreret betalingsformidling og hawala-lignende strukturer.

Særligt bemærkelsesværdigt er stigningen i indberetninger relateret til pengestrømme til konfliktområder. Over 10 procent rapporter med mistanke om terrorfinansiering i 2025 vedrørte overførsler med relation til situationen i Gaza. Parallelt hermed peger Politiets sikkerhetstjeneste (PST) i sin trusselsvurdering på en vedvarende og bekymrende radikalisering blandt unge. FIU ser tilsvarende en faldende gennemsnitsalder blandt personer knyttet til terrorfinansieringsmistanker.

For AML- og CTF-ansvarlige betyder det øget fokus på indsamlinger, NGO-strukturer, private betalingsstrømme og proportionalitetsvurderinger i humanitære kontekster.

Sanktionsomgåelse og strategisk økonomisk påvirkning

Sanktionsområdet fylder markant mere i 2025. Økokrim har modtaget over 350 rapporter om potentielle sanktionsrelaterede forhold. Mere end 60 procent vedrører sanktionerne mod Rusland og Belarus, mens sager om Iran primært knytter sig til finansielle restriktioner mod det iranske bank- og finanssystem.

Analyserne viser, at det ofte er vanskeligt at adskille klassisk hvidvask fra målrettet sanktionsomgåelse eller eksportkontrolbrud. I visse tilfælde kan transaktioner og investeringer – herunder ejendomskøb med strategisk betydning – indgå i en bredere udenlandsk stats økonomiske virkemiddelbrug. Motivationen kan være flerdelt: økonomisk gevinst, påvirkning og understøttelse af geopolitiske mål.

For rapporteringspligtige virksomheder betyder det, at sanktionsscreening ikke kan stå alene. Der er behov for helhedsorienterede risikovurderinger, der integrerer AML-, CTF- og sanktionsperspektivet – herunder vurdering af reelle ejere, komplekse ejerstrukturer og indirekte eksponering mod højrisikojurisdiktioner.

En samlet konklusion

Årsrapporten fra Økokrim viser, at grænserne mellem hvidvask, terrorfinansiering, korruption og sanktionsomgåelse i stigende grad flyder sammen. Metoderne bliver mere sofistikerede, aktørerne mere professionelle, og anvendelsen af både klassiske og nye kanaler intensiveres.

For den finansielle sektor og øvrige rapporteringspligtige indebærer det et fortsat – og stigende – behov for datadrevet monitorering, styrket sektorforståelse og tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. AML-indsatsen handler ikke alene om compliance, men om at beskytte finansiel stabilitet og samfundets sikkerhed i en tid med øget geopolitisk og sikkerhedspolitisk usikkerhed.

Hele trusselsvurderingen kan læses her.

En central pointe er, at statslige aktører i stigende grad benytter kriminelle netværk som såkaldte proxyer. Eksempelvis beskrives, hvordan Iran anvender kriminelle miljøer i Skandinavien til at udføre aktiviteter i Vesten. Disse aktører har ingen formel tilknytning til staten, men handler på vegne af eller til støtte for statslige interesser. Det gør det markant vanskeligere at spore aktivitet tilbage til en statslig ophavsmand og udfordrer traditionelle complianceværktøjer, der primært fokuserer på formelle forbindelser, sanktionerede personer og klassiske PEP-definitioner. Når statslige interesser kanaliseres gennem kriminelle strukturer, kan finansielle transaktioner fremstå som almindelig organiseret kriminalitet, selv om de reelt har en sikkerhedspolitisk dimension.

Trusselvurderingen fremhæver samtidig en vedvarende og professionel indsats for at omgå sanktioner og eksportkontrol, særligt i relation til Rusland. Metoden er velkendt: Sanktionsramte aktører forsøger at skaffe teknologi og varer via mellemled i tredjelande, som fremstår legitime. Varerne eksporteres til en tilsyneladende lovlig slutbruger, men videresendes i realiteten til den egentlige, sanktionsramte modtager. Disse konstruktioner kan involvere komplekse kæder af selskaber i flere jurisdiktioner og samarbejde mellem aktører på tværs af landegrænser.

For danske virksomheder og finansielle institutioner betyder det, at traditionel kundekendskabsprocedure ikke er tilstrækkelig. Det er afgørende at forstå den reelle slutbruger og formålet med handlen. Manglende oplysninger om slutbruger, usædvanlige fragtinstruktioner, atypiske betalingsmetoder eller mærkelige mængdeangivelser kan være indikatorer på omgåelsesforsøg. Sanktionsovervågning må derfor i højere grad integreres med handelsmønstre, logistikforhold og analyse af reelle ejerstrukturer. Risikoen ligger ikke kun i direkte samhandel med sanktionsramte lande, men i indirekte eksponering via tredjelande.

En anden væsentlig problemstilling er brugen af investeringer og opkøb som sikkerhedstruende økonomiske virkemidler. Ifølge vurderingen forsøger statslige aktører at opnå kontrol over strategiske aktiver gennem tilsyneladende almindelige forretningsmæssige dispositioner. Det kan være opkøb af ejendomme i nærheden af militære installationer, investeringer i teknologivirksomheder eller indirekte ejerskab i kritisk infrastruktur. Særligt fremhæves brugen af komplekse ejerstrukturer, investeringsfonde og holdingselskaber i flere lande til at sløre de reelle kontrolforhold.

Her møder national sikkerhed og AML-regulering hinanden direkte. Identifikation af reelle ejere er ikke blot et spørgsmål om formel compliance, men kan være afgørende for at afdække skjult statslig indflydelse. Når ejerstrukturer bevidst gøres uigennemsigtige, og kapital bevæger sig gennem flere jurisdiktioner, øges risikoen for, at finansielle systemer utilsigtet understøtter strategiske interesser, som strider mod sanktioner eller sikkerhedshensyn.

På terrorområdet forventes fortsat høj angrebsaktivitet i Europa, blandt andet som følge af situationen i Mellemøsten. Personer, der sympatiserer med ideologier knyttet til organisationer som Den islamske stat og al-Qaida, samt i visse tilfælde aktører med tilknytning til Hamas, vurderes fortsat at kunne inspireres til eller støtte angreb. For AML-området er det særligt relevant, at personer i Norden fortsat sender penge til udlandet via digitale betalingstjenester, hvor der i nogle tilfælde er mistanke om, at midlerne understøtter terrorvirksomhed.

Udviklingen udfordrer de klassiske overvågningsmodeller. Truslen knytter sig i høj grad til enkeltpersoner med løse netværksforbindelser frem for klart identificerbare organisationer. Finansieringen kan ske gennem små, hyppige overførsler og via betalingstjenester, der ikke nødvendigvis er underlagt fuld rapporteringspligt. Samtidig udvikler betalingsmarkedet sig hurtigt, hvilket kan skabe regulatoriske huller og muligheder for at omgå etablerede kontrolmekanismer.

Samlet set viser trusselvurderingen, at grænserne mellem organiseret kriminalitet, statslig påvirkning, sanktionsevasion og terrorfinansiering i stigende grad udviskes. For danske rapporteringspligtige virksomheder betyder det, at risikovurderinger må have et bredere perspektiv, hvor geopolitiske forhold, handelsmønstre og komplekse ejerstrukturer indgår som centrale parametre. AML-arbejdet er ikke længere alene et spørgsmål om at forebygge økonomisk kriminalitet, men udgør en integreret del af den samlede sikkerhedsarkitektur i Europa.

For Europa og Norden betyder det, at sikkerhedspolitik ikke længere kun handler om militær styrke. Pengestrømme, energihandel, investeringer og adgang til teknologi spiller en stadig større rolle – også i forhold til kriminalitet, sanktionsomgåelse og hvidvask.

En ny verdensorden under opbygning

Ifølge rapporten bevæger verden sig væk fra den regelbaserede orden, som har domineret siden Anden Verdenskrig. Organisationer som BRICS og Shanghai Cooperation Organisation får større betydning, mens vestlige institutioner mister indflydelse.

Særligt Kina arbejder for en international orden baseret på statssuverænitet og ikke-indblanding. Samtidig udvikler landet – sammen med Rusland og Iran – alternative finansielle systemer, der kan mindske afhængigheden af vestlige banker og dollaren.

Hvis flere betalinger flyttes uden for det vestlige finanssystem, kan det gøre det sværere at opdage hvidvask og sanktionsbrud.

Tættere samarbejde mellem Kina, Rusland og Iran

Rapporten fremhæver et voksende samarbejde mellem Kina, Rusland og Iran.

Kina er blevet Ruslands vigtigste handelspartner og leverer både forbrugsvarer og teknologi, der kan bruges i militær produktion. Samtidig fungerer samarbejdet som en testplatform for metoder til at omgå vestlige sanktioner.

Handlen mellem de to lande er mere end fordoblet siden 2020. Selv om væksten bremsede lidt i 2025, arbejder de videre mod endnu tættere økonomisk integration og større uafhængighed af vestlige markeder.

Russisk “skyggeflåde” holder olieindtægterne i gang

Et centralt fund i rapporten er den russiske skyggeflåde – et netværk af tankskibe, der transporterer olie uden om sanktioner og prislofter.

Flåden består af flere hundrede ældre skibe med uklare ejerforhold og tvivlsom forsikringsdækning. Netværket involverer virksomheder i mange lande og gør det muligt for Rusland fortsat at tjene penge på energiexport.

Aktiviteten steg kraftigt efter sanktionerne i 2022. Skærpet kontrol og lavere oliepriser har dæmpet udviklingen noget, men systemet er stadig en vigtig indtægtskilde.

For myndigheder og virksomheder skaber skyggeflåden en gråzone, hvor dokumenter kan manipuleres, og selskabsstrukturer skjuler de reelle ejere.

Handel og investeringer bliver strategiske værktøjer

Rapporten peger på, at global handel i stigende grad handler om sikkerhed og kontrol – ikke kun økonomi.

Kina arbejder på at dominere centrale værdikæder og skabe afhængigheder, som kan give politisk indflydelse i fremtiden. Samtidig vurderes Rusland at se Europas digitale afhængighed som en sårbarhed, der kan udnyttes.

Udviklingen betyder, at investeringer i energi, teknologi og infrastruktur i stigende grad ses som sikkerhedspolitik.

Arktis får voksende strategisk betydning

Samarbejdet mellem Kina og Rusland i Arktis vokser hurtigt. Vestlige sanktioner har gjort Rusland mere afhængig af kinesisk kapital, mens Kina får adgang til ressourcer og nye handelsruter.

Fælles projekter omfatter energi, transportkorridorer og udviklingen af den nordlige sørute. På længere sigt kan udviklingen ændre globale handelsmønstre.

Afrika: jihadisme, skrøbelige stater og nye sikkerhedsrisici

Rapporten fremhæver, at Afrika i stigende grad spiller en central rolle i det globale trusselsbillede. De stærkeste grene af både al-Qaeda og Islamisk Stat befinder sig i dag på det afrikanske kontinent, hvor svage statsstrukturer, lokale konflikter og fattigdom skaber grobund for militant aktivitet.

Grupper som IS’ Vestafrika-provins i Nigeria og al-Shabaab i Somalia har opnået territorial kontrol og fungerer i praksis som parallelle magtstrukturer. De udnytter lokale konflikter, tilbyder beskyttelse og indgår alliancer med militante grupper, hvilket styrker deres position.

Udviklingen udgør først og fremmest en alvorlig trussel mod stabiliteten i de berørte lande, men den har også global betydning. Hvis jihadistiske grupper lykkes med at etablere territoriale kalifater, kan det inspirere sympatisører i Europa og tiltrække fremmedkrigere med europæisk baggrund. Historisk har sådanne netværk bidraget til planlægning og inspiration af terrorangreb i Europa.

Samtidig udgør ustabilitet i Sahel-regionen og Afrikas Horn en risiko for international handel, energiforsyning og migrationsstrømme – faktorer der indirekte kan påvirke europæisk sikkerhed og økonomi.

Spændinger i Mellemøsten kan påvirke Europa

Rapporten vurderer, at Iran står i en presset situation med både interne protester og ydre trusler. Landet forsøger at styrke sin afskrækkelsesevne over for Israel og USA, blandt andet ved at genopbygge missilkapaciteter.

Samtidig vurderes Iran at kunne gennemføre angreb mod israelske og jødiske mål globalt, og Europa nævnes som et muligt operationsområde.

En eskalation i regionen kan også true energiforsyninger og skibstrafik – med økonomiske konsekvenser langt uden for Mellemøsten.

Terrortruslen mod Europa ændrer karakter

Terrortruslen mod Europa er fortsat til stede, men har ændret form. Islamistiske angreb er ofte udført af enkeltpersoner inspireret via internettet, mens terrororganisationernes stærkeste baser i dag findes uden for Europa.

Samtidig udgør højreekstremistiske soloaktører en voksende trussel. Disse miljøer organiserer sig primært online og har stærkt fokus på vold. Rapporten peger også på, at aktører med tilknytning til den russiske stat kan forsøge at påvirke og radikalisere sådanne miljøer.

Rusland under økonomisk pres

Ruslands økonomi er fortsat presset af krigen i Ukraine. Militær produktion prioriteres, mens andre sektorer mangler arbejdskraft og investeringer.

Myndighederne forsøger at holde økonomien stabil gennem skatteforhøjelser, omfordeling af midler og sanktionsomgåelse. Økonomien fremstår stabil, men er sårbar over for faldende energipriser og ændringer i eksporten.

Finansielle systemer som geopolitisk kampplads

Den norske efterretningstjenestes vurdering viser, at økonomi og finans ikke længere kun handler om markeder og vækst. De er blevet centrale redskaber i global magtkonkurrence.

Alternative betalingssystemer, sanktionsomgåelse, energihandel og strategiske investeringer bruges aktivt til at opnå politisk indflydelse.

For Europa betyder det, at arbejdet med økonomisk kontrol, sanktioner og bekæmpelse af hvidvask i stigende grad hænger sammen med sikkerhedspolitik.

Den globale økonomi er ikke længere kun et marked. Den er også en kampplads.

De tre artikler fremhæver hvordan Rusland bruger korruption som et politisk redskab, og hvordan korruption sikrer at landet og dets ledere fortsat kan omgå sanktionerne rettet mod dem.

Serien kan læses i sin helhed her.

Strategisk Korruption: Putins Indflydelse i Europa

Vladimir Putins Rusland har udviklet et særdeles avanceret og farligt system af strategisk korruption, som i dag udgør en af de mest alvorlige trusler mod europæisk sikkerhed og demokratiske institutioner. I Putins Rusland fungerer korruption ikke som et biprodukt af statens svagheder, men som et bevidst politisk redskab til at fastholde magten internt og destabilisere andre lande eksternt.

Korruption som grundsten i Putins styre

Kreml har formået at omdanne korruption til en stabiliserende faktor i det autoritære system. Patronagenetværk, økonomisk afhængighed og politisk loyalitet sikrer, at Putins inderkreds bevarer kontrollen over staten. Oligarker, statsvirksomheder og organiseret kriminalitet udgør centrale komponenter i dette system, hvor lovgivning og retshåndhævelse anvendes selektivt til at straffe kritikere og berige regimet. Skæbnen for den oppositionelle Alexej Navalny illustrerer, hvordan systemet slår hårdt ned på enhver form for modstand.

Strategisk korruption i Europa

Putin har eksporteret denne model til Europa under betegnelsen strategisk korruption. Målet er at fremme russiske interesser gennem manipulation af politiske processer, svækkelse af demokratier og skabelse af afhængighedsforhold i nøglesektorer – særligt energi, finans og medier.

Russiske oligarker har købt sig ind i europæiske virksomheder og strategiske sektorer, hvilket giver Kreml indirekte adgang til beslutningsprocesser. Disse økonomiske netværk fungerer ikke alene som profitmaskiner for oligarkerne, men bliver samtidig instrumenter for russisk udenrigspolitik, da mange af dem skylder deres position til Kreml.

Sikkerhedssektoren under pres

Ruslands strategiske korruption har haft mærkbar effekt på europæiske sikkerhedsinstitutioner. Et opsigtsvækkende eksempel er den Østrigske efterretningstjeneste, hvor en Kreml-støttet operation i 2018 – med hjælp fra det højrenationale parti FPÖ – forsøgte at udskifte ledelsen. Under razziaen blev 40.000 gigabyte klassificeret information beslaglagt, herunder materiale fra den britiske efterretningstjeneste MI5.

I Tyskland har Rusland etableret kontakter til partier som AfD og Sahra Wagenknecht Alliance (BSW), som har arbejdet aktivt imod militær støtte til Ukraine og kritiseret NATO’s initiativer. Flere AfD-politikere er blevet undersøgt for at modtage midler med forbindelse til Kreml.

Denne politiske infiltration bidrager til at undergrave NATO- og EU-samarbejdet indefra.

Domstole og multilaterale institutioner som mål

Kreml har også systematisk forsøgt at påvirke europæiske retssystemer. I Cypern afslørede lækkede mails, at en tidligere viceanklager havde videregivet fortrolige oplysninger om russiske udleveringssager til russiske embedsmænd. I Ukraine blev domstolen DACK længe brugt som instrument for pro-russisk politik under Viktor Janukovitj og traf afgørelser, der hæmmede reformer og styrkede russisk indflydelse.

Denne form for judicial capture neutraliserer retsstatens uafhængighed og giver Kreml mulighed for at skjule ulovlige finansielle strømme og sikre straffrihed for sine aktører.

Hvordan Europa bør reagere

Forfatterne anbefaler en række tiltag for at modvirke russisk strategisk korruption:

1. Reducér økonomisk afhængighed af Rusland

Europa bør omstrukturere handel og investeringer, så strategiske sektorer beskyttes mod russisk indflydelse. At fortsætte forretninger i Rusland indebærer – selv indirekte – risiko for at finansiere aggression eller forværre sårbarheden i europæiske økonomier.

2. Indfør stærkere finansiel gennemsigtighed

EU bør udvide brugen af værktøjer som:

• screeningsmekanismer for udenlandske investeringer
• åbne registre for reelle ejere
• strengere anti-hvidvask regler

Dette er særligt vigtigt i Central-, Øst- og Sydeuropa, hvor implementeringen stadig er utilstrækkelig.

3. Kræv åbenhed fra virksomheder der opererer i Rusland

Virksomheder bør forklare, hvorfor de fortsat driver forretning i et land involveret i krigsforbrydelser. Det vil øge det politiske, økonomiske og omdømmemæssige pres.

4. Skærp sanktionerne og sænk ejerskabsgrænsen

Europa bør:

• anvende flere sekundære sanktioner
• sænke grænsen for reelle ejere fra 50 % til 25 % for at hindre omgåelse
  Dette vil gøre det vanskeligere for oligarker at skjule aktiver gennem skuffeselskaber.

5. Styrk uafhængig journalistik

Uafhængige medier spiller en afgørende rolle i at afdække russiske pengestrømme og politiske netværk. EU bør støtte både europæiske og russiske eksilmedier som Meduza og Navalnys Anti-Corruption Foundation, der fortsat arbejder trods massiv modstand fra Kreml.

Da Vesten indførte hidtil usete sanktioner mod Rusland efter invasionen af Ukraine, var budskabet klart: Kreml skulle afskæres fra vestlige markeder, så længe den militære aggression fortsatte. Men tre et halvt år senere er virkeligheden en anden. Trods 18 EU-sanktionspakker og omfattende politiske erklæringer fortsætter Rusland med at få adgang til vestlige varer, vestlig teknologi – og vestlig kapital.

Europa står nu over for konsekvenserne af 30 års økonomisk integration med Kreml-loyale oligarker og russiske virksomheder, hvis dybe netværk stadig er indlejret i EU’s finansielle system.

Sanktioner med huller: Rusland finder veje uden om EU’s kontrol

Selvom EU formelt har indført et af de mest omfattende sanktionsregimer i historien, har håndhævelsen været fragmenteret og ineffektiv. Nogle medlemslande – særligt Ungarn og Slovakiet – har gentagne gange bremset fælles tiltag, mens andre lande uden for EU, såsom Serbien og Tyrkiet, har udbygget deres økonomiske relationer med Rusland.

Som reaktion har Rusland udviklet et netværk af skjulte forsyningskæder, der gør det muligt at skaffe alt fra vestlig elektronik til avancerede komponenter, som nu ender på slagmarken i Ukraine. Strategien bygger på:

• frontselskaber
• hemmelige handelsaftaler
• svage kontrollove i tredjelande
• EU-landes begrænsede håndhævelseskapacitet

Resultatet er et omfattende globalt netværk af illegale finansielle strømme og organiseret kriminalitet, som Kreml aktivt udnytter for at undergrave europæisk lovgivning.

Ruslands stigende afhængighed af tredjelande

Da Rusland mangler evnen til selv at producere avancerede teknologier, afhænger landet i stigende grad af:

• Kina
• Iran
• Nordkorea
• og en lang række mellemled i Europa, Asien og Mellemøsten

Denne sårbarhed giver Vesten et strategisk vindue: Hvis sanktioner håndhæves effektivt, kan det blive betydeligt vanskeligere for Kreml at opretholde sin militære indsats.

Men indtil videre har Rusland tilpasset sig hurtigt.

Hvordan sanktionsevasion fungerer i praksis

Rusland udnytter særligt lande med svagt retsvæsen eller uklar ejerstruktur. Disse lande bliver knudepunkter i forsyningskæderne, hvor russiske aktører opretter kæder af selskaber uden tydelige forbindelser til Kreml.

Nogle eksempler:

Moldova

Tre selskaber – Airrock Solutions, Aerostage Services og Maxjet Service – videresolgte vestlige flydele til russiske flyselskaber som Pobeda og S7 Engineering. Der opstod handel for 15 millioner dollars blot måneder efter invasionen.

Armenien

TAKO LLC og Milur Electronics fungerede som forsyningskanaler for russisk militærudstyr og microchips til den russiske våbenindustri.

Montenegro

IBC Bar videresendte EU-produceret industri- og militærudstyr til Rusland via den russiske forretningsmand Sergey Kokorev.

Serbien

Virksomhederne Ventrade DOO og Soha Info eksporterede millioner af dollars i elektronik til russiske militærforbundne firmaer.

Disse mellemled gør det muligt for Rusland at købe vestlig teknologi via “direkte re-eksport”, hvor udstyr sendes til et tredjeland, der fuldfører videresalget uden at være direkte knyttet til Rusland.

EU’s egne virksomheder indblandet

Sanktionsevasionen handler ikke kun om tredjelande – også europæiske virksomheder er involveret. Et konkret eksempel:

Den tyske virksomhed Mann + Hummels bosniske datterselskab leverede bildele til tyrkiske virksomheder, som derefter eksporterede delene videre til Rusland. De samme komponenter er fundet i nedkæmpede russiske militærkøretøjer som Tigr og Pantsir.

I dette tilfælde blev de tyrkiske virksomheder registreret som eksportører for at skjule den europæiske oprindelse.

EAEU: Et centralt knudepunkt for sanktionsevasion

Den eurasiske økonomiske union (EAEU), bestående af Rusland, Armenien, Hviderusland, Kazakhstan og Kirgisistan, har udviklet sig til et afgørende omdrejningspunkt for sanktionsevasion. Handelstallene taler deres tydelige sprog:

• EU’s eksport til Armenien er tredoblet siden invasionen
• EU’s eksport til Kirgisistan er otte-doblet
• Samtidig er eksporten fra disse lande til Rusland steget markant

Derudover forsvandt over 1 milliard dollars i EU-dobbeltanvendelige varer i 2022 under transit til EAEU – sandsynligvis et resultat af fiktiv handel.

Svage led i EU’s egen håndhævelse

En af EU’s største udfordringer er, at sanktioner implementeres nationalt. Det gør systemet sårbart over for:

• politisk modstand
• forskelle i retslige standarder
• varierede kontrolniveauer

Desuden begrænsede en afgørelse fra EU-Domstolen adgangen til registre over reelle ejere, hvilket hæmmer granskning fra civilsamfund og medier.

Hvad EU bør gøre

Forfatterne anbefaler en række strategiske reformer:

1. Styrk gennemsigtigheden om reelle ejere

AMLA bør oprette én samlet database over virksomhedsstrukturer og reelle ejere i hele EU.

2. Opret en samlet EU-sanktionsmyndighed

En europæisk pendant til det amerikanske OFAC vil skabe harmonisering og stærkere håndhævelse.

3. Udpeg EAEU-lande som højrisikojurisdiktioner

Dette vil tvinge europæiske banker til at skærpe due diligence overfor forbindelser til sanktionsevasion.

4. Integrér antikorruptionseksperter i handelsaftaler

Handelspolitik skal fra starten tage højde for risikoen for russisk misbrug af frihandelszoner og svage retsregimer.

5. Etabler en EU-taskforce mod ulovlig militærindkøb

Med deltagelse af Europol, OLAF, efterretningstjenester og finansmyndigheder.

Sanktionsregimet mod Rusland er blandt de mest omfattende i moderne historie – men håndhævelsen halter. Hvor sanktionerne har skabt svagheder for Rusland, har Kreml udnyttet Europas fragmenterede kontrolsystem, tredjelande med svage institutioner og globale handelsnetværk til at opretholde militære forsyningslinjer.

Hvis EU ønsker at sikre reel effekt af sanktionerne, kræver det:

• en samlet europæisk håndhævelsesstruktur
• markant større gennemsigtighed
• bedre overvågning af forsyningskæder
• tættere samarbejde med USA og allierede

Kun gennem en langt mere robust og fælles indsats kan Europa forhindre, at Kreml fortsætter med at omgå sanktioner og styrke sin krigsmaskine via europæiske bagdøre.

Ruslands brug af strategisk korruption har udviklet sig til en af de mest alvorlige trusler mod Europas politiske integritet. Gennem manipulation af politiske partier, finansiering af pro-Kreml aktører og systematisk udnyttelse af institutionelle svagheder forsøger Kreml at påvirke beslutningsprocesser i hele EU. Målet er klart: at svække europæisk sammenhængskraft og fremme Moskvas geopolitiske interesser.

To metoder: Køb af loyalitet og støtte til ideologiske allierede

Kreml bruger især to strategier for at påvirke europæisk politik:

1. Køb af loyalitet hos embedsmænd og politikere

Ved at tilbyde økonomiske incitamenter, lukrative aftaler og politiske fordele forsøger Rusland at sikre, at centrale embedsmænd og politikere fremmer lovgivning, der er gunstig for Moskva. Dette gælder ikke kun nationale parlamenter, men også multilaterale organer, hvor blot ét land kan blokere fælles EU-beslutninger.

2. Støtte til politiske partier, der deler Kremls værdier

Gennem:

• finansielle bidrag
• fordelagtige handelsaftaler
• politisk rådgivning

… forsøger Rusland at styrke partier, der fremmer nationalisme, euroskepsis og anti-NATO-holdninger. Denne strategi underminerer checks and balances, skaber afhængighed og giver Kreml direkte adgang til europæiske beslutningsrum.

Særligt partier på den yderste højrefløj har været mål, men Rusland samarbejder også med andre ideologier, når det tjener regimets interesser.

Et Europa under pres: Ekstremisme og politisk splittelse

Resultatet er en vækst i ekstremistiske og systemkritiske partier. Disse bevægelser er attraktive for Moskva, fordi de ofte deler synspunkter om national suverænitet, anti-liberalisme og anti-Vestlig politik. Dog er ikke alle højrefløjspartier villige til at samarbejde – flere anerkender truslen fra Rusland som eksistentiel.

Alligevel viser amerikanske og europæiske efterretninger, at næsten ingen europæiske lande er gået fri af russiske påvirkningsforsøg.

Dokumenteret finansiering: Millioner pumpes ind i europæisk politik

Ifølge en amerikansk regeringsrapport har Rusland mellem 2014 og 2022 brugt mindst 300 millioner dollars på at købe indflydelse i udenlandske politiske systemer. Dette tal dækker kun dokumenterede transaktioner – de reelle tal forventes at være langt højere.

Undersøgelser viser blandt andet:

• Marine Le Pens National Rally modtog i 2014 11 millioner euro i lån fra russiske banker.
• Alternativ für Deutschland (AfD) har været involveret i flere finansieringssager og påståede betalinger fra Kreml.
• I 2024 afslørede EU-efterretningstjenester, at Voice of Europe, en Rusland-støttet medieplatform, havde betalt europæiske parlamentarikere gennem kontanter og kryptovaluta.
• Møderne foregik i Prag og havde til formål at påvirke EU-politik i Moskvas favør.

I alt anslås 660 millioner euro i politiske donationer af ukendt oprindelse at være strømmet ind i EU mellem 2019 og 2022 – 71 % fra anonyme donorer.

Energi som geopolitisk våben

Rusland har historisk brugt sin dominans på energimarkedet som pressionsmiddel. Ungarn og Slovakiet er i dag blandt de mest afhængige EU-lande, og begge lande har:

• blokeret EU-sanktioner
• opretholdt import af russisk olie og gas
• gentaget Kremls politiske narrativer
• modsat sig militær støtte til Ukraine

Ifølge analyser fra CREA oversteg landenes russiske energiimport i 2024 niveauerne fra før invasionen.

Dette giver Rusland betydelig politisk indflydelse inden for EU’s beslutningsstruktur.

Fragmenterede regler gør EU sårbart

En af de største svagheder i EU’s politiske system er, at medlemslandene selv:

• regulerer politisk partifinansiering
• implementerer anti-korruptionsregler
• håndhæver anti-hvidvaskning
• administrerer investeringstilsyn

Denne fragmentering skaber store forskelle i beskyttelsesniveauer, hvilket gør nogle lande til “svage led” – perfekte mål for russiske påvirkningsoperationer.

Hvad EU skal gøre: Vejen mod et stærkere demokrati

Forfatterne anbefaler en række centrale reformer:

1. Forbyd anonyme politiske donationer

Ingen EU-land bør tillade donationer uden kendt donor – heller ikke under små beløbsgrænser.

2. Opret en uafhængig EU-tilsynsmyndighed for partifinansiering

APPF bør udvides med mandat til også at føre tilsyn med nationale partier.

3. Giv EPPO og OLAF ret til at efterforske national politisk korruption

I dag må de kun undersøge EU-budgetmidler – det er utilstrækkeligt over for grænseoverskridende politisk finansiering.

4. Opret en EU-taskforce for udenlandsk politisk indblanding

Med eksperter inden for korruption, efterforskning, finansiel kriminalitet og sikkerhed.

5. Obligatorisk offentliggørelse af partiers finansieringsoplysninger

Hvert år, digitalt, med adgang for journalister, civilsamfund og forskere.

6. Ensret regler for udenlandske donationer

Donationer fra virksomheder eller fonde med udenlandsk forbindelse skal screenes af en europæisk instans.

Ruslands strategiske korruption er ikke blot et politisk problem – det er en sikkerhedstrussel mod hele den europæiske samfundsorden. Kremls mål er at underminere demokratier, splitte EU og skabe interne konflikter, der kan bruges geopolitisk.

Kun gennem:

• stærkere gennemsigtighed
• ét fælles europæisk regelsæt
• skarpere håndhævelse
• og intensiveret efterretning og kontrol

… kan EU forhindre, at udenlandske aktører manipulerer og korrumperer de politiske systemer indefra.