Rapporten peger samtidig på et markant forandret trusselsbillede, hvor klassiske ideologiske terrorgrupper i stigende grad suppleres af nye aktører, herunder statslige aktører, organiserede kriminelle netværk, enkeltsagsaktører og løst organiserede onlinefællesskaber. Udviklingen øger kompleksiteten i arbejdet med at identificere og modvirke terrorrelaterede aktiviteter – også for den finansielle sektor.

Den fulde rapport kan læses her.

Krig og geopolitik påvirker trusselsbilledet

CTA fremhæver, at krigen mellem Israel/USA og Iran, som brød ud den 28. februar 2026, allerede har påvirket trusselsbilledet i Vesten, herunder Danmark. Ifølge vurderingen kan flere typer aktører udgøre en trussel, herunder personer motiveret af konflikten, aktører med forbindelser til Iran samt personer med tilknytning til terrorgrupper.

Samtidig vurderer CTA, at konflikten i Gaza fortsat fungerer som en væsentlig mobiliseringsfaktor på tværs af flere ekstremistiske miljøer. Det gælder både militante islamister, venstreekstremister og personer uden et bredere ideologisk tilhørsforhold, som primært aktiveres af selve konflikten.

For den finansielle sektor understreger udviklingen betydningen af løbende risikovurderinger relateret til konfliktområder, politisk eksponering, internationale netværk og potentielle forbindelser mellem ekstremistiske miljøer og organiseret kriminalitet.

Statslige aktører og kriminelle netværk smelter sammen

Et centralt element i CTA’s vurdering er den stigende sammenblanding mellem statslige aktører og organiserede kriminelle miljøer.

CTA vurderer, at stater i stigende grad kan anvende stedfortrædere til at udføre voldelige handlinger eller sabotage med henblik på at skade modparter uden at overskride tærsklen for direkte væbnet konflikt. Her fremhæves særligt brugen af organiserede kriminelle som såkaldte proxy-aktører.

Ifølge CTA anvender Iran i betydelig grad kontakter i kriminelle netværk som stedfortrædere til at forberede eller udføre angreb i Europa. Rapporten beskriver samtidig, hvordan opgaver uddelegeres gennem flere led og tilbydes som en betalt ydelse – betegnet som “Crime-as-a-Service”.

Denne udvikling er væsentlig i et AML- og terrorfinansieringsperspektiv, fordi den kan gøre det vanskeligere at identificere forbindelser mellem finansielle transaktioner, organiseret kriminalitet og statsligt understøttede aktiviteter.

CTA vurderer desuden, at statslige aktørers anvendelse af organiserede kriminelle øger trusselsniveauet, blandt andet på grund af kriminelles adgang til våben, sprængstoffer og voldskapacitet.

Online radikalisering og decentraliserede netværk

Rapporten beskriver samtidig, hvordan teknologisk udvikling grundlæggende har ændret forudsætningerne for ekstremistiske miljøers aktiviteter.

CTA vurderer, at onlineplatforme gør det muligt for personer anonymt at indgå i internationale ekstremistiske fællesskaber, hvor traditionelle barrierer som geografi, alder og social status er reduceret. Dette har blandt andet medført, at mindreårige og psykisk sårbare personer i stigende grad indgår i flere ekstremistiske miljøer.

Samtidig beskriver CTA fremkomsten af såkaldte postorganisatoriske netværk – dynamiske onlinefællesskaber uden formel ledelse eller medlemsstruktur. Disse miljøer vurderes at være mere modstandsdygtige over for myndighedsindsatser og vanskeligere at nedlukke end traditionelle organisationer.

Rapporten fremhæver også, at ekstremistiske miljøer aktivt udnytter sociale mediers algoritmer gennem forsimplede budskaber, følelsesladet indhold, gamification og brug af kodesprog. I flere tilfælde flyttes kommunikationen efterfølgende til krypterede platforme med begrænset moderation, hvor mere eksplicit indhold og angrebsplanlægning deles.

For banker og andre finansielle institutioner illustrerer udviklingen, at radikaliserings- og netværksdannelse i stigende grad foregår uden for traditionelle organisatoriske strukturer. Det kan udfordre klassiske risikomodeller og identifikation af relationer mellem personer, miljøer og transaktioner.

Terrorfinansiering fortsat relevant

CTA vurderer, at militante islamister i Danmark fortsat finansierer militant islamistiske grupper eller enkeltpersoner i udlandet. Selvom aktiviteterne ifølge CTA ikke nødvendigvis har direkte indflydelse på terrortruslen mod Danmark, bidrager de til at styrke og opretholde militant islamistiske organisationer internationalt.

Rapporten peger samtidig på fortsatte transnationale forbindelser mellem personer i Danmark og Islamisk Stat- eller al-Qaida-relaterede miljøer i udlandet. Kontakterne foregår både via fysiske netværk og gennem onlinefællesskaber.

CTA vurderer desuden, at nogle personer i Danmark ønsker at tilslutte sig Islamisk Stat-undergrupper i blandt andet Afrika og Mellemøsten. Samtidig fremhæves det, at internationale netværk kan bidrage til både angrebsplanlægning og facilitering af udrejse.

Disse forhold understreger fortsat relevansen af terrorfinansieringskontrol, overvågning af internationale overførsler og fokus på forbindelser til konfliktområder og højrisikomiljøer.

Unge og hybride ekstremistiske miljøer

CTA beskriver en udvikling, hvor unge og mindreårige i stigende grad indgår i både gennemførte og afværgede terrorangreb i Vesten. Radikaliseringen sker ifølge vurderingen primært online og ofte uden tilknytning til kendte fysiske netværk.

Samtidig vurderer CTA, at flere yngre radikaliserede personer ikke nødvendigvis udviser stærk loyalitet over for én bestemt ideologi, men i stedet tiltrækkes af en kombination af militant islamisme, ekstrem vold og onlinekultur.

Denne hybridisering kan øge uforudsigeligheden i trusselsbilledet og gøre det vanskeligere at identificere faste mønstre, både operationelt og finansielt.

Højreekstremisme fortsat en generel terrortrussel

CTA vurderer fortsat terrortruslen fra højreekstremister som generel. Truslen udspringer primært fra personer radikaliseret i onlinefællesskaber, men også fra personer i periferien af etablerede højreekstremistiske miljøer.

Ifølge CTA er det mest sandsynlige scenario et angreb udført af enkeltpersoner eller mindre grupper. Potentielle mål kan blandt andet være myndigheder, infrastruktur, LGBT+-mål samt personer eller miljøer forbundet til jøder og muslimer.

CTA fremhæver samtidig, at meget unge personer med sociale, psykologiske eller psykiatriske problemstillinger i stigende grad indgår i det højreekstremistiske trusselsbillede.

Et mere komplekst risikobillede

CTA’s vurdering tegner samlet et billede af et mere fragmenteret og komplekst terrortrusselsmiljø, hvor ideologiske skel i stigende grad overlapper med organiseret kriminalitet, onlinefællesskaber og statslige interesser.

For den finansielle sektor betyder udviklingen, at arbejdet med AML, terrorfinansiering og sanktionsrelaterede risici i stigende grad må tage højde for hybride trusselsaktører, decentraliserede netværk og internationale forbindelser, som kan være vanskelige at identificere gennem traditionelle risikomønstre alene.

Hele trusselsvurderingen kan læses her.

En central pointe er, at statslige aktører i stigende grad benytter kriminelle netværk som såkaldte proxyer. Eksempelvis beskrives, hvordan Iran anvender kriminelle miljøer i Skandinavien til at udføre aktiviteter i Vesten. Disse aktører har ingen formel tilknytning til staten, men handler på vegne af eller til støtte for statslige interesser. Det gør det markant vanskeligere at spore aktivitet tilbage til en statslig ophavsmand og udfordrer traditionelle complianceværktøjer, der primært fokuserer på formelle forbindelser, sanktionerede personer og klassiske PEP-definitioner. Når statslige interesser kanaliseres gennem kriminelle strukturer, kan finansielle transaktioner fremstå som almindelig organiseret kriminalitet, selv om de reelt har en sikkerhedspolitisk dimension.

Trusselvurderingen fremhæver samtidig en vedvarende og professionel indsats for at omgå sanktioner og eksportkontrol, særligt i relation til Rusland. Metoden er velkendt: Sanktionsramte aktører forsøger at skaffe teknologi og varer via mellemled i tredjelande, som fremstår legitime. Varerne eksporteres til en tilsyneladende lovlig slutbruger, men videresendes i realiteten til den egentlige, sanktionsramte modtager. Disse konstruktioner kan involvere komplekse kæder af selskaber i flere jurisdiktioner og samarbejde mellem aktører på tværs af landegrænser.

For danske virksomheder og finansielle institutioner betyder det, at traditionel kundekendskabsprocedure ikke er tilstrækkelig. Det er afgørende at forstå den reelle slutbruger og formålet med handlen. Manglende oplysninger om slutbruger, usædvanlige fragtinstruktioner, atypiske betalingsmetoder eller mærkelige mængdeangivelser kan være indikatorer på omgåelsesforsøg. Sanktionsovervågning må derfor i højere grad integreres med handelsmønstre, logistikforhold og analyse af reelle ejerstrukturer. Risikoen ligger ikke kun i direkte samhandel med sanktionsramte lande, men i indirekte eksponering via tredjelande.

En anden væsentlig problemstilling er brugen af investeringer og opkøb som sikkerhedstruende økonomiske virkemidler. Ifølge vurderingen forsøger statslige aktører at opnå kontrol over strategiske aktiver gennem tilsyneladende almindelige forretningsmæssige dispositioner. Det kan være opkøb af ejendomme i nærheden af militære installationer, investeringer i teknologivirksomheder eller indirekte ejerskab i kritisk infrastruktur. Særligt fremhæves brugen af komplekse ejerstrukturer, investeringsfonde og holdingselskaber i flere lande til at sløre de reelle kontrolforhold.

Her møder national sikkerhed og AML-regulering hinanden direkte. Identifikation af reelle ejere er ikke blot et spørgsmål om formel compliance, men kan være afgørende for at afdække skjult statslig indflydelse. Når ejerstrukturer bevidst gøres uigennemsigtige, og kapital bevæger sig gennem flere jurisdiktioner, øges risikoen for, at finansielle systemer utilsigtet understøtter strategiske interesser, som strider mod sanktioner eller sikkerhedshensyn.

På terrorområdet forventes fortsat høj angrebsaktivitet i Europa, blandt andet som følge af situationen i Mellemøsten. Personer, der sympatiserer med ideologier knyttet til organisationer som Den islamske stat og al-Qaida, samt i visse tilfælde aktører med tilknytning til Hamas, vurderes fortsat at kunne inspireres til eller støtte angreb. For AML-området er det særligt relevant, at personer i Norden fortsat sender penge til udlandet via digitale betalingstjenester, hvor der i nogle tilfælde er mistanke om, at midlerne understøtter terrorvirksomhed.

Udviklingen udfordrer de klassiske overvågningsmodeller. Truslen knytter sig i høj grad til enkeltpersoner med løse netværksforbindelser frem for klart identificerbare organisationer. Finansieringen kan ske gennem små, hyppige overførsler og via betalingstjenester, der ikke nødvendigvis er underlagt fuld rapporteringspligt. Samtidig udvikler betalingsmarkedet sig hurtigt, hvilket kan skabe regulatoriske huller og muligheder for at omgå etablerede kontrolmekanismer.

Samlet set viser trusselvurderingen, at grænserne mellem organiseret kriminalitet, statslig påvirkning, sanktionsevasion og terrorfinansiering i stigende grad udviskes. For danske rapporteringspligtige virksomheder betyder det, at risikovurderinger må have et bredere perspektiv, hvor geopolitiske forhold, handelsmønstre og komplekse ejerstrukturer indgår som centrale parametre. AML-arbejdet er ikke længere alene et spørgsmål om at forebygge økonomisk kriminalitet, men udgør en integreret del af den samlede sikkerhedsarkitektur i Europa.

For Europa og Norden betyder det, at sikkerhedspolitik ikke længere kun handler om militær styrke. Pengestrømme, energihandel, investeringer og adgang til teknologi spiller en stadig større rolle – også i forhold til kriminalitet, sanktionsomgåelse og hvidvask.

En ny verdensorden under opbygning

Ifølge rapporten bevæger verden sig væk fra den regelbaserede orden, som har domineret siden Anden Verdenskrig. Organisationer som BRICS og Shanghai Cooperation Organisation får større betydning, mens vestlige institutioner mister indflydelse.

Særligt Kina arbejder for en international orden baseret på statssuverænitet og ikke-indblanding. Samtidig udvikler landet – sammen med Rusland og Iran – alternative finansielle systemer, der kan mindske afhængigheden af vestlige banker og dollaren.

Hvis flere betalinger flyttes uden for det vestlige finanssystem, kan det gøre det sværere at opdage hvidvask og sanktionsbrud.

Tættere samarbejde mellem Kina, Rusland og Iran

Rapporten fremhæver et voksende samarbejde mellem Kina, Rusland og Iran.

Kina er blevet Ruslands vigtigste handelspartner og leverer både forbrugsvarer og teknologi, der kan bruges i militær produktion. Samtidig fungerer samarbejdet som en testplatform for metoder til at omgå vestlige sanktioner.

Handlen mellem de to lande er mere end fordoblet siden 2020. Selv om væksten bremsede lidt i 2025, arbejder de videre mod endnu tættere økonomisk integration og større uafhængighed af vestlige markeder.

Russisk “skyggeflåde” holder olieindtægterne i gang

Et centralt fund i rapporten er den russiske skyggeflåde – et netværk af tankskibe, der transporterer olie uden om sanktioner og prislofter.

Flåden består af flere hundrede ældre skibe med uklare ejerforhold og tvivlsom forsikringsdækning. Netværket involverer virksomheder i mange lande og gør det muligt for Rusland fortsat at tjene penge på energiexport.

Aktiviteten steg kraftigt efter sanktionerne i 2022. Skærpet kontrol og lavere oliepriser har dæmpet udviklingen noget, men systemet er stadig en vigtig indtægtskilde.

For myndigheder og virksomheder skaber skyggeflåden en gråzone, hvor dokumenter kan manipuleres, og selskabsstrukturer skjuler de reelle ejere.

Handel og investeringer bliver strategiske værktøjer

Rapporten peger på, at global handel i stigende grad handler om sikkerhed og kontrol – ikke kun økonomi.

Kina arbejder på at dominere centrale værdikæder og skabe afhængigheder, som kan give politisk indflydelse i fremtiden. Samtidig vurderes Rusland at se Europas digitale afhængighed som en sårbarhed, der kan udnyttes.

Udviklingen betyder, at investeringer i energi, teknologi og infrastruktur i stigende grad ses som sikkerhedspolitik.

Arktis får voksende strategisk betydning

Samarbejdet mellem Kina og Rusland i Arktis vokser hurtigt. Vestlige sanktioner har gjort Rusland mere afhængig af kinesisk kapital, mens Kina får adgang til ressourcer og nye handelsruter.

Fælles projekter omfatter energi, transportkorridorer og udviklingen af den nordlige sørute. På længere sigt kan udviklingen ændre globale handelsmønstre.

Afrika: jihadisme, skrøbelige stater og nye sikkerhedsrisici

Rapporten fremhæver, at Afrika i stigende grad spiller en central rolle i det globale trusselsbillede. De stærkeste grene af både al-Qaeda og Islamisk Stat befinder sig i dag på det afrikanske kontinent, hvor svage statsstrukturer, lokale konflikter og fattigdom skaber grobund for militant aktivitet.

Grupper som IS’ Vestafrika-provins i Nigeria og al-Shabaab i Somalia har opnået territorial kontrol og fungerer i praksis som parallelle magtstrukturer. De udnytter lokale konflikter, tilbyder beskyttelse og indgår alliancer med militante grupper, hvilket styrker deres position.

Udviklingen udgør først og fremmest en alvorlig trussel mod stabiliteten i de berørte lande, men den har også global betydning. Hvis jihadistiske grupper lykkes med at etablere territoriale kalifater, kan det inspirere sympatisører i Europa og tiltrække fremmedkrigere med europæisk baggrund. Historisk har sådanne netværk bidraget til planlægning og inspiration af terrorangreb i Europa.

Samtidig udgør ustabilitet i Sahel-regionen og Afrikas Horn en risiko for international handel, energiforsyning og migrationsstrømme – faktorer der indirekte kan påvirke europæisk sikkerhed og økonomi.

Spændinger i Mellemøsten kan påvirke Europa

Rapporten vurderer, at Iran står i en presset situation med både interne protester og ydre trusler. Landet forsøger at styrke sin afskrækkelsesevne over for Israel og USA, blandt andet ved at genopbygge missilkapaciteter.

Samtidig vurderes Iran at kunne gennemføre angreb mod israelske og jødiske mål globalt, og Europa nævnes som et muligt operationsområde.

En eskalation i regionen kan også true energiforsyninger og skibstrafik – med økonomiske konsekvenser langt uden for Mellemøsten.

Terrortruslen mod Europa ændrer karakter

Terrortruslen mod Europa er fortsat til stede, men har ændret form. Islamistiske angreb er ofte udført af enkeltpersoner inspireret via internettet, mens terrororganisationernes stærkeste baser i dag findes uden for Europa.

Samtidig udgør højreekstremistiske soloaktører en voksende trussel. Disse miljøer organiserer sig primært online og har stærkt fokus på vold. Rapporten peger også på, at aktører med tilknytning til den russiske stat kan forsøge at påvirke og radikalisere sådanne miljøer.

Rusland under økonomisk pres

Ruslands økonomi er fortsat presset af krigen i Ukraine. Militær produktion prioriteres, mens andre sektorer mangler arbejdskraft og investeringer.

Myndighederne forsøger at holde økonomien stabil gennem skatteforhøjelser, omfordeling af midler og sanktionsomgåelse. Økonomien fremstår stabil, men er sårbar over for faldende energipriser og ændringer i eksporten.

Finansielle systemer som geopolitisk kampplads

Den norske efterretningstjenestes vurdering viser, at økonomi og finans ikke længere kun handler om markeder og vækst. De er blevet centrale redskaber i global magtkonkurrence.

Alternative betalingssystemer, sanktionsomgåelse, energihandel og strategiske investeringer bruges aktivt til at opnå politisk indflydelse.

For Europa betyder det, at arbejdet med økonomisk kontrol, sanktioner og bekæmpelse af hvidvask i stigende grad hænger sammen med sikkerhedspolitik.

Den globale økonomi er ikke længere kun et marked. Den er også en kampplads.

Det skriver Gonzalo Saiz i hans rapport, Virtual Threats: Terrorist Financing via Online Gaming, udgivet af Project CRAAFT.

Fra underholdning til ekstremisme

Ekstremistiske grupper har længe forstået potentialet i digitale miljøer, og videospil er ingen undtagelse. De har skabt egne spil, modificeret populære titler som Minecraft, Call of Duty og GTA, og brugt in-game kommunikationsfunktioner til at rekruttere og sprede deres budskab. Platforme som Discord, Twitch og DLive bruges også til at organisere og promovere ekstreme budskaber og til at indsamle penge fra følgere.

Et opsigtsvækkende eksempel er den højreekstreme profil Nick Fuentes, der i 2023 indsamlede over 163.000 USD under en Fortnite-livestream.

Økonomisk kriminalitet i det skjulte

Mens reguleringen af online gambling har fået betydelig opmærksomhed i både EU og internationalt regi, er online gaming forblevet en blind vinkel i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Især mikrotransaktioner og virtuelle genstande udgør nye risici: Spillere kan købe og sælge items, valuta eller “loot boxes”, ofte uden nogen form for kontrol eller identifikation.

I 2018 oplyste Valve, at næsten alle handler i spillet Counter-Strike: Global Offensive var knyttet til hvidvask. Samme år viste analyser, at Fortnite også blev misbrugt globalt til lignende formål.

Metoden er typisk: En kriminel køber in-game valuta med stjålne eller forudbetalte kort, videresælger dem til andre spillere gennem tredjepartsplatforme og konverterer gevinsten til fiat-valuta eller kryptovaluta – ofte uden at efterlade spor.

Metaverset: Fremtidens risiko

Udviklingen af blockchain-teknologi og det såkaldte “Metaverse” åbner for endnu større risici. Her kan brugere handle med NFTs, oprette egne digitale valutaer og organisere virtuelle arrangementer med finansielle formål – alt i lukkede, ofte uregulerede miljøer.

Forestil dig ekstremistiske grupper, der sælger adgang til virtuelle communities gennem NFT-medlemskaber eller livestreamer kampagner og virtuelle events med mulighed for donationer i kryptovaluta. Det er ikke science fiction – det er den virkelighed, industrien bevæger sig hen imod.

Et reguleringsmæssigt tomrum

Der mangler klare rammer for, hvem der har ansvar for at føre tilsyn. Gamingplatforme har ofte ikke Know Your Customer (KYC)-forpligtelser, og betalingsudbydere kigger ikke nødvendigvis ind i, hvordan midlerne bevæger sig inden for spillene. Resultatet er, at ansvaret for kontrol og indberetning falder mellem to stole – og skaber frirum for ulovlige aktiviteter.

Hvad bør der ske?

I følge Gonzalo Saiz, er der et akut behov for, at myndigheder – både i Danmark, EU og globalt – adresserer de uregulerede huller i spilindustrien:

• FATF bør gennemføre en sektoranalyse af gaming-industrien og kortlægge de reelle trusler for hvidvask og terrorfinansiering.
• EU-Kommissionen bør inkludere online gaming i kommende AML/CTF-risikovurderinger, med fokus på både finansielle og ikke-finansielle trusler.
• Klar ansvarsfordeling mellem gamingplatforme og betalingsudbydere er essentiel – herunder krav om KYC og transaktionsmonitorering.
• Indførelse af rapporteringspligt for relevante aktører i gaming-økosystemet, hvilket vil hjælpe efterforskere og myndigheder med at få indsigt i ellers lukkede transaktionsmiljøer.

Online gaming er i rivende udvikling – og det samme er trusselsbilledet. Uden en tidssvarende forståelse og regulering risikerer vi, at gamingmiljøer bliver uigennemskuelige zoner, hvor terrorfinansiering kan foregå uden opsyn. Det er på tide at lukke dette hul i det globale kontrolnet.

Trusselvurdering kan læses i sin helhed her.

Russisk og kinesisk efterretningsaktivitet intensiveres

Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine og det forværrede forhold til Vesten har bidraget til en stigende trussel mod Norge. PST vurderer, at russiske efterretningstjenester i stigende grad vil forsøge at udføre sabotage mod kritisk norsk infrastruktur og militære faciliteter. Særligt Forsvaret og allieredes militære kapaciteter i Norge vil fortsat være mål for russisk informationsindsamling.

Kina betragtes også som en voksende efterretningstrussel mod Norge. PST forventer, at kinesiske aktører vil benytte både lovlige og skjulte metoder for at opnå deres strategiske mål. Påvirkningskampagner fra Kina bliver mere fremtrædende, og det forventes, at kinesiske aktører i stigende grad vil forsøge at manipulere offentlige holdninger i Norge.

Sabotagerisiko og hemmelige anskaffelser

Truslen om russisk sabotage er steget betydeligt det seneste år. Fremmede staters brug af såkaldte “proxy-aktører” – personer eller grupper uden formel tilknytning til en stat – anvendes til at udføre operationer på vegne af staterne. Cyberoperationer bliver desuden stadig sværere at opdage, hvilket øger risikoen for uopdagede angreb mod norske systemer.

Russland er underlagt omfattende internationale sanktioner, hvilket fører til, at russiske aktører forsøger at skaffe militær teknologi og flerbrugsteknologi gennem skjulte anskaffelser i Norge. Disse forsøg indebærer ofte vildledning af norske virksomheder og myndigheder med falsk dokumentation.

Truslen fra Iran og Nordkorea

Iran forventes at fortsætte med efterretnings- og påvirkningsoperationer i Norge i 2025. Ifølge PST kan det iranske regime benytte sig af terrorangreb, attentater og vold for at ramme kritikere i Vesten. Svenske myndigheder mistænker allerede, at iransk-støttede kriminelle netværk stod bag angreb mod Israels ambassader i Stockholm og København i 2024, og lignende angreb kan potentielt ramme Norge.

Nordkorea vurderes at have interesser i at opnå teknologisk og militær information gennem skjulte operationer i Norge. Ligesom Iran kan de benytte tredjepartsaktører til at gennemføre aktiviteter, der truer norsk sikkerhed.

Ekstrem islamisme og højreekstremisme som de største terrortrusler

PST vurderer, at de mest alvorlige terrortrusler i 2025 vil komme fra ekstreme islamister og højreekstremister. Ekstrem islamistisk aktivitet i Europa er stigende, og Den Islamiske Stat (IS) har intensiveret deres angreb i Vesten. Krigen mellem Israel og Hamas i Gaza har øget risikoen for radikalisering og kan inspirere til terrorhandlinger i Norge.

Højreekstrem trussel stammer primært fra individer, der deltager i transnationale, voldsfremmende digitale netværk. Disse personer kan udvikle både vilje og evne til at begå terrorhandlinger. PST vurderer, at eventuelle angreb sandsynligvis vil blive udført af en eller få gerningsmænd, som er inspireret af ekstremistisk ideologi.

Teknologiske udfordringer og nye angrebsmetoder

Teknologisk udvikling fører til nye angrebsmetoder, herunder brug af 3D-printede skydevåben og droner. PST forventer, at droner i stigende grad kan bruges som angrebsvåben, hvilket allerede ses i konflikter internationalt. Desuden anvendes kryptovaluta og udenlandske finansinstitutter i stigende grad til at finansiere terrorvirksomhed, hvilket vanskeliggør sporing og opdagelse af ulovlige transaktioner.

PST’s trusselvurdering for 2025 understreger, at Norge står over for en kompleks og sammensat trussel fra statslige aktører og ekstremistiske grupper. Rusland og Kina vurderes som de mest alvorlige trusler i form af efterretning, påvirkning og potentiel sabotage. Samtidig er truslen fra ekstrem islamisme og højreekstremisme vedvarende og kan resultere i terrorangreb på norsk jord. PST advarer om, at den teknologiske udvikling og øget brug af proxy-aktører gør trusselsbilledet mere komplekst end nogensinde før.

Hvidvask.nu har her gennemgået den del af rapporten, som tager udgangspunkt i tendenserne inden for hvidvask og terrorfinansiering.

Hele rapporten kan læses her.

Hvidvaskning af penge i 2025

Selvom finansiel kriminalitet udvikler sig, anvender kriminelle stadig traditionelle metoder til hvidvaskning af penge. I detailhandel, hotel- og restaurationsbranchen samt underholdningsindustrien benyttes kontantstærke virksomheder som dækningsfacader for organiserede kriminelle grupper (OCG’er). I Storbritannien er amerikansk-inspirerede slikbutikker blevet mistænkt for at fungere som hvidvaskningsfacader, mens lignende påstande er fremsat om souvenirbutikker og bilvasker i byer som Amsterdam.

En velkendt metode, der stadig anvendes, er brugen af “smurfe” – personer, der systematisk indbetaler små beløb på bankkonti for at undgå mistanke. En anden udbredt taktik er brugen af penge-“muldyr”, som bevidst eller ubevidst kanaliserer ulovlige midler gennem deres egne konti.

Global flytning af illegale midler

Når de ulovlige midler først er i finanssystemet, overføres de via forskellige kanaler til legitime erhvervskonti, ofte i skuffeselskaber i økonomiske centre som London, New York, Hongkong og Singapore eller i offshore-jurisdiktioner med svage hvidvaskningsregler.

En af de mest effektive metoder til at overføre ulovlige midler globalt er handelbaseret hvidvaskning (Trade-Based Money Laundering – TBML). Kriminelle manipulerer handelsfakturaer ved at over- eller underfakturere varer, eller ved at opfinde fiktive forsendelser for at retfærdiggøre internationale transaktioner. I 2023 estimerede tænketanken Global Financial Integrity, at op mod 80 % af de globale illegale midler blev flyttet gennem TBML.

Derudover spiller traditionelle uformelle værdioverførselssystemer som hawala en rolle, mens smugling af kontanter er på vej tilbage, hvor kurérer transporterer store pengesummer via fly eller logistikfirmaer.

Kriminelle investeringer i fast ejendom

Kriminelle grupper investerer ofte deres ulovlige penge i stabilt placerede markeder som Nordamerika og Europa. En rapport fra maj 2024 viste, at mindst 2,6 milliarder dollars i hvidvaskede midler var blevet investeret i kommerciel ejendom i USA, især i Florida, Californien og New York. Dubai er også blevet et vigtigt knudepunkt for hvidvaskning, da byen har en lav beskatning og svage håndhævelsesmekanismer mod finansiel kriminalitet.

Terrorfinansiering: En voksende trussel

Selvom hvidvaskning af penge og terrorfinansiering ofte nævnes sammen, adskiller de sig ved, at terrorfinansiering fokuserer på at skjule pengenes destination snarere end deres oprindelse.

I Europa og Nordamerika har terrorfinansiering tidligere haft mindre prioritet i forhold til andre finansielle kriminalitetsområder, da grupper som Al-Qaeda og Islamisk Stat (IS) har haft begrænset operationel kapacitet. Dog har myndigheder genoplivet indsatsen mod terrorfinansiering, især med fokus på grupper som Hizbollah og Irans Revolutionsgarde (IRGC).

I februar 2024 afslørede en undersøgelse, at en tysk bank, Varengold Bank AG, angiveligt havde hjulpet IRGC med at sende midler fra ulovlige oliesalg til Hizbollah. Derudover har de europæiske myndigheder identificeret misbrug af markedet for luksusvarer, hvor terrorgrupper har investeret i kunst og antikviteter som en måde at opbevare og overføre midler.

Desuden har crowdfunding fået fornyet opmærksomhed som en mulig kilde til terrorfinansiering. Islamiske ekstremistiske grupper og højreekstreme netværk har tidligere forsøgt at udnytte online crowdfunding-platforme og sociale medier til at samle penge. I 2024 har myndigheder registreret en stigning i donationer til pro-IS-grupper i Sydøstasien via kryptovaluta samt øget finansiel støtte til Hamas efter begivenhederne i oktober 2023.

Udviklingen i Europa: Stigende organiseret kriminalitet

En rapport fra Europol i juli 2024 afslørede en stigende involvering af organiserede kriminelle grupper i menneskesmugling, narkotikahandel, våbensmugling og svindel. Italiensk politi afslørede i september 2024 et internationalt narkotikakartel, hvor både latinamerikanske, albanske og kinesiske hvidvaskere spillede centrale roller.

Derudover er europæiske offentlige midler blevet mål for organiseret kriminalitet. I marts 2024 rapporterede EU’s anklagemyndighed (EPPO), at svindel mod EU-midler var steget markant, især i programmer som NextGenerationEU, der finansierer grøn omstilling. En væsentlig del af disse svindler involverede momsbedrageri (VAT-fraud), der i 2023 alene udgjorde over 12,5 milliarder dollars i tab for EU’s økonomi.

Italienske mafiaorganisationer har desuden udnyttet den grønne omstilling ved at infiltrere sektorer som vedvarende energi og landbrugsudvikling. Ifølge den italienske finanstilsynsmyndighed UIF har OCG’er opnået adgang til statsfinansierede projekter i milliardklassen.

Fremtiden for finansiel kriminalitet

Hvidvaskning af penge i 2025 er blevet en kompleks, globaliseret industri, hvor både traditionelle og moderne metoder kombineres. Mens kontanter stadig spiller en rolle, er kryptovaluta, handelbaseret hvidvaskning og alternative værdioverførselsmetoder blevet mere fremtrædende.

Organiserede kriminelle grupper vil fortsætte med at tilpasse sig og udvikle nye metoder for at omgå lovgivning og finansielle reguleringer. Uden en stærkere, koordineret indsats fra myndigheder og internationale organisationer vil finansiel kriminalitet fortsat udgøre en alvorlig trussel mod den globale økonomi.

Læs hele rapporten her.

Separatistiske terrorister stod for det største antal angreb med 70 fuldførte handlinger, hvilket understreger den vedvarende trussel fra grupper som Fronte di Liberazione Naziunale Corsu (FLNC) og Ghjuventù clandestina Corsa (GcC) i Korsika. Disse grupper fortsatte med at udføre angreb, mens Partiya Karkerên Kurdistanê (PKK) var aktiv med fundraising, rekruttering og propaganda i flere EU-lande.

Jihadistisk terrorisme udgjorde den mest dødelige trussel med seks dræbte og tolv sårede som følge af fem fuldførte angreb. Denne form for terrorisme var også ansvarlig for det højeste antal anholdelser, da 334 personer blev arresteret for jihadistisk terrorrelaterede forbrydelser. Dette repræsenterer en betydelig stigning i arrestationer sammenlignet med 2022.

Den 7. oktober 2023 udførte Hamas et omfattende terrorangreb mod Israel, som efterfølgende førte til en militær modreaktion i Gaza. Denne konflikt har skabt global opmærksomhed og givet grobund for yderligere radikalisering. Terrorgrupper har udnyttet situationen til at opfordre til vold, rekruttere nye medlemmer og samle midler. I den bredere regionale kontekst skaber den voksende konfrontation mellem Hezbollah og Israel bekymring for EU’s sikkerhed. Hezbollah, en shiamuslimsk organisation med tætte bånd til Iran, har været aktiv i rekruttering af sårbare grupper og organiseret kriminalitet for at udføre voldelige angreb, også på europæisk jord.

Højreorienterede terrortrusler var primært drevet af accelerationistiske ideologier, hvor unge individer spillede en stadig større rolle som propagandaskabere, rekrutter og organiserere af angreb. To højreorienterede angreb blev forhindret. Venstreorienterede og anarkistiske grupper fortsatte med at mobilisere omkring anti-statslige og klimaorienterede narrativer, hvor solidaritet med fængslede anarkister fungerede som en vigtig drivkraft bag voldelige handlinger.

Teknologisk udvikling og nye trusler

Terrorgrupper og voldelige ekstremister udnytter i stigende grad moderne teknologi som kunstig intelligens (AI) og 3D-print til at fremme deres mål. AI anvendes blandt andet til at sprede propaganda, skabe falske identiteter og undgå myndighedsovervågning. AI bruges også til at omgå indholdsmoderering og sprede desinformation. Samtidig udgør virtuelle træningsmiljøer og metaverset en ny risiko, hvor ekstremister kan simulere angreb og træne i realistiske omgivelser.

Yderligere, søger trusselaktører online materialer og manualer til fremstilling af våben, droner og kemiske midler.

Unge og sårbare som mål

En bekymrende tendens er involveringen af unge voksne og mindreårige i terroraktiviteter. Disse grupper tiltrækkes ofte af ekstremistiske ideologier online og viser en stigende villighed til at anvende vold. Ensomme aktører er sjældent isolerede, men indlejret i online-fællesskaber, der fremmer vold.

I 2023 var flere unge involveret i planlægning af angreb, produktion af propaganda og opfordring til vold. Mange af disse unge er ikke knyttet til specifikke grupper, men er en del af virtuelle fællesskaber, der fremmer vold. Terrororganisationer retter sig strategisk mod unge, da de er mere påvirkelige og hurtigere til at handle. Desuden tilpasser ekstremistiske grupper deres budskaber til unges præferencer ved at bruge korte videoer, musik og billeder.

De forhindrede angreb illustrerer den voksende trussel fra såkaldte “lone actors”, ofte unge mænd, der agerer alene, men som er stærkt påvirket af højreekstremistisk propaganda online. Disse individer kombinerer typisk ideologier som nynazisme, racisme, antisemitisme og anti-islamisme med konspirationsteorier og anti-etablissement-retorik. De blander også nye narrativer som øko-fascisme og incel-ideologier, hvilket skaber en kompleks og voldelig ideologisk blanding.

Mange højreekstremister er ikke tilknyttet faste grupper, men søger ligesindede i onlinefællesskaber. Her udsættes de for voldelig propaganda, der ofte glorificerer tidligere angreb og angribere, som bliver hyldet som “helte” eller “helgener”. Angrebsmetoder, som inkluderer våbensmugling og produktion af propaganda, fremhæves og deler plads med incitamenter til at udføre voldelige handlinger.

Gamingplatforme og sociale medier er også blevet arenaer for rekruttering, hvor unge bliver eksponeret for højreekstremistiske budskaber, der ofte appellerer til deres fælles sprog og interesser. Denne generation er kendetegnet ved en evne til at blande klassiske højreekstreme temaer med populistiske og antiglobaliserende narrativer.

Finansiering og organisatoriske forbindelser

Kryptovalutaer bruges fortsat til finansiering af terrorisme, hvor der ses en bevægelse fra Bitcoin mod mere stabile kryptovalutaer. Derudover er der observeret forbindelser mellem terrorisme og organiseret kriminalitet, om end disse primært er opportunistiske. Samarbejde om finansiering, våbenhandel og logistik er eksempler på, hvordan de to miljøer overlapper.

Jihadistiske grupper finansierer deres aktiviteter gennem en kombination af ulovlige og lovlige midler. Midler fra bedrageri, tyveri, narkotikasalg og frivillige donationer blev brugt til at støtte IS-tilhængere og lette FTF-bevægelser i og omkring nordøstlige Syrien. Landene omkring konfliktzoner, som Tyrkiet, fungerede gentagne gange som transitpunkter for terrorfinansiering.

Højreekstremistiske grupper finansierer deres aktiviteter via både lovlige og ulovlige kanaler. Donationer, medlemsgebyrer, musik- og sportsarrangementer samt salg af merchandise med højreekstreme budskaber udgør en væsentlig del af deres indtægter. Onlinebetalinger, kryptovaluta og crowdfunding er også i vækst som finansieringskilder. Midlerne bruges blandt andet til juridisk bistand, finansiering af demonstrationer og produktion af propagandamateriale.

Flere personer i højreekstremistiske miljøer har en kriminel baggrund og forbindelser til organiseret kriminalitet, som giver adgang til våben og andre ulovlige varer. Undersøgelser har afsløret forbindelser mellem højreekstremistiske grupper og kriminelle netværk, hvilket udgør en ekstra sikkerhedstrussel.

Der er rapporteret tilfælde, hvor materiale om seksuelt misbrug af børn er blevet fundet hos mistænkte i højreekstremistiske miljøer i EU. Dette viser, hvordan højreekstremistiske netværk også kan være knyttet til andre alvorlige former for kriminalitet.

Terrorisme i Europa 2023: Et overblik

I 2023 blev der registreret 120 terrorangreb i EU. Ud af disse blev 98 angreb fuldført, 9 mislykkedes, og 13 blev forhindret. De fleste angreb fandt sted i Frankrig (80) og Italien (30), efterfulgt af Tyskland (3), Spanien (3), Belgien (2), Grækenland (1) og Luxembourg (1). Dette repræsenterer en markant stigning sammenlignet med 2022 (28 angreb) og 2021 (18 angreb).

De fleste angreb (70), som alle blev gennemført, blev tilskrevet separatistiske terrorgrupper i Korsika, Frankrig. Derudover blev 32 angreb forbundet med venstreorienteret og anarkistisk terrorisme. Heraf blev 23 gennemført, 8 mislykkedes, og 1 blev forhindret. Størstedelen af disse angreb fandt sted i Italien, med enkelte tilfælde i Grækenland og Spanien.

I 2023 blev der registreret 14 jihadistiske terrorangreb i EU, sammenlignet med 6 i 2022. Fem angreb blev gennemført, heraf to i Frankrig og ét i henholdsvis Belgien, Tyskland og Spanien. Jihadistisk terrorisme var den mest dødelige form for terrorisme med 6 dræbte og 12 sårede.

To højreorienterede terrorangreb blev forhindret i Luxembourg og Frankrig, hvilket markerer et fald i forhold til 2022 (4 angreb) og 2021 (6 angreb).

Mål og metoder

Når målene blev rapporteret, var kritisk infrastruktur (15 tilfælde), private virksomheder (7), civile (4) og politibetjente (3) de primære mål. De mest anvendte metoder var brandstiftelse (20 tilfælde), bomber (8), hærværk (6), knivangreb (6) og skyderier (5).

Arrestationer og retssager

I alt blev 426 personer arresteret for terrorrelaterede forbrydelser i 22 EU-medlemslande, hvilket er en stigning fra 380 i 2022 og 388 i 2021. Flest arrestationer fandt sted i Spanien (84), Frankrig (78), Belgien (75) og Tyskland (51).

De fleste arrestationer var relateret til jihadistisk terrorisme (334), hvilket er en markant stigning fra 266 i 2022. Arrestationer for højreorienteret terrorisme faldt til 26 fra 45 i 2022, mens arrestationer for venstreorienteret og anarkistisk terrorisme (14) også faldt en smule. Separatistisk terrorisme stod for 25 arrestationer, hvilket var højere end i 2022 (18).

De primære årsager til arrestationer var medlemskab af en terrororganisation (120 tilfælde), planlægning eller forberedelse af angreb (65 tilfælde) og finansiering af terrorisme (42 tilfælde).

Af de arresterede var 85 % mænd (351 personer) med en gennemsnitsalder på 20 år, mens de 64 arresterede kvinder havde en gennemsnitsalder på 27 år. Størstedelen (221 personer) var EU-statsborgere, mens 147 var ikke-EU-borgere.

I lande som Kroatien, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Rumænien og Sverige førte alle retssager vedrørende terrorforbrydelser til domfældelser. I andre medlemslande blev nogle af de tiltalte, der blev frikendt for terrorrelaterede forbrydelser, dømt for andre kriminelle handlinger såsom ulovlig våbenbesiddelse og deltagelse i organiseret kriminalitet.

Internationale forbindelser og netværk

Identificerede terrorceller i EU har ofte transnationale forbindelser til Centralasien og Kaukasus. Islamisk Stat Khorasan-provinsen (ISKP) er blevet en central aktør med voksende indflydelse og potentiale for at koordinere angreb i EU. Samtidig blev der registreret bevægelser af udenlandske terrorister (FTF’er), der forsøgte at komme ind i EU med falske dokumenter eller gennem menneskesmuglere.

EU’s fremtidige udfordringer

Med stigende kompleksitet og forskelligartede terrortrusler kræver EU’s sikkerhedssituation øget samarbejde på tværs af medlemslandene. Fokus bør rettes mod forebyggelse, teknologisk overvågning og imødegåelse af radikalisering, især blandt unge.

Terrortruslen i EU er en realitet, der kræver vedvarende opmærksomhed og tilpasning for at sikre borgernes sikkerhed.

Hele rapporten fra FE kan læses her.

Terrortruslen i Europa Stiger

En af de mest markante udviklinger er stigningen i terrortruslen i Europa. Efter en kort periode med relativ ro er antallet af terrorangreb og forsøg herpå igen steget. Krigen i Gaza har været en betydelig faktor, som har radikaliseret militante islamistiske miljøer både i og uden for Europa. Specifikt er Islamisk Stats undergruppe, ISKP, blevet en fremtrædende trussel med gentagne mobiliseringer og opfordringer til angreb i Vesten.

I 2023 og 2024 blev der registreret flere forsøg på terrorangreb, ofte med simple midler som knive. Dog har myndighedernes effektive indsats med at forhindre større angreb begrænset antallet af dræbte betydeligt. De mest prioriterede mål i 2023 relaterede sig til koranskændinger, mens fokus i 2024 har skiftet til krigen i Gaza.

Højreekstremisme: En Parallelt Oprettende Trussel

Højreekstremistiske miljøer er også en vedvarende kilde til bekymring. Digitale platforme bliver brugt til at sprede ekstremistisk propaganda og mobilisere til vold. Sommerens uroligheder i Storbritannien i 2024 viste, hvordan misinformation hurtigt kan eskalere til voldelige handlinger rettet mod minoritetsgrupper. Sociale medier spiller en central rolle i denne udvikling, trods forsøg på at begrænse ekstremistisk indhold.

Ny Teknologi i Terroristernes Hænder

Terrorgrupper er blevet hurtige til at udnytte ny teknologi som kunstig intelligens (AI). AI bruges blandt andet til at producere propaganda i øget mængde og kvalitet, hvilket gør det svært for sociale medieplatforme at censurere. Fremtidige teknologier som deepfakes kan forværre situationen yderligere, da de giver terrorister mulighed for at skabe overbevisende falske videoer og lydklip.

Krypteringsløsninger og kryptovalutaer bidrager ligeledes til at anonymisere terrorgruppers kommunikation og finansiering, hvilket gør det svært for myndigheder at efterforske deres aktiviteter.

Ruslands Økonomi: Drevet af Krigsøkonomi

Rusland er fortsat en central aktør i de globale sikkerhedspolitiske spørgsmål. Landets økonomi er i stigende grad afhængig af militær oprustning og olieeksport, hvilket skaber en skrøbelig situation. De enorme omkostninger ved krigen i Ukraine og den militære opbygning har skabt lav arbejdsløshed og reallønsfremgang, men samtidig bidraget til inflation og øget pres på det private forbrug.

Rusland forsøger i stigende grad at hemmeligholde sine økonomiske nøgletal, hvilket gør det vanskeligt at vurdere landets reelle økonomiske tilstand. Derudover er landets afhængighed af Kina og olieeksporten en sårbarhed, da internationale sanktioner begrænser Ruslands adgang til globale markeder.

Konflikter i Mellemøsten og Afrika

De mange konflikter i Mellemøsten og Afrika fortsætter med at skabe destabilisering, som øger risikoen for terror og migration mod Europa. Krigen i Gaza og Libanon har sat en stopper for forsøg på forsoning mellem Israel og de arabiske lande. Samtidig arbejder magter som Tyrkiet og Saudi-Arabien strategisk for at styrke deres relationer til både Vesten, Rusland og Kina, hvilket svækker Europas muligheder for at påvirke udviklingen.

Danmarks Fremtidige Udfordringer

Den samlede trusselsvurdering for Danmark er alvorligere, end den har været i mange år. Den vedvarende destabilisering i nærområderne, kombineret med Ruslands aggressive politik og stigende terrortrusler, stiller krav til en skarpere og mere effektiv dansk sikkerheds- og udenrigspolitik. FE’s rapport understreger behovet for konstant overvågning og strategiske beslutninger for at sikre Danmarks nationale sikkerhed i en stadig mere uforudsigelig verden.

Hele rapporten kan læses her.

I september 2014 vedtog FN’s Sikkerhedsråd enstemmigt resolution 2178, som adresserede den stigende trussel fra udenlandske terroristkrigere (Foreign Terrorist Fighters, FTF’er), især dem rekrutteret af grupper som Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL eller Da’esh) og andre al-Qaida-relaterede organisationer. Sikkerhedsrådet udtrykte bekymring over den øgede brug af kommunikationsteknologi til at finansiere og lette FTF’ers rejser og aktiviteter, og understregede behovet for at afbryde finansieringsstrømme, samtidig med at man respekterer international lovgivning om menneskerettigheder, flygtninge og humanitær ret.

2011-2016: Rekordstor strøm af FTF’er til Irak og Syrien

I perioden fra 2014 til 2016 rejste over 42.000 personer fra mere end 120 lande for at slutte sig til terrororganisationer. Finansieringen i denne periode var præget af selvfinansiering via personlige opsparinger og traditionelle pengeoverførselsmetoder. Mange FTF’er brugte deres midler til rejseomkostninger og udstyr, ofte med synlige finansielle spor ved grænseområder, hvor der blev benyttet hæveautomater og lokale pengeoverførselsagenter.

2018 og frem: Spredning og diversificering

Efter 2018 skiftede fokus fra store strømme af FTF’er til Irak og Syrien til mere decentraliseret rekruttering og finansiering i forskellige regioner, herunder Afrika og Centralasien. Mobile pengeoverførsler og virtuelle aktiver blev mere udbredte, mens traditionelle metoder som hawala og kontante kurérer fortsat blev brugt. Terrorgrupper som ISIL-K begyndte at oprette netværk, der forbinder Centralasien og Europa, og der blev rapporteret om rekruttering af FTF’er i Afrika, især i Somalia.

Finansielle strategier og teknologisk udvikling

Terrororganisationer har tilpasset sig øget international overvågning med mere sofistikerede finansieringsmetoder. Tidligere afhængighed af personlige midler og traditionelle bankoverførsler er gradvist blevet suppleret med brug af kryptovalutaer, falske bankkort og crowdfunding via sociale medier. ISIL har eksempelvis udnyttet mobilbetalinger og hawala-netværk til at overføre midler mellem regioner, mens decentraliserede finansieringsmodeller har gjort det vanskeligere at opdage og stoppe finansielle netværk.

Skiftende behov og udgifter

Fra at finansiere rejse- og leveomkostninger i konfliktzoner er midler nu ofte rettet mod reintegration af tilbagevendte FTF’er, bestikkelse af lokale embedsmænd og opbygning af nye netværk. Derudover bruges midler på at udvikle sikre kommunikationsværktøjer og teknologisk infrastruktur, hvilket understøtter terrorgruppernes evne til at operere globalt.

Fremtidige tendenser

1. Decentralisering: Terrorgrupper bliver mere decentraliserede, hvilket gør det sværere at opdage deres finansieringsmetoder.
2. Teknologiske fremskridt: Øget brug af kunstig intelligens og nye finansielle teknologier kan komplicere overvågning yderligere.
3. Krydsning med organiseret kriminalitet: Finansieringsaktiviteter bliver ofte sammenflettet med transnational organiseret kriminalitet.
4. Blandet brug af metoder: Kombinationen af traditionelle og moderne finansieringsmetoder, som kryptovaluta og kontante kurérer, skaber nye udfordringer.

Vejen frem

For at imødegå den udviklende trussel vil FN’s Counter-Terrorism Executive Directorate (CTED) fortsætte med at overvåge og analysere tendenser i FTF-finansiering. Dette arbejde understøtter medlemsstaternes indsats for at tilpasse deres modforanstaltninger til den konstant skiftende trussels- og finansieringslandskab.

Anvendelsen af kryptovaluta som finansieringsmekanisme er blevet mere udbredt blandt terrorgrupper som Hamas, Hizbollah, den palæstinensiske Islamisk Jihad (PIJ) og Islamisk Stat Khorasan (ISK). Disse grupper bruger kryptovalutaer til at omgå detekterings- og antiterrorforanstaltninger. Den israelske forsvarsministerium meddelte, at de efter angrebene den 7. oktober beslaglagde omkring 41 millioner dollars fra Hamas og 94 millioner dollars fra PIJ i kryptovaluta fra 2019 til 2023. ISK har desuden forladt Bitcoin og Tether til fordel for Monero, en anonymitetsfokuseret kryptovaluta.

Læs den fulde artikel her.

Den stigende brug af anonymitetsfokuserede kryptovalutaer

Særligt anvendelsen af privatlivsorienterede valutaer som Monero af ISK udgør en stor udfordring for antiterror-foranstaltninger, da Monero er designet til at skjule transaktionsbeløb, afsender og modtager. På trods af bestræbelser fra blandt andet det amerikanske finansministerium og israelske myndigheder på at beslaglægge kryptovaluta-konti tilhørende terrororganisationer, gør decentraliseringen og anonymiseringen af kryptovalutaer det fortsat vanskeligt at spore og blokere donationer og finansiering af terror.

Kryptovalutaens decentraliserede struktur

Kryptovalutaernes blockchain-teknologi gør dem interessante for terrorgrupper. En blockchain består af blokke, hver indeholdende en liste af transaktioner, der er linket til hinanden med kryptografiske hashes. Dette decentraliserede system betyder, at data ikke gemmes på en enkelt server, men på tværs af et netværk af computere (noder), hvilket gør det svært at ændre eller spore transaktioner. Dette giver kryptovalutaer en grad af sikkerhed og gennemsigtighed, men også autonomi, som kan misbruges af kriminelle.

Kryptovaluta og sociale medier som indsamlingsteknik

Flere terrororganisationer, som Hamas og ISK, har brugt sociale medier til at anmode om donationer i kryptovaluta for at undgå sporbarhed. Selvom Hamas i april 2023 meddelte, at de ville reducere deres Bitcoin-donationer, har de fortsat modtaget betydelige midler i andre kryptovalutaer som Ethereum og Tether. I oktober rapporterede israelske myndigheder om store beslaglæggelser fra Hamas og PIJ. IS og dets affilierede grupper er ligeledes tidlige brugere af kryptovaluta til finansiering, og det er især blevet mere almindeligt i regioner som Vestafrika og Centralasien, hvor IS er aktiv med indsamling af Monero-donationer.

Monero og kryptovaluta-mixing som komplekse udfordringer

Terrorgrupper tilpasser sig til privatlivsfokuserede kryptovalutaer som Monero, der gennem stealth-adresser og ring-signaturer skjuler transaktionernes afsender og modtager. Grupper som Hamas benytter også teknologier til at beskytte deres kryptovalutaadresser, så myndighederne har sværere ved at beslaglægge midlerne. Mixing-tjenester som Tornado Cash er yderligere et værktøj, der bruges til at forvirre sporingen af kryptovalutaer ved at sammenblande midler fra forskellige brugere.

Behovet for et globalt samarbejde

Selvom kryptovalutaer ikke er den primære finansieringskilde for terrorisme, vokser deres betydning, hvilket kræver et øget samarbejde mellem myndigheder og private finansielle institutioner. Den korte, men tiltagende historie med kryptovalutaer blandt terrorgrupper viser, at disse organisationer er i stand til at tilpasse sig nye sikkerhedsforanstaltninger. Det bliver derfor afgørende, at alle aktører – herunder banker, internationale organisationer og antiterror-myndigheder – arbejder tættere sammen om at lukke de sikkerhedshuller, som kan udnyttes.