Rapporten kortlægger de mest udbredte svindelmetoder og identificerer sårbarheder i de nordiske lande. Samtidig giver den anbefalinger til, hvordan samfundet kan bekæmpe denne trussel i fællesskab.

Læs hele rapporten her.

Tillid som svaghed

De nordiske lande er kendt for deres høje niveau af tillid – både mellem borgere og til offentlige institutioner. Denne tillid fremmer nemme og sikre økonomiske transaktioner, men det gør også befolkningen sårbar over for udnyttelse af svindlere. Nordens velstand og åbne økonomier, der er afhængige af international handel, øger også risikoen for svindel, især i takt med digitaliseringen af både arbejds- og privatliv.

I 2023 blev næsten 260.000 svindelsager anmeldt til politiet i de nordiske lande, hvilket resulterede i en anslået gevinst på 828 millioner euro for svindlere. Mange tilfælde går dog uanmeldt, hvilket gør det samlede tab endnu større.

De mest udbredte svindelmetoder

Rapporten fremhæver fem af de mest udbredte svindelmetoder i Norden:

1. Banksvindel: Svindlere udgiver sig ofte for at være IT-support, politi eller bankansatte og narrer ofre til at give adgang til deres bankkonti gennem social manipulation.
2. Investering i kryptovaluta: Svindlere opbygger tillid over tid og overbeviser ofre om at investere i fiktive kryptovalutaplatforme via sociale medier eller datingapps.
3. Business Email Compromise (BEC): Her målrettes virksomheder gennem social manipulation. Svindlere udgiver sig ofte for at være en direktør og får derved virksomheder til at overføre penge til falske konti.
4. Romantisk svindel: Svindlere opbygger langsomt en relation med offeret via datingapps eller sociale medier, inden de beder om penge.
5. E-handelssvindel: Svindlere annoncerer varer online, modtager betaling, men leverer aldrig varen.

Svindlerne og deres metoder

Mange svindlere opererer på tværs af grænserne i Norden, og flere har tilknytning til organiseret kriminalitet. En stor del af svindlerne er unge mænd med nordisk statsborgerskab, og deres metoder bliver stadig mere sofistikerede, ofte takket være let tilgængelige teknologiske værktøjer.

Svindeloperationerne sker ofte uden for politiets rækkevidde, da pengene hurtigt flyttes udenlands via komplekse transaktioner. Det gør det både dyrt og tidskrævende at efterforske sagerne, hvilket ofte resulterer i, at svindlerne slipper ustraffet.

Forebyggelse og fremtidige tiltag

Flere nordiske lande har iværksat tekniske foranstaltninger for at bekæmpe svindel. I Island har banker ændret funktionaliteten af Google Pay og udenlandske overførsler for at forhindre hackere i at få adgang til kundernes konti. Finland har indført tekniske filtre i deres telekommunikationsinfrastruktur, hvilket gør det sværere for svindlere at gennemføre falske opkald.

De nordiske lande har også afholdt oplysningskampagner for at øge bevidstheden om svindel. Mens nogle initiativer har haft succes, som f.eks. faldet i CEO-svindel i Danmark og Island, har andre, som Sveriges postkortkampagne til ældre borgere, haft begrænset effekt.

Teknologiske og juridiske udfordringer

Den teknologiske udvikling skaber både muligheder og udfordringer. Svindlernes kreative metoder ændrer sig hurtigt, og politiet kæmper for at følge med. Der er behov for mere automatisering i politiets processer og et bedre samarbejde på tværs af grænserne. Desuden er der behov for lovændringer, der muliggør bedre informationsdeling mellem banker, telekommunikationssektoren og politiet.

Nordens veludviklede velfærdssystem og den store mængde offentligt tilgængelig information om borgere og virksomheder gør regionen sårbar over for manipulation. Samfundet må styrke sine forsvarsmekanismer mod svindel og fremtidssikre det mod den teknologiske udvikling, der kan øge kompleksiteten af online svindel.

Derudover bør der lægges pres på teknologigiganter, der tjener penge på annoncer, der fremmer svindel, såsom falske investeringsmuligheder. Dette kan ske gennem lovændringer, der tvinger platformene til at kontrollere annoncer før offentliggørelse.

Svindel i Norden er en voksende trussel, og det kræver en koordineret indsats for at beskytte borgerne mod denne form for kriminalitet.

Læs hele rapporten her.

Det har været et travlt år for Eurojust. Ud over et hav af anholdelser har organisationen også bidraget til beslaglæggelsen af narkotika til en værdi af næsten 26 milliarder euro, hvilket er mere end dobbelt så meget som i 2022.

Siden marts 2023 har Eurojust været aktivt involveret i EU’s Freeze and Seize Task Force, der blev oprettet af Europa-Kommissionen for at sikre effektiv implementering af EU’s sanktioner mod navngivne russiske og hviderussiske oligarker i hele EU.

NØGLETAL

• EUR 1,1 milliarder i kriminelle aktiver beslaglagt/frosset
• Narkotika til en værdi af EUR 25,6 milliarder beslaglagt
• 4249 mistænkte anholdt og/eller udleveret
• 1734 nye svindel- og bedragerisager, 2456 verserende fra tidligere år
• 835 nye sager om hvidvaskning af penge, 1389 verserende fra tidligere år
• 70 nye terrorsager, 135 verserende fra tidligere år
• 111 nye korruptionssager, 345 verserende fra tidligere år
• Næsten 70% af de kriminelle netværk, der opererer i EU, bruger hvidvaskning af penge til at finansiere deres aktiviteter og skjule deres aktiver.
• Korruption er en nøglefaktor i de fleste kriminelle operationer, med 60% af de kriminelle netværk, der opererer i EU, som bruger korrumperende metoder til at opnå deres ulovlige mål.
• Mængden af aktiver konfiskeret fra kriminelle netværk af retslige og retshåndhævende myndigheder forbliver under 2% af de årlige indtægter fra organiseret kriminalitet.
• Organiseret kriminalitets overskud fra ulovlige aktiviteter anslås til omkring EUR 139 milliarder om året.
• Mere end 80% af de kriminelle netværk, der er aktive i EU, bruger lovlige forretningsstrukturer til at facilitere og skjule forbrydelser samt hvidvaske kriminelle overskud.
• Mere end 70% af de kriminelle netværk, der opererer i EU, bruger korrumperende metoder til at facilitere kriminel aktivitet eller forhindre retshåndhævelse eller retslige procedurer.

I 2023 håndterede Eurojust over 13.000 sager inden for 13 kategorier af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet, herunder cyberkriminalitet, hvidvaskning af penge, menneskehandel og miljøkriminalitet. De tre mest almindelige kriminalitetstyper, som agenturet behandlede, var svindel og bedrageri, narkotikahandel og hvidvaskning af penge. To tredjedele af alle sager, Eurojust arbejdede med i 2023, involverede en af disse kriminalitetstyper.

Svindel og bedrageri var den hyppigst behandlede kriminalitetstype med over 4.000 sager, mens mere end 2.400 sager vedrørte narkotikahandel, og over 2.200 sager handlede om hvidvaskning af penge. Derudover støttede Eurojust et stort antal igangværende sager fra tidligere år på tværs af alle kriminalitetstyper, og antallet af nye sager, der blev henvist til Eurojust, steg i næsten alle kriminalitetskategorier i 2023 sammenlignet med 2022.

Der var også en stigning på omkring 20% i antallet af nye sager om hvidvaskning af penge, organiseret kriminalitet og intellektuel ejendomskriminalitet.

Bekæmpelse af terrorisme er fortsat en vigtig søjle i Eurojusts operationelle arbejde. I 2023 fortsatte agenturet med at støtte et stort antal efterforskninger og retsforfølgninger i EU-medlemsstater og tredjelande, med en stigning på 30% i antallet af nyregistrerede sager sammenlignet med 2022. I nogle sager omfattede efterforskningen også mord, kidnapning, hvidvaskning af penge, computerbedrageri, dokumentfalsk, ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer, narkotikahandel, menneskehandel, racisme, fremmedhad eller andre organiserede kriminelle aktiviteter.

Økonomisk kriminalitet udgør en voksende trussel mod økonomien og integriteten af finansielle systemer. Disse forbrydelser omfatter svindel, hvidvaskning af penge, korruption og forfalskning og rammer enkeltpersoner, virksomheder og offentlige institutioner.

I 2023 forblev svindel og bedrageri den mest behandlede kriminalitetstype hos Eurojust med over 4.000 sager. Agenturet håndterede en stigning på 15% i nye sager i 2023 sammenlignet med 2022, i tillæg til næsten 2.500 igangværende sager fra tidligere år. Svindel via online handelsplatforme forblev en tendens i investeringssager registreret hos Eurojust. Disse multilateral investeringssager, der involverer et stigende antal ofre i hele EU, drager fordel af den grænseoverskridende retlige samarbejde, som Eurojust faciliterer.

Som i de foregående år var hvidvaskning af penge blandt de tre mest behandlede kriminalitetstyper hos agenturet i 2023. 20% flere hvidvasksager blev åbnet hos agenturet i 2023 sammenlignet med 2022. Eurojust oplevede en stigning i brugen af alle dets retlige værktøjer og tjenester inden for dette område, herunder fælles efterforskningsteam (JITs), koordineringsmøder og aktionsdage.

I 2023 håndterede Eurojust et højere antal sager om organiseret kriminalitet og arrangerede flere koordineringsmøder for at adressere denne kriminalitetstype sammenlignet med året før. Agenturet håndterede 1.000 sager, hvoraf omkring halvdelen var nyåbnede i 2023.

Eurojust håndterede en række organiserede kriminalitetssager, herunder narkotikahandel, menneskehandel, hvidvaskning af penge, røveri og bedrageri. ’Ndrangheta, en af verdens mest magtfulde mafia-lignende kriminelle netværk, er ansvarlig for en stor del af Europas kokainhandel kombineret med systematisk hvidvaskning af penge, bestikkelse og vold. I maj 2023 koordinerede agenturet en meget succesfuld fælles aktionsdag, der involverede 10 lande, hvor 132 medlemmer af ’Ndrangheta blev arresteret. Eurojust spillede en afgørende rolle i at sikre det vellykkede resultat af denne sag ved at yde vigtig støtte i begyndelsen af efterforskningerne samt efter aktionsdagen.

Samlet set har Eurojust i 2023 fortsat sin afgørende rolle i at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og sikre retfærdighed i hele EU.

Læs hele rapporten her.

Interpool udgav i slutningen af maj rapporten “Financial Fraud Assesment”.

Rapporten identificerer forskellige former for svindel, såsom identitetstyveri, investeringssvindel, kærlighedssvindel og forskudsbetaling, som de mest udbredte trusler. Disse svindelmetoder er særligt bekymrende, da mange ofre er tilbageholdende med at rapportere dem, hvilket fører til en mørketal af kriminalitetens reelle omfang og konsekvenser.

Ifølge INTERPOL’s Global Crime Trend Report fra 2022 udgør finansiel svindel en af de største trusler blandt medlemslandene. En stor del af de adspurgte forventer, at finansielle forbrydelser vil stige betydeligt de næste tre til fem år. Svindel har ofte en transnational karakter, hvor individer oftere rammes end virksomheder.

I 2023 støttede INTERPOL Financial and Anti-Corruption Centre (IFCACC) over 700 sager, der involverede omkring 1,2 milliarder USD. Blandt de mest rapporterede typer af svindel var BEC (Business Email Compromise) og investeringssvindel, efterfulgt af identitetstyveri, forskudsbetaling, kærlighedssvindel og phishing.

Teknologi spiller en central rolle i mange af disse forbrydelser. Brug af AI, store sprogmodeller og kryptovalutaer gør det muligt for kriminelle at eskalere deres aktiviteter med minimal investering. Nye metoder, som deepfakes, anvendes i stigende grad til online svindel, og tilgængeligheden af kriminalitet-som-en-service (CaaS) åbner mulighederne for nye cyberkriminelle.

INTERPOL har også identificeret en tendens til menneskehandel med henblik på tvungen online svindel. Ofre rekrutteres ofrene gennem falske jobannoncer og tvinges til at begå svindel fra såkaldte “scam centre”. Disse centre er dukket op i flere regioner, herunder Sydøstasien, Latinamerika og Afrika. Disse aktiviteter understreger kompleksiteten og den internationale karakter af moderne finansiel svindel.

Rapporten fremhæver også brugen af kryptovalutaer som Bitcoin, Tether og Etherum i forskellige svindelordninger. Tjenester fra Virtual Asset Service Providers (VASPs) som Binance og Skrill udnyttes ofte til at facilitere disse svindelnumre, især i Afrika, Asien og Europa. Kriminelle opretter også falske investeringsapps og spejler anerkendte investeringsplatforme for at narre ofre til at investere flere penge.

INTERPOL advarer om, at svindel med AI-genereret indhold og avancerede teknologier vil fortsætte med at stige. Svindlere bruger AI til at skabe overbevisende falske billeder og profiler, hvilket gør det sværere for ofre at opdage svindel. Derudover gør modeller som CaaS og Phishing-as-a-Service det lettere for mindre erfarne kriminelle at udføre sofistikerede svindelkampagner.

På europæisk plan udgør finansiel svindel en alvorlig trussel mod individer, virksomheder og offentlige institutioner. Over 80% af rapporterede svindelsager i nogle lande er cyber-relaterede. Svindlere udnytter krisesituationer, såsom konflikten i Ukraine og jordskælvet i Tyrkiet, til at narre ofre til at donere penge til falske humanitære formål.

Svindeloperationer er også knyttet til andre former for organiseret kriminalitet, herunder narkotikasmugling og handel med forfalskede varer. Disse kriminelle netværk udnytter teknologiske fremskridt og samarbejder på tværs af landegrænser for at maksimere deres indtægter fra svindel.

INTERPOL’s data og analyser viser, at finansiel svindel er en hurtigt voksende trussel, der kræver internationalt samarbejde og avancerede teknologiske løsninger for at blive bekæmpet effektivt. Som teknologi udvikler sig, vil også truslerne fra finansiel svindel blive mere komplekse, hvilket kræver løbende opmærksomhed og ressourcer fra retshåndhævende myndigheder verden over.

Læs hele rapporten fra Økokrim her.

Økokrims årsrapport for 2023, fokusere på myndighedens aktiviteter, resultater og mål for det forgangene år. Således etablerede Økokrim i 2023 en enhed dedikeret til det forebyggende arbejde mod svindel og hvidvask. I løbet af 2023 gennemførte enheden 28 forebyggende tiltag inden for områder som bedrageri, hvidvask, miljøkriminalitet, fiskerikriminalitet og dyrevelfærd. Flere af disse tiltag er baseret på information fra efterretninger.

Størstedel af rapporten omhandler forebyggelse af kriminalitet, som er en central strategi i Økokrims arbejde.

Økokrim fremhæver specielt et initiativ om at udvikle tiltag mod spoofing og smishing rettet mod norske borgere.

Økokrims årsrapport viser også en stigning af underretninger sammenlignet med året før. Det bliver bemærket at økonomisk kriminalitet, specielt bedragerisager, udgør størstedelen af underretningerne. Således er der tale om en stigning på over 800 underretninger, hvor af mange er relateret til bedrageri.

FREMHÆVEDE SAGER

I deres årsrapport fremhæver Økokrim et par sager, som har fyldt i 2023.

En af dem er en bedragerisag, som omhandlede mindst 400 ofre. Efterforskningen var omfattende og kompliceret da bedrageriet bredte sig ud over flere politikredse, samt at gerningsmændene var operationelt dygtige til at skjule sig. Blandt andet blev midlerne hævet i kryptovaluta ligesom der blev brugt falske identiteter.

En mand fra Moss blev idømt fem-et-halvt-års fængsel for bedrageri af 54 millioner norske kroner. Manden blev ligeledes idømt at betale erstatning på 60 millioner norske kroner, samt retten til at drive virksomhed i fem år. De 77 ofre troede, at de investerede i bygningsprojekter, men i virkeligheden brugte manden pengene privat på luksusvarer.

Læs den fulde årsrapport fra NCIK her

Nationalt Center for ItKriminalitet (NCIK) har onsdag udgivet deres årsrapport for 2023.

Årsrapporten indeholder de officielle tal fra NCIK om it-relateret økonomisk kriminalitet, samt en oversigt over anmeldelserne på alle NCIKs sagsområder.

Og ikke overraskende kan myndighederne melde om en markant stigning i antallet af anmeldelser om it-relateret kriminalitet. Der er nemlig tale om en rekordstor stigning på hele 30 procent i forhold til 2022.

Nøgletal

• NCIK modtog 35.254 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet i 2023. Det er det højeste antal anmeldelser nogensinde og en stigning på 30 procent i forhold til 2022
• Samhandel er stadig NCIKs største sagsområde og udgør ca. 35 procent af anmeldelserne
• Der er samlet set sket en stigning på 42 procent i antal anmeldelser fra 2019 til 2023
• Anmeldelser om misbrug af kortoplysninger er steget med 70 procent fra 2022 til 2023
• Der er registeret et fald på 20 procent i sager om kontaktbedrageri mod virksomheder
• Samtidig er der registeret et markant fald på 40 procent i antallet af anmeldelser om kreditbedrageri
• Der er sket en stigning i antallet af anmeldelser med sms som kontaktform på 130 procent i forhold til 2022
• Det rapporterede tab i telefonsvindelssager er opgjort til over 103 millioner kroner
• Kvinder over 70 år er den aldersgruppe, der hyppigst udsættes for telefonsvindel
• Aldersfordelingen blandt forurettede i smishinganmeldelserne fordeler sig jævnt mellem 20-70-årige, hvilbet betyder, at personer i alle aldersgrupper er sårbare over for svindlen
• Københavns Politikreds modtager flest anmeldelser (6.728), mens det er Nordsjællands Politikreds der modtager flest anmeldelser pr. 1.000 indbyggere (7,7)

_{Kilde: NCIK: Årsrapport om It-relateret Økonomisk Svindel}

Det fremgår af rapporten, at NCIK oplever, at det beløb den enkelte borger har mistet er begrænset. Tilgengæld ses der ofte gerningspersoner, der udsætter flere borgere for den samme tyoe bedrageri.

Samtidig fremhæver NCIK samhandel som fortsat værende den form for bedrageri, som udgør det største sagsområde i 2023. Ligeledes ses der en stor stigning på hele 70 procent i antallet om anmeldelser om kortoplysninger fra 2022 til 2023. Dette skyldes i følge NCIK, at implementering af tekniske løsninger for at beskytte danskere mod indbrud i netbank har ført til, at kriminelle retter deres fokus på misbrug af kortoplysninger.

Et område der ikke tilgengæld ikke fylder så meget er CEO-fraud, samt datingsvindel. Førstnævnte skyldes, i følge NCIK, at der har været stort forebyggelses. og mediemæssigt fokus på CEO-fraud i løbet af 2023.

Selvom der på nogle punkter er fald i antallet af sager med it-relateret kriminalitet, så ændrer det ikke på den samlede stigning på 30 procent. Netop derfor fremhæver NCIK også, at det kræver endnu sttørre fokus på forebyggelse og analyse af it-relateret økonomisk kriminalitet, samt en effektiv og skarp prioritering af sagerne ude i politikredsene.