Rapporten peger på, at virksomheder er attraktive for kriminelle aktører, fordi de giver en facade af legitimitet og samtidig gør det muligt at skjule eller sammenblande kriminelle og lovlige pengestrømme. I mange tilfælde indgår virksomheder som en central del af større hvidvasksystemer, hvor transaktioner flyttes hurtigt gennem flere selskaber og jurisdiktioner for at gøre sporingen vanskelig.

To typer virksomhedsanvendelse

Ifølge analysen anvendes virksomheder i hvidvask typisk på to forskellige måder.

Den første model er en langsigtet anvendelse, hvor et eller flere selskaber indgår i et mere permanent setup, som kan fungere i mange år. Her kan der være reel forretningsaktivitet, men hvor enkelte transaktioner eller pengestrømme indikerer hvidvask.

Den anden model er kortvarig brug af såkaldte slusselskaber, hvor virksomheder oprettes eller overtages med det ene formål at flytte kriminelle midler videre. Disse selskaber fungerer som forbrugsvare i et større setup: de bruges i en kort periode, tømmes for midler og ender ofte i konkurs.

De fleste af de identificerede virksomheder er små aktieselskaber med få ansatte og relativt begrænset omsætning. Samtidig peger analysen på, at nogle selskaber er såkaldte “historik-selskaber”, der overtages med eksisterende bankkonti og skatteregistreringer, hvilket gør dem attraktive i hvidvaskordninger.

Særligt udsatte brancher

Analysen viser, at visse brancher går igen i mistænkelige hvidvasksager. Det gælder især tjenesteintensive brancher som:

• byggeri
• restaurationsbranchen
• bilhandel
• transport
• engroshandel

Derudover ses også kapitalintensive sektorer som ejendom og finans i flere af sagerne.

Fælles for mange af virksomhederne er, at de enten har begrænset reel aktivitet eller driver en virksomhed, hvor det er relativt let at forklare store eller komplekse pengestrømme.

Internationale transaktioner og neobanker

Grænseoverskridende transaktioner indgår næsten altid i storskalig hvidvask gennem virksomheder. I mange tilfælde flyttes midler hurtigt til konti i andre europæiske lande.

Særligt konti i udenlandske neobanker fremhæves som en central kanal til at føre midler ud af Sverige. Transaktioner ses blandt andet til lande som Danmark, Holland, Tyskland, Polen, Spanien, Estland og Irland, mens transaktionsforgreninger mod Litauen og Belgien forekommer hyppigt.

Når midlerne først er flyttet ud af landet, vurderer Finanspolisen, at de ofte sendes videre til andre jurisdiktioner eller konverteres til andre aktiver.

Kompleks transaktionsstruktur og falsk dokumentation

Et centralt kendetegn ved mange af hvidvaskordningerne er brugen af komplekse og hurtige transaktionskæder. Midler flyttes gennem flere selskaber i hurtig rækkefølge og ofte med tilsyneladende legitime forklaringer.

Transaktioner forklares eksempelvis som:

• lån mellem selskaber
• tilbagebetaling af lån
• aktionærtilskud

Samtidig anvendes ofte falsk eller manipuleret dokumentation såsom fakturaer, kontrakter eller lønsedler for at legitimere betalingerne.

Et andet udbredt mønster er cirkelfakturering, hvor flere selskaber fakturerer hinanden for fiktive ydelser. Metoden kan både bruges til at flytte midler mellem selskaber og til kunstigt at øge omsætningen – eksempelvis for at opnå større kreditfaciliteter hos banker.

Kryptovaluta indgår i flere hvidvaskordninger

Analysen peger også på en stigende sammenhæng mellem virksomhedsbaserede hvidvaskordninger og kryptovaluta. I flere tilfælde indgår både kontanter, banktransaktioner og kryptotransaktioner i samme setup.

Kryptotransaktioner kan dog sjældent kobles direkte til svenske virksomheder eller virksomhedskonti. En forklaring kan være, at midlerne først flyttes ud af landet gennem banktransaktioner, før de konverteres til kryptovaluta i andre jurisdiktioner.

Stråmænd og identitetsmisbrug

Adgangen til stråmænd er en afgørende komponent i mange hvidvaskordninger. Slusselskaber registreres ofte med personer, der formelt indgår i bestyrelsen, men som i praksis ikke har kontrol over selskabet.

Disse personer kan være socialt udsatte og modtage mindre betalinger for at stille deres identitet til rådighed. I mange tilfælde skiftes bestyrelsen flere gange på kort tid, hvilket gør det vanskeligt for myndigheder og finansielle institutioner at opnå et klart overblik over selskabets reelle kontrolstruktur.

En udfordring for AML-systemet

Rapporten understreger, at virksomheder fortsat er underrepræsenteret i indberetninger om mistænkelig hvidvask. På trods af betydelige risici er virksomhedskunder i mange tilfælde genstand for færre indberetninger end privatpersoner.

For aktører omfattet af hvidvaskreglerne betyder det, at der fortsat er behov for at styrke overvågningen af virksomhedskunder – særligt når det gælder komplekse selskabsstrukturer, koncerninterne transaktioner og grænseoverskridende betalinger.

Ifølge Finanspolisen vil en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask i virksomhedssektoren kræve bedre gennemsigtighed omkring ejerskab, mere detaljeret information om koncernforhold samt en styrket rapportering af mistænkelige aktiviteter fra banker og andre rapporteringspligtige virksomheder.

For Europa og Norden betyder det, at sikkerhedspolitik ikke længere kun handler om militær styrke. Pengestrømme, energihandel, investeringer og adgang til teknologi spiller en stadig større rolle – også i forhold til kriminalitet, sanktionsomgåelse og hvidvask.

En ny verdensorden under opbygning

Ifølge rapporten bevæger verden sig væk fra den regelbaserede orden, som har domineret siden Anden Verdenskrig. Organisationer som BRICS og Shanghai Cooperation Organisation får større betydning, mens vestlige institutioner mister indflydelse.

Særligt Kina arbejder for en international orden baseret på statssuverænitet og ikke-indblanding. Samtidig udvikler landet – sammen med Rusland og Iran – alternative finansielle systemer, der kan mindske afhængigheden af vestlige banker og dollaren.

Hvis flere betalinger flyttes uden for det vestlige finanssystem, kan det gøre det sværere at opdage hvidvask og sanktionsbrud.

Tættere samarbejde mellem Kina, Rusland og Iran

Rapporten fremhæver et voksende samarbejde mellem Kina, Rusland og Iran.

Kina er blevet Ruslands vigtigste handelspartner og leverer både forbrugsvarer og teknologi, der kan bruges i militær produktion. Samtidig fungerer samarbejdet som en testplatform for metoder til at omgå vestlige sanktioner.

Handlen mellem de to lande er mere end fordoblet siden 2020. Selv om væksten bremsede lidt i 2025, arbejder de videre mod endnu tættere økonomisk integration og større uafhængighed af vestlige markeder.

Russisk “skyggeflåde” holder olieindtægterne i gang

Et centralt fund i rapporten er den russiske skyggeflåde – et netværk af tankskibe, der transporterer olie uden om sanktioner og prislofter.

Flåden består af flere hundrede ældre skibe med uklare ejerforhold og tvivlsom forsikringsdækning. Netværket involverer virksomheder i mange lande og gør det muligt for Rusland fortsat at tjene penge på energiexport.

Aktiviteten steg kraftigt efter sanktionerne i 2022. Skærpet kontrol og lavere oliepriser har dæmpet udviklingen noget, men systemet er stadig en vigtig indtægtskilde.

For myndigheder og virksomheder skaber skyggeflåden en gråzone, hvor dokumenter kan manipuleres, og selskabsstrukturer skjuler de reelle ejere.

Handel og investeringer bliver strategiske værktøjer

Rapporten peger på, at global handel i stigende grad handler om sikkerhed og kontrol – ikke kun økonomi.

Kina arbejder på at dominere centrale værdikæder og skabe afhængigheder, som kan give politisk indflydelse i fremtiden. Samtidig vurderes Rusland at se Europas digitale afhængighed som en sårbarhed, der kan udnyttes.

Udviklingen betyder, at investeringer i energi, teknologi og infrastruktur i stigende grad ses som sikkerhedspolitik.

Arktis får voksende strategisk betydning

Samarbejdet mellem Kina og Rusland i Arktis vokser hurtigt. Vestlige sanktioner har gjort Rusland mere afhængig af kinesisk kapital, mens Kina får adgang til ressourcer og nye handelsruter.

Fælles projekter omfatter energi, transportkorridorer og udviklingen af den nordlige sørute. På længere sigt kan udviklingen ændre globale handelsmønstre.

Afrika: jihadisme, skrøbelige stater og nye sikkerhedsrisici

Rapporten fremhæver, at Afrika i stigende grad spiller en central rolle i det globale trusselsbillede. De stærkeste grene af både al-Qaeda og Islamisk Stat befinder sig i dag på det afrikanske kontinent, hvor svage statsstrukturer, lokale konflikter og fattigdom skaber grobund for militant aktivitet.

Grupper som IS’ Vestafrika-provins i Nigeria og al-Shabaab i Somalia har opnået territorial kontrol og fungerer i praksis som parallelle magtstrukturer. De udnytter lokale konflikter, tilbyder beskyttelse og indgår alliancer med militante grupper, hvilket styrker deres position.

Udviklingen udgør først og fremmest en alvorlig trussel mod stabiliteten i de berørte lande, men den har også global betydning. Hvis jihadistiske grupper lykkes med at etablere territoriale kalifater, kan det inspirere sympatisører i Europa og tiltrække fremmedkrigere med europæisk baggrund. Historisk har sådanne netværk bidraget til planlægning og inspiration af terrorangreb i Europa.

Samtidig udgør ustabilitet i Sahel-regionen og Afrikas Horn en risiko for international handel, energiforsyning og migrationsstrømme – faktorer der indirekte kan påvirke europæisk sikkerhed og økonomi.

Spændinger i Mellemøsten kan påvirke Europa

Rapporten vurderer, at Iran står i en presset situation med både interne protester og ydre trusler. Landet forsøger at styrke sin afskrækkelsesevne over for Israel og USA, blandt andet ved at genopbygge missilkapaciteter.

Samtidig vurderes Iran at kunne gennemføre angreb mod israelske og jødiske mål globalt, og Europa nævnes som et muligt operationsområde.

En eskalation i regionen kan også true energiforsyninger og skibstrafik – med økonomiske konsekvenser langt uden for Mellemøsten.

Terrortruslen mod Europa ændrer karakter

Terrortruslen mod Europa er fortsat til stede, men har ændret form. Islamistiske angreb er ofte udført af enkeltpersoner inspireret via internettet, mens terrororganisationernes stærkeste baser i dag findes uden for Europa.

Samtidig udgør højreekstremistiske soloaktører en voksende trussel. Disse miljøer organiserer sig primært online og har stærkt fokus på vold. Rapporten peger også på, at aktører med tilknytning til den russiske stat kan forsøge at påvirke og radikalisere sådanne miljøer.

Rusland under økonomisk pres

Ruslands økonomi er fortsat presset af krigen i Ukraine. Militær produktion prioriteres, mens andre sektorer mangler arbejdskraft og investeringer.

Myndighederne forsøger at holde økonomien stabil gennem skatteforhøjelser, omfordeling af midler og sanktionsomgåelse. Økonomien fremstår stabil, men er sårbar over for faldende energipriser og ændringer i eksporten.

Finansielle systemer som geopolitisk kampplads

Den norske efterretningstjenestes vurdering viser, at økonomi og finans ikke længere kun handler om markeder og vækst. De er blevet centrale redskaber i global magtkonkurrence.

Alternative betalingssystemer, sanktionsomgåelse, energihandel og strategiske investeringer bruges aktivt til at opnå politisk indflydelse.

For Europa betyder det, at arbejdet med økonomisk kontrol, sanktioner og bekæmpelse af hvidvask i stigende grad hænger sammen med sikkerhedspolitik.

Den globale økonomi er ikke længere kun et marked. Den er også en kampplads.

Det skriver den norske efterretningstjeneste i deres årlige rapport Fokus 2025.

Ruslands Strategiske Prioriteter og Sabotagetrusler

Rusland har endnu ikke opnået et gennembrud i krigen i Ukraine, men afslutningen af krigen på russiske betingelser er fortsat en central prioritet. Vestlig våbenstøtte til Ukraine er en hindring for Ruslands mål, og Rusland søger at lægge pres på Vesten gennem blandt andet sabotagemissioner, som også kan ramme Norge.

Vestlige sanktioner har sat Ruslands forsvarsindustri under pres, hvilket har tvunget landet til at bruge civil teknologi i militære programmer. Russiske aktører forsøger at omgå eksportrestriktioner gennem komplekse anskaffelsesnetværk, der benytter legitime europæiske virksomheder som mellemled. Norge er særligt sårbart på grund af sin avancerede maritime teknologi samt kommunikations- og navigationsudstyr, som Rusland efterspørger til militære formål.

Skyggeflåden og Energisanktioner

Ruslands økonomi afhænger af energiindtægter fra en såkaldt “skyggeflåde”, der transporterer olie, petroleumsprodukter og flydende naturgas uden om internationale sanktioner. Dette er en betydelig udfordring for Norge, da skyggeflåden ofte opererer i nærområdet og udgør en risiko for miljøulykker samt konkurrenceforvridning.

Efter udvisningen af russiske efterretningsofficerer fra flere europæiske lande har Rusland intensiveret sine skjulte operationer i Europa via stedfortrædere. Disse aktører står bag politisk destabilisering, sabotage og indhentning af information. I 2024 rekrutterede russiske efterretningstjenester europæiske statsborgere via digitale platforme og betalte dem for at udføre sabotagehandlinger, herunder brande og hærværk.

Samtidig gennemfører prorussiske hacktivistgrupper jævnligt tjenestenektangreb (DDoS) mod norske virksomheder og institutioner. Der forventes en fortsat cybertrussel mod Norge i 2025, hvor russiske aktører vil forsøge at infiltrere beslutningsorganer, kritisk infrastruktur og teknologisektoren.

Kinas Øgede Interesse for Europæisk Teknologi

De amerikanske eksportrestriktioner på teknologi har øget Kinas fokus på europæiske teknologivirksomheder. Kinesiske aktører har intensiveret deres investeringer i blandt andet elbilindustrien i Europa for at omgå restriktionerne. Kinesiske efterretningstjenester understøtter disse strategiske investeringer og forsøger at skjule deres formål gennem komplekse økonomiske mekanismer.

Truslen fra Terrorgrupper

Politiske omvæltninger og konflikter i Mellemøsten og Afrika har skabt grobund for terrorgrupper som Islamisk Stat (IS) og al-Qaida. Disse grupper udnytter Gaza-konflikten til at radikalisere og rekruttere nye medlemmer. I 2024 steg antallet af islamistiske terrorangreb i Vesten til samme niveau som i 2017, og truslen forventes at stige yderligere i 2025.

IS har særligt øget sin aktivitet i Europa via personer og netværk, der allerede befinder sig på kontinentet. IS’ gren i Afghanistan, Islamisk Stat i Khorasan-provinsen (ISKP), udgør den største terrortrussel mod Europa og har forsøgt at gennemføre flere angreb de seneste år.

Højreekstrem Trussel i Europa

Den højreekstreme terrortrussel i Europa stammer primært fra soloaktører med enkle angrebsmidler. Fraværet af organiserede højreekstreme terrorgrupper begrænser deres evne til at gennemføre komplekse angreb, men truslen fra enkeltpersoner og internetbaserede netværk er fortsat høj.

Den sikkerhedsmæssige situation i 2025 vil være præget af øget stormagtsrivalisering, cybertrusler og en stigende terrortrussel. Norge skal være forberedt på et mere ustabilt internationalt landskab, hvor både statslige og ikke-statslige aktører udgør en stadig større trussel mod landets sikkerhed og interesser.

Læs hele rapporten her.

Digitalisering kontra kontanter

Selvom brugen af kontanter til daglig betaling falder, viser rapporter fra de nordiske lande en paradoksal stigning i mængden af kontanter i omløb. Store summer indføres i regionen, mens deklarationer om udrejse med kontanter ikke stemmer overens. Dette tyder på, at kontanter fortsat spiller en central rolle i kriminalitet som narkotikahandel, skatteunddragelse og organiseret kriminalitet.

Åbne grænser og geografiske udfordringer

De nordiske lande deler åbne markedsøkonomier og grænser, hvilket gør det let for både lovlige og ulovlige aktiviteter at krydse grænserne. Store menneske- og varestrømme via bil, lastbil, båd og fly gør det udfordrende for myndighederne at opdage og forhindre ulovlige kontanttransporter.

Geografiske forskelle forstærker problematikken. Sveriges tætte forbindelse til Danmark via Øresundsbroen og Københavns Lufthavn i Kastrup er kendte ruter for kontantsmugling. Et eksempel herpå er anholdelsen af 21 svenskere i Kastrup i 2022 med næsten 100 millioner svenske kroner i deres bagage. På samme tid udgør Sveriges lange, tyndt befolkede grænse til Norge en sårbar passage for smugling af kontanter, våben og narkotika.

Island, med sin isolerede placering som ø-nation og en begrænset efterspørgsel efter den islandske króna, oplever færre udfordringer på dette område.

Truslen fra organiseret kriminalitet

En stigende tilstedeværelse af svenske kriminelle organisationer i Norge og andre nordiske lande viser, hvordan kriminalitet i ét land kan påvirke hele regionen. Ifølge det globale indeks for organiseret kriminalitet havde Sverige i 2023 den højeste kriminalitetsscore blandt de nordiske lande. Denne udvikling er tæt forbundet med øgede kontantstrømme ud af Sverige, der bruges til ulovlige aktiviteter som hvidvaskning og investeringer i kriminelle netværk.

Kriminelle benytter sig af både lovlige og ulovlige systemer, herunder hawala-netværk og specialiserede kontanttransportører, til at flytte penge ud af de nordiske lande. EU’s sanktioner mod Rusland har yderligere udfordret myndighederne, da kriminelle finder nye metoder til at omgå restriktionerne.

Pengeflow: Fra Norge til udlandet og tilbage igen

Kriminelle aktiviteter i Norge genererer store mængder kontanter, og de ulovlige pengestrømme følger en kompleks cyklus, hvor penge transporteres ud af landet og senere vender tilbage. Rapporten beskriver de syv trin i denne proces.

Trin 1 – Kriminelle behov for kontanttransport fra Norge

Kriminalitet som narkotikahandel og arbejdsrelateret kriminalitet skaber betydelige kontantmængder. Kriminelle benytter sig ofte af både lovlige og ulovlige hawala-netværk til at overføre penge til udlandet. Selvom hawala-transaktioner ikke fysisk flytter kontanter over grænser, balancerer disse aktører deres regnskaber ved lejlighedsvis at transportere store summer kontanter mellem lande.

Bankernes beslutning i 2019 om at stoppe med at acceptere store kontantindskud har har skabt ændringer i kontantinfrastrukturen og gjort tjenester som Hawala-systemet populært mellem kriminelle. Disse tjenester blev tidligere brugt til at sende bankoverførsler til udlandet, men nu transporterer de ofte kontanter fysisk.

Trin 2 – Transport af norske kontanter ud af Norge

Kontanter transporteres ud af Norge med kurerer, via fly, i biler eller blandt varer i lastbiler. Statistikker viser, at hovedparten af de kontanter, der forlader Norge, ikke deklareres. Selvom dette ikke nødvendigvis betyder, at alle kontanter er smuglet, peger store uoverensstemmelser mellem deklarationer ved indrejse og udrejse på omfattende smugling.

Trin 3 – Veksling af norske kroner i udlandet

De norske kontanter veksles i mange lande, men især Tyrkiet er et populært sted. Perioder med økonomiske amnestier gør det muligt at indføre store kontantbeløb, deklarere dem og indsætte dem på bankkonti uden nærmere spørgsmål. Statistik viser, at NOK og SEK er blandt de mest beslaglagte valutaer på grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet i retning mod Tyrkiet.

Andre lande som De Forenede Arabiske Emirater, Somalia, Polen, Iran og Irak bruges også hyppigt til at veksle norske kontanter.

Trin 4 – Udenlandske finansielle institutioner køber norske kroner

Enkelte udenlandske finansielle institutioner fungerer som knudepunkter for indsamling af norske kontanter. Disse institutioner køber NOK fra valutavekslingsfirmaer og banker rundt om i verden, og de spiller en central rolle som sidste led, inden pengene sendes tilbage til Norge.

Trin 5 – Transport af kontanter tilbage til Norge

En stor del af de kontanter, der er samlet op i udlandet, transporteres tilbage til Norge med fly via de finansielle institutioner. Derudover returneres nogle kontanter med køretøjer.

Trin 6 – Håndtering af kontanter i Norge

Ved ankomsten til Norge leveres kontanterne til private kontantdepoter, der står for effektiv redistribution af kontanter i hele landet. Disse depoter drives af kontanthåndteringsvirksomheder, men selve kontanterne ejes af norske banker.

De udenlandske finansielle institutioner, der sender kontanter til Norge, modtager betaling elektronisk på deres norske bankkonti, når kontanterne er leveret. Pengene flyttes herefter gennem flere konti, inden de lander på institutionernes bankkonti i udlandet.

Trin 7 – Distribution af kontanter til offentligheden

Kontanterne distribueres derefter til offentligheden via hæveautomater, bankfilialer og butikker. Her opsamler forskellige aktører, herunder kriminelle og hawala-netværk, igen store kontantmængder, der skal transporteres ud af landet, hvilket gentager cyklussen.

Denne cyklus viser, hvordan ulovlige kontantstrømme fortsætter trods tiltag for at begrænse hvidvaskning og kontantsmugling. Strammere kontrolforanstaltninger og samarbejde på tværs af landegrænser er afgørende for at bryde denne cyklus og tackle de kriminelle aktiviteter, der ligger bag.

Politiske og juridiske tiltag

For at begrænse kontantrelateret kriminalitet har de nordiske lande implementeret forskellige love. I Danmark er kontantbetalinger over 15.000 DKK ulovlige, mens grænsen i Norge er 40.000 NOK. Sverige tillader handlende at afvise kontantbetalinger, hvis det kommunikeres tydeligt.

Samarbejde er også en vigtig del af indsatsen. Norge og Sverige har oprettet en fælles politistation ved grænsen, og svensk politi har fået støtte fra norske og finske kolleger i kampen mod organiseret kriminalitet.

Sårbarheder og fremtidige risici

Trods de eksisterende tiltag forbliver kontanter vanskelige at spore, og begrænsede deklarationskrav ved grænserne øger sårbarheden. De mange forskelle i lovgivning mellem de nordiske lande gør det lettere for kriminelle at udnytte huller i systemerne.

Rapporter fra Norge og Danmark afslører, at forskelle i deklaration ved ind- og udrejse med kontanter antyder en betydelig ulovlig økonomi. Hvis restriktionerne øges, kan kriminelle skifte til brug af euro eller ty til mere avancerede metoder som handelsbaseret eller servicebaseret hvidvaskning.

Behovet for en fælles indsats

For at imødegå disse udfordringer kræves øget samarbejde på tværs af de nordiske lande. Harmonisering af regler og kontrolmekanismer kan styrke indsatsen mod ulovlige kontantstrømme og gøre det sværere for kriminelle at operere.

Selvom kontanter forbliver en legitim betalingsform, er det afgørende at balancere kriminalitetsbekæmpelse med borgernes rettigheder. Erfaringerne fra de nordiske lande kan fungere som en model for andre regioner, der står over for lignende udfordringer. Samtidig er det nødvendigt at være opmærksom på, hvordan kriminelle aktører konstant tilpasser sig ændringer i lovgivning og kontrolforanstaltninger.