Trusselvurdering kan læses i sin helhed her.

Russisk og kinesisk efterretningsaktivitet intensiveres

Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine og det forværrede forhold til Vesten har bidraget til en stigende trussel mod Norge. PST vurderer, at russiske efterretningstjenester i stigende grad vil forsøge at udføre sabotage mod kritisk norsk infrastruktur og militære faciliteter. Særligt Forsvaret og allieredes militære kapaciteter i Norge vil fortsat være mål for russisk informationsindsamling.

Kina betragtes også som en voksende efterretningstrussel mod Norge. PST forventer, at kinesiske aktører vil benytte både lovlige og skjulte metoder for at opnå deres strategiske mål. Påvirkningskampagner fra Kina bliver mere fremtrædende, og det forventes, at kinesiske aktører i stigende grad vil forsøge at manipulere offentlige holdninger i Norge.

Sabotagerisiko og hemmelige anskaffelser

Truslen om russisk sabotage er steget betydeligt det seneste år. Fremmede staters brug af såkaldte “proxy-aktører” – personer eller grupper uden formel tilknytning til en stat – anvendes til at udføre operationer på vegne af staterne. Cyberoperationer bliver desuden stadig sværere at opdage, hvilket øger risikoen for uopdagede angreb mod norske systemer.

Russland er underlagt omfattende internationale sanktioner, hvilket fører til, at russiske aktører forsøger at skaffe militær teknologi og flerbrugsteknologi gennem skjulte anskaffelser i Norge. Disse forsøg indebærer ofte vildledning af norske virksomheder og myndigheder med falsk dokumentation.

Truslen fra Iran og Nordkorea

Iran forventes at fortsætte med efterretnings- og påvirkningsoperationer i Norge i 2025. Ifølge PST kan det iranske regime benytte sig af terrorangreb, attentater og vold for at ramme kritikere i Vesten. Svenske myndigheder mistænker allerede, at iransk-støttede kriminelle netværk stod bag angreb mod Israels ambassader i Stockholm og København i 2024, og lignende angreb kan potentielt ramme Norge.

Nordkorea vurderes at have interesser i at opnå teknologisk og militær information gennem skjulte operationer i Norge. Ligesom Iran kan de benytte tredjepartsaktører til at gennemføre aktiviteter, der truer norsk sikkerhed.

Ekstrem islamisme og højreekstremisme som de største terrortrusler

PST vurderer, at de mest alvorlige terrortrusler i 2025 vil komme fra ekstreme islamister og højreekstremister. Ekstrem islamistisk aktivitet i Europa er stigende, og Den Islamiske Stat (IS) har intensiveret deres angreb i Vesten. Krigen mellem Israel og Hamas i Gaza har øget risikoen for radikalisering og kan inspirere til terrorhandlinger i Norge.

Højreekstrem trussel stammer primært fra individer, der deltager i transnationale, voldsfremmende digitale netværk. Disse personer kan udvikle både vilje og evne til at begå terrorhandlinger. PST vurderer, at eventuelle angreb sandsynligvis vil blive udført af en eller få gerningsmænd, som er inspireret af ekstremistisk ideologi.

Teknologiske udfordringer og nye angrebsmetoder

Teknologisk udvikling fører til nye angrebsmetoder, herunder brug af 3D-printede skydevåben og droner. PST forventer, at droner i stigende grad kan bruges som angrebsvåben, hvilket allerede ses i konflikter internationalt. Desuden anvendes kryptovaluta og udenlandske finansinstitutter i stigende grad til at finansiere terrorvirksomhed, hvilket vanskeliggør sporing og opdagelse af ulovlige transaktioner.

PST’s trusselvurdering for 2025 understreger, at Norge står over for en kompleks og sammensat trussel fra statslige aktører og ekstremistiske grupper. Rusland og Kina vurderes som de mest alvorlige trusler i form af efterretning, påvirkning og potentiel sabotage. Samtidig er truslen fra ekstrem islamisme og højreekstremisme vedvarende og kan resultere i terrorangreb på norsk jord. PST advarer om, at den teknologiske udvikling og øget brug af proxy-aktører gør trusselsbilledet mere komplekst end nogensinde før.

Læs hele rapporten her.

Ruslands invasion af Ukraine har understreget vigtigheden af at begrænse landets evne til at føre krig. En af de største udfordringer for den russiske forsvarsindustri er dens afhængighed af udenlandske teknologier, især computerstyrede maskiner (CNC-maskiner). Disse maskiner er essentielle for produktionen af præcisionsudstyr som styrede missiler og flydele, og Ruslands forsvarsindustri har historisk været afhængig af importerede CNC-maskiner fra lande, der nu støtter Ukraine. På papiret har dette gjort det muligt for Ukraines allierede at begrænse Ruslands adgang til nye CNC-maskiner og deres komponenter gennem sanktioner og eksportkontrol. Men på trods af disse foranstaltninger fortsætter Ruslands våbenproduktion ufortrødent, hvilket rejser spørgsmål om effektiviteten af disse restriktioner.

Hvordan Ruslands forsvarsindustri omgår sanktionerne

C4ADS har gennemført en undersøgelse af Ruslands forsyningskæder for CNC-maskiner efter geninvasionen af Ukraine i februar 2022. Resultaterne viser, at Rusland bruger en række metoder til at omgå sanktioner og eksportkontrol, især ved at udnytte mellemled i tredjelande. Disse mellemled, som findes i lande som Kina, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater, spiller en central rolle i at levere både nye og brugte CNC-maskiner til Rusland, på trods af at deres oprindelseslande officielt har indført sanktioner.

Taktikker for unddragelse

Russiske virksomheder benytter sig af to hovedmetoder til at omgå sanktioner:

1. Dattervirksomhed-orienteret unddragelse: Russiske datterselskaber af udenlandske virksomheder får adgang til produkter fremstillet af deres moderselskaber, selv efter at moderselskabet angiveligt har forladt det russiske marked.
2. Distributør-orienteret unddragelse: Uafhængige russiske distributører importerer CNC-maskiner og reservedele, både nye og brugte, uden om de formelle sanktioner.

C4ADS identificerede adskillige eksempler, hvor disse metoder blev anvendt til at fortsætte leveringen af CNC-maskiner til Rusland, ofte gennem brug af tredjelandsmellemled. Dette omfatter tyrkiske virksomheder, der har eksporteret tyskfremstillede skæreværktøjer til Rusland via frihandelszoner som Mersin Free Zone.

Konsekvenser og anbefalinger

For at forhindre Rusland i at omgå sanktioner og eksportkontrol, er det nødvendigt med en kombination af skærpede regler, bedre håndhævelse og internationalt samarbejde. Det betyder, at regeringer skal give de relevante myndigheder flere ressourcer til at afskrække tredjelandsmellemled fra at bryde eksportkontrollen, og private virksomheder skal investere i deres egen overholdelse af sanktioner.

Finansielle institutioner spiller også en vigtig rolle i at overvåge deres kunders aktiviteter for at sikre, at de ikke bidrager til omgåelse af sanktionerne. Dette kræver, at banker udvikler nye due diligence-procedurer, der kan identificere risici forbundet med eksportkontrolunddragelse, og at de systematisk gennemgår handelsdata for at opdage mistænkelige transaktioner.

Afslutning

Kampen mod hvidvask af teknologi er afgørende for at begrænse Ruslands evne til at føre krig i Ukraine og potentielt andre steder. Det kræver en samlet indsats fra både den offentlige og private sektor, hvor skærpede sanktioner, øget kontrol og et tættere internationalt samarbejde kan lukke de huller, som Rusland udnytter i dag.

Læs hele rapporten her.

Det har været et travlt år for Eurojust. Ud over et hav af anholdelser har organisationen også bidraget til beslaglæggelsen af narkotika til en værdi af næsten 26 milliarder euro, hvilket er mere end dobbelt så meget som i 2022.

Siden marts 2023 har Eurojust været aktivt involveret i EU’s Freeze and Seize Task Force, der blev oprettet af Europa-Kommissionen for at sikre effektiv implementering af EU’s sanktioner mod navngivne russiske og hviderussiske oligarker i hele EU.

NØGLETAL

• EUR 1,1 milliarder i kriminelle aktiver beslaglagt/frosset
• Narkotika til en værdi af EUR 25,6 milliarder beslaglagt
• 4249 mistænkte anholdt og/eller udleveret
• 1734 nye svindel- og bedragerisager, 2456 verserende fra tidligere år
• 835 nye sager om hvidvaskning af penge, 1389 verserende fra tidligere år
• 70 nye terrorsager, 135 verserende fra tidligere år
• 111 nye korruptionssager, 345 verserende fra tidligere år
• Næsten 70% af de kriminelle netværk, der opererer i EU, bruger hvidvaskning af penge til at finansiere deres aktiviteter og skjule deres aktiver.
• Korruption er en nøglefaktor i de fleste kriminelle operationer, med 60% af de kriminelle netværk, der opererer i EU, som bruger korrumperende metoder til at opnå deres ulovlige mål.
• Mængden af aktiver konfiskeret fra kriminelle netværk af retslige og retshåndhævende myndigheder forbliver under 2% af de årlige indtægter fra organiseret kriminalitet.
• Organiseret kriminalitets overskud fra ulovlige aktiviteter anslås til omkring EUR 139 milliarder om året.
• Mere end 80% af de kriminelle netværk, der er aktive i EU, bruger lovlige forretningsstrukturer til at facilitere og skjule forbrydelser samt hvidvaske kriminelle overskud.
• Mere end 70% af de kriminelle netværk, der opererer i EU, bruger korrumperende metoder til at facilitere kriminel aktivitet eller forhindre retshåndhævelse eller retslige procedurer.

I 2023 håndterede Eurojust over 13.000 sager inden for 13 kategorier af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet, herunder cyberkriminalitet, hvidvaskning af penge, menneskehandel og miljøkriminalitet. De tre mest almindelige kriminalitetstyper, som agenturet behandlede, var svindel og bedrageri, narkotikahandel og hvidvaskning af penge. To tredjedele af alle sager, Eurojust arbejdede med i 2023, involverede en af disse kriminalitetstyper.

Svindel og bedrageri var den hyppigst behandlede kriminalitetstype med over 4.000 sager, mens mere end 2.400 sager vedrørte narkotikahandel, og over 2.200 sager handlede om hvidvaskning af penge. Derudover støttede Eurojust et stort antal igangværende sager fra tidligere år på tværs af alle kriminalitetstyper, og antallet af nye sager, der blev henvist til Eurojust, steg i næsten alle kriminalitetskategorier i 2023 sammenlignet med 2022.

Der var også en stigning på omkring 20% i antallet af nye sager om hvidvaskning af penge, organiseret kriminalitet og intellektuel ejendomskriminalitet.

Bekæmpelse af terrorisme er fortsat en vigtig søjle i Eurojusts operationelle arbejde. I 2023 fortsatte agenturet med at støtte et stort antal efterforskninger og retsforfølgninger i EU-medlemsstater og tredjelande, med en stigning på 30% i antallet af nyregistrerede sager sammenlignet med 2022. I nogle sager omfattede efterforskningen også mord, kidnapning, hvidvaskning af penge, computerbedrageri, dokumentfalsk, ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer, narkotikahandel, menneskehandel, racisme, fremmedhad eller andre organiserede kriminelle aktiviteter.

Økonomisk kriminalitet udgør en voksende trussel mod økonomien og integriteten af finansielle systemer. Disse forbrydelser omfatter svindel, hvidvaskning af penge, korruption og forfalskning og rammer enkeltpersoner, virksomheder og offentlige institutioner.

I 2023 forblev svindel og bedrageri den mest behandlede kriminalitetstype hos Eurojust med over 4.000 sager. Agenturet håndterede en stigning på 15% i nye sager i 2023 sammenlignet med 2022, i tillæg til næsten 2.500 igangværende sager fra tidligere år. Svindel via online handelsplatforme forblev en tendens i investeringssager registreret hos Eurojust. Disse multilateral investeringssager, der involverer et stigende antal ofre i hele EU, drager fordel af den grænseoverskridende retlige samarbejde, som Eurojust faciliterer.

Som i de foregående år var hvidvaskning af penge blandt de tre mest behandlede kriminalitetstyper hos agenturet i 2023. 20% flere hvidvasksager blev åbnet hos agenturet i 2023 sammenlignet med 2022. Eurojust oplevede en stigning i brugen af alle dets retlige værktøjer og tjenester inden for dette område, herunder fælles efterforskningsteam (JITs), koordineringsmøder og aktionsdage.

I 2023 håndterede Eurojust et højere antal sager om organiseret kriminalitet og arrangerede flere koordineringsmøder for at adressere denne kriminalitetstype sammenlignet med året før. Agenturet håndterede 1.000 sager, hvoraf omkring halvdelen var nyåbnede i 2023.

Eurojust håndterede en række organiserede kriminalitetssager, herunder narkotikahandel, menneskehandel, hvidvaskning af penge, røveri og bedrageri. ’Ndrangheta, en af verdens mest magtfulde mafia-lignende kriminelle netværk, er ansvarlig for en stor del af Europas kokainhandel kombineret med systematisk hvidvaskning af penge, bestikkelse og vold. I maj 2023 koordinerede agenturet en meget succesfuld fælles aktionsdag, der involverede 10 lande, hvor 132 medlemmer af ’Ndrangheta blev arresteret. Eurojust spillede en afgørende rolle i at sikre det vellykkede resultat af denne sag ved at yde vigtig støtte i begyndelsen af efterforskningerne samt efter aktionsdagen.

Samlet set har Eurojust i 2023 fortsat sin afgørende rolle i at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og sikre retfærdighed i hele EU.

Det litauiske medie LTRs graverafdeling har i en artikel undersøgt de litauiske transportfirmaers relationer til Rusland. Mediet rapportere, at der siden Ruslands invasion af Ukraine, er blevet transporteret såkaldt dual-use gods igennem Litauen til en værdi på mindst 130 millioner Euro.  

Der er tale om gods, materialer og teknologi, som er underlagt sanktioner fra EU, USA, Storbritannien og Japan.  

LTRs undersøgelse viser, at mere en 70 litauiske selskaber har været indblandet i at sende dual-use gods til Rusland. I flere tilfælde var lande i central Asien angivet som slutdestination, men varer kom aldrig videre end til Rusland.  

Ligeledes viser undersøgelse, at selskaber i Tyrkiet, Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Georgien, Aserbajdsjan, Armenien og Kina deltog i eksporten til Rusland.     

I artiklen citerer LTR Arūnas Adomėnas, senior adviser of the Operational and Non-Tariff Measures Control Division of the Lithuanian Customs Service: 

”Den Europæiske Union forbyder ikke forsendelser af denne slags gods til Kasakhstan, Kirgisistan, Armenien… Hvis forsendelserne sættes i cirkulation i disse lande, er der ingen som har kontrol med dem eller hvor de transporteres hen i næste led.” 

SELSKABER NÆVNT I ARTIKLEN 

Zetemžėja (RU) 

Astaris (KZ) 

Vitovt-Rus (RU) 

Delamode Baltics (Estland) 

Westeast Lojistik (TR) 

Westeast Logistics (LT) 

Baunersa (LT) 

Argo LT (LT) 

Autoverslo Logistika / Logispace (LT) 

FEK Group (LT) 

WorldWide Group KG (KG) 

Vingės Transsphere Logistika (LT) 

Mellem de litauiske selskaber, som dukker op i LTRs artikel er brancher inden for elektronik, bildele, logistik og toldmægling. De selskaber som LTR henvendte sig til for kommentarer vedkender sig ikke, at de har gjort noget forkert.  

Artiklen fremhæver en række selskaber, som er indblandet i omgåelsen af sanktionerne mod Rusland. Blandt andet fortæller LTR, da amerikanske microchips fandt vej til russisk militærteknologi på trods af amerikanske sanktioner mod Rusland. Her var Lithauen et af afsenderlandende. 

Yderligere beskriver de hvordan dokumenter viser, at dual-use gods og teknologi blev sendt til Rusland på vegne af selskaber i Tyskland, Italien, Tjekkiet og Grækenland gennem de litauiske selskab Logispace.  

Det tyder derfor på, at der har været og formentligt stadig eksisterer et modus, hvor selskaber udnytter Litauen til at omgå Vestens sanktioner mod Rusland.