Læs hele rapporten her.

Forandringer i trusselsbilledet

I løbet af 2023 blev trusselsbilledet mod Sverige gradvist forværret, og i august samme år blev terrortrusselsniveauet hævet fra forhøjet til højt. Især voksede truslen fra voldelige islamistiske miljøer, hvilket blandt andet skyldtes reaktioner på de meget omtalte koranafbrændinger. Disse hændelser udløste en desinformationskampagne, der fremstillede Sverige som et islamfjendtligt land og medførte, at Sverige blev specifikt udpeget som mål i propaganda fra internationale islamistiske terrororganisationer.

I 2024 er Sverige igen blevet betragtet som et legitimt mål for terrorangreb, på linje med andre vestlige lande. Dog har internationale terrororganisationer flyttet fokus mod den igangværende konflikt mellem Israel og Hamas.

Truslen fra ekstremistiske miljøer

Säkerhetspolisen vurderer, at terrortruslen hovedsageligt kommer fra enkeltpersoner eller mindre grupper, der er drevet af enten en voldelig islamistisk ideologi eller en voldelig højreekstremistisk ideologi. Disse aktører benytter ofte simple midler til at ramme let tilgængelige mål.

Truslen fra organiserede højreekstremistiske miljøer er dog aftagende, da deres tidligere eksklusive narrativer og budskaber nu i stigende grad er blevet normaliseret i bredere kredse, blandt andet via sociale medier. Samtidig observeres en voksende tendens blandt unge højreekstremister, hvor evnen til at begå voldshandlinger er til stede, men ikke nødvendigvis med en klar politisk eller ideologisk motivering.

Udenlandsk indflydelse og organiseret kriminalitet

En ny og bekymrende udvikling er, at fremmede magter i stigende grad står bag trusler og voldshandlinger i Sverige. Dette sker ofte gennem ombud, såsom kriminelle netværk, der bliver brugt til at udføre attentater eller andre former for voldelige handlinger. I visse tilfælde er disse handlinger ikke direkte rettet mod Sverige, men snarere en forlængelse af internationale eller regionale konflikter, der spredes til svensk jord.

Terrorfinansiering

Finansiering af terroraktiviteter i Sverige fokuserer primært på at støtte terrororganisationers operationer frem for at finansiere specifikke angreb i landet. Penge indsamles typisk via donationer, kriminelle aktiviteter eller misbrug af velfærdssystemet. Terrororganisationer som PKK har velorganiserede strukturer til at indsamle betydelige summer i Sverige, ofte gennem trusler og afpresning.

Derudover har terrorfinansiering til organisationer i Mellemøsten været stigende det seneste år som følge af de pågående konflikter i regionen. Pengene overføres via traditionelle banksystemer, valutavekslingskontorer, hawalaforretninger og i stigende grad kryptovaluta. Al-Qaida er blandt de grupper, der har intensiveret brugen af kryptovaluta til finansiering.

Russisk, kinesisk og iransk indflydelse

Säkerhetspolisen påpeger, at Rusland aktivt arbejder for at underminere NATO-sammenholdet og Vestens støtte til Ukraine. Dette indebærer både forsøg på teknologisk indhentning og brug af Sverige som transitland for at omgå sanktioner.

Den kinesiske indflydelse i Sverige er hovedsageligt rettet mod den kinesiske diaspora, oppositionelle og minoritetsgrupper. Kina bruger blandt andet cyberangreb for at opnå viden og teknologi fra svenske forsvars- og teknologivirksomheder. Derudover kan Kinas teknologiske indhentning potentielt understøtte Ruslands militære kapacitet, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for Sveriges sikkerhed.

Iran har intensiveret sine aktiviteter i Sverige, herunder anvendelse af kriminelle netværk til at udføre voldshandlinger mod israelske interesser og oppositionelle grupper. Desuden er Iran interesseret i at anskaffe teknologi og viden fra Sverige og at omgå de internationale sanktioner mod landet.