Rapporten peger samtidig på et markant forandret trusselsbillede, hvor klassiske ideologiske terrorgrupper i stigende grad suppleres af nye aktører, herunder statslige aktører, organiserede kriminelle netværk, enkeltsagsaktører og løst organiserede onlinefællesskaber. Udviklingen øger kompleksiteten i arbejdet med at identificere og modvirke terrorrelaterede aktiviteter – også for den finansielle sektor.

Den fulde rapport kan læses her.

Krig og geopolitik påvirker trusselsbilledet

CTA fremhæver, at krigen mellem Israel/USA og Iran, som brød ud den 28. februar 2026, allerede har påvirket trusselsbilledet i Vesten, herunder Danmark. Ifølge vurderingen kan flere typer aktører udgøre en trussel, herunder personer motiveret af konflikten, aktører med forbindelser til Iran samt personer med tilknytning til terrorgrupper.

Samtidig vurderer CTA, at konflikten i Gaza fortsat fungerer som en væsentlig mobiliseringsfaktor på tværs af flere ekstremistiske miljøer. Det gælder både militante islamister, venstreekstremister og personer uden et bredere ideologisk tilhørsforhold, som primært aktiveres af selve konflikten.

For den finansielle sektor understreger udviklingen betydningen af løbende risikovurderinger relateret til konfliktområder, politisk eksponering, internationale netværk og potentielle forbindelser mellem ekstremistiske miljøer og organiseret kriminalitet.

Statslige aktører og kriminelle netværk smelter sammen

Et centralt element i CTA’s vurdering er den stigende sammenblanding mellem statslige aktører og organiserede kriminelle miljøer.

CTA vurderer, at stater i stigende grad kan anvende stedfortrædere til at udføre voldelige handlinger eller sabotage med henblik på at skade modparter uden at overskride tærsklen for direkte væbnet konflikt. Her fremhæves særligt brugen af organiserede kriminelle som såkaldte proxy-aktører.

Ifølge CTA anvender Iran i betydelig grad kontakter i kriminelle netværk som stedfortrædere til at forberede eller udføre angreb i Europa. Rapporten beskriver samtidig, hvordan opgaver uddelegeres gennem flere led og tilbydes som en betalt ydelse – betegnet som “Crime-as-a-Service”.

Denne udvikling er væsentlig i et AML- og terrorfinansieringsperspektiv, fordi den kan gøre det vanskeligere at identificere forbindelser mellem finansielle transaktioner, organiseret kriminalitet og statsligt understøttede aktiviteter.

CTA vurderer desuden, at statslige aktørers anvendelse af organiserede kriminelle øger trusselsniveauet, blandt andet på grund af kriminelles adgang til våben, sprængstoffer og voldskapacitet.

Online radikalisering og decentraliserede netværk

Rapporten beskriver samtidig, hvordan teknologisk udvikling grundlæggende har ændret forudsætningerne for ekstremistiske miljøers aktiviteter.

CTA vurderer, at onlineplatforme gør det muligt for personer anonymt at indgå i internationale ekstremistiske fællesskaber, hvor traditionelle barrierer som geografi, alder og social status er reduceret. Dette har blandt andet medført, at mindreårige og psykisk sårbare personer i stigende grad indgår i flere ekstremistiske miljøer.

Samtidig beskriver CTA fremkomsten af såkaldte postorganisatoriske netværk – dynamiske onlinefællesskaber uden formel ledelse eller medlemsstruktur. Disse miljøer vurderes at være mere modstandsdygtige over for myndighedsindsatser og vanskeligere at nedlukke end traditionelle organisationer.

Rapporten fremhæver også, at ekstremistiske miljøer aktivt udnytter sociale mediers algoritmer gennem forsimplede budskaber, følelsesladet indhold, gamification og brug af kodesprog. I flere tilfælde flyttes kommunikationen efterfølgende til krypterede platforme med begrænset moderation, hvor mere eksplicit indhold og angrebsplanlægning deles.

For banker og andre finansielle institutioner illustrerer udviklingen, at radikaliserings- og netværksdannelse i stigende grad foregår uden for traditionelle organisatoriske strukturer. Det kan udfordre klassiske risikomodeller og identifikation af relationer mellem personer, miljøer og transaktioner.

Terrorfinansiering fortsat relevant

CTA vurderer, at militante islamister i Danmark fortsat finansierer militant islamistiske grupper eller enkeltpersoner i udlandet. Selvom aktiviteterne ifølge CTA ikke nødvendigvis har direkte indflydelse på terrortruslen mod Danmark, bidrager de til at styrke og opretholde militant islamistiske organisationer internationalt.

Rapporten peger samtidig på fortsatte transnationale forbindelser mellem personer i Danmark og Islamisk Stat- eller al-Qaida-relaterede miljøer i udlandet. Kontakterne foregår både via fysiske netværk og gennem onlinefællesskaber.

CTA vurderer desuden, at nogle personer i Danmark ønsker at tilslutte sig Islamisk Stat-undergrupper i blandt andet Afrika og Mellemøsten. Samtidig fremhæves det, at internationale netværk kan bidrage til både angrebsplanlægning og facilitering af udrejse.

Disse forhold understreger fortsat relevansen af terrorfinansieringskontrol, overvågning af internationale overførsler og fokus på forbindelser til konfliktområder og højrisikomiljøer.

Unge og hybride ekstremistiske miljøer

CTA beskriver en udvikling, hvor unge og mindreårige i stigende grad indgår i både gennemførte og afværgede terrorangreb i Vesten. Radikaliseringen sker ifølge vurderingen primært online og ofte uden tilknytning til kendte fysiske netværk.

Samtidig vurderer CTA, at flere yngre radikaliserede personer ikke nødvendigvis udviser stærk loyalitet over for én bestemt ideologi, men i stedet tiltrækkes af en kombination af militant islamisme, ekstrem vold og onlinekultur.

Denne hybridisering kan øge uforudsigeligheden i trusselsbilledet og gøre det vanskeligere at identificere faste mønstre, både operationelt og finansielt.

Højreekstremisme fortsat en generel terrortrussel

CTA vurderer fortsat terrortruslen fra højreekstremister som generel. Truslen udspringer primært fra personer radikaliseret i onlinefællesskaber, men også fra personer i periferien af etablerede højreekstremistiske miljøer.

Ifølge CTA er det mest sandsynlige scenario et angreb udført af enkeltpersoner eller mindre grupper. Potentielle mål kan blandt andet være myndigheder, infrastruktur, LGBT+-mål samt personer eller miljøer forbundet til jøder og muslimer.

CTA fremhæver samtidig, at meget unge personer med sociale, psykologiske eller psykiatriske problemstillinger i stigende grad indgår i det højreekstremistiske trusselsbillede.

Et mere komplekst risikobillede

CTA’s vurdering tegner samlet et billede af et mere fragmenteret og komplekst terrortrusselsmiljø, hvor ideologiske skel i stigende grad overlapper med organiseret kriminalitet, onlinefællesskaber og statslige interesser.

For den finansielle sektor betyder udviklingen, at arbejdet med AML, terrorfinansiering og sanktionsrelaterede risici i stigende grad må tage højde for hybride trusselsaktører, decentraliserede netværk og internationale forbindelser, som kan være vanskelige at identificere gennem traditionelle risikomønstre alene.

Det skriver hjemmesiden insightcrime.org, som hovedsageligt har fokus på kriminalitet i Mellem- og Sydamerika, i artiklen GameChangers 2025: Cryptocurrency Is Now in the Criminal Mainstream.

Fra eksperiment til mainstream

For blot ti år siden eksperimenterede latinamerikanske kriminelle grupper forsigtigt med kryptovaluta. I dag er situationen markant anderledes. I 2025 har virtuelle valutaer for alvor vundet indpas i den kriminelle økonomi – fra spektakulære digitale bankrøverier til avancerede og næsten uigennemskuelige hvidvaskmetoder.

Samtidig er den globale kokainhandel eksploderet. Traditionelle, hierarkiske kriminelle organisationer er i stigende grad blevet erstattet af løst sammensatte, modulære netværk, som investerer målrettet i teknologi og innovation. I dette nye kriminelle økosystem spiller kryptovaluta en stadig større rolle – og meget tyder på, at udviklingen vil fortsætte.

Det attraktive kryptomarked

Kryptovaluta deler mange af de egenskaber, der tidligere gjorde kontanter attraktive i kriminalitet – især anonymitet. Men digitale valutaer har en afgørende fordel: betalinger kan gennemføres uden fysisk tilstedeværelse.

Det er særligt attraktivt i globale kriminelle markeder som narkotikahandel, hvor der årligt omsættes for milliarder af kroner, når kokain transporteres fra Andes-regionen til resten af verden.

Selv ved brug af kendte kryptovalutaer som bitcoin, hvor alle transaktioner registreres på en offentlig blockchain, forbliver de reelle aktører bag transaktionerne ofte skjult. Identiteten bag en wallet er som udgangspunkt anonym.

Regulering halter efter

Nogle lande – herunder Brasilien og Chile – har forsøgt at imødegå udviklingen ved at integrere kryptovaluta i det formelle finansielle system og indføre skærpede KYC-krav (Know Your Customer). Disse regler forpligter udbydere til at verificere brugernes identitet, før de kan handle med kryptovaluta.

Men mange lande i regionen er fortsat langt bagefter. Selv hvor regulering eksisterer, formår kriminelle ofte at omgå reglerne ved hjælp af kreative strukturer, stråmænd og grænseoverskridende løsninger.

Brasilien oplevede i 2025 en markant vækst i den digitale kriminelle økonomi. Specialiserede cyberbander anvender malware til at overtage bankkonti og omsætter derefter de stjålne midler til kryptovaluta for at sløre pengestrømmene.

Kriminelle udnytter både blockchainens anonymitet og den hastighed, hvormed digitale transaktioner kan flyttes gennem mange konti og wallets på få sekunder.

Store brasilianske kriminelle grupper – herunder Primeiro Comando da Capital (PCC) og Comando Vermelho – har i stigende grad taget kryptovaluta til sig. Begge grupper begyndte som fængselsbander og bankrøvere, men har gennem det seneste årti opbygget betydelige indtægter gennem kokainhandel.

Kryptovaluta i narkotikahandel og kemikalieforsyning

Udviklingen rækker langt ud over Brasilien. I Mexico er kryptovaluta nu blevet den foretrukne betalingsform i forsyningskæden for præcursor-kemikalier – især i forbindelse med fentanylproduktion.

I maj 2025 beslaglagde myndighederne 5,5 millioner dollars fra et netværk med tilknytning til mexicanske kriminelle grupper, som havde anvendt kryptovaluta til betalinger til kinesiske leverandører.

Myndighederne kæmper for at følge med

Flere lande i Latinamerika og Caribien har iværksat nye tiltag mod cyberkriminalitet og digital hvidvask. Alligevel har retshåndhævende myndigheder svært ved at følge med den teknologiske udvikling og de kriminelle aktørers innovationskraft.

Regeringer har forsøgt at regulere det digitale “vilde vesten” gennem øget sporbarhed og skærpede KYC-krav. Målet er at beskytte finansielle institutioner mod hvidvask, korruption og bedrageri.

Men fremskridtene bremses ofte af strukturel korruption, manglende specialiserede efterforskningsressourcer og begrænset teknisk kapacitet.

Tumblere og grænseoverskridende transaktioner

En særlig udfordring er brugen af såkaldte kryptotumblere – tjenester, der blander kryptovaluta fra mange kilder, før midlerne sendes videre. Dette gør det ekstremt vanskeligt at spore pengenes oprindelse.

Kombineret med, at kryptovaluta kan overføres på tværs af landegrænser på få sekunder, står myndighederne over for en kompleks og hurtigt foranderlig trussel.

Udsigten til 2026

Mange lande kæmper allerede med at opdage og efterforske traditionel hvidvask. Selv med specialiseret cybertræning risikerer myndighedernes metoder hurtigt at blive forældede, fordi kryptomarkedet konstant udvikler sig.

Alt tyder på, at organiseret kriminalitet i øjeblikket vinder kapløbet om kryptovaluta. Hvis retshåndhævelse og regulering ikke formår at tilpasse sig hurtigere, vil 2026 sandsynligvis byde på en fortsat professionalisering af digital kriminalitet – med alvorlige konsekvenser for den globale indsats mod hvidvask.

Europol udgav i slutningen af marts deres årlige rapport EU Serious and Organised Threat Assesment 2025. Her følger en gennemgang af første del, som omhandler hvidvask. Korruption, fraud og sanktionsområdet vil blive belyst i kommende artikler.

Du kan læse hele rapporten samlet her.

Organiseret kriminalitet og hvidvask

Ifølge Europols 2025-rapport om alvorlig og organiseret kriminalitet i EU skaber kriminelle netværk parallelle økonomier, hvor hele lokalsamfund bliver afhængige af illegale indkomstkilder. Dette skaber en normalisering af kriminalitet og reducerer borgernes villighed til at samarbejde med myndighederne.

Kriminelle netværk anvender korruption som et værktøj til at beskytte og udvide deres aktiviteter. De bestikker embedsmænd, udnytter digitale systemer og benytter sig af “korruptionsmæglere”, der fungerer som mellemled mellem de kriminelle og deres mål.

Hvidvaskmetoder og digitale trusler

Hvidvaskning sker gennem en lang række teknikker, som konstant udvikles for at undgå myndighedernes opmærksomhed. Den klassiske tredelte model består af:

1. Placering: Illegale midler føres ind i det finansielle system gennem kontantintensive virksomheder som restauranter og hoteller.
2. Lagdeling: Pengene flyttes gennem komplekse transaktioner for at skjule deres oprindelse.
3. Integration: De rensede penge investeres i lovlige aktiver som ejendomme og luksusvarer.

Teknologiske fremskridt har gjort det lettere for kriminelle at udføre hvidvask digitalt. Kryptovalutaer og decentraliserede finansielle systemer (DeFi) gør det muligt at overføre store beløb anonymt, hvilket vanskeliggør myndighedernes sporingsarbejde. Nye metoder som “cryptojacking”, hvor kriminelle ulovligt udnytter andres computerkraft til at mine kryptovaluta, vinder også frem.

International dimension og misbrug af virksomheder

Hvidvask er sjældent begrænset til ét land. Kriminelle udnytter forskelle i lovgivning på tværs af landegrænser for at skjule pengestrømme. Internationale handelsaftaler, frihandelszoner og skuffeselskaber gør det muligt at flytte penge uden at vække opsigt.

Legitime virksomheder bliver ofte misbrugt af kriminelle til at skjule hvidvask. Særligt udsatte sektorer inkluderer:

• Ejendomshandel og byggeri: Bruges til at skjule illegale investeringer.
• Kontantintensive virksomheder: Restauranter, vaskerier og kasinoer kan blande sorte penge med legitime indtægter.
• Transport og logistik: Bruges til at skjule ulovlige varer og pengestrømme.

Konsekvenser og behovet for handling

Hvidvaskning har alvorlige konsekvenser for samfundet. Det undergraver retsstatsprincipperne, gør økonomien mere sårbar og styrker organiseret kriminalitet. Ifølge Europol bliver kun omkring 2 % af de kriminelle midler i EU konfiskeret, hvilket understreger behovet for mere effektive strategier.

Der er brug for stærkere internationale samarbejder, bedre overvågning af finansielle transaktioner og strammere regulering af nye teknologier. Derudover er en styrket indsats mod korruption og misbrug af virksomheder afgørende for at bekæmpe hvidvask mere effektivt.

Hvidvask er ikke kun et finansielt problem, men en bred samfundsmæssig udfordring, der kræver en samlet indsats fra myndigheder, virksomheder og borgere.

Hvidvask.nu har her gennemgået den del af rapporten, som tager udgangspunkt i tendenserne inden for hvidvask og terrorfinansiering.

Hele rapporten kan læses her.

Hvidvaskning af penge i 2025

Selvom finansiel kriminalitet udvikler sig, anvender kriminelle stadig traditionelle metoder til hvidvaskning af penge. I detailhandel, hotel- og restaurationsbranchen samt underholdningsindustrien benyttes kontantstærke virksomheder som dækningsfacader for organiserede kriminelle grupper (OCG’er). I Storbritannien er amerikansk-inspirerede slikbutikker blevet mistænkt for at fungere som hvidvaskningsfacader, mens lignende påstande er fremsat om souvenirbutikker og bilvasker i byer som Amsterdam.

En velkendt metode, der stadig anvendes, er brugen af “smurfe” – personer, der systematisk indbetaler små beløb på bankkonti for at undgå mistanke. En anden udbredt taktik er brugen af penge-“muldyr”, som bevidst eller ubevidst kanaliserer ulovlige midler gennem deres egne konti.

Global flytning af illegale midler

Når de ulovlige midler først er i finanssystemet, overføres de via forskellige kanaler til legitime erhvervskonti, ofte i skuffeselskaber i økonomiske centre som London, New York, Hongkong og Singapore eller i offshore-jurisdiktioner med svage hvidvaskningsregler.

En af de mest effektive metoder til at overføre ulovlige midler globalt er handelbaseret hvidvaskning (Trade-Based Money Laundering – TBML). Kriminelle manipulerer handelsfakturaer ved at over- eller underfakturere varer, eller ved at opfinde fiktive forsendelser for at retfærdiggøre internationale transaktioner. I 2023 estimerede tænketanken Global Financial Integrity, at op mod 80 % af de globale illegale midler blev flyttet gennem TBML.

Derudover spiller traditionelle uformelle værdioverførselssystemer som hawala en rolle, mens smugling af kontanter er på vej tilbage, hvor kurérer transporterer store pengesummer via fly eller logistikfirmaer.

Kriminelle investeringer i fast ejendom

Kriminelle grupper investerer ofte deres ulovlige penge i stabilt placerede markeder som Nordamerika og Europa. En rapport fra maj 2024 viste, at mindst 2,6 milliarder dollars i hvidvaskede midler var blevet investeret i kommerciel ejendom i USA, især i Florida, Californien og New York. Dubai er også blevet et vigtigt knudepunkt for hvidvaskning, da byen har en lav beskatning og svage håndhævelsesmekanismer mod finansiel kriminalitet.

Terrorfinansiering: En voksende trussel

Selvom hvidvaskning af penge og terrorfinansiering ofte nævnes sammen, adskiller de sig ved, at terrorfinansiering fokuserer på at skjule pengenes destination snarere end deres oprindelse.

I Europa og Nordamerika har terrorfinansiering tidligere haft mindre prioritet i forhold til andre finansielle kriminalitetsområder, da grupper som Al-Qaeda og Islamisk Stat (IS) har haft begrænset operationel kapacitet. Dog har myndigheder genoplivet indsatsen mod terrorfinansiering, især med fokus på grupper som Hizbollah og Irans Revolutionsgarde (IRGC).

I februar 2024 afslørede en undersøgelse, at en tysk bank, Varengold Bank AG, angiveligt havde hjulpet IRGC med at sende midler fra ulovlige oliesalg til Hizbollah. Derudover har de europæiske myndigheder identificeret misbrug af markedet for luksusvarer, hvor terrorgrupper har investeret i kunst og antikviteter som en måde at opbevare og overføre midler.

Desuden har crowdfunding fået fornyet opmærksomhed som en mulig kilde til terrorfinansiering. Islamiske ekstremistiske grupper og højreekstreme netværk har tidligere forsøgt at udnytte online crowdfunding-platforme og sociale medier til at samle penge. I 2024 har myndigheder registreret en stigning i donationer til pro-IS-grupper i Sydøstasien via kryptovaluta samt øget finansiel støtte til Hamas efter begivenhederne i oktober 2023.

Udviklingen i Europa: Stigende organiseret kriminalitet

En rapport fra Europol i juli 2024 afslørede en stigende involvering af organiserede kriminelle grupper i menneskesmugling, narkotikahandel, våbensmugling og svindel. Italiensk politi afslørede i september 2024 et internationalt narkotikakartel, hvor både latinamerikanske, albanske og kinesiske hvidvaskere spillede centrale roller.

Derudover er europæiske offentlige midler blevet mål for organiseret kriminalitet. I marts 2024 rapporterede EU’s anklagemyndighed (EPPO), at svindel mod EU-midler var steget markant, især i programmer som NextGenerationEU, der finansierer grøn omstilling. En væsentlig del af disse svindler involverede momsbedrageri (VAT-fraud), der i 2023 alene udgjorde over 12,5 milliarder dollars i tab for EU’s økonomi.

Italienske mafiaorganisationer har desuden udnyttet den grønne omstilling ved at infiltrere sektorer som vedvarende energi og landbrugsudvikling. Ifølge den italienske finanstilsynsmyndighed UIF har OCG’er opnået adgang til statsfinansierede projekter i milliardklassen.

Fremtiden for finansiel kriminalitet

Hvidvaskning af penge i 2025 er blevet en kompleks, globaliseret industri, hvor både traditionelle og moderne metoder kombineres. Mens kontanter stadig spiller en rolle, er kryptovaluta, handelbaseret hvidvaskning og alternative værdioverførselsmetoder blevet mere fremtrædende.

Organiserede kriminelle grupper vil fortsætte med at tilpasse sig og udvikle nye metoder for at omgå lovgivning og finansielle reguleringer. Uden en stærkere, koordineret indsats fra myndigheder og internationale organisationer vil finansiel kriminalitet fortsat udgøre en alvorlig trussel mod den globale økonomi.

Hvidvask.nu har her gennemgået den del af rapporten, som tager udgangspunkt i organiseret kriminalitet.

Hele rapporten kan læses her.

Kerneaktiviteter: Det Globale Narkotikamarked

Trods intensiverede indsatser for at bekæmpe narkotikahandel forbliver det globale narkotikamarked en af de mest robuste dele af den skyggeøkonomi. Ifølge FN’s Verdens Narkotikarapport 2024 steg antallet af mennesker, der brugte ulovlige stoffer, til 292 millioner i 2022, en stigning på 20 procent fra 2012. Cannabis, opioider, amfetaminer, kokain og ecstasy var de mest udbredte narkotika.

Kriminelle organisationer fortsætter med at innovere for at sikre deres profit. Eksempelvis er mexicanske karteller begyndt at fremstille egne syntetiske narkotika frem for at importere kemikalierne fra Asien. Samtidig er brugen af ubemandede, selvkørende semi-ubåde til narkotikatransport øget. En voksende bekymring er den stigende forbindelse mellem narkotikahandel, terrororganisationer og visse stater. Syriens Assad-regime har eksempelvis vist sig at drage stor økonomisk fordel af den stigende efterspørgsel på amfetaminlignende stoffet Captagon i Mellemøsten.

Menneskehandel og Illegal Migration

Menneskehandel og illegal migration er stadig centrale for organiseret kriminalitet. Menneskehandel omfatter tvungen transport og udnyttelse af mennesker til slaveri, mens illegal migration indebærer smugling af migranter, der ofte ender i afhængighed af kriminelle netværk. Et voksende problem er ‘forced scamming’, hvor mennesker lokkes til at arbejde under tvang i online svindelcentre, ofte i Asien.

Illegal migration er industrialiseret, hvor kriminelle netværk tjener store summer på menneskesmugling, særligt fra Afrika og Mellemøsten til Europa og fra Sydamerika til Nordamerika. Konflikter, som krigen i Ukraine og Gaza, har forværret situationen, hvor flygtninge udnyttes til menneskehandel eller tvungen militærtjeneste.

Miljøkriminalitet

Miljøkriminalitet er en af de hurtigst voksende former for organiseret kriminalitet. INTERPOL vurderer, at denne type kriminalitet har en årlig værdi på mellem 70 og 213 milliarder dollars. Den ulovlige handel med vilde dyr, skovhugst og mineralsk udnyttelse er blandt de største problemer.

Særligt den stigende efterspørgsel på avocadoer har ført til, at mexicanske karteller har etableret ulovlige avocado-plantager, ofte med voldelige konsekvenser. Ligeledes har ulovlig minedrift, ofte i samarbejde med korrupte embedsmænd, resulteret i omfattende miljøskader og sociale uroligheder.

Våbensmugling og Forfalskning

Den illegale våbenhandel er tæt forbundet med konflikter og ofte drevet af tyveri fra militærdepoter og politistyrker. Organiserede kriminelle grupper udnytter konflikter i regioner som Balkan til at skaffe og sælge våben på det sorte marked.

Forfalskning af varer er en voksende kriminel industri. Ifølge ICAIE udgjorde forfalskede varer 4,5 billioner dollars af det samlede 20 billioner dollars store globale e-handelsmarked i 2023. Ulovlige kopimedicin, reservedele til biler og luksusvarer er blandt de mest udbredte forfalskede produkter.

Nye Vækstområder: Illegal Gambling og Sportsmanipulation

Ulovlig gambling og manipulation af sportsbegivenheder har været i stigning. Operationen SOGA X, som involverede INTERPOL og 28 lande, afslørede mere end 59 millioner dollars i ulovlige bets på Euro 2024. Spanske myndigheder afslørede desuden et netværk, der manipulerede resultater i fodbold, tennis og bordtennis på tværs af 20 lande.

Cyberkriminalitet og Finansiel Svindel

Cyberkriminalitet er en af de hurtigst voksende trusler og opdeles generelt i to hovedkategorier: salg af ulovlige varer på det mørke net og cyberangreb, der har til formål at stjæle eller afpresse penge fra virksomheder og privatpersoner.

En voksende bekymring er det stigende antal sager med seksuel udnyttelse af børn online. Ifølge Internet Watch Foundation blev mere end 275.000 sider med ulovligt materiale identificeret i 2024, en stigning på 8 procent fra 2023.

Finansiel svindel er også eskaleret. I Storbritannien registrerede Financial Ombudsman over 8.700 svindelsager mellem april og juni 2024, en stigning på 43 procent i forhold til 2023. Blandt de mest udbredte svindelmetoder er “Authorized Push Payment”-svindel og “pig butchering”, hvor ofre lokkes ind i falske investeringsordninger gennem romantiske forhold.

Fremtiden for Organiseret Kriminalitet

Organiseret kriminelle grupper fortsætter med at finde nye metoder og sårbarheder at udnytte. Særligt integrationen af organiseret kriminalitet i lovlige markeder, som ulovlig minedrift og landbrug, tegner et bekymrende billede for 2025. Det understreger behovet for intensiverede politimæssige og regulatoriske indsatser for at imødegå denne trussel.

Læs hele rapporten her.

Organiseret Svindel: En Del af Organiseret Kriminalitet

UNODC’s nyeste rapport fra november 2024 fokuserer på organiseret svindel, hvor organiserede kriminelle grupper spiller en central rolle. Disse grupper opererer forskelligt afhængigt af svindeltypen, men har ofte en betydelig tilstedeværelse i mange svindelformer. Svindlen adskiller sig fra andre kriminalitetskategorier, som ofte er mere begrænsede i deres handlinger og kontekst.

Rapporten udelukker dog relaterede kriminelle handlinger, såsom:

• Identitetssvindel brugt til at undgå sporing, fx ved hvidvaskning af penge.
• Svindel mod statslige finansielle interesser, fx moms- og punktafgiftsunddragelse.

Hvad Karakteriserer Svindel?

Svindel defineres typisk som en handling, der ved hjælp af bedrag skaber en uretfærdig fordel for gerningsmændene og påfører skade på andre. Dette kan ske via falsk repræsentation, misbrug af tillid eller udeladelse af information. Svindlens ofre kan være enkeltpersoner, virksomheder eller stater, og skaden kan variere fra økonomisk tab til omfattende psykologiske og sociale konsekvenser.

Svindel spænder fra små opportunistiske handlinger til komplekse, organiserede operationer med enorme finansielle gevinster. Derfor kan det være udfordrende at skelne mellem organiseret og ikke-organiseret svindel.

Organiserede Kriminelle Gruppers Rolle

Ifølge FN’s Konvention om Organiseret Kriminalitet defineres en organiseret kriminel gruppe som en struktureret gruppe på mindst tre personer, der samarbejder over tid for at begå alvorlige forbrydelser med økonomisk gevinst som mål. Gruppens struktur og metode varierer afhængigt af miljøet, hvor mulighederne for svindel opstår.

Moderne teknologi spiller en afgørende rolle, da den muliggør anonym kommunikation og hurtige transaktioner på tværs af grænser. Svindel kræver ofte, at ofrene frivilligt giver adgang til deres midler, hvilket gør bedrag og manipulation til kerneelementer.

Metoder og Konsekvenser

Organiseret svindel er ofte en kompleks proces, der involverer planlægning, udførelse og afslutning af kriminelle handlinger. Det kræver ofte medvirken fra forskellige aktører, såsom teknologieksperter, finansielle rådgivere og andre professionelle, der kan hjælpe med at skjule sporene.

Svindelens alvor vurderes ofte ud fra den økonomiske skade, men de psykologiske og sociale konsekvenser for ofrene kan være lige så betydelige. Ofre kan opleve tab af tillid, angst og i ekstreme tilfælde selvmord. Organiseret svindel kan også underminere legitime sektorer og påføre samfundet store økonomiske og strukturelle tab.

Forebyggelse og Fremtidige Tilgange

Rapporten understreger behovet for en holistisk tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret svindel. Dataindsamling, herunder køns- og aldersspecifikke analyser, er afgørende for at forstå, hvorfor bestemte befolkningsgrupper bliver mål for forskellige typer svindel.

I takt med at kriminalitet bliver mere global og teknologidrevet, kræver bekæmpelsen af organiseret svindel samarbejde på tværs af grænser og sektorer. Det indebærer både at udvikle stærkere lovgivning og at uddanne offentligheden i at genkende og modstå svindelmetoder.

Organiseret svindel er en trussel, der rammer både individer og samfundets fundament. Ved at kombinere forskning, forebyggelse og internationalt samarbejde kan vi tage et vigtigt skridt mod at reducere dens skadelige indvirkning.

Kategorier af organiseret bedrageri

Bedrageri med forbrugerprodukter og -tjenester
Bedrageri relateret til forbrugerprodukter og -tjenester er en af de mest udbredte former for svindel. Mange mennesker oplever at blive bedraget, målrettet eller udsat for svigagtige kommunikationer om produkter eller tjenester. Ofte sælger svindlere eftertragtede varer til priser, der ligger under markedsværdien, eller tilbyder produkter og tjenester, der enten ikke eksisterer eller adskiller sig væsentligt fra det, der annonceres (fx falske varer solgt som ægte).

Former for svindel:

• Manglende levering: Svindlere reklamerer og modtager betaling for produkter eller tjenester, som ikke eksisterer eller aldrig vil blive leveret.
• Misrepræsentation: Svindlere fordrejer fakta om de varer eller tjenester, de sælger, hvilket kan være vanskeligt at afsløre, hvis produktet leveres, men ikke svarer til forventningerne.

Almindelige varer og tjenester i denne type svindel inkluderer alt fra smykker og billetter til medicinske produkter og forsikringer. Under COVID-19-pandemien blev falske medicinske produkter særligt udbredte. Svindlen udnyttes via online platforme som sociale medier, auktionshjemmesider og spam-e-mails. Ofte anvendes falske betalingssystemer eller mellemmænd (fx “money mules”) til at modtage betalinger og skjule spor.

Arbejdsbedrageri

Arbejdsbedrageri indebærer falske eller vildledende job- eller forretningsmuligheder, der lokker ofre til at betale på forhånd for at sikre sig en stilling eller starte en virksomhed. Svindlerne kræver ofte betaling til dækning af fiktive udgifter såsom træning, rejsearrangementer eller udstyr. I nogle tilfælde sender svindlere falske checks, hvor de beder offeret returnere et “overbetalt” beløb.

Økonomisk usikkerhed og høj arbejdsløshed gør personer mere sårbare over for denne type svindel. Svindlere udnytter legitime jobsider og sociale medier til at dele falske jobannoncer. Ofte kan ofrene også udsættes for identitetstyveri, da mange bliver bedt om at udlevere personlige oplysninger.

Nogle ofre trækkes direkte ind i ulovlige aktiviteter, fx pyramidelignende ordninger eller som penge-muldyr, hvor de ubevidst hjælper med hvidvaskning.

Forbrugerinvesteringsbedrageri

Investeringsbedrageri involverer falske eller vildledende investeringer i aktier, fast ejendom, råvarer eller kryptovaluta. Svindlerne lover urealistiske afkast eller tilbyder investeringer, der slet ikke eksisterer.

Metoder inkluderer:

• Pyramidespil og Ponzi-svindel: Hvor nye investorers penge bruges til at betale tidligere deltagere.
• Falske investeringsprodukter: Fx overpris for værdiløse aktier.
• Markedsmanipulation: Svindlere oppuster værdien af investeringer for at narre ofre.

Ofrene for denne type svindel oplever ofte de største økonomiske tab, og mange opdager først svindlen flere år senere, når de forventede afkast ikke realiseres. Dette kan have alvorlige konsekvenser, især hvis pensionsopsparinger eller livsvigtige midler går tabt.

Svindlere målretter også tidligere ofre med “recovery fraud,” hvor de hævder at kunne spore de tabte penge mod et nyt gebyr, hvilket fører til yderligere tab.

I takt med den hastige udvikling inden for digitale teknologier og decentraliserede finanssektorer har investeringssvindel taget nye og mere sofistikerede former. Kryptovaluta og blockchain-teknologi har gjort det muligt at udføre finansielle transaktioner uden traditionelle mellemmænd som banker. Samtidig har denne teknologiske transformation åbnet døren for svindlere til at udnytte reguleringshuller og manipulere uerfarne investorer.

Kryptovalutainvesteringssvindel – nye metoder og teknikker

Særligt kryptovalutainvesteringer er blevet en voksende platform for svindel. Svindlere drager fordel af digitale værktøjers hastighed og rækkevidde, ofte ved at bruge sociale medier og automatiserede teknologier som bots til at nå et bredt publikum hurtigt og billigt. For at tiltrække investorer anvender de ofte billeder af kendte personer eller populære kulturelle referencer, hvilket kan gøre svindlen mere troværdig.

En af de mest almindelige metoder inkluderer udviklingen af falske investeringsplatforme, hvor ofre ser deres investeringer tilsyneladende vokse. Denne illusion opmuntrer dem til at investere yderligere og tiltrække venner og familie. En anden teknik, kendt som “rug pulls” eller “pump and dump”-svindel, indebærer oprettelsen af værdiløse kryptovalutaer, som svindlere opblæser kunstigt, før de hæver alle midler og efterlader investorer med værdiløse tokens.

Identitetssvindel

En anden udbredt svindelform er identitetssvindel, hvor gerningsmænd stjæler eller forfalsker oplysninger for at få adgang til penge eller varer. Dette sker ofte uden ofrets direkte involvering, og ofrene opdager ofte først svindlen, når skaden er sket.

Svindel ved at udgive sig for at være en anden er også blevet udbredt. Her udgiver svindlere sig for at være en pålidelig person eller organisation, såsom politiet, banker eller endda en nær ven eller et familiemedlem. Svindlerne manipulerer ofrenes følelser, ofte ved at fremkalde frygt eller angst, for at få dem til at overføre penge. I nogle tilfælde bruges avanceret teknologi, som kunstig intelligens, til at kopiere stemmer og gøre bedraget mere overbevisende.

Romantik- og tillidssvindel – følelser som våben

Romantiksvindel, en form for forholdsbaseret svindel, er også steget i omfang. Her opbygger svindlere en personlig relation til deres ofre online, ofte over længere tid, for at vinde deres tillid. Når tilliden er etableret, opfinder svindleren en krisesituation, der kræver økonomisk hjælp fra offeret.

En nyere variant, kendt som “crypto-confidence investment fraud”, kombinerer romantiksvindel med kryptovalutainvesteringer. Svindlerne manipulerer deres ofre til at investere i falske kryptovalutaer, hvilket gør det endnu sværere for ofrene at gennemskue svindlen.

Bedrageri mod virksomheder

Svindel mod virksomheder indebærer ofte interne eller eksterne aktører, der misbruger systemer eller relationer for at stjæle penge. Dette inkluderer alt fra ansattes misbrug af virksomhedsmidler til større regnskabsmanipulation. Selvom denne type svindel ofte udføres af enkeltpersoner, kan organiserede grupper også være involveret, især i komplekse svindelordninger som boliglånssvindel.

Hvordan beskytter vi os mod moderne svindel?

Med svindlens stigende kompleksitet er det afgørende, at både enkeltpersoner og organisationer er opmærksomme på de forskellige teknikker, som svindlere anvender. Det indebærer at være skeptisk over for usædvanlige investeringsmuligheder, verificere kommunikationen fra ukendte kilder og beskytte personlige oplysninger online.

For myndighederne kræver bekæmpelse af denne form for kriminalitet en opdatering af lovgivning og teknologi, der kan matche svindlernes metoder. Samtidig er det vigtigt at øge offentlighedens bevidsthed om farerne ved moderne svindel.

Svindel er blevet mere raffineret og digitalt tilpasset, men med oplysning, årvågenhed og styrkede reguleringsmekanismer kan både forbrugere og virksomheder minimere risikoen for at blive ofre.

DOBO bliver af KRIPOS karakteriseret som seksuelle overgreb mod børn, som optages eller livetransmitteres til køber over internettet. Køberen kan på forhånd eller undervejs give instruktioner til sælgeren om, hvordan overgrebene. Prisen på overgrebene bliver forhandlet direkte mellem køber og sælger før overgrebene finder sted og betalingen bliver overført via betalingsløsninger på internettet.

Læs hele rapporten her.

Terres des Hommes, en international humanitær organisation som arbejder for børns rettigheder, vurderer på baggrund af egne undersøgelser at titusindvis af børn dagligt er udsat for overgreb, som sælges på internettet.

Køberen

Ifølge rapporten er omfanget af DOBO svært at fastslå. Dog vurderes det sandsynligt at mellem 400 og 2000 nordmænd har købt seksuelle overgreb mod børn online, det seneste år. KRIPOS vurderer det sandsynligt, at en gennemsnitlig køber er en single mand, som er ældre end gennemsnitsalderen på norske mænd. Der ses dog også en variation i civilstatus, fra enlige alene boende mænd til gifte familiefædre med flere børn.

Personen som køber overgreb på børn, er nærmest udelukkende mænd og kommer fra alle samfundslag. Med udgangspunkt i norske sager vurderer KRIPOS, at der er et stort spænd i arbejdssituation og uddannelsesniveau. Ligeledes er gennemsnitsalderen i de norske tilfælde på 59 år, hvor den yngste gerningsmand var 27 mens den ældste var 82. KRIPOS fremhæver også International Justice Missions (IJM) tal på området, som konkluderer at købere af DOBO er ældre mænd. I IJMs undersøgelse var alderen på køberne mellem 40 og 72 år og 56% af køberne var i 50-erne.

KRIPOS vurderer yderligere, at en DOBO-køber højst sandsynligt heller ikke er registeret som gerningsmand i seksualforbrydelser, men nærmere er en situationel overgrebsmand. Med dette mener KRIPOS, at gerningsmanden først begår forbrydelsen når muligheden byder sig i forbindelse med kontakten til sælgeren. Denne kontakt kan for eksempel opstå via datingsider eller pornosider på internettet. Ligeledes spiller det ind, at kriminalitet kan udføres relativt enkelt og med en følelse af anonymitet og afstand til overgrebene som børnene udsættes for.

Dog skal de også nævnes, at et studie fra IJM fremlagde information om købere i 44 sager fra Filippinerne mellem 2010 og 2017. Studiet viste at i 39 % af sagerne havde køberen på et tidspunkt rejst til Filippinerne eller boet der. I 9 % af sagerne havde køberen af DOBO også begået fysiske overgreb mod et barn på Filippinerne.

KRIPOS undersøgelser viser også, at i 27 % af de norske sager har køberen besøgt Filippinerne inden for de seneste fem år, mens 54 % har rejst til et risikoland for overgreb mod børn.

Sælgeren

Livetransmittering og optagelser af seksuelle overgreb mod børn sælges fra flere verdensdele og lande, men en stor del af kriminaliteten foregår på Filippinerne. Dette skyldes ifølge KRIPOS, at kombinationen af en stor andel engelsksprogede borgere, god internetdækning, kulturelle aspekter og flere tilgængelige betalingstjenester gør landet ideelt.

IJMs undersøgelser viser, at Filippinerne modtager over otte gange så mange forespørgsler end det næste land på listen. Her peger IJM på flere faktorer, som kan være grunden til Filippinernes popularitet:

• En historisk kommerciel sexindustri, som er berømt for sit sexmarked og destination for rejsende sexforbrydere
• En robust infrastruktur for pengeoverførsler
• Billig og udbredt internetadgang
• Engelskkundskaber i alle sociale lag på et niveau som er meget højere end andre udviklingslande

Ifølge KRIPOS viser erfaringen fra norske sager, at initiativet til at begå overgrebet mod et barn ofte kommer fra sælgeren. Sælgeren deler ofte egenproduceret overgrebsmateriale – ofte af tidligere begået overgreb som andre købere har betalt for. Dette sendes til nye købere mod betaling eller som en gratis ”vareprøve.”

KRIPOS vurderer det meget sandsynligt at køb og salg af DOBO fungerer på samme måde som køb og salg af varer mellem enkeltpersoner. Relationen mellem køber og sælger er vigtig, da det er lettere at udveksle pengene og ”varen” hvis relationen er god. Yderligere viser undersøgelserne, at en god relation mellem køber og sælger i nogle tilfælde fører til, at køber også betaler for andre udgifter som sælgeren har.

KRIPOS fremhæver også, at det er normalt for flere sælgere at samarbejde. Samarbejdet indebærer blandt andet at ”bytte” børn, som udnyttes til overgreb, samt at bytte chatkonti og/eller betalingskonti. DOBO kan derfor anses som alvorlig organiseret kriminalitet.

Rapporten fremhæver yderligere, at det i de norske straffesager er sælgerne af DOBO hovedsageligt er kvinder, hvor det aldersmæssigt er naturligt selv at have egne mindreårige børn. Selvom de har egne mindreårige børn, så sælger de også materiale eller livetransmitteringer af andre børn, som de har adgang til.

Med udgangspunkt i IJMs rapport om DOBO-sager fremhæves det, at der i perioden 2011-2017 blev identificeret to eller flere filippinske gerningspersoner per sag i 39 ud af 71 sager. Ud af alle 71 sager var 65 % af gerningspersonerne kvinder, mens 31 % var mænd. De sidste 3 % var transseksuelle. I 87 % af sagerne var der mindst en kvindelig gerningsperson, mens hele 97 % af gerningspersoner filippinske statsborgere. Gennemsnitsalderen på sælgerne var 27 år.

Offeret

KRIPOS vurderer at de fleste DOBO-ofre er piger i skolealderen, som bliver solgt af sine forældre, andre slægtninge og/eller naboer. De norske efterforskninger indeholder stort set kun piger i alle aldre. Dette stemmer godt overens med IJMs data på over 381 identificerede børn i 90 sager, efterforsket mellem 2011 og 2017. Her var 86 % piger og 14 % drenge. Gennemsnitsalderen var på 11 år. I 41 % af sagerne var forældrene sælgere af barnet, mens der i 42 % af sagerne var tale om andet familiemedlem.

Terres des Hommes har interviewet ofre for seksuelle overgreb. Her fremgik det at der ofte var store problemer i børnenes familier. Mange af børnene kom fra familier, hvor forældrene ikke længere boede sammen og havde store pengeproblemer. Ligeledes blev der i flere tilfælde rapporteret om stofmisbrug i familierne.

Handelen

Ifølge KRIPOS’ rapport er relationen mellem køber og sælger indledningsvis overfladisk. I nogle tilfælde holder køber og sælger kontakten over længere tid og udvikler en tættere relation og tillid. Dette ændrer også på selve forløbet for handelen. I de overfladiske forhold overføres beløbet for handelen over to omgange, mens der ved længere forhold betales det fulde beløb inden overgrebet foretages.

I tilfælde hvor relationen er opbygget gennem længere tid, deles der ofte også private informationer mellem køber og sælger. Således skriver KRIPOS at der er tilfælde, hvor sælger deler informationer om sin relation til ofret.

KRIPOS vurdere det også sandsynligt, at et øget antal transaktioner og større summer er et tegn på, at relationen mellem køber og sælger udvikler sig. Samtidig kan det også være et tegn på, at køberen ikke kun betaler for overgreb men også for andre udgifter for sælger.

Udover køberen, sælgeren og offeret spiller muldyr også en vigtig rolle i DOBO. I de fleste norske sager har muldyret været en person i nær familie med sælgeren. I andre tilfælde har muldyret været en anden sælger. I alle norske tilfælde har muldyret været en mand og som hovedregel altså boende i landet hvor overgrebet foregår.

Men KRIPOS fremhæver også, at der i nogle sager har været informationer muldyr fra den vestlige verden. Her fremhæves det, at der er set et eksempel på vestlige betalingskonti som bruges til at modtage penge fra kendte DOBO-købere, og som samtidig ofte sender penge til Filippinerne. Dog har norsk politi ikke fulgt pengesporet og dermed ikke kunne konkludere om der er tale om et reelt muldyr.

Selve kontakten mellem køber og sælger foregår via almindelige kommunikationstjenester på internettet. Ifølge KRIPOS kan enhver tjeneste som har mulighed for chat og videosamtale bruges til DOBO. Det samme gælder med fildelingstjenester. Dog er der tegn på, at anonyme og krypterede platforme bliver mere og mere brugt. Der er dog meget få sager i Norge, hvor dette er tilfældet.

Det er i sagens natur svært at få et fuldstændigt billede af hvilke overgreb et barn bliver udsat for. Ligeledes kan det være svært at bevise. Dette skyldes at overgrebene ofte bliver livetransmitteret og beviserne kan derfor være væk når samtale afsluttes.

Den fulde rapport kan læses her.

Selskabsstrukturer som Gennemstrømningskanaler

Kriminelle netværk bruger i stigende grad lovlige selskabsstrukturer som restauranter, byggevirksomheder og transportfirmaer til at skjule og legitimere ulovlige indtægter. Gennem metoder som fiktiv fakturering, hvor der udstedes fakturaer for ikke-eksisterende tjenester, kan kriminelle indtægter blandes med lovlige midler. Det sker også gennem brug af stråselskaber og stråmænd, der varetager ejerskab og ledelse i selskaber uden reelt ansvar, hvilket gør det vanskeligt for myndighederne at spore de egentlige ejere. Ifølge Europol udnytter mere end 80 % af de kriminelle netværk i EU lovlige selskabsstrukturer til hvidvaskning.

Kryptovalutaer og Den Digitale Trussel

Digitaliseringen skaber nye muligheder for hvidvask, især gennem kryptovalutaer, der med decentralisering og anonymisering gør det vanskeligt at identificere pengestrømme og ejere. Transaktioner med kryptovalutaer fremstår ofte gennemsigtige, men de reelle ejere kan skjules bag anonymiserede adresser og forskellige tjenester til at blande transaktionerne. Digitale valutaer giver kriminelle mulighed for hurtigt og effektivt at flytte penge på tværs af landegrænser uden myndighedernes overvågning, hvilket udgør en betydelig udfordring for efterforskningen.

Professionelle rådgivere og Misbrug af Insider-Viden

Advokater, revisorer og bankfolk – også kendt som “professionelle rådgivere” – spiller en kritisk rolle i at tilsløre kriminelle aktiviteter. Disse personer kan, ofte mod betaling, hjælpe kriminelle med at oprette selskaber, udføre komplekse finansielle transaktioner og udnytte klientkonti til hvidvask. Desuden er bankansatte og logistikmedarbejdere særligt udsatte for pres fra kriminelle, som kan tilbyde bestikkelse eller bruge trusler til at få adgang til de nødvendige tjenester og insiderinformationer.

Unge Pengemuldyr og Samfundets Sårbarhed

En særlig bekymring er rekrutteringen af unge mennesker som pengemuldyr, hvor de tillader kriminelle at bruge deres bankkonti til overførsel af ulovlige penge. Dette gøres ofte mod betaling eller under pres, hvilket giver de kriminelle en bekvem metode til at vanskeliggøre sporing af pengestrømme. Den øgede brug af unge pengemuldyr understreger samfundets sårbarhed over for økonomisk kriminalitet og behovet for øget oplysning om risiciene ved at deltage i ulovlige transaktioner.

Ejendomsmarkedet og Kontanter som Hvidvaskningsværktøjer

Ejendomsmarkedet er en anden platform, hvor store summer kan flyttes og skjules gennem investeringer i både private og kommercielle ejendomme. Gennem fiktive værdivurderinger og hyppige ejendomssalg kan kriminelle skjule den reelle oprindelse af deres midler. Kontantøkonomien, trods den stigende digitalisering, spiller fortsat en vigtig rolle, idet kontanter kan bruges til at skjule transaktioner og unddrage sig kontrol. Luksusvarer som smykker, kunst og ure er også populære til hvidvaskning, da deres værdi kan justeres, og de er letomsættelige.

Arbejdskriminalitet og Udnyttelse af Udenlandsk Arbejdskraft

Inden for arbejdskriminalitet er udnyttelsen af udenlandske arbejdstagere blevet et gennemgående problem. Kriminelle netværk udnytter ofte sårbare personer i lavtlønnede sektorer som byggeri og landbrug, hvilket resulterer i løntyveri, lange arbejdstider uden kompensation og dårlige boligforhold. App-baserede platforme gør det endnu sværere at kontrollere arbejdsvilkårene, idet arbejdstagerne ofte er freelanceansatte, og ansvaret kan deles mellem flere virksomheder, hvilket forhindrer myndighederne i at gribe ind.

Behov for Samarbejde og Informationsdeling

Rapporten understreger vigtigheden af øget informationsdeling mellem offentlige og private aktører for at forebygge og bekæmpe hvidvaskning. Manglende koordination skaber huller i myndighedernes kontrol og tillader kriminelle at opretholde falske identiteter og skjulte selskabsstrukturer. Forbedrede lovgivningsrammer og et tættere samarbejde på tværs af sektorer er nødvendige for at bekæmpe denne trussel effektivt.

En Fælles Kamp Mod Hvidvask

Den kriminelle økonomi infiltrerer i stigende grad vores samfund, og bekæmpelsen heraf kræver en samlet indsats fra både private virksomheder og offentlige myndigheder. Økokrims vurdering for 2024 understreger behovet for en skarpere overvågning af digitale værktøjer, et styrket retsligt samarbejde og en forbedret oplysning om konsekvenserne ved at medvirke til hvidvask. Udfordringen vokser i takt med kriminalitetens kompleksitet, og det kræver, at samfundet samlet set arbejder målrettet mod at bekæmpe hvidvaskning og økonomisk kriminalitet.

I den forbindelse har Europol i juli udgivet rapporten Tackling threats, addressing challenges – Europol’s response to migrant smuggling and trafficking in human beings in 2023 and onwards som understøtter Europols tilgang til bekæmpelsen af disse trusler, med fokus på smugling af migranter og menneskehandel i lyset af stigende migrationsstrømme ved EU’s ydre grænser i 2023.

Læs hele rapporten her.

I 2023 nåede antallet af irregulære migranter ved EU’s ydre grænser sit højeste niveau siden 2016. Europols European Migrant Smuggling Centre (EMSC) er en central aktør i EU’s kamp mod smugling af migranter. EMSC arbejder tæt sammen med EU’s medlemsstater for at bekæmpe de kriminelle netværk, der organiserer denne form for organiseret kriminalitet. Kriminelle netværk, der er involveret i smugling af migranter og menneskehandel, opererer ofte på tværs af flere forskellige kriminalitetsområder for at øge deres fortjeneste og lette deres aktiviteter.

Forbindelser mellem smugling, menneskehandel og anden kriminalitet

Selvom forbindelserne mellem migrant- og menneskesmugling og andre kriminelle aktiviteter, som narkotika- og våbensmugling, ikke altid er strukturelle, er sådanne relationer blevet afdækket i flere EMSC-understøttede efterforskninger. Særligt forbindelserne mellem smugling og terrorisme vækker stor bekymring. Terrorister kan benytte sig af de tjenester, som smuglerne tilbyder, for at komme ind i EU, og fortjenester fra smugling af migranter kan i visse tilfælde anvendes til finansiering af terroraktiviteter, hvilket yderligere forværrer truslen mod EU’s sikkerhed.

En anden central problemstilling er sammenhængen mellem smugling af migranter og menneskehandel. Ofte bliver irregulære migranter, der står overfor lange og omkostningstunge rejser, udnyttet for at betale deres smuglergæld. Denne udnyttelse kan finde sted enten af de kriminelle netværk, der faciliterer deres rejser, eller af andre kriminelle grupper, som smuglerne samarbejder med. Migranterne kan ende i gældsbundet slaveri, hvor de tvinges til at arbejde under elendige forhold for at betale deres gæld.

Kriminelle netværk, der beskæftiger sig med smugling af migranter og menneskehandel, udviser stor fleksibilitet og tilpasningsevne. De skifter hurtigt ruter og metoder afhængigt af efterspørgsel og eksterne faktorer. Derudover gør de brug af lovlige forretningsstrukturer, som infiltreres eller oprettes specifikt med henblik på at lette rekruttering, rejse og andre logistiske opgaver. Lovlige forretningsstrukturer bruges også som dække for hvidvaskning af penge og udnyttelse af ofre.

Teknologisk udvikling og nye udfordringer

Den teknologiske udvikling skaber nye muligheder for kriminelle. Kryptovalutaer bliver i stigende grad brugt af menneskesmuglere og menneskehandlere til at modtage betalinger og hvidvaske penge, hvilket gør det vanskeligere for myndighederne at opdage deres aktiviteter. Traditionelle pengeoverførselssystemer som Hawala kombineres med kryptovalutaer for at skabe et højere niveau af anonymitet.

Desuden kan kunstig intelligens (AI) bruges af kriminelle til at tiltrække potentielle klienter og ofre for menneskehandel. Deepfakes og desinformationskampagner kan udnyttes til at mobilisere irregulære migranter og øge efterspørgslen på smuglingstjenester.

Samarbejde og indsats

Europol understreger vigtigheden af samarbejde mellem alle aktører involveret i kampen mod migrant- og menneskesmugling. Kun ved en koordineret indsats, der kombinerer ekspertise og specialiserede værktøjer, kan det lykkes at forstyrre de kriminelle netværk og beskytte de udsatte grupper.

Smugling af migranter og menneskehandel udgør alvorlige trusler mod EU’s sikkerhed og kræver en omfattende og koordineret indsats fra alle involverede aktører. De kriminelle netværk, der står bag disse aktiviteter, udviser stor tilpasningsevne og fleksibilitet, hvilket gør det nødvendigt for myndighederne at være lige så smidige og teknologisk opdaterede. Europols EMSC spiller en central rolle i denne kamp, og fortsat samarbejde på tværs af grænser er afgørende for succes.

I en ny rapport fra juni 2024 fremhæver FN’s Interregional Crime and Justice Research Institute (UNICRI) den stigende evne hos både terroristiske og kriminelle organisationer til at udvikle interne kapaciteter og indgå alliancer for at fremme deres mål. Kriminelle organisationer i Latinamerika anvender i stigende grad terrorlignende taktikker for at forfølge deres økonomiske mål, mens terrororganisationer transformeres til hybride enheder drevet af både ideologi og økonomisk vinding. Denne udvikling har skabt en ny teoretisk og analytisk forståelse af forbindelsen mellem organiseret kriminalitet og terrorisme.

Rapporten kan læses her.

Rapporten går i dybden med, hvordan globaliseringen og sammensmeltningen af terror- og kriminelle netværk udvisker grænserne mellem de to. Terrorgrupper bliver mere globaliserede og integreret med kriminelle netværk, hvilket kan ændre deres motivation fra ideologi til økonomisk interesse. I Latinamerika er der flere eksempler på terrorister, der, motiveret af økonomiske mål, skjuler sig bag ideologiske facader for at retfærdiggøre deres handlinger.

For både kriminelle og terrorister i regionen giver globaliseringen mulighed for at udvide deres netværk til nye områder og kulturer. De udnytter avancerede kommunikations- og transportnetværk samt huller i lovgivningen for at maksimere deres forretninger og terroristiske rækkevidde. Hvis regeringer og statslige myndigheder ikke udvikler bedre mekanismer for effektivt samarbejde, vil de kriminelle og terroristiske organisationer fortsætte med at overgå statens evne til at reagere samlet og effektivt på trusler.

Rapporten præsenterer en række konkrete eksempler fra Latinamerika, der viser, hvordan terror- og kriminelle organisationer samarbejder eller smelter sammen. Den peger også på den afgørende rolle, som korruption spiller i fremvæksten af både terrorisme og organiseret kriminalitet. Når stater kæmper med udfordringer som dårlig regeringsførelse og magtvakuum, bliver de sårbare over for destabilisering fra disse grupper, som hurtigt udnytter svaghederne i systemet.

Globalisering har bidraget til, at terror- og kriminelle netværk ikke blot er vokset, men også er blevet mere komplekse og sofistikerede. De moderne netværk af organiserede kriminelle og terrorister opererer som globale virksomheder med avancerede strukturer, finansielle rammer og strategier. De har skabt autonome celler, der opererer med minimal kontakt til den øverste ledelse, hvilket gør det sværere for retshåndhævende myndigheder at opdage og stoppe deres aktiviteter.

En vigtig pointe i rapporten er, at kriminalitet og terrorisme ikke længere kan ses som separate fænomener. Der er snarere tale om en stigende konvergens mellem de to. Terroristorganisationer indgår ofte alliancer med kriminelle netværk for at få adgang til ressourcer som penge, våben og smugleruter, mens kriminelle organisationer bruger terrorlignende metoder for at maksimere deres overskud.

Denne udvikling truer ikke kun ustabile regioner, men også politisk stabile stater, hvor de kriminelle og terroraktiviteter ofte er mindre synlige, men lige så farlige. Rapporten fremhæver behovet for en dybere forståelse af dette komplekse samspil og en stærkere global indsats for at tackle de mange udfordringer, som forbindelsen mellem kriminalitet og terrorisme udgør for verdens sikkerhed.

Dette studie understreger, at den globale kamp mod terrorisme og organiseret kriminalitet kræver tættere internationalt samarbejde og en dybere forståelse af, hvordan disse netværk fungerer. Uden en mere koordineret indsats risikerer verdenssamfundet at tabe terræn i kampen mod disse voksende trusler.

Transnationalt samarbejde mellem kriminalitet og terrorisme

Rapporter fra FN’s Sikkerhedsråd, såsom resolutionerne 2195 og 2482, fremhæver de tætte bånd mellem international terrorisme og transnational organiseret kriminalitet. Disse alliancer, som ofte er kortvarige, udgør et centralt element i, hvordan både kriminelle og terrororganisationer får adgang til ressourcer såsom våben, smugleruter og finansiering. Disse netværk benytter sig blandt andet af narkotikasmugling, menneskehandel og våbensmugling som indtægtskilder.

I Latinamerika er dette fænomen særligt tydeligt i lande som Colombia og Peru, hvor terrorist- og guerillagrupper siden 1990’erne har brugt narkotikahandel til at finansiere deres aktiviteter. Grupper som FARC og Hezbollah har deltaget i narkohandel på tværs af kontinenter, hvilket har givet dem mulighed for at udvide deres indflydelse og netværk til andre regioner, især Afrika og Europa, som ofte fungerer som transitlande for narkotika.

Nexus mellem kriminalitet og terrorisme: Fire nøglekategorier

Den såkaldte nexus, eller forbindelse, mellem organiseret kriminalitet og terrorisme kan inddeles i fire kategorier: integration, hybrid, transformation og sorte huller.

1. Integration sker, når kriminelle organisationer og terrorgrupper smelter sammen gennem rekruttering eller strategiske alliancer.
2. Hybride grupper opstår, når en gruppe både forfølger ideologiske og økonomiske mål ved at kombinere terrorhandlinger og kriminalitet.
3. Transformation beskriver, når en terrororganisation udvikler sig til en kriminel enhed eller omvendt.
4. Sorte huller refererer til områder, hvor statens magt er svækket, og hvor både kriminalitet og terrorisme kan florere uden hindringer.

Terroraktivitetens cyklus og det kriminelle samarbejde

En vigtig del af denne analyse er forståelsen af terroraktivitetens cyklus, som ikke blot dækker selve terrorangrebet, men også alle de forudgående og efterfølgende trin, såsom rekruttering, finansiering, planlægning og udførelse. Mange af disse trin involverer kriminelle aktiviteter, hvilket gør det muligt for terrorgrupper at sikre finansiering, logistik og smugleruter.

Eksempler fra Argentina, Ecuador og flere andre latinamerikanske lande viser, hvordan islamistiske terrorgrupper som Hezbollah og Al-Qaeda har etableret forbindelser til lokale kriminelle netværk. Gennem aktiviteter som narkotikasmugling, våbenhandel og pengeafpresning har disse grupper formået at udvide deres operationer langt ud over Mellemøsten.

En global trussel med regional variation

Det stigende samspil mellem organiseret kriminalitet og terrorisme i Latinamerika har skabt en stor trussel mod både regionale og globale sikkerhedsinteresser. Globaliseringen har gjort det muligt for disse netværk at operere på tværs af grænser, og de udnytter teknologiske fremskridt til at udvide deres indflydelse. Dette stiller større krav til internationale samarbejder og lovgivning, der kan bekæmpe både kriminalitet og terrorisme på en samlet og effektiv måde.

Konklusionen er klar: kriminalitet og terrorisme er ikke længere separate fænomener, men to sider af samme sag, som truer både svage og stærke stater. Hvis verden ikke styrker sit samarbejde, risikerer vi, at disse netværk bliver endnu sværere at bekæmpe.