Hele rapporten kan læses her.

Kontanter og værdigenstande: Klassiske metoder i nyt omfang

Selv i et højt digitaliseret samfund spiller kontanter fortsat en central rolle i hvidvask. Efter indførelsen af restriktioner for hjemførsel af norske kontanter i 2023 er kontantindskuddene igen steget og stabiliseret sig på et højere niveau. Ifølge Økokrim indikerer det, at kontanter i stigende grad integreres i den legale økonomi via norske finansielle institutioner.

Samtidig ser myndighederne en øget anvendelse af guld og andre let omsættelige værdigenstande. Handelsbaseret hvidvask med guld er særligt attraktivt på grund af høj værdi, global anerkendelse og nem transport. Kombinationen af kontanter, guld og fiktive fakturaer eller kvitteringer peger på en klassisk, men effektiv metode til at sløre midlers oprindelse – ofte med afsæt i skatte- og afgiftskriminalitet eller arbejdsmarkedskriminalitet.

En konkret sag fra 2025 viser, hvordan en detailhandler med usædvanlig høj kontantom­sætning blev centrum i et netværk, hvor midler med fra potentielt kriminelle netværk blev hævet kontant eller kanaliseret direkte til forretningen. Sagen illustrerer vigtigheden af sektorforståelse, transaktionsmønstre og effektiv indberetning af mistænkelige forhold.

vIBANs og fragmenterede pengestrømme

Virtuelle IBAN-numre (vIBANs) anvendes i stigende grad som redskab til svindel og hvidvask. En vIBAN ligner en almindelig IBAN, men fungerer kun som transitkonto: Midler overføres automatisk videre til en skjult hovedkonto. Det gør det vanskeligt for både afsender og rapporteringspligtige at identificere den reelle slutmodtager.

Økokrim observerer primært vIBANs med udenlandske landekoder, men understreger, at brugerne ikke nødvendigvis befinder sig uden for Norge. For compliance-funktioner betyder det, at klassiske KYC- og transaktionsmonitoreringsværktøjer skal kunne håndtere komplekse, kædede betalingsstrømme på tværs af jurisdiktioner.

Professionalisering og rådgivning i hvidvask

Kriminelle netværk råder over betydelige midler og har i stigende grad behov for at “industrialisere” hvidvasken. Professionelle tilrette­læggere – herunder rådgivere og personer i betroede stillinger – sælger deres kompetencer til at strukturere og integrere ulovlige midler.

Samtidig anvendes korruption og insidere i både privat og offentlig sektor som strategisk værktøj. Økokrims etablering af en særskilt antikorruptionsenhed viser, at forbindelsen mellem økonomisk kriminalitet, organiserede netværk og systemisk sårbarhed anses som en væsentlig samfundsrisiko. For virksomheder betyder det øget fokus på tredjepartsrisici, interessekonflikter og interne kontrolmiljøer.

Ikke-finansielle tjenester og terrorfinansiering

En markant udvikling i 2025 er stigningen i overførsler til ikke-finansielle tjenester – eksempelvis sociale platforme som TikTok. Disse aktører er typisk ikke underlagt hvidvasklovgivningens rapporteringspligt, og myndighederne har begrænset indblik i transaktionsdata.

FIU vurderer, at sådanne platforme kan anvendes som led i både hvidvask og terrorfinansiering. Transaktionskæderne kan helt eller delvist falde uden for de etablerede kontrolmekanismer, og dokumentation for formål og reelle slutmodtagere er ofte mangelfuld. Mønstret med privatpersoner, der modtager midler fra flere afsendere og derefter viderefører beløbene via ikke-finansielle tjenester, indikerer også risiko for uregistreret betalingsformidling og hawala-lignende strukturer.

Særligt bemærkelsesværdigt er stigningen i indberetninger relateret til pengestrømme til konfliktområder. Over 10 procent rapporter med mistanke om terrorfinansiering i 2025 vedrørte overførsler med relation til situationen i Gaza. Parallelt hermed peger Politiets sikkerhetstjeneste (PST) i sin trusselsvurdering på en vedvarende og bekymrende radikalisering blandt unge. FIU ser tilsvarende en faldende gennemsnitsalder blandt personer knyttet til terrorfinansieringsmistanker.

For AML- og CTF-ansvarlige betyder det øget fokus på indsamlinger, NGO-strukturer, private betalingsstrømme og proportionalitetsvurderinger i humanitære kontekster.

Sanktionsomgåelse og strategisk økonomisk påvirkning

Sanktionsområdet fylder markant mere i 2025. Økokrim har modtaget over 350 rapporter om potentielle sanktionsrelaterede forhold. Mere end 60 procent vedrører sanktionerne mod Rusland og Belarus, mens sager om Iran primært knytter sig til finansielle restriktioner mod det iranske bank- og finanssystem.

Analyserne viser, at det ofte er vanskeligt at adskille klassisk hvidvask fra målrettet sanktionsomgåelse eller eksportkontrolbrud. I visse tilfælde kan transaktioner og investeringer – herunder ejendomskøb med strategisk betydning – indgå i en bredere udenlandsk stats økonomiske virkemiddelbrug. Motivationen kan være flerdelt: økonomisk gevinst, påvirkning og understøttelse af geopolitiske mål.

For rapporteringspligtige virksomheder betyder det, at sanktionsscreening ikke kan stå alene. Der er behov for helhedsorienterede risikovurderinger, der integrerer AML-, CTF- og sanktionsperspektivet – herunder vurdering af reelle ejere, komplekse ejerstrukturer og indirekte eksponering mod højrisikojurisdiktioner.

En samlet konklusion

Årsrapporten fra Økokrim viser, at grænserne mellem hvidvask, terrorfinansiering, korruption og sanktionsomgåelse i stigende grad flyder sammen. Metoderne bliver mere sofistikerede, aktørerne mere professionelle, og anvendelsen af både klassiske og nye kanaler intensiveres.

For den finansielle sektor og øvrige rapporteringspligtige indebærer det et fortsat – og stigende – behov for datadrevet monitorering, styrket sektorforståelse og tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. AML-indsatsen handler ikke alene om compliance, men om at beskytte finansiel stabilitet og samfundets sikkerhed i en tid med øget geopolitisk og sikkerhedspolitisk usikkerhed.

Antallet af rapporter om mistænkelige transaktioner (MT-rapporter) er steget markant i perioden 2021-2024 med en gennemsnitlig årlig vækst på 20 %. I 2024 blev der indsendt 30.659 MT-rapporter, og FIU modtog yderligere 3.929 informationer fra udenlandske FIU-enheder. Især banksektoren har øget sin rapportering med 30 % i forhold til 2023, og flere ejendomsmæglere samt revisorer bidrager nu også i højere grad til rapporteringen.

Læs hele rapporten fra Økokrim her.

Forstærket indsats mod hvidvaskning og finansiel kriminalitet

I 2024 modtog det norske FIU 133 forespørgsler fra rapporteringspligtige vedrørende stansning af mistænkelige transaktioner. I løbet af året lykkedes det FIU at standse over 100 millioner kroner i Norge, mens et tilsvarende beløb blev stoppet i udlandet via internationale samarbejder.

Det norske FIU arbejder aktivt med politiet for at forhindre transaktioner med mulig tilknytning til kriminelle aktiviteter. Dette inkluderer særlige situationer, hvor hvidvaskningsloven § 27 anvendes til at forbyde transaktioner. Dette har gjort det muligt at sikre midler til senere konfiskation.

Kompleksiteten i kriminalitetsbilledet stiger

Det norske FIU modtog i 2024 i alt 639 forespørgsler fra politiet, kontrolmyndigheder og udenlandske FIU-enheder. Forespørgslerne omfatter blandt andet hvidvaskning, terrorfinansiering, skatteunddragelse, bedrageri, narkotikakriminalitet og korruption. Der er en stigende tendens til, at sagerne bliver mere komplekse og omfattende, hvilket forventes at fortsætte i 2025.

Kriminelle pengestrømme på tværs af grænser

Ifølge IMF er de grænseoverskridende pengestrømme fra Norge steget kraftigt siden 2021, særligt til skatteparadiser. FIU har registreret en stigning i rapporter om illegale pengestrømme, der i stigende grad involverer kryptovaluta og komplekse selskabsstrukturer.

Det norske FIU har desuden set en stigning i brugen af såkaldte “pengemuldyr”, hvor ofte unge personer rekrutteres til at skjule og overføre midler på vegne af kriminelle netværk. Derudover ser man en øget brug af alternative finansielle tjenester som spilplatforme og folkefinansieringsløsninger til at omdirigere illegale midler.

Professionelle tilrettelæggere og utro tjenere

Det norske FIU har i 2024 haft et særligt fokus på professionelle tilrettelæggere som advokater og revisorer, der anvendes af kriminelle til at skjule ulovlige midler. Flere indberetninger viser, at visse regnskabsførere og advokater aktivt bistår i hvidvaskning gennem fiktive fakturaer og transaktioner via klientkonti.

FIU’en har desuden registreret eksempler på “professionelle hjælpere” i finanssektoren, der anvender deres kendskab til regelsættet til at bistå kriminelle aktører i at omgå kontrolsystemer. Disse tendenser understreger behovet for en fortsat styrket indsats mod organiseret finansiel kriminalitet.

Fremtidige tiltag

I 2025 vil Det norske FIU fortsætte med at styrke sin kapacitet ved at ansætte flere medarbejdere og videreudvikle samarbejdet med politiet og kontrolmyndighederne. Et styrket internationalt samarbejde er afgørende for at bekæmpe finansiel kriminalitet, særligt i en tid hvor organiserede kriminelle opererer på tværs af landegrænser.

Årsrapporten for 2024 viser en markant stigning i mistænkelige transaktioner, et mere komplekst trusselsbillede og en øget brug af professionelle tilrettelæggere. FIU’s arbejde er afgørende i bekæmpelsen af finansiel kriminalitet, og i 2025 vil indsatsen blive yderligere styrket gennem øget bemanding, strategiske analyser og et styrket internationalt samarbejde.

Den fulde rapport kan læses her.

Selskabsstrukturer som Gennemstrømningskanaler

Kriminelle netværk bruger i stigende grad lovlige selskabsstrukturer som restauranter, byggevirksomheder og transportfirmaer til at skjule og legitimere ulovlige indtægter. Gennem metoder som fiktiv fakturering, hvor der udstedes fakturaer for ikke-eksisterende tjenester, kan kriminelle indtægter blandes med lovlige midler. Det sker også gennem brug af stråselskaber og stråmænd, der varetager ejerskab og ledelse i selskaber uden reelt ansvar, hvilket gør det vanskeligt for myndighederne at spore de egentlige ejere. Ifølge Europol udnytter mere end 80 % af de kriminelle netværk i EU lovlige selskabsstrukturer til hvidvaskning.

Kryptovalutaer og Den Digitale Trussel

Digitaliseringen skaber nye muligheder for hvidvask, især gennem kryptovalutaer, der med decentralisering og anonymisering gør det vanskeligt at identificere pengestrømme og ejere. Transaktioner med kryptovalutaer fremstår ofte gennemsigtige, men de reelle ejere kan skjules bag anonymiserede adresser og forskellige tjenester til at blande transaktionerne. Digitale valutaer giver kriminelle mulighed for hurtigt og effektivt at flytte penge på tværs af landegrænser uden myndighedernes overvågning, hvilket udgør en betydelig udfordring for efterforskningen.

Professionelle rådgivere og Misbrug af Insider-Viden

Advokater, revisorer og bankfolk – også kendt som “professionelle rådgivere” – spiller en kritisk rolle i at tilsløre kriminelle aktiviteter. Disse personer kan, ofte mod betaling, hjælpe kriminelle med at oprette selskaber, udføre komplekse finansielle transaktioner og udnytte klientkonti til hvidvask. Desuden er bankansatte og logistikmedarbejdere særligt udsatte for pres fra kriminelle, som kan tilbyde bestikkelse eller bruge trusler til at få adgang til de nødvendige tjenester og insiderinformationer.

Unge Pengemuldyr og Samfundets Sårbarhed

En særlig bekymring er rekrutteringen af unge mennesker som pengemuldyr, hvor de tillader kriminelle at bruge deres bankkonti til overførsel af ulovlige penge. Dette gøres ofte mod betaling eller under pres, hvilket giver de kriminelle en bekvem metode til at vanskeliggøre sporing af pengestrømme. Den øgede brug af unge pengemuldyr understreger samfundets sårbarhed over for økonomisk kriminalitet og behovet for øget oplysning om risiciene ved at deltage i ulovlige transaktioner.

Ejendomsmarkedet og Kontanter som Hvidvaskningsværktøjer

Ejendomsmarkedet er en anden platform, hvor store summer kan flyttes og skjules gennem investeringer i både private og kommercielle ejendomme. Gennem fiktive værdivurderinger og hyppige ejendomssalg kan kriminelle skjule den reelle oprindelse af deres midler. Kontantøkonomien, trods den stigende digitalisering, spiller fortsat en vigtig rolle, idet kontanter kan bruges til at skjule transaktioner og unddrage sig kontrol. Luksusvarer som smykker, kunst og ure er også populære til hvidvaskning, da deres værdi kan justeres, og de er letomsættelige.

Arbejdskriminalitet og Udnyttelse af Udenlandsk Arbejdskraft

Inden for arbejdskriminalitet er udnyttelsen af udenlandske arbejdstagere blevet et gennemgående problem. Kriminelle netværk udnytter ofte sårbare personer i lavtlønnede sektorer som byggeri og landbrug, hvilket resulterer i løntyveri, lange arbejdstider uden kompensation og dårlige boligforhold. App-baserede platforme gør det endnu sværere at kontrollere arbejdsvilkårene, idet arbejdstagerne ofte er freelanceansatte, og ansvaret kan deles mellem flere virksomheder, hvilket forhindrer myndighederne i at gribe ind.

Behov for Samarbejde og Informationsdeling

Rapporten understreger vigtigheden af øget informationsdeling mellem offentlige og private aktører for at forebygge og bekæmpe hvidvaskning. Manglende koordination skaber huller i myndighedernes kontrol og tillader kriminelle at opretholde falske identiteter og skjulte selskabsstrukturer. Forbedrede lovgivningsrammer og et tættere samarbejde på tværs af sektorer er nødvendige for at bekæmpe denne trussel effektivt.

En Fælles Kamp Mod Hvidvask

Den kriminelle økonomi infiltrerer i stigende grad vores samfund, og bekæmpelsen heraf kræver en samlet indsats fra både private virksomheder og offentlige myndigheder. Økokrims vurdering for 2024 understreger behovet for en skarpere overvågning af digitale værktøjer, et styrket retsligt samarbejde og en forbedret oplysning om konsekvenserne ved at medvirke til hvidvask. Udfordringen vokser i takt med kriminalitetens kompleksitet, og det kræver, at samfundet samlet set arbejder målrettet mod at bekæmpe hvidvaskning og økonomisk kriminalitet.

Rapporten kortlægger de mest udbredte svindelmetoder og identificerer sårbarheder i de nordiske lande. Samtidig giver den anbefalinger til, hvordan samfundet kan bekæmpe denne trussel i fællesskab.

Læs hele rapporten her.

Tillid som svaghed

De nordiske lande er kendt for deres høje niveau af tillid – både mellem borgere og til offentlige institutioner. Denne tillid fremmer nemme og sikre økonomiske transaktioner, men det gør også befolkningen sårbar over for udnyttelse af svindlere. Nordens velstand og åbne økonomier, der er afhængige af international handel, øger også risikoen for svindel, især i takt med digitaliseringen af både arbejds- og privatliv.

I 2023 blev næsten 260.000 svindelsager anmeldt til politiet i de nordiske lande, hvilket resulterede i en anslået gevinst på 828 millioner euro for svindlere. Mange tilfælde går dog uanmeldt, hvilket gør det samlede tab endnu større.

De mest udbredte svindelmetoder

Rapporten fremhæver fem af de mest udbredte svindelmetoder i Norden:

1. Banksvindel: Svindlere udgiver sig ofte for at være IT-support, politi eller bankansatte og narrer ofre til at give adgang til deres bankkonti gennem social manipulation.
2. Investering i kryptovaluta: Svindlere opbygger tillid over tid og overbeviser ofre om at investere i fiktive kryptovalutaplatforme via sociale medier eller datingapps.
3. Business Email Compromise (BEC): Her målrettes virksomheder gennem social manipulation. Svindlere udgiver sig ofte for at være en direktør og får derved virksomheder til at overføre penge til falske konti.
4. Romantisk svindel: Svindlere opbygger langsomt en relation med offeret via datingapps eller sociale medier, inden de beder om penge.
5. E-handelssvindel: Svindlere annoncerer varer online, modtager betaling, men leverer aldrig varen.

Svindlerne og deres metoder

Mange svindlere opererer på tværs af grænserne i Norden, og flere har tilknytning til organiseret kriminalitet. En stor del af svindlerne er unge mænd med nordisk statsborgerskab, og deres metoder bliver stadig mere sofistikerede, ofte takket være let tilgængelige teknologiske værktøjer.

Svindeloperationerne sker ofte uden for politiets rækkevidde, da pengene hurtigt flyttes udenlands via komplekse transaktioner. Det gør det både dyrt og tidskrævende at efterforske sagerne, hvilket ofte resulterer i, at svindlerne slipper ustraffet.

Forebyggelse og fremtidige tiltag

Flere nordiske lande har iværksat tekniske foranstaltninger for at bekæmpe svindel. I Island har banker ændret funktionaliteten af Google Pay og udenlandske overførsler for at forhindre hackere i at få adgang til kundernes konti. Finland har indført tekniske filtre i deres telekommunikationsinfrastruktur, hvilket gør det sværere for svindlere at gennemføre falske opkald.

De nordiske lande har også afholdt oplysningskampagner for at øge bevidstheden om svindel. Mens nogle initiativer har haft succes, som f.eks. faldet i CEO-svindel i Danmark og Island, har andre, som Sveriges postkortkampagne til ældre borgere, haft begrænset effekt.

Teknologiske og juridiske udfordringer

Den teknologiske udvikling skaber både muligheder og udfordringer. Svindlernes kreative metoder ændrer sig hurtigt, og politiet kæmper for at følge med. Der er behov for mere automatisering i politiets processer og et bedre samarbejde på tværs af grænserne. Desuden er der behov for lovændringer, der muliggør bedre informationsdeling mellem banker, telekommunikationssektoren og politiet.

Nordens veludviklede velfærdssystem og den store mængde offentligt tilgængelig information om borgere og virksomheder gør regionen sårbar over for manipulation. Samfundet må styrke sine forsvarsmekanismer mod svindel og fremtidssikre det mod den teknologiske udvikling, der kan øge kompleksiteten af online svindel.

Derudover bør der lægges pres på teknologigiganter, der tjener penge på annoncer, der fremmer svindel, såsom falske investeringsmuligheder. Dette kan ske gennem lovændringer, der tvinger platformene til at kontrollere annoncer før offentliggørelse.

Svindel i Norden er en voksende trussel, og det kræver en koordineret indsats for at beskytte borgerne mod denne form for kriminalitet.