Financial Action Task Force (FATF) udgav i starten af marts rapporten Targeted report on Stablecoins and Unhosted Wallets. Den fulde rapport kan læses her.

Stablecoins er i dag blandt de mest anvendte virtuelle aktiver, og deres samlede markedsværdi overstiger flere hundrede milliarder dollars. Særligt fiat-baserede stablecoins som Tether og USD Coin dominerer markedet. Deres stabilitet, høje likviditet og evne til at fungere på tværs af forskellige blockchains gør dem attraktive for både finansielle institutioner, virksomheder og private brugere. Netop disse egenskaber er imidlertid også årsagen til, at stablecoins i stigende grad anvendes af kriminelle aktører.

Ifølge rapporten er stablecoins blevet det foretrukne virtuelle aktiv i en stor del af de ulovlige kryptotransaktioner. De indgår sjældent alene, men anvendes som en integreret del af mere komplekse hvidvaskstrukturer, hvor midler flyttes gennem flere led for at sløre deres oprindelse og destination. Transaktionerne kan hurtigt bevæge sig på tværs af jurisdiktioner og platforme, hvilket gør det vanskeligt for både finansielle institutioner og myndigheder at følge pengestrømmene.

En central sårbarhed i denne udvikling er brugen af såkaldte unhosted wallets. Her har brugeren fuld kontrol over sine midler uden involvering af en reguleret mellemmand. Når stablecoins overføres direkte mellem sådanne wallets via peer-to-peer-transaktioner, sker det uden for de traditionelle AML/CFT-rammer. Selvom transaktionerne teknisk set er synlige på blockchainen, er de pseudonyme, og det kan være yderst vanskeligt at fastslå, hvem der reelt står bag. Dette skaber et betydeligt kontrolhul, som i stigende grad udnyttes.

Rapporten peger også på, at stablecoins spiller en voksende rolle i terrorfinansiering og sanktionsomgåelse. Terrororganisationer som Islamisk Stat og Al-Qaeda har taget teknologien til sig og anvender stablecoins til både indsamling og overførsel af midler. Samtidig har statslige aktører under sanktioner intensiveret deres brug af virtuelle aktiver. Særligt Nordkorea har gennem grupper som Lazarus Group systematiseret brugen af stablecoins som led i omfattende hvidvaskoperationer efter cyberangreb. Også Iran anvender stablecoins til at understøtte aktiviteter, der omgår internationale sanktioner, blandt andet via Islamic Revolutionary Guard Corps.

Stablecoins anvendes desuden bredt i en række kriminalitetstyper, herunder investeringsbedrageri, cyberkriminalitet og narkotikahandel. De giver mulighed for hurtige, grænseoverskridende betalinger og kan indgå i avancerede hvidvaskprocesser, hvor midler opdeles, flyttes mellem forskellige blockchains og senere samles igen. Denne fleksibilitet gør det muligt for kriminelle at tilpasse deres metoder og udnytte svagheder i både regulering og tilsyn.

For den finansielle sektor skaber udviklingen en række nye udfordringer. Banker og andre finansielle institutioner risikerer indirekte eksponering mod ulovlige aktiviteter gennem kunder, samarbejdspartnere eller transaktioner, der involverer stablecoins. Samtidig bliver det stadig vanskeligere at gennemføre effektiv kundekendskabs- og transaktionsovervågning, når en væsentlig del af aktiviteten foregår uden for regulerede miljøer. Variationer i compliance-niveauet blandt aktører i økosystemet – særligt i jurisdiktioner med svag regulering – forstærker denne problematik.

FATF fastholder derfor, at stablecoins skal underlægges de samme krav som øvrige virtuelle aktiver. Det indebærer blandt andet krav om licens og tilsyn med udbydere, implementering af effektive AML/CFT-foranstaltninger samt overholdelse af finansielle sanktioner. Samtidig understreges behovet for en risikobaseret tilgang, hvor særligt eksponeringer mod unhosted wallets og peer-to-peer-transaktioner vurderes nøje.

Rapporten fremhæver også, at teknologiske værktøjer som blockchain-analyse spiller en stadig vigtigere rolle i bekæmpelsen af finansiel kriminalitet. Disse værktøjer kan bidrage til at identificere mistænkelige transaktionsmønstre og spore midler på tværs af netværk, men deres effektivitet afhænger af datakvalitet og metodiske forskelle mellem udbydere. Samtidig peges der på potentialet i programmérbare kontroller i stablecoins, hvor udstedere eksempelvis kan fryse midler eller blokere bestemte adresser.

Samlet set tegner der sig et billede af et finansielt økosystem i hastig forandring, hvor stablecoins både repræsenterer innovation og øget risiko. Kombinationen af global rækkevidde, høj likviditet og begrænset regulering i visse dele af markedet gør dem til et effektivt redskab for kriminelle aktører. For både myndigheder og den finansielle sektor bliver det afgørende at følge udviklingen tæt og løbende tilpasse kontrol- og complianceindsatser, hvis de nye risici skal håndteres effektivt.

Rapporten peger på, at virksomheder er attraktive for kriminelle aktører, fordi de giver en facade af legitimitet og samtidig gør det muligt at skjule eller sammenblande kriminelle og lovlige pengestrømme. I mange tilfælde indgår virksomheder som en central del af større hvidvasksystemer, hvor transaktioner flyttes hurtigt gennem flere selskaber og jurisdiktioner for at gøre sporingen vanskelig.

To typer virksomhedsanvendelse

Ifølge analysen anvendes virksomheder i hvidvask typisk på to forskellige måder.

Den første model er en langsigtet anvendelse, hvor et eller flere selskaber indgår i et mere permanent setup, som kan fungere i mange år. Her kan der være reel forretningsaktivitet, men hvor enkelte transaktioner eller pengestrømme indikerer hvidvask.

Den anden model er kortvarig brug af såkaldte slusselskaber, hvor virksomheder oprettes eller overtages med det ene formål at flytte kriminelle midler videre. Disse selskaber fungerer som forbrugsvare i et større setup: de bruges i en kort periode, tømmes for midler og ender ofte i konkurs.

De fleste af de identificerede virksomheder er små aktieselskaber med få ansatte og relativt begrænset omsætning. Samtidig peger analysen på, at nogle selskaber er såkaldte “historik-selskaber”, der overtages med eksisterende bankkonti og skatteregistreringer, hvilket gør dem attraktive i hvidvaskordninger.

Særligt udsatte brancher

Analysen viser, at visse brancher går igen i mistænkelige hvidvasksager. Det gælder især tjenesteintensive brancher som:

• byggeri
• restaurationsbranchen
• bilhandel
• transport
• engroshandel

Derudover ses også kapitalintensive sektorer som ejendom og finans i flere af sagerne.

Fælles for mange af virksomhederne er, at de enten har begrænset reel aktivitet eller driver en virksomhed, hvor det er relativt let at forklare store eller komplekse pengestrømme.

Internationale transaktioner og neobanker

Grænseoverskridende transaktioner indgår næsten altid i storskalig hvidvask gennem virksomheder. I mange tilfælde flyttes midler hurtigt til konti i andre europæiske lande.

Særligt konti i udenlandske neobanker fremhæves som en central kanal til at føre midler ud af Sverige. Transaktioner ses blandt andet til lande som Danmark, Holland, Tyskland, Polen, Spanien, Estland og Irland, mens transaktionsforgreninger mod Litauen og Belgien forekommer hyppigt.

Når midlerne først er flyttet ud af landet, vurderer Finanspolisen, at de ofte sendes videre til andre jurisdiktioner eller konverteres til andre aktiver.

Kompleks transaktionsstruktur og falsk dokumentation

Et centralt kendetegn ved mange af hvidvaskordningerne er brugen af komplekse og hurtige transaktionskæder. Midler flyttes gennem flere selskaber i hurtig rækkefølge og ofte med tilsyneladende legitime forklaringer.

Transaktioner forklares eksempelvis som:

• lån mellem selskaber
• tilbagebetaling af lån
• aktionærtilskud

Samtidig anvendes ofte falsk eller manipuleret dokumentation såsom fakturaer, kontrakter eller lønsedler for at legitimere betalingerne.

Et andet udbredt mønster er cirkelfakturering, hvor flere selskaber fakturerer hinanden for fiktive ydelser. Metoden kan både bruges til at flytte midler mellem selskaber og til kunstigt at øge omsætningen – eksempelvis for at opnå større kreditfaciliteter hos banker.

Kryptovaluta indgår i flere hvidvaskordninger

Analysen peger også på en stigende sammenhæng mellem virksomhedsbaserede hvidvaskordninger og kryptovaluta. I flere tilfælde indgår både kontanter, banktransaktioner og kryptotransaktioner i samme setup.

Kryptotransaktioner kan dog sjældent kobles direkte til svenske virksomheder eller virksomhedskonti. En forklaring kan være, at midlerne først flyttes ud af landet gennem banktransaktioner, før de konverteres til kryptovaluta i andre jurisdiktioner.

Stråmænd og identitetsmisbrug

Adgangen til stråmænd er en afgørende komponent i mange hvidvaskordninger. Slusselskaber registreres ofte med personer, der formelt indgår i bestyrelsen, men som i praksis ikke har kontrol over selskabet.

Disse personer kan være socialt udsatte og modtage mindre betalinger for at stille deres identitet til rådighed. I mange tilfælde skiftes bestyrelsen flere gange på kort tid, hvilket gør det vanskeligt for myndigheder og finansielle institutioner at opnå et klart overblik over selskabets reelle kontrolstruktur.

En udfordring for AML-systemet

Rapporten understreger, at virksomheder fortsat er underrepræsenteret i indberetninger om mistænkelig hvidvask. På trods af betydelige risici er virksomhedskunder i mange tilfælde genstand for færre indberetninger end privatpersoner.

For aktører omfattet af hvidvaskreglerne betyder det, at der fortsat er behov for at styrke overvågningen af virksomhedskunder – særligt når det gælder komplekse selskabsstrukturer, koncerninterne transaktioner og grænseoverskridende betalinger.

Ifølge Finanspolisen vil en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask i virksomhedssektoren kræve bedre gennemsigtighed omkring ejerskab, mere detaljeret information om koncernforhold samt en styrket rapportering af mistænkelige aktiviteter fra banker og andre rapporteringspligtige virksomheder.

Det skriver hjemmesiden insightcrime.org, som hovedsageligt har fokus på kriminalitet i Mellem- og Sydamerika, i artiklen GameChangers 2025: Cryptocurrency Is Now in the Criminal Mainstream.

Fra eksperiment til mainstream

For blot ti år siden eksperimenterede latinamerikanske kriminelle grupper forsigtigt med kryptovaluta. I dag er situationen markant anderledes. I 2025 har virtuelle valutaer for alvor vundet indpas i den kriminelle økonomi – fra spektakulære digitale bankrøverier til avancerede og næsten uigennemskuelige hvidvaskmetoder.

Samtidig er den globale kokainhandel eksploderet. Traditionelle, hierarkiske kriminelle organisationer er i stigende grad blevet erstattet af løst sammensatte, modulære netværk, som investerer målrettet i teknologi og innovation. I dette nye kriminelle økosystem spiller kryptovaluta en stadig større rolle – og meget tyder på, at udviklingen vil fortsætte.

Det attraktive kryptomarked

Kryptovaluta deler mange af de egenskaber, der tidligere gjorde kontanter attraktive i kriminalitet – især anonymitet. Men digitale valutaer har en afgørende fordel: betalinger kan gennemføres uden fysisk tilstedeværelse.

Det er særligt attraktivt i globale kriminelle markeder som narkotikahandel, hvor der årligt omsættes for milliarder af kroner, når kokain transporteres fra Andes-regionen til resten af verden.

Selv ved brug af kendte kryptovalutaer som bitcoin, hvor alle transaktioner registreres på en offentlig blockchain, forbliver de reelle aktører bag transaktionerne ofte skjult. Identiteten bag en wallet er som udgangspunkt anonym.

Regulering halter efter

Nogle lande – herunder Brasilien og Chile – har forsøgt at imødegå udviklingen ved at integrere kryptovaluta i det formelle finansielle system og indføre skærpede KYC-krav (Know Your Customer). Disse regler forpligter udbydere til at verificere brugernes identitet, før de kan handle med kryptovaluta.

Men mange lande i regionen er fortsat langt bagefter. Selv hvor regulering eksisterer, formår kriminelle ofte at omgå reglerne ved hjælp af kreative strukturer, stråmænd og grænseoverskridende løsninger.

Brasilien oplevede i 2025 en markant vækst i den digitale kriminelle økonomi. Specialiserede cyberbander anvender malware til at overtage bankkonti og omsætter derefter de stjålne midler til kryptovaluta for at sløre pengestrømmene.

Kriminelle udnytter både blockchainens anonymitet og den hastighed, hvormed digitale transaktioner kan flyttes gennem mange konti og wallets på få sekunder.

Store brasilianske kriminelle grupper – herunder Primeiro Comando da Capital (PCC) og Comando Vermelho – har i stigende grad taget kryptovaluta til sig. Begge grupper begyndte som fængselsbander og bankrøvere, men har gennem det seneste årti opbygget betydelige indtægter gennem kokainhandel.

Kryptovaluta i narkotikahandel og kemikalieforsyning

Udviklingen rækker langt ud over Brasilien. I Mexico er kryptovaluta nu blevet den foretrukne betalingsform i forsyningskæden for præcursor-kemikalier – især i forbindelse med fentanylproduktion.

I maj 2025 beslaglagde myndighederne 5,5 millioner dollars fra et netværk med tilknytning til mexicanske kriminelle grupper, som havde anvendt kryptovaluta til betalinger til kinesiske leverandører.

Myndighederne kæmper for at følge med

Flere lande i Latinamerika og Caribien har iværksat nye tiltag mod cyberkriminalitet og digital hvidvask. Alligevel har retshåndhævende myndigheder svært ved at følge med den teknologiske udvikling og de kriminelle aktørers innovationskraft.

Regeringer har forsøgt at regulere det digitale “vilde vesten” gennem øget sporbarhed og skærpede KYC-krav. Målet er at beskytte finansielle institutioner mod hvidvask, korruption og bedrageri.

Men fremskridtene bremses ofte af strukturel korruption, manglende specialiserede efterforskningsressourcer og begrænset teknisk kapacitet.

Tumblere og grænseoverskridende transaktioner

En særlig udfordring er brugen af såkaldte kryptotumblere – tjenester, der blander kryptovaluta fra mange kilder, før midlerne sendes videre. Dette gør det ekstremt vanskeligt at spore pengenes oprindelse.

Kombineret med, at kryptovaluta kan overføres på tværs af landegrænser på få sekunder, står myndighederne over for en kompleks og hurtigt foranderlig trussel.

Udsigten til 2026

Mange lande kæmper allerede med at opdage og efterforske traditionel hvidvask. Selv med specialiseret cybertræning risikerer myndighedernes metoder hurtigt at blive forældede, fordi kryptomarkedet konstant udvikler sig.

Alt tyder på, at organiseret kriminalitet i øjeblikket vinder kapløbet om kryptovaluta. Hvis retshåndhævelse og regulering ikke formår at tilpasse sig hurtigere, vil 2026 sandsynligvis byde på en fortsat professionalisering af digital kriminalitet – med alvorlige konsekvenser for den globale indsats mod hvidvask.

Anvendelsen af kryptovaluta som finansieringsmekanisme er blevet mere udbredt blandt terrorgrupper som Hamas, Hizbollah, den palæstinensiske Islamisk Jihad (PIJ) og Islamisk Stat Khorasan (ISK). Disse grupper bruger kryptovalutaer til at omgå detekterings- og antiterrorforanstaltninger. Den israelske forsvarsministerium meddelte, at de efter angrebene den 7. oktober beslaglagde omkring 41 millioner dollars fra Hamas og 94 millioner dollars fra PIJ i kryptovaluta fra 2019 til 2023. ISK har desuden forladt Bitcoin og Tether til fordel for Monero, en anonymitetsfokuseret kryptovaluta.

Læs den fulde artikel her.

Den stigende brug af anonymitetsfokuserede kryptovalutaer

Særligt anvendelsen af privatlivsorienterede valutaer som Monero af ISK udgør en stor udfordring for antiterror-foranstaltninger, da Monero er designet til at skjule transaktionsbeløb, afsender og modtager. På trods af bestræbelser fra blandt andet det amerikanske finansministerium og israelske myndigheder på at beslaglægge kryptovaluta-konti tilhørende terrororganisationer, gør decentraliseringen og anonymiseringen af kryptovalutaer det fortsat vanskeligt at spore og blokere donationer og finansiering af terror.

Kryptovalutaens decentraliserede struktur

Kryptovalutaernes blockchain-teknologi gør dem interessante for terrorgrupper. En blockchain består af blokke, hver indeholdende en liste af transaktioner, der er linket til hinanden med kryptografiske hashes. Dette decentraliserede system betyder, at data ikke gemmes på en enkelt server, men på tværs af et netværk af computere (noder), hvilket gør det svært at ændre eller spore transaktioner. Dette giver kryptovalutaer en grad af sikkerhed og gennemsigtighed, men også autonomi, som kan misbruges af kriminelle.

Kryptovaluta og sociale medier som indsamlingsteknik

Flere terrororganisationer, som Hamas og ISK, har brugt sociale medier til at anmode om donationer i kryptovaluta for at undgå sporbarhed. Selvom Hamas i april 2023 meddelte, at de ville reducere deres Bitcoin-donationer, har de fortsat modtaget betydelige midler i andre kryptovalutaer som Ethereum og Tether. I oktober rapporterede israelske myndigheder om store beslaglæggelser fra Hamas og PIJ. IS og dets affilierede grupper er ligeledes tidlige brugere af kryptovaluta til finansiering, og det er især blevet mere almindeligt i regioner som Vestafrika og Centralasien, hvor IS er aktiv med indsamling af Monero-donationer.

Monero og kryptovaluta-mixing som komplekse udfordringer

Terrorgrupper tilpasser sig til privatlivsfokuserede kryptovalutaer som Monero, der gennem stealth-adresser og ring-signaturer skjuler transaktionernes afsender og modtager. Grupper som Hamas benytter også teknologier til at beskytte deres kryptovalutaadresser, så myndighederne har sværere ved at beslaglægge midlerne. Mixing-tjenester som Tornado Cash er yderligere et værktøj, der bruges til at forvirre sporingen af kryptovalutaer ved at sammenblande midler fra forskellige brugere.

Behovet for et globalt samarbejde

Selvom kryptovalutaer ikke er den primære finansieringskilde for terrorisme, vokser deres betydning, hvilket kræver et øget samarbejde mellem myndigheder og private finansielle institutioner. Den korte, men tiltagende historie med kryptovalutaer blandt terrorgrupper viser, at disse organisationer er i stand til at tilpasse sig nye sikkerhedsforanstaltninger. Det bliver derfor afgørende, at alle aktører – herunder banker, internationale organisationer og antiterror-myndigheder – arbejder tættere sammen om at lukke de sikkerhedshuller, som kan udnyttes.

Læs hele rapporten her.

Cyberkriminaliteten er blevet mere sofistikeret og omfatter en bred vifte af angrebsmetoder. Nogle af de mest bemærkelsesværdige trusler inkluderer:

• Ransomware-angreb: De fortsætter med at være en alvorlig trussel og er blevet sværere at spore på grund af fragmentering af ransomware-grupper og spredning af nye varianter.
• Online børnemisbrugsmateriale (CSAM): En markant stigning i både selv-genereret og AI-assisteret børnemisbrugsmateriale skaber nye udfordringer for myndigheder og organisationer.
• Bedrageri: Phishing, investeringssvindel og digital skimming er stadig blandt de mest udbredte angreb mod privatpersoner og virksomheder.

Kunstig intelligens som kriminelt værktøj

AI og machine learning har revolutioneret cyberkriminelle operationer. AI-teknologier bliver nu brugt til at:

• Forbedre social engineering-angreb og phishing, hvor kriminelle kan efterligne stemmer og skikkelser gennem deepfakes.
• Fremstille AI-genereret børnemisbrugsmateriale (CSAM), hvilket er en voksende trussel.
• Automatisere og effektivisere cyberangreb gennem crime-as-a-service (CaaS).

Kryptovaluta

Brugen af kryptovaluta i kriminelle handlinger, særligt pengehvidvask og investeringssvindel, er steget i 2023. Bitcoin er stadig den mest anvendte kryptovaluta blandt kriminelle, men alternative valutaer som stablecoins og privacy coins (f.eks. Monero) vinder også indpas. Anvendelsen af swapping-tjenester til at konvertere kryptovalutaer gør det sværere at spore transaktioner, mens kryptovaluta-debetkort og underground banking vinder frem som metoder til at skjule ulovlige aktiviteter.

Hovedpunkter:

1. AI’s stigende rolle i cyberkriminalitet gør det sværere for både myndigheder og virksomheder at beskytte sig mod angreb.
2. Online børnesikkerhed er en presserende prioritet med en stigning i selv-genereret CSAM og AI-assisterede overgreb.
3. Ransomware-grupper reorganiserer sig konstant for at undgå opdagelse, hvilket komplicerer efterforskningen.
4. Kryptovaluta bliver i stigende grad brugt til pengehvidvask, med altcoins og stablecoins som populære værktøjer til at undgå opdagelse.
5. Menneskelig fejl forbliver det svageste led i cyberforsvar, hvilket gør awareness-træning afgørende for virksomheder.

Konklusion

Rapporten understreger behovet for stærkere regulering, teknologiske løsninger og bedre uddannelse inden for cybersikkerhed. Kriminelle bruger avancerede teknologier til at undgå opdagelse, hvilket gør bekæmpelsen af hvidvask og cyberkriminalitet stadig mere kompleks. Det er afgørende, at virksomheder og myndigheder styrker deres kapacitet til at modstå de voksende trusler, især når det kommer til kunstig intelligens og kryptovaluta.

Disse maskiner, også kendt som Bitcoin-automater eller kryptovaluta-automater, tillader brugere at veksle fiatvaluta som danske kroner eller EURO til virtuel valuta og omvendt. Mens mange transaktioner via disse ATM’er er lovlige, viser stigende mistænkelige transaktionsrapporter en voksende misbrug af disse maskiner af kriminelle.

Læs hele rapporten her.

Der har tidligere været lignende automater tilgængelige i Danmark. Hvidvask.nu har ikke oplysninger, som bekræfter om der stadig er krypto-ATM’er på dansk grund. Dog skal man ikke længere end til nabolande som Tyskland eller Sverige for at finde maskinerne.

HVIDVASKINDIKATORER VED BRUG AF KRYPTO-ATM

• Brugeren sender eller modtager store mængder af lave beløb til private wallet-adresser, peer-to-peer platforme, mixere, spilleplatforme, darknet markedspladser (materiale om seksuelt misbrug af børn, cyber exploit markedspladser, svindelbutikker og ransomware) eller højrisko-børser.
• Brugeren maksimerer de daglige finansieringsgrænser ved Krypto-ATM’er.
• Videoovervågningsoptagelser viser, at brugeren taler i telefon eller er ledsaget af en person, og får instruktioner eller vejledning under transaktionen.
• Brugeren forsøger at skjule sin identitet ved at bruge delte, falske, stjålne eller ændrede identifikationsoplysninger (adresse, telefonnummer, email).
• Niveauet eller volumen af transaktionsaktivitet, der involverer en Krypto-ATM’er, er uforenelig med klientens tilsyneladende finansielle profil, deres sædvanlige aktivitetsmønster, erhvervsoplysninger eller erklærede virksomhedsoplysninger.
• Brug af Voice Over Internet Protocol telefonnumre eller forudbetalte telefonnumre ved indbetaling eller hævning af midler ved Krypto-AMT’er
• Afsendelse til højrisko-børser, der mangler foranstaltninger til kundeidentifikation, transaktionsdue diligence og juridiske/regulatoriske overholdelsesforanstaltninger eller kan være placeret i offshore-jurisdiktioner med en historie af skattely og bankhemmeligholdelse, eller i udenlandske lande kendt for offentlig korruption.
• Overdrevne indbetalinger til en enkelt adresse over en kort periode, flere gange om dagen eller ugen og/eller ved flere forskellige Krypto-ATM’er
• Transaktioner udført af en enkelt person eller ledsaget af flere personer, der finder sted sent om aftenen eller tidligt om morgenen (kl. 21.00 – 03.00).

Krypto-ATM’er adskiller sig fra traditionelle bankautomater ved ikke at kræve en bankkonto. De forbinder direkte brugeren med en virtuel valutabørs, hvilket gør det muligt at købe eller sælge virtuel valuta med det samme. Selvom dette tilbyder bekvemmelighed og hurtighed, introducerer det også risici, især fordi kontantkilder, der indbetales, i praksis er utraceerbare.

FINTRAC’s analyse fremhæver, at bedrageri er den mest mistænkte lovovertrædelse i forbindelse med disse ATM’er, efterfulgt af menneskehandel og cyberkriminalitet. Desuden har der været tilfælde, hvor falske identiteter og “money mules” – tredjeparter, der ubevidst eller bevidst flytter kriminelle midler – er blevet brugt til at indbetale eller hæve penge fra disse ATM’er.

Kriminelle bruger ofte teknikker som at begrænse direkte interaktion med pengeinstitutter og anvende falske eller ændrede identifikatorer som telefonnumre eller fødselsdatoer. En person kan oprette flere konti med forskellige identifikatorer for at udføre transaktioner under radaren. Endvidere indikerer mistænkelige transaktionsrapporter, at der ofte indbetales eller hæves beløb under en vis grænse for at undgå identifikation, og at transaktionerne ofte sker uden for normale åbningstider.

Krypto-ATM’er er ofte offentligt tilgængelige og dermed mere sårbare over for ulovlige transaktioner. FINTRAC har identificeret, at transaktioner ofte er forbundet med darknet markeder, online gambling platforme og højrisko-børser, der bruges til at skjule midlernes kriminelle oprindelse.

Den stigende brug af virtuelle valuta ATM’er til hvidvaskning og anden kriminel aktivitet er bekymrende. FINTRAC understreger nødvendigheden af øget overvågning og regulering for at imødegå disse risici og sikre, at disse teknologiske fremskridt ikke udnyttes af kriminelle til at undgå det traditionelle finansielle systems kontrolmekanismer.