Hele trusselsvurderingen kan læses her.

En central pointe er, at statslige aktører i stigende grad benytter kriminelle netværk som såkaldte proxyer. Eksempelvis beskrives, hvordan Iran anvender kriminelle miljøer i Skandinavien til at udføre aktiviteter i Vesten. Disse aktører har ingen formel tilknytning til staten, men handler på vegne af eller til støtte for statslige interesser. Det gør det markant vanskeligere at spore aktivitet tilbage til en statslig ophavsmand og udfordrer traditionelle complianceværktøjer, der primært fokuserer på formelle forbindelser, sanktionerede personer og klassiske PEP-definitioner. Når statslige interesser kanaliseres gennem kriminelle strukturer, kan finansielle transaktioner fremstå som almindelig organiseret kriminalitet, selv om de reelt har en sikkerhedspolitisk dimension.

Trusselvurderingen fremhæver samtidig en vedvarende og professionel indsats for at omgå sanktioner og eksportkontrol, særligt i relation til Rusland. Metoden er velkendt: Sanktionsramte aktører forsøger at skaffe teknologi og varer via mellemled i tredjelande, som fremstår legitime. Varerne eksporteres til en tilsyneladende lovlig slutbruger, men videresendes i realiteten til den egentlige, sanktionsramte modtager. Disse konstruktioner kan involvere komplekse kæder af selskaber i flere jurisdiktioner og samarbejde mellem aktører på tværs af landegrænser.

For danske virksomheder og finansielle institutioner betyder det, at traditionel kundekendskabsprocedure ikke er tilstrækkelig. Det er afgørende at forstå den reelle slutbruger og formålet med handlen. Manglende oplysninger om slutbruger, usædvanlige fragtinstruktioner, atypiske betalingsmetoder eller mærkelige mængdeangivelser kan være indikatorer på omgåelsesforsøg. Sanktionsovervågning må derfor i højere grad integreres med handelsmønstre, logistikforhold og analyse af reelle ejerstrukturer. Risikoen ligger ikke kun i direkte samhandel med sanktionsramte lande, men i indirekte eksponering via tredjelande.

En anden væsentlig problemstilling er brugen af investeringer og opkøb som sikkerhedstruende økonomiske virkemidler. Ifølge vurderingen forsøger statslige aktører at opnå kontrol over strategiske aktiver gennem tilsyneladende almindelige forretningsmæssige dispositioner. Det kan være opkøb af ejendomme i nærheden af militære installationer, investeringer i teknologivirksomheder eller indirekte ejerskab i kritisk infrastruktur. Særligt fremhæves brugen af komplekse ejerstrukturer, investeringsfonde og holdingselskaber i flere lande til at sløre de reelle kontrolforhold.

Her møder national sikkerhed og AML-regulering hinanden direkte. Identifikation af reelle ejere er ikke blot et spørgsmål om formel compliance, men kan være afgørende for at afdække skjult statslig indflydelse. Når ejerstrukturer bevidst gøres uigennemsigtige, og kapital bevæger sig gennem flere jurisdiktioner, øges risikoen for, at finansielle systemer utilsigtet understøtter strategiske interesser, som strider mod sanktioner eller sikkerhedshensyn.

På terrorområdet forventes fortsat høj angrebsaktivitet i Europa, blandt andet som følge af situationen i Mellemøsten. Personer, der sympatiserer med ideologier knyttet til organisationer som Den islamske stat og al-Qaida, samt i visse tilfælde aktører med tilknytning til Hamas, vurderes fortsat at kunne inspireres til eller støtte angreb. For AML-området er det særligt relevant, at personer i Norden fortsat sender penge til udlandet via digitale betalingstjenester, hvor der i nogle tilfælde er mistanke om, at midlerne understøtter terrorvirksomhed.

Udviklingen udfordrer de klassiske overvågningsmodeller. Truslen knytter sig i høj grad til enkeltpersoner med løse netværksforbindelser frem for klart identificerbare organisationer. Finansieringen kan ske gennem små, hyppige overførsler og via betalingstjenester, der ikke nødvendigvis er underlagt fuld rapporteringspligt. Samtidig udvikler betalingsmarkedet sig hurtigt, hvilket kan skabe regulatoriske huller og muligheder for at omgå etablerede kontrolmekanismer.

Samlet set viser trusselvurderingen, at grænserne mellem organiseret kriminalitet, statslig påvirkning, sanktionsevasion og terrorfinansiering i stigende grad udviskes. For danske rapporteringspligtige virksomheder betyder det, at risikovurderinger må have et bredere perspektiv, hvor geopolitiske forhold, handelsmønstre og komplekse ejerstrukturer indgår som centrale parametre. AML-arbejdet er ikke længere alene et spørgsmål om at forebygge økonomisk kriminalitet, men udgør en integreret del af den samlede sikkerhedsarkitektur i Europa.

Det skriver Global Initiative i deres rapport Gangsters at War – Russia’s use of organized crime as an instrument of statecraft. Hele rapporten kan læses her.

Finansielle motiver og statslig kriminalitet

Organiseret kriminalitet har længe spillet en rolle i Ruslands økonomi, men sanktionerne, der blev indført efter annekteringen af Krim og intensiveret i 2022, har skubbet kriminelle netværk ind i en endnu mere central rolle. Disse netværk fungerer som instrumenter til at omgå sanktioner, skaffe midler til operationer og sikre adgang til vitale ressourcer.

Russisk organiseret kriminalitet er ikke blot begrænset til Rusland, men har et globalt fodaftryk. Netværk i Europa, Mellemøsten og Asien faciliterer smugling af varer og pengeoverførsler gennem grå markeder og ulovlige kanaler. Eksempelvis har salg af køleskabe og andre husholdningsapparater med avancerede mikrochips i lande som Kasakhstan og Armenien skabt en ny forsyningskæde, der understøtter Ruslands militære kapacitet.

Sanktionernes utilsigtede konsekvenser

De omfattende vestlige sanktioner mod Rusland har skabt et vakuum, som organiseret kriminalitet udnytter. Smugling af alt fra biler til avanceret teknologi er blevet en lukrativ forretning. Ifølge estimater har Rusland siden invasionens start i 2022 importeret mikrochips og andre sanktionerede varer for næsten 4 milliarder dollars gennem grå markeder, ofte med hjælp fra stater som Tyrkiet, UAE og Serbien, der enten ignorerer eller tolererer denne handel.

Den russiske stats afhængighed af organiseret kriminalitet for finansielle operationer og sanktionsovergange er blevet tydelig. Kriminelle netværk bruges som pengemænd, der sikrer ulovlige transaktioner og muliggør import af kritiske varer til det russiske marked. Dette inkluderer alt fra medicin til militære komponenter, ofte via komplekse pengestrømme, der involverer skatteparadiser som Cypern og Liechtenstein.

Kryptovalutaens rolle

Mens Rusland længe har været skeptisk over for kryptovalutaer, er de blevet et nødvendigt redskab til at omgå finansielle sanktioner. Kryptovalutaer muliggør overførsel af store beløb udenom traditionelle bankkanaler og spiller en afgørende rolle i finansiering af både statslige og kriminelle aktiviteter.

Strategiske anbefalinger

Den finansielle rolle, som organiseret kriminalitet spiller for Rusland, kræver en skærpet international respons:

1. Stram kontrol med finansielle strømme
   Fokus på at stoppe ulovlige pengetransaktioner er afgørende. Inspireret af anti-terror-finansieringsprogrammer bør vestlige stater intensivere deres jagt på russiske penge. Dette inkluderer strengere overvågning af banker og betalingssystemer, der letter russiske operationer.
2. Pres på samarbejdsvillige stater
   Lande, der muliggør eller tolererer russisk kriminalitet, skal mødes med økonomisk og diplomatisk pres. For eksempel kan lande som Cypern, Israel og Tyrkiet pålægges sanktioner, hvis de fortsætter med at fungere som transitlande for ulovlige varer og penge.
3. Målrettet bekæmpelse af kryptovaluta-misbrug
   Internationale samarbejdsinitiativer bør strammes for at identificere og lukke kryptovalutabørser, der anvendes til hvidvaskning af russiske midler, som det var tilfældet med Bitzlato i 2023.
4. Styrket retshåndhævelse
   Vestlige retshåndhævende myndigheder bør intensivere indsatsen mod russiske organiserede kriminelle netværk i deres respektive jurisdiktioner og fokusere på at afskære deres forbindelser til Kreml.

Kampen mod organiseret kriminalitet som et redskab for den russiske stat er en kompleks udfordring, der kræver samarbejde på tværs af landegrænser og sektorer. Ved at gå efter de finansielle nerver og dæmme op for ulovlige pengestrømme kan Vesten effektivt modvirke Ruslands anvendelse af kriminalitet som en del af dets geopolitiske strategi.

Læs hele rapporten her.

Ruslands invasion af Ukraine har understreget vigtigheden af at begrænse landets evne til at føre krig. En af de største udfordringer for den russiske forsvarsindustri er dens afhængighed af udenlandske teknologier, især computerstyrede maskiner (CNC-maskiner). Disse maskiner er essentielle for produktionen af præcisionsudstyr som styrede missiler og flydele, og Ruslands forsvarsindustri har historisk været afhængig af importerede CNC-maskiner fra lande, der nu støtter Ukraine. På papiret har dette gjort det muligt for Ukraines allierede at begrænse Ruslands adgang til nye CNC-maskiner og deres komponenter gennem sanktioner og eksportkontrol. Men på trods af disse foranstaltninger fortsætter Ruslands våbenproduktion ufortrødent, hvilket rejser spørgsmål om effektiviteten af disse restriktioner.

Hvordan Ruslands forsvarsindustri omgår sanktionerne

C4ADS har gennemført en undersøgelse af Ruslands forsyningskæder for CNC-maskiner efter geninvasionen af Ukraine i februar 2022. Resultaterne viser, at Rusland bruger en række metoder til at omgå sanktioner og eksportkontrol, især ved at udnytte mellemled i tredjelande. Disse mellemled, som findes i lande som Kina, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater, spiller en central rolle i at levere både nye og brugte CNC-maskiner til Rusland, på trods af at deres oprindelseslande officielt har indført sanktioner.

Taktikker for unddragelse

Russiske virksomheder benytter sig af to hovedmetoder til at omgå sanktioner:

1. Dattervirksomhed-orienteret unddragelse: Russiske datterselskaber af udenlandske virksomheder får adgang til produkter fremstillet af deres moderselskaber, selv efter at moderselskabet angiveligt har forladt det russiske marked.
2. Distributør-orienteret unddragelse: Uafhængige russiske distributører importerer CNC-maskiner og reservedele, både nye og brugte, uden om de formelle sanktioner.

C4ADS identificerede adskillige eksempler, hvor disse metoder blev anvendt til at fortsætte leveringen af CNC-maskiner til Rusland, ofte gennem brug af tredjelandsmellemled. Dette omfatter tyrkiske virksomheder, der har eksporteret tyskfremstillede skæreværktøjer til Rusland via frihandelszoner som Mersin Free Zone.

Konsekvenser og anbefalinger

For at forhindre Rusland i at omgå sanktioner og eksportkontrol, er det nødvendigt med en kombination af skærpede regler, bedre håndhævelse og internationalt samarbejde. Det betyder, at regeringer skal give de relevante myndigheder flere ressourcer til at afskrække tredjelandsmellemled fra at bryde eksportkontrollen, og private virksomheder skal investere i deres egen overholdelse af sanktioner.

Finansielle institutioner spiller også en vigtig rolle i at overvåge deres kunders aktiviteter for at sikre, at de ikke bidrager til omgåelse af sanktionerne. Dette kræver, at banker udvikler nye due diligence-procedurer, der kan identificere risici forbundet med eksportkontrolunddragelse, og at de systematisk gennemgår handelsdata for at opdage mistænkelige transaktioner.

Afslutning

Kampen mod hvidvask af teknologi er afgørende for at begrænse Ruslands evne til at føre krig i Ukraine og potentielt andre steder. Det kræver en samlet indsats fra både den offentlige og private sektor, hvor skærpede sanktioner, øget kontrol og et tættere internationalt samarbejde kan lukke de huller, som Rusland udnytter i dag.