Samtidig udvikler hvidvaskmetoderne sig. Virksomheder, fast ejendom og international handel er fortsat centrale, mens kryptovaluta, uformelle værdioverførselssystemer og digitale platforme giver nye muligheder for at flytte og skjule kriminelt udbytte.

Rapporten i sin helhed kan læses her.

Lovlige virksomheder bliver en del af den kriminelle infrastruktur

Økokrim vurderer, at kriminelle netværk har etableret sig i flere norske brancher og i stigende grad anvender virksomheder til bedrageri, skattekriminalitet og hvidvask.

Komplekse ejerstrukturer, stråpersoner, skuffeselskaber og manipulation af registre kan anvendes til at skjule den reelle kontrol. Netværkene kan samtidig flytte deres aktiviteter mellem brancher og målrette områder med høje indtjeningsmuligheder og relativt begrænset kontrol.

I fiskerisektoren har Økokrim blandt andet identificeret komplekse ejerstrukturer, selskaber uden ansatte eller dokumenteret drift, betydelig finansiel aktivitet og forbindelser til virksomheder i højrisikoområder. Mistænkelige handelsmønstre kan være forbundet med både handelsbaseret hvidvask og sanktionsomgåelse.

Professionelle hjælpere styrker netværkene

Professionelle aktører spiller en central rolle i den kriminelle økonomi. Det kan blandt andet være revisorer, regnskabsførere, advokater og andre personer med særlig adgang til finansiel, juridisk eller teknisk ekspertise.

De kan hjælpe netværk med at etablere selskabsstrukturer, manipulere regnskaber, skjule ejerskab eller give kriminelle aktiviteter et legitimt udseende.

Økokrim fremhæver også specialiserede hvidvaskaktører, som mod betaling håndterer kriminelt udbytte gennem eksempelvis kontanttransport, pengemuldyr og veksling mellem kontanter og kryptovaluta. Når sådanne tjenester tilbydes kontinuerligt, kan de udvikle sig til egentlig illegal undergrundsbankvirksomhed.

Pengemuldyr, stråpersoner og identiteter

Kriminelle netværk anvender i stigende grad andre personers konti, identiteter og formelle positioner til at skabe afstand til kriminaliteten.

Pengemuldyr rekrutteres blandt andet gennem sociale medier, beskedtjenester, annoncer og datingplatforme. Både unge og ældre kan udnyttes, og Økokrim beskriver tilfælde, hvor børn helt ned til 10 år er blevet anvendt som pengemuldyr.

Samtidig er elektronisk identitet blevet en del af den kriminelle infrastruktur. Kontrol over en anden persons eID kan blandt andet anvendes til at optage lån, etablere virksomheder, underskrive kontrakter og søge offentlige ydelser i personens navn.

International handel og ejendomme anvendes til hvidvask

Handelsbaseret hvidvask fremhæves som en af de mere avancerede hvidvaskmetoder. Gennem over- og underfakturering, tredjepartsbetalinger, genbrug af fakturaer og manipulation af handelsdokumenter kan værdier flyttes på tværs af landegrænser som tilsyneladende legitim handel.

Fast ejendom udgør ligeledes en væsentlig risiko. Kriminelle midler kan anvendes til køb af ejendomme, afdrag på lån, renoveringer eller fiktive lejeforhold. Stråpersoner og selskaber kan samtidig skjule forbindelsen mellem den kriminelle aktør og ejendommen.

Nye kanaler til flytning af værdier

Økokrim vurderer, at hvidvask i stigende grad bevæger sig uden for det traditionelle finansielle system. Kryptovaluta, hawala og andre uformelle værdioverførselssystemer samt digitale platforme kan gøre det vanskeligere at identificere både pengenes oprindelse og den reelle modtager.

Ikke-finansielle platforme kan samtidig muliggøre værdioverførsler gennem eksempelvis gaver, abonnementer, fundraising eller handel mellem brugere. Når betalingen passerer gennem flere aktører, kan den enkelte tjenesteudbyder mangle overblik over den samlede transaktionskæde.

Betydning for AML-arbejdet

For finansielle virksomheder viser trusselsvurderingen, at kundens juridiske form og registrerede ejerforhold ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af, hvem der kontrollerer virksomheden eller pengestrømmene.

Særlig opmærksomhed kan derfor være relevant ved:

• virksomheder med betydelig finansiel aktivitet, men begrænset synlig drift
• hyppige ændringer i ejere, ledelse eller andre formelle roller
• samme personer, rådgivere eller stråpersoner på tværs af flere virksomheder
• internationale betalinger uden tydelig sammenhæng med virksomhedens aktivitet
• tredjepartsbetalinger og handelsmønstre, hvor modpart eller varetype ikke passer til kundens forretningsmodel
• usædvanlige handler med ejendomme, fartøjer eller andre værdifulde aktiver
• kunder med hurtig gennemstrømning af midler mellem flere konti, betalingsløsninger eller kryptotjenester
• indkomst-, regnskabs- eller låneoplysninger, som ikke stemmer overens med kundens faktiske økonomiske aktivitet.

Økokrims vurdering understreger dermed betydningen af at se på sammenhænge mellem kunder, virksomheder, reelle ejere, rådgivere, transaktioner og brancher frem for at betragte enkelte transaktioner isoleret.

Kriminaliteten flytter sig mod de svageste led

Samlet tegner Trusselvurdering 2026 et billede af kriminelle netværk, der bliver stadig bedre til at kombinere lovlig og ulovlig aktivitet. Virksomheder, professionelle rådgivere, stråpersoner og nye betalingsformer giver netværkene mulighed for både at skjule kriminaliteten og reinvestere udbyttet i den legale økonomi.

For AML-arbejdet bliver udfordringen derfor i stigende grad at identificere den økonomiske realitet bag tilsyneladende legitime kunder, virksomheder og transaktioner. Når kriminaliteten bevæger sig mellem brancher, lande og betalingsformer, bliver evnen til at identificere mønstre og forbindelser på tværs tilsvarende vigtig.

FATF konstaterer desuden, at næsten 90 % af de adspurgte jurisdiktioner har identificeret underground banking-systemer eller hawala-lignende tjenesteudbydere på deres territorium. Selvom disse systemer også anvendes til legitime formål, udnyttes de i stigende grad af professionelle hvidvaskere til at flytte og skjule udbytte fra kriminalitet.

FATFs rapport kan læses i sin fulde længde her.

Professionelle hvidvasknetværk i vækst

Rapporten viser, at undergrundsbanker og hawala-lignende tjenesteudbydere ikke længere primært forbindes med narkotikahandel og smugling. De fungerer i dag som hvidvaskinfrastruktur for en bred vifte af kriminalitet, herunder bedrageri, cyberkriminalitet, korruption, skatteunddragelse, terrorfinansiering, ulovligt spil og organiseret kriminalitet.

FATF identificerer samtidig en ny generation af professionelle hvidvasknetværk, som opererer efter forretningsmæssige principper med specialiserede roller, controller-funktioner, internationale samarbejdspartnere og avancerede digitale værktøjer. Flere netværk tilbyder komplette hvidvaskløsninger til kriminelle grupper på tværs af landegrænser og fungerer som selvstændige serviceudbydere i den kriminelle økonomi.

Digital hawala skaber nye udfordringer

Et af rapportens mest markante fund er fremkomsten af såkaldt “digital hawala”. FATF beskriver, hvordan krypterede kommunikationskanaler, betalingsplatforme, mobile wallets, virtuelle IBANs og i stigende grad virtuelle aktiver anvendes til at koordinere og afvikle transaktioner.

Digitaliseringen spænder fra brugen af krypterede beskedtjenester som WhatsApp, Telegram og Signal til anvendelse af stablecoins, fintech-løsninger og digitale betalingsinfrastrukturer. Udviklingen gør det muligt at gennemføre hurtigere grænseoverskridende afvikling, øger kompleksiteten i hvidvaskkæderne og reducerer myndighedernes muligheder for at rekonstruere pengestrømme.

FATF fremhæver også fremkomsten af såkaldte “hawala-apps”, hvor krypteret kommunikation, cloud-tjenester, sociale medier, virtuelle aktiver og digitale betalingsløsninger kombineres i sammenhængende økosystemer.

Mobile money og regionale hvidvaskmodeller

Rapporten identificerer samtidig tydelige regionale mønstre. Særligt i Afrika og Asien ses en voksende integration mellem hawala-systemer og mobile money-løsninger, hvor mobiltelefonbaserede betalingssystemer anvendes som kundegrænseflade for uformelle værdioverførsler.

I Afrika fungerer mobile wallets i stigende grad som ind- og udgangspunkter for transaktioner, mens den underliggende afvikling fortsat kan ske gennem kontanter, handel eller andre uformelle mekanismer. I Asien peger FATF på, at mobile betalingsløsninger ofte anvendes sammen med betalingsinstitutter, fintech-platforme og virtuelle aktiver som led i mere komplekse hvidvaskstrukturer.

Rapporten beskriver desuden regionale knudepunkter, hvor Europa og Vestafrika i høj grad fungerer som områder for generering af kriminelle midler, mens dele af Asien og Mellemøsten spiller en central rolle i afvikling og international værdioverførsel.

Det formelle finansielle system udnyttes aktivt

Et centralt tema i rapporten er den voksende integration mellem uformelle værdioverførselssystemer og det regulerede finansielle system. Professionelle hvidvasknetværk anvender i stigende grad banker, betalingsinstitutter, fintech-platforme, onlinebanker, virtuelle IBANs, prepaid-kort og digitale wallets som ind- og udgangspunkter i hvidvaskcyklusser.

Undergrundsbankerne fungerer som den skjulte afviklingsmekanisme, mens det regulerede finansielle system anvendes til placering, lagdeling og integration af midler. FATF beskriver blandt andet brugen af stråmænd, pengemuldyr, skuffeselskaber, import- og eksportvirksomheder samt komplekse selskabsstrukturer.

Samtidig ses en stigende konvergens mellem hawala, handelbaseret hvidvask, kryptovaluta, ejendomme, ædelmetaller og andre værdibærende aktiver.

Professionelle AKTØRER spiller en central rolle

FATF fremhæver også den voksende betydning af professionelle aktører. Advokater, revisorer, finansielle rådgivere, notarer, ejendomsmæglere og virksomhedsformidlere kan bidrage til etablering af selskabsstrukturer, skjul af reelt ejerskab og opbygning af komplekse finansielle konstruktioner.

Rapporten beskriver en stigende involvering af professionelle rådgivere i avancerede hvidvaskordninger, hvor lovlige virksomheder og professionelle tjenester anvendes som en integreret del af hvidvaskinfrastrukturen.

Terrorfinansiering fortsat en væsentlig risiko

FATF vurderer, at hawala og lignende tjenesteudbydere fortsat udgør en central metode til terrorfinansiering, særligt i konfliktområder, grænseområder og regioner med begrænset adgang til formelle finansielle tjenester.

Store terrororganisationer og lokale terrorceller anvender fortsat disse systemer til at modtage donationer, flytte midler mellem regioner og understøtte aktiviteter i konfliktzoner. Rapporten peger samtidig på, at terrorfinansiering i stigende grad kombineres med andre metoder, herunder kontantsmugling, misbrug af non-profit organisationer, handelbaseret terrorfinansiering og digitale betalingsløsninger.

Betydning for AML-arbejdet

FATF’s analyse viser, at professionel hvidvask i stigende grad foregår gennem hybride strukturer, hvor uformelle værdioverførselssystemer kombineres med banker, betalingsinstitutter, fintech-løsninger, mobile money og kryptovaluta.

For finansielle virksomheder kan følgende indikatorer være relevante:

• Hyppige overførsler til eller fra områder med stærke diaspora- og remittance-korridorer uden en klar økonomisk forklaring.
• Import- og eksportvirksomheder med omfattende internationale betalinger, der ikke stemmer overens med virksomhedens størrelse eller aktivitet.
• Anvendelse af flere bankkonti, betalingsinstitutter, fintech-løsninger eller virtuelle IBANs til samme økonomiske aktivitet.
• Gentagne betalinger mellem privatpersoner og virksomheder uden en klar forretningsmæssig relation.
• Store mængder indgående og udgående transaktioner på nyligt etablerede konti.
• Omfattende brug af pengemuldyr, tredjepartsbetalinger og nomineestrukturer.
• Hyppig veksling mellem fiat-valuta, stablecoins og andre virtuelle aktiver.
• Betalingsmønstre med mulige tegn på trade-based money laundering eller clearing gennem tredjeparter.
• Uforklarlige transaktioner involverende professionelle rådgivere, valutavekslere, import- og eksportvirksomheder eller kontantintensive brancher.

FATF understreger samtidig, at moderne hvidvasknetværk i stigende grad udnytter grænsefladen mellem det regulerede og det uregulerede finansielle system. Kundekendskab bør derfor ikke alene fokusere på kunden, men også på ejerstruktur, handelsaktivitet, anvendte betalingskanaler, professionelle forbindelser og den samlede økonomiske adfærd.

FATF’s rapport viser, at professionel hvidvask gennem hawala og lignende tjenesteudbydere udvikler sig mod mere digitale, globale og kommercielt organiserede strukturer. Samtidig bliver forbindelserne til banker, betalingsinstitutter, fintech-virksomheder og virtuelle aktiver stadig tættere.

Udviklingen betyder, at uformelle værdioverførselssystemer ikke længere kan betragtes som parallelle finansielle netværk uden for det regulerede system. Tværtimod fungerer de i stigende grad som integrerede komponenter i komplekse internationale hvidvaskstrukturer, hvilket øger kravene til overvågning, kundekendskab og tværgående AML-kontroller.

Læs hele rapporten her.

Digitalisering kontra kontanter

Selvom brugen af kontanter til daglig betaling falder, viser rapporter fra de nordiske lande en paradoksal stigning i mængden af kontanter i omløb. Store summer indføres i regionen, mens deklarationer om udrejse med kontanter ikke stemmer overens. Dette tyder på, at kontanter fortsat spiller en central rolle i kriminalitet som narkotikahandel, skatteunddragelse og organiseret kriminalitet.

Åbne grænser og geografiske udfordringer

De nordiske lande deler åbne markedsøkonomier og grænser, hvilket gør det let for både lovlige og ulovlige aktiviteter at krydse grænserne. Store menneske- og varestrømme via bil, lastbil, båd og fly gør det udfordrende for myndighederne at opdage og forhindre ulovlige kontanttransporter.

Geografiske forskelle forstærker problematikken. Sveriges tætte forbindelse til Danmark via Øresundsbroen og Københavns Lufthavn i Kastrup er kendte ruter for kontantsmugling. Et eksempel herpå er anholdelsen af 21 svenskere i Kastrup i 2022 med næsten 100 millioner svenske kroner i deres bagage. På samme tid udgør Sveriges lange, tyndt befolkede grænse til Norge en sårbar passage for smugling af kontanter, våben og narkotika.

Island, med sin isolerede placering som ø-nation og en begrænset efterspørgsel efter den islandske króna, oplever færre udfordringer på dette område.

Truslen fra organiseret kriminalitet

En stigende tilstedeværelse af svenske kriminelle organisationer i Norge og andre nordiske lande viser, hvordan kriminalitet i ét land kan påvirke hele regionen. Ifølge det globale indeks for organiseret kriminalitet havde Sverige i 2023 den højeste kriminalitetsscore blandt de nordiske lande. Denne udvikling er tæt forbundet med øgede kontantstrømme ud af Sverige, der bruges til ulovlige aktiviteter som hvidvaskning og investeringer i kriminelle netværk.

Kriminelle benytter sig af både lovlige og ulovlige systemer, herunder hawala-netværk og specialiserede kontanttransportører, til at flytte penge ud af de nordiske lande. EU’s sanktioner mod Rusland har yderligere udfordret myndighederne, da kriminelle finder nye metoder til at omgå restriktionerne.

Pengeflow: Fra Norge til udlandet og tilbage igen

Kriminelle aktiviteter i Norge genererer store mængder kontanter, og de ulovlige pengestrømme følger en kompleks cyklus, hvor penge transporteres ud af landet og senere vender tilbage. Rapporten beskriver de syv trin i denne proces.

Trin 1 – Kriminelle behov for kontanttransport fra Norge

Kriminalitet som narkotikahandel og arbejdsrelateret kriminalitet skaber betydelige kontantmængder. Kriminelle benytter sig ofte af både lovlige og ulovlige hawala-netværk til at overføre penge til udlandet. Selvom hawala-transaktioner ikke fysisk flytter kontanter over grænser, balancerer disse aktører deres regnskaber ved lejlighedsvis at transportere store summer kontanter mellem lande.

Bankernes beslutning i 2019 om at stoppe med at acceptere store kontantindskud har har skabt ændringer i kontantinfrastrukturen og gjort tjenester som Hawala-systemet populært mellem kriminelle. Disse tjenester blev tidligere brugt til at sende bankoverførsler til udlandet, men nu transporterer de ofte kontanter fysisk.

Trin 2 – Transport af norske kontanter ud af Norge

Kontanter transporteres ud af Norge med kurerer, via fly, i biler eller blandt varer i lastbiler. Statistikker viser, at hovedparten af de kontanter, der forlader Norge, ikke deklareres. Selvom dette ikke nødvendigvis betyder, at alle kontanter er smuglet, peger store uoverensstemmelser mellem deklarationer ved indrejse og udrejse på omfattende smugling.

Trin 3 – Veksling af norske kroner i udlandet

De norske kontanter veksles i mange lande, men især Tyrkiet er et populært sted. Perioder med økonomiske amnestier gør det muligt at indføre store kontantbeløb, deklarere dem og indsætte dem på bankkonti uden nærmere spørgsmål. Statistik viser, at NOK og SEK er blandt de mest beslaglagte valutaer på grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet i retning mod Tyrkiet.

Andre lande som De Forenede Arabiske Emirater, Somalia, Polen, Iran og Irak bruges også hyppigt til at veksle norske kontanter.

Trin 4 – Udenlandske finansielle institutioner køber norske kroner

Enkelte udenlandske finansielle institutioner fungerer som knudepunkter for indsamling af norske kontanter. Disse institutioner køber NOK fra valutavekslingsfirmaer og banker rundt om i verden, og de spiller en central rolle som sidste led, inden pengene sendes tilbage til Norge.

Trin 5 – Transport af kontanter tilbage til Norge

En stor del af de kontanter, der er samlet op i udlandet, transporteres tilbage til Norge med fly via de finansielle institutioner. Derudover returneres nogle kontanter med køretøjer.

Trin 6 – Håndtering af kontanter i Norge

Ved ankomsten til Norge leveres kontanterne til private kontantdepoter, der står for effektiv redistribution af kontanter i hele landet. Disse depoter drives af kontanthåndteringsvirksomheder, men selve kontanterne ejes af norske banker.

De udenlandske finansielle institutioner, der sender kontanter til Norge, modtager betaling elektronisk på deres norske bankkonti, når kontanterne er leveret. Pengene flyttes herefter gennem flere konti, inden de lander på institutionernes bankkonti i udlandet.

Trin 7 – Distribution af kontanter til offentligheden

Kontanterne distribueres derefter til offentligheden via hæveautomater, bankfilialer og butikker. Her opsamler forskellige aktører, herunder kriminelle og hawala-netværk, igen store kontantmængder, der skal transporteres ud af landet, hvilket gentager cyklussen.

Denne cyklus viser, hvordan ulovlige kontantstrømme fortsætter trods tiltag for at begrænse hvidvaskning og kontantsmugling. Strammere kontrolforanstaltninger og samarbejde på tværs af landegrænser er afgørende for at bryde denne cyklus og tackle de kriminelle aktiviteter, der ligger bag.

Politiske og juridiske tiltag

For at begrænse kontantrelateret kriminalitet har de nordiske lande implementeret forskellige love. I Danmark er kontantbetalinger over 15.000 DKK ulovlige, mens grænsen i Norge er 40.000 NOK. Sverige tillader handlende at afvise kontantbetalinger, hvis det kommunikeres tydeligt.

Samarbejde er også en vigtig del af indsatsen. Norge og Sverige har oprettet en fælles politistation ved grænsen, og svensk politi har fået støtte fra norske og finske kolleger i kampen mod organiseret kriminalitet.

Sårbarheder og fremtidige risici

Trods de eksisterende tiltag forbliver kontanter vanskelige at spore, og begrænsede deklarationskrav ved grænserne øger sårbarheden. De mange forskelle i lovgivning mellem de nordiske lande gør det lettere for kriminelle at udnytte huller i systemerne.

Rapporter fra Norge og Danmark afslører, at forskelle i deklaration ved ind- og udrejse med kontanter antyder en betydelig ulovlig økonomi. Hvis restriktionerne øges, kan kriminelle skifte til brug af euro eller ty til mere avancerede metoder som handelsbaseret eller servicebaseret hvidvaskning.

Behovet for en fælles indsats

For at imødegå disse udfordringer kræves øget samarbejde på tværs af de nordiske lande. Harmonisering af regler og kontrolmekanismer kan styrke indsatsen mod ulovlige kontantstrømme og gøre det sværere for kriminelle at operere.

Selvom kontanter forbliver en legitim betalingsform, er det afgørende at balancere kriminalitetsbekæmpelse med borgernes rettigheder. Erfaringerne fra de nordiske lande kan fungere som en model for andre regioner, der står over for lignende udfordringer. Samtidig er det nødvendigt at være opmærksom på, hvordan kriminelle aktører konstant tilpasser sig ændringer i lovgivning og kontrolforanstaltninger.