Læs hele rapporten her.

Digitalisering kontra kontanter

Selvom brugen af kontanter til daglig betaling falder, viser rapporter fra de nordiske lande en paradoksal stigning i mængden af kontanter i omløb. Store summer indføres i regionen, mens deklarationer om udrejse med kontanter ikke stemmer overens. Dette tyder på, at kontanter fortsat spiller en central rolle i kriminalitet som narkotikahandel, skatteunddragelse og organiseret kriminalitet.

Åbne grænser og geografiske udfordringer

De nordiske lande deler åbne markedsøkonomier og grænser, hvilket gør det let for både lovlige og ulovlige aktiviteter at krydse grænserne. Store menneske- og varestrømme via bil, lastbil, båd og fly gør det udfordrende for myndighederne at opdage og forhindre ulovlige kontanttransporter.

Geografiske forskelle forstærker problematikken. Sveriges tætte forbindelse til Danmark via Øresundsbroen og Københavns Lufthavn i Kastrup er kendte ruter for kontantsmugling. Et eksempel herpå er anholdelsen af 21 svenskere i Kastrup i 2022 med næsten 100 millioner svenske kroner i deres bagage. På samme tid udgør Sveriges lange, tyndt befolkede grænse til Norge en sårbar passage for smugling af kontanter, våben og narkotika.

Island, med sin isolerede placering som ø-nation og en begrænset efterspørgsel efter den islandske króna, oplever færre udfordringer på dette område.

Truslen fra organiseret kriminalitet

En stigende tilstedeværelse af svenske kriminelle organisationer i Norge og andre nordiske lande viser, hvordan kriminalitet i ét land kan påvirke hele regionen. Ifølge det globale indeks for organiseret kriminalitet havde Sverige i 2023 den højeste kriminalitetsscore blandt de nordiske lande. Denne udvikling er tæt forbundet med øgede kontantstrømme ud af Sverige, der bruges til ulovlige aktiviteter som hvidvaskning og investeringer i kriminelle netværk.

Kriminelle benytter sig af både lovlige og ulovlige systemer, herunder hawala-netværk og specialiserede kontanttransportører, til at flytte penge ud af de nordiske lande. EU’s sanktioner mod Rusland har yderligere udfordret myndighederne, da kriminelle finder nye metoder til at omgå restriktionerne.

Pengeflow: Fra Norge til udlandet og tilbage igen

Kriminelle aktiviteter i Norge genererer store mængder kontanter, og de ulovlige pengestrømme følger en kompleks cyklus, hvor penge transporteres ud af landet og senere vender tilbage. Rapporten beskriver de syv trin i denne proces.

Trin 1 – Kriminelle behov for kontanttransport fra Norge

Kriminalitet som narkotikahandel og arbejdsrelateret kriminalitet skaber betydelige kontantmængder. Kriminelle benytter sig ofte af både lovlige og ulovlige hawala-netværk til at overføre penge til udlandet. Selvom hawala-transaktioner ikke fysisk flytter kontanter over grænser, balancerer disse aktører deres regnskaber ved lejlighedsvis at transportere store summer kontanter mellem lande.

Bankernes beslutning i 2019 om at stoppe med at acceptere store kontantindskud har har skabt ændringer i kontantinfrastrukturen og gjort tjenester som Hawala-systemet populært mellem kriminelle. Disse tjenester blev tidligere brugt til at sende bankoverførsler til udlandet, men nu transporterer de ofte kontanter fysisk.

Trin 2 – Transport af norske kontanter ud af Norge

Kontanter transporteres ud af Norge med kurerer, via fly, i biler eller blandt varer i lastbiler. Statistikker viser, at hovedparten af de kontanter, der forlader Norge, ikke deklareres. Selvom dette ikke nødvendigvis betyder, at alle kontanter er smuglet, peger store uoverensstemmelser mellem deklarationer ved indrejse og udrejse på omfattende smugling.

Trin 3 – Veksling af norske kroner i udlandet

De norske kontanter veksles i mange lande, men især Tyrkiet er et populært sted. Perioder med økonomiske amnestier gør det muligt at indføre store kontantbeløb, deklarere dem og indsætte dem på bankkonti uden nærmere spørgsmål. Statistik viser, at NOK og SEK er blandt de mest beslaglagte valutaer på grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet i retning mod Tyrkiet.

Andre lande som De Forenede Arabiske Emirater, Somalia, Polen, Iran og Irak bruges også hyppigt til at veksle norske kontanter.

Trin 4 – Udenlandske finansielle institutioner køber norske kroner

Enkelte udenlandske finansielle institutioner fungerer som knudepunkter for indsamling af norske kontanter. Disse institutioner køber NOK fra valutavekslingsfirmaer og banker rundt om i verden, og de spiller en central rolle som sidste led, inden pengene sendes tilbage til Norge.

Trin 5 – Transport af kontanter tilbage til Norge

En stor del af de kontanter, der er samlet op i udlandet, transporteres tilbage til Norge med fly via de finansielle institutioner. Derudover returneres nogle kontanter med køretøjer.

Trin 6 – Håndtering af kontanter i Norge

Ved ankomsten til Norge leveres kontanterne til private kontantdepoter, der står for effektiv redistribution af kontanter i hele landet. Disse depoter drives af kontanthåndteringsvirksomheder, men selve kontanterne ejes af norske banker.

De udenlandske finansielle institutioner, der sender kontanter til Norge, modtager betaling elektronisk på deres norske bankkonti, når kontanterne er leveret. Pengene flyttes herefter gennem flere konti, inden de lander på institutionernes bankkonti i udlandet.

Trin 7 – Distribution af kontanter til offentligheden

Kontanterne distribueres derefter til offentligheden via hæveautomater, bankfilialer og butikker. Her opsamler forskellige aktører, herunder kriminelle og hawala-netværk, igen store kontantmængder, der skal transporteres ud af landet, hvilket gentager cyklussen.

Denne cyklus viser, hvordan ulovlige kontantstrømme fortsætter trods tiltag for at begrænse hvidvaskning og kontantsmugling. Strammere kontrolforanstaltninger og samarbejde på tværs af landegrænser er afgørende for at bryde denne cyklus og tackle de kriminelle aktiviteter, der ligger bag.

Politiske og juridiske tiltag

For at begrænse kontantrelateret kriminalitet har de nordiske lande implementeret forskellige love. I Danmark er kontantbetalinger over 15.000 DKK ulovlige, mens grænsen i Norge er 40.000 NOK. Sverige tillader handlende at afvise kontantbetalinger, hvis det kommunikeres tydeligt.

Samarbejde er også en vigtig del af indsatsen. Norge og Sverige har oprettet en fælles politistation ved grænsen, og svensk politi har fået støtte fra norske og finske kolleger i kampen mod organiseret kriminalitet.

Sårbarheder og fremtidige risici

Trods de eksisterende tiltag forbliver kontanter vanskelige at spore, og begrænsede deklarationskrav ved grænserne øger sårbarheden. De mange forskelle i lovgivning mellem de nordiske lande gør det lettere for kriminelle at udnytte huller i systemerne.

Rapporter fra Norge og Danmark afslører, at forskelle i deklaration ved ind- og udrejse med kontanter antyder en betydelig ulovlig økonomi. Hvis restriktionerne øges, kan kriminelle skifte til brug af euro eller ty til mere avancerede metoder som handelsbaseret eller servicebaseret hvidvaskning.

Behovet for en fælles indsats

For at imødegå disse udfordringer kræves øget samarbejde på tværs af de nordiske lande. Harmonisering af regler og kontrolmekanismer kan styrke indsatsen mod ulovlige kontantstrømme og gøre det sværere for kriminelle at operere.

Selvom kontanter forbliver en legitim betalingsform, er det afgørende at balancere kriminalitetsbekæmpelse med borgernes rettigheder. Erfaringerne fra de nordiske lande kan fungere som en model for andre regioner, der står over for lignende udfordringer. Samtidig er det nødvendigt at være opmærksom på, hvordan kriminelle aktører konstant tilpasser sig ændringer i lovgivning og kontrolforanstaltninger.